Søfolkenes hjemkomst blev imødeset med forventning, og gensynet med mænd, fædre og sønner blev fejret på behørig vis. Vinteren var festernes tid, hvor den genforenede familie en stund fortrængte den hårde hverdag. Særlig højtidelig var julen med dens mange gilder – såkaldte ”julegast” – men hertil kom dansestuen og en mængde andre småfester frem mod konfirmationen og de traditionelle afskedsgilder. 

Læge J. H. Lorck skriver i Folkekalender for Danmark i 1855:

” Foruden de omtalte Gilder holdes i de fleste velhavende Familier Julegilder, der gerne vedvare ind i Februar Maaned, de der have en stor Familie eller et udbredt Bekjendtskab, kunne derfor komme til Gilder nok i den Tid.

Til daglig Brug leve Fannikerne meget tarveligt. Den sædvanlige Kost er Mælkemad,  tør Fisk med Kartofler, Pandekager og fremfor alt den nationale Ret "Sackuch", en Ret af en Art Budding af Bygmel, der bliver kogt i Vand, og serveres med Sirup-sauce i Forbindelse med saltet Kjød eller Flæsk. Til Mellemmaden saavelsom til Frokosten nydes naturligvis den uundværlige Kaffe, der af mange forbedres ved Tilsætning af en Snaps Kornbrændevin, hvorved den saakaldte Kaffepunch fremkommer, en Drik der efter Kjenderes Mening skal smage som Mallagavin. 

I de fleste Huse forefindes en talrig Børneflok, der sjælden udmærker sig ved Artighed, en naturlig Følge af, at Fædrene saa sjældent er hjemme, og Mødrene have saa meget at varetage, at de ikke kunne anvende synderlig Tid paa Børneopdragelsen, der først kan siges ret at begynde med Børnenes Skolegang.

I det Hele taget hersker der megen Sædelighed paa Fanø og en sjælden Troskab i ForhoIdet imellem Mænd og Kvinder. Tidlige Forlovelser ere hyppige, men om ogsaa Kjæresten rejser bort og bliver borte i en halv Snes Aar, hører det dog til de store Sjældenheder, at begge Parter ikke er hinanden troe. 

De mange Enker, der paa Grund af Mændenes exponerede Livsstilling findes paa Øen, bliver sjældent gifte igen, medmindre de eje et Skib, hvorimod Enkemændene i Reglen hurtigen søge sig nye Koner, der kunne passe Huus og Børn, medens de selv ere tilsøes.”