Vor jord rummer mange eksempler på slikrige kyster; Vadehavet er blot en særlig variation. Intet andet område på vor jord svarer helt til vort Vadehav. Hvilket ikke er så overraskende, når man betænker, hvilke betingelser, der er nødvendige for at skabe et stort vadehavsområde.

 Først må der skelnes mellem et æstuarium, et vadehav og en lagune.

Et æstuarium er en tragtformet flodmunding med en betydelig tilførsel af ferskvand og med begrænset plads til opstuvning af det indtrængende saltvand. Æstuariets slikflader er anlagt parallelt med materialetransportens retning.

Ved et vadehav forstår vi et parallelt med kysten liggende bækken, der står i forbindelse med havet gennem en snæver åbning. Tidevandsmængden er stor, ferskvandsmængden ringe. Vaderne ligger overvejende parallelt med kysten, altså vinkelret på dybene, og dermed på materialernes transportretning.

En lagune er et skålformet bækken, hvis adgang til havet er snæver eller helt afspærret. Ofte tilfører åer og floder ferskvand, mens tidevandets indflydelse er ringe. Elbmundingen er et eksempel på et æstuarium, Ems- Dollart-området står på overgangen mellem æstuarium og vadehav, mens Ringkøbing Fjord er en typisk lagune. Fladvandet bag rækken af klitøer mellem Den Helder og Esbjerg er et vadehav. Et vadehav karakteriseres af følgende kendetegn:

1.  Tilførsel af finkornede sedimenter fra havet.

2.  Tidevandsforskel af en størrelsesorden på nogle meter.

3.  Ørække, der beskytter mod havets brændingsvirkning.

4.  Jævnt skrånende havbund.

5.  Tempereret klima med tilsvarende flora og fauna.

6.  Kystområde, der sænker sig.

7.  Floder med tragtformet munding.

8.  Lavtliggende bagland.

 Til disse otte punkter kan knyttes følgende kommentarer:

ad. 1 Uden tilstrækkelig materialetilførsel kan vader og forlandsmarsk ikke dannes.

ad. 2  En betydelig tidevandsforskel er nødvendig for dannelsen af strømme, der er tilstrækkelig stærke til at fragte finsedimenter langt ind i vadehavet.

ad. 3   Uden øer som bølgebrydere ville de aflejrede lag påny angribes af bølgeslaget, hvilket nu kun sker ved stærk storm. Ved Slesvig-Holstens kyst mangler øernes beskyttelse på store strikninger, hvorfor havet her har kunnet nedbryde store marskområder. Deres rester er i dag bevaret som halliger.

ad. 4   Over en jævnt skrånende havbund kan strømme transportere sand mod kysten, foruden at barrer kan opbygges ud for dybene. På en mere stejlt skrånende kyst ville de udgående sedimenter derimod aflejres endeligt på dybere vand.

ad. 5   Vadehavets flora og fauna er i vid udstrækning klimabetingede. Lå et tilsvarende område i troperne ville plantesamfundet være en mangrove. I polarområder ville aflejringen sandsynligvis standse om vinteren, og dyrelivet ville da heller ikke kunne klare sig.

ad. 6   Af afgørende betydning for vadehavets beståen er kystzonens fortsatte sænkning, der medfører, at stadig nye sedimenter kan tilføres og aflejres.

ad. 7 og 8   Vadehavets store flodmundinger får ved skabelsen af  brakvandszoner indflydelse på plantevækst og dyreliv, foruden at de tilfører store mængde af finkornet sediment. Hvis de kom fra et højtliggende bagland, ville den kraftigere strøm i floderne derimod tilføre havet grovkornede sand- og grusaflejringer

Man kan nemt forestille sig, at en kombination af netop disse faktorer vil være forholdsvis sjælden. Til disse faktorer skal så tilføjes klitdannelsen på ørækken. Også denne har som forudsætning en række betingelser:  

1.      Tilstrækkelig sandtilførsel.

2.      Forholdsvis stærke vinde fra en fremherskende vindretning (pålandsvind).

3.      et mangelfuldt plantedække.  

Disse betingelser er i sig selv sjældent opfyldt samtidigt, hvorfor kystklitter er et forholdsvis sjældent fænomen. Gode eksempler er tangekysterne langs Biscayen, samt vadehavsøerne. Klitkysterne langs Marokkos ørkenrand er i denne sammenhæng af mindre interesse, idet disse ikke afgrænser vandfyldte bækkener. Man har beskrevet samtlige kyster i verden og katalogiseret dem (10-). Herved viste det sig, at der kun fandtes ét større vadehav på jorden, og at dette lå mellem Blåvandshuk og Den Helder.