Frem til 1832 havde Fanøboerne lang vej til de nærmeste apoteker i Ribe, Ringkøbing og Varde og afhentning af medicinen besværliggjordes ved mangel på regelmæssig forbindelse med de nævnte byer. Om sommeren i sejladsens tid, kunne man dog være så heldig, at få medicin hjem samme dag, den blev bestilt, men om vinteren når sejladsen var ophørt og is og storm umuliggjorde forbindelsen med fastlandet, var beboerne ilde stedt i så henseende. Nok havde lægen på Fanø (først efter 1803) forsyning af de mest gængse og holdbare medikamenter, men befolkningen anvendte også en mængde håndkøbsmediciner, hvis virkninger som lægemiddel man havde stor tiltro til. 

Det drejede sig om medikamenter som: 

Opoldeldok

Wunder-Kron-Essens

Riger-balsam

Harlemmerolie

Skorpionolie

Kongen af Danmark brystdråber

Vitriolspiritus 

Foruden de mere almindelige ting som: 

Tyk kamfer-olie

Hoffmanns- og kamferdråber. 

Mange medikamenter havde mærkeligste navne: 

Guds Håndplaster

Tretomssalve

Telefraffrø

Olvé

Bekkasinolie

Dyvelsdrik

Galopolie

Mirakkelsalve

Harmonikavand

Jomfruspiritus

Snogefedt

Ormekrudt

Smedens feberpulver

Rosenmælk 

Det første apotek i Danmark 

Det danske apotekervæsen har omkring 450 år på bagen, og det blev i 1546 indarbejdet i den statslige lovgivning. Willum Unno fik den første kongelige apotekerbevilling og åbnede apotek i København. Tre år efter kom det første apotek i provinsen, og herefter er antallet af apoteker steget støt. 

Det var dog ikke apoteker, som vi kender dem i dag. Det var snarere en blandet landhandel, der udover lægemidler solgte specialvarer som krydderier, konfekt, kandiserede frugter, chokolade og syltede varer og brændevin. Desuden var apoteket en større virksomhed med eget laboratorium, hvor der blev fremstillet piller, miksturer og andre typer medicin. 

Apotekerne har altid haft en særlig atmosfære på grund af den fagligt prægede indretning og udsmykning kombineret med lægemidlernes specielle duft. En atmosfære der var helt forskellig fra den øvrige detailhandels butikker. 

Filialapotek på Fanø 

Den 30. marts 1832 søgte apotekeren i Varde, assessor pharm. Rudolph Helms om tilladelse til at anlægge et filialapotek i Nordby. I ansøgningen til kongen, fremhæver han de besværligheder Fanøboerne har med at skaffe sig medicin, og hvad der måske vejede tungest; han havde 15 levende børn, hvoraf de 14 er uforsørgede, så en ekstra indkomst var vist mere end velkommen. 

Indtil Varde i året 1800 fik selvstændigt apotek var vardenserne henvist til at søge apoteket i Ringkøbing. I betragtning af Vardes folketal, blev det tilladt Helms ”at drive hvilken som helst anden lovlig næringsvej, han måtte finde for bekvem.” Han handlede derfor bl.a. med fajancevarer og meget andet der normalt ikke indgik i et apoteks varesortiment. Der kunne sikkert også købes træsko på Varde apotek, da man havde et sigende på Fanø om træsko der var gode: de kunne ikke fås bedre på Varde apotek.