Fanøs pris  

I anledning af 200 års jubilæet

Mel.: Længe var Nordens eller Dejlige Danmark.

Fanø, du sender                                           

Sønnerne dine                               

ud fra din redes

lunende favn,                

rundt om i landet,          

mange på vandet,

fylder nu pladsen 

og hvervet, de fik.

Fjernt fra dig eller

her i din nærhed,

stolt har de hævdet

fædrenes vej.

Aldrig de glemte

barndom og hjemstavn.

Højt de istemte

Fanø, din pris.

Derfor med stolthed

og glæde vi samles

rundt om fra landet

med hjemøens folk.

Daglivets højhed,

dansenes ynde

fryder hvert hjerte -

Mindet er tolk.

Fanø, din strandbred

drager os altid.

Sundhed og styrke

gi'r os dit bad.

Og dine klitter,

marehalmsklædte,

slynger sig om dig,

som perler på rad.

Helst dog ved hjemmet

dvæler vor tanke.

Festernes minde

gemt dybt i sind.

Fædres og mødres

færden derhjemme.

Grandernes del

i højtidens glans.

Bruden med kronen

så vi frembære højt

på sit hoved -

ældgammel skik.

Dragterne fine

båret af slægten.

Ungdommen lærte

at yde respekt.

Markpigens ynde,

børnenes latter,

kvindernes indsats

i arbejdets strid,

enkernes storsind

og sømandens - fatter

den kun, der elsker

og ærer sin tid.

Dannebrog smelder,

øjnene tindrer.

Havene pløjes,

kendt er vort flag.

Skuderne stolte

velstanden øged

for øen - vor egen

i to hundred år!

Kirken som midtpunkt

kaldte os sammen -

i højtid og fest og

i alvorens stund.

Mindet vi gemmer

og hjertet istemmer

tak for hver plet på

fredfyldte sted.

Fanø, du drager

tankerne hjemad,

og du fornemmer

tonernes klang:

Fanø, o Fanø!

Sønnerne dine

ærer og hylder

dig med vor sang.

Fanø, vi hvervet

har dig med rette,

hædret og æret

dig to hundred år,

Herre, vi takker

dig nu og beder

at Du bereder

os end en vår! 

M.E. Thomsen