Det gamle pengeinstitut startede sin virksomhed 12. april 1869 under ledelse af følgende bestyrelse: købmand T. C. Andersen, skibsreder P. Ankersen, sognefoged J. M. Jensen, birkedommer Kruse, møller M. J. Mortensen og gårdmand P. H. Mortensen, alle fra Nordby, samt fra Sønderho: Lloydsagent N. Sonnichsen og sognefoged P. N. Jensen. Købmand Andersen blev leder, og i hans ejendom, begyndte sparekassen sine forretninger. Senere flyttede sparekassen sine lokaler til Hovedgaden 70a, og i 1904 fik sparekassen sin egen ejendom på Tinghustorvet.

Sparekassens første bestyrelse:

Fanø Sparekasse begyndte i det små, men snart fik Fanøboerne tillid til det nye pengeinstitut, der var under ledelse af kendte og ansete mænd. Og da skibsfarten i årene efter sparekassens start, gav stort udbytte til øen, flød guldet ind i Fanø Sparekasse. ”Børnesygdommene” blev hurtigt overstået og kassen gik støt fremad. Regnskabet slutter den 31. december 1869 med et samlet indskud fra sparerne på 10.811 Rdl, 2 Mark, 7 Skl., og et samlet udlån på 8.395 Rdl. 1874 var der et samlet indskud på 414.000 kr., og et reservefond på 4.100 kr. indskuddene er vokset til 2.600.000 kr. og reservefonden er på 455.000 kr.

På Fanø har sparekassen på mangfoldige måder vist sin evne og vilje til at støtte forskellige formål, og igennem årene er støtten henimod 100.000 kr. 

Den første bestyrelse bestod af:

Blandt disse valgtes T. C. Andersen som kasserer og birkedommer Kruse som regnskabsfører. Sidstnævnte trak sig tilbage i 1870. Kassen havde kontor i kassererens ejendom. Ved Kruses fratræden valgtes skibsreder V. Ankersen som regnskabsfører, hvilken stilling han beklædte indtil 1890, da han af helbredshensyn trak sig tilbage og afløstes af skibsreder N. Ankersen. Efter T. C. Andersens død valgtes købmand C. Gotfredsen i 1887 til kasserer og kontoret flyttedes til hans ejendom ved Hovedgaden, bestyrelsen ved kassens 25 års jubilæum i 1894 bestod herefter af:

Ved C. Gotfredsens død i året 1899 valgtes sagfører Chr. Christensen som kasserer, hvilken stilling han beklædte indtil sin død 12. juli 1912. Fra denne dag til 1. oktober 1918, beklædte bestyrelsesmedlem skibsreder H. A. Mathiasen kassererposten. Sidstnævnte dag tiltrådte sagfører Verner-Lassen pladsen som kasserer, skibsreder N. Ankersen beklædte pladsen som bogholder i 25 år indtil 1915, hvilket år han efter ønske fratrådte som bogholder og afløstes af styrmand Jes Clausen Jessen. Allerede i 1904 var kassen flyttet til sin ny opførte ejendom ved Hovedgaden.

Sparekassen, Hovedgaden 70a. 1887 – 1904

Sparekassen, Tinghustorvet 51. 1904 - 

Efter købmand Andersen har sparekassen haft følgende chefer: købmand Gotfredsen, sagfører Christensen, skibsreder H. A. Mathiasen, sagfører Verner-Lassen, bogholder C. J. Tingberg, malermester M. N. Thing og kaptajn Anton Hansen.

I maj 1901 indvælges brandinspektør, kaptajn H. A. Mathiasen i Sparekassens bestyrelse i stedet for afdøde overlærer Lauridsen. Bestyrelsen bestod da af købmand N. J. Andersen, C. H. Nielsen, sagfører Chr. Christensen og kaptajn Mathiasen. 

Bestyrelse 1919 bestod af:

Siden 1919 har der ved sparekassen været et tilsynsråd bestående af 7 medlemmer af hvilke en udpeges af Handelsministeriet. Malermester Thing var den første formand for tilsynsrådet, og rentier P. Klemmensen Pedersen, Sønderho var udpeget af Handelsministeriet. I 1944 er bagermester Chr. Pedersen formand for tilsynsrådet, og sognefoged J. P. Sonnichsen, Sønderho, udpeget af Handelsministeriet. 

Endvidere har C. J. Tingberg arbejdet på sparekassens kontor siden 15de maj 1890.

Sparekasseindskud og reservefond:

                                          31. marts

Gaver:

Sparekassen har i de år, den har bestået, årlig i veldædigt og almennyttigt øjemed bortgivet beløb, nemlig

                  i tiden 1872 – 1894   kr. 12,631,33

                  i tiden 1894 – 1919   kr. 31,420,10

                                                 kr. 44,051,43

I dette beløb er indbefattet et beløb stort 3000 kr. til et sygehus i Nordby skænket ved kassens 25 års jubilæum, 3 beløb i alt 5150 kroner, som kassen under de for trængende i Nordby og Sønderho værende vanskelige forhold i krigsårene 1917-1918-1919 har ydet trængende beboere i de to sogne samt til enker i Enkekassen 1896-1902 kr. 1550 og til trængende enker i Enkekassen i tiden 1902-1916 kr. 2150. 

Sparekassen sponsorerer følgende institutioner i 1898: 

Enkekassen i Nordby                                        300 kr.

Forsamlingshuset i Byen                                     50 kr.

Sygeplejeforeningen                                           50 kr.

Den almindelige Sygekasse                                50 kr.

De fattiges kasse                                               50 kr.

Forskønnelsesforeningen                                    15 kr.

Skoleskibet                                                      100 kr.

Good Templar logen                                           50 kr.

Den tekniske skole                                             50 kr.

Sygekassen i Sønderho                                    100 kr.

Børnehjemmet i Sønderho                                   10 kr.

Plejeforeningen for Ribe Amt                               10 kr.

Evangeliets Forkyndelse for skandinaviske

Søfolk i fremmede havne                                     25 kr.

De Spedalskes asyl på Island                              15 kr.

Hedeselskabet                                                   10 kr.

Redningshjemmet for forførte piger

I Århus                                                               10 kr.

I alt 895 kr.

+ 3 fripladser i Realskolen

+ 2 fripladser på Navigationsskolen    

Kassens arbejde på kontordagene udføres og er i mange år udført af kassereren, et bestyrelsesmedlem samt C. J. Tingberg, medens den samlede bestyrelse ved bestyrelsesmøder, der afholdes en gang om ugen i øvrigt træffer bestemmelse om kassens drift, udlån etc. 

Sparekassens revision er besørget af 2 revisorer, der er valgt af Nordby sogneråd for 1 år ad gangen. Af de revisorer, der i længst tid har fungeret, kan nævnes skibsfører Lars Ankersen, der fungerede over 25 år samt skibsførerne Jens H. Svarrer og S. A. Dam, der også har fungeret i en årrække. Der er foretaget udlån mod pant i faste ejendomme, mod håndpant, imod selvskyldnerkaution samt lån til kommuner og imod kommuners garanti. Lånenes samlede beløb andrager kr. 705,000.

Fondsbeholdningen kr. 1,077,000. 

Fanø Spare- og Laanekasse, direktør i 1890: N. A. Lauridsen 

Sparekassens kasserere:

I anledning af kassens 50 års jubilæum har den skænket 2000 kr. til Sønderho kommune til anvendelse efter nærmere bestemmelse af sognerådet der, og et beløb stort 8000 kr., der vil blive anvendt til et legat til fordel for trængende i Nordby kommune. 

Ved 50 års jubilæet i 1919 blev der oprettet et jubilæumsfond på 8000 kr., hvis renter går til trængende i Nordby. Samtidig blev der skænket 2000 kr. til Sønderho til anvendelse efter sognerådets bestemmelse. Sønderho sogneråd anvendte beløbet til køb af ny kirkegård. Til Nordby Alderdomshjem gav sparekassen i sin tid 8000 kr., kassen betalte også opførelsen af tårnet på Nordby kirke. 

Kassens senere direktør, kaptajn A. Hansen, har i god overensstemmelse med den nu siddende bestyrelse i det store og hele fortsat de gamle traditioner. Dog har han på enkelte punkter, hvor han fandt det afgørende nødvendigt, brudt med gammel særhed og skabt et moderne pengeinstitut, der dog i det væsentlige hviler på de gamle principper. 

Sparekassens ret monumentale bygning vidner på næsten håndgribelig måde om den soliditet, der er ånden i hele foretagendet. 

Tilbudene på den nye bygning til Sparekassen åbnedes i mandags den 6. juni 1904. Der var indgivet overslag fra snedker Vilh. . Madsen på 14.486 kr.; murer P. H. Iversen på 14.700 kr., murer J. M. Wintherpå 14.938 kr. murer Winther fik, som den lavestbydende bygningen til opførelse, arbejdet er allerede begyndt. Snedkerarbejdet vil blive udført af D. Madsen og blikkenslagerarbejdet af H. M. Mathiasen. Malerarbejdet var endnu ikke afgjort.

”Sparekassens har uden sang og klang i al stilhed allerede sidst i november 1904 taget sin ny bygning i besiddelse, en stilfærdighed, som jo for øvrigt passer godt til Sparekassens stille virksomhed.  

Vor by er ved opførelsen af Sparekassen blev forskønnet og har fået en stilfuld bygning, som det er en tilfredsstillelse at se på. I al sin jævnhed gør den dog et harmonisk og fornemt indtryk og frem for alt et indtryk af soliditet, i hvilken henseende den jo er et godt indtryk for sparekassens status. Bikuben over døren minder om de mange flittige hænder, der har arbejdet, og de mange hjem, der har sparet for at skaffe de summer til veje, som nu indestår i Sparekassen til støtte for de kommende dage.” 

25 års jubilæum for filialen af Fanø Sparekasse i Sønderho marts 1989. 

"Kommer man ind i Fanø Sparekasses filial i Sønderho, kan man glæde sig over, hvor smagfuldt lokalet er indrettet. Den snurrende og effektive elektronik er der, men anbragt så den ikke generer personale eller kunder. Det hele bekræfter det indtryk af soliditet, der altid har omgivet Fanø Spare- og Laanekasse siden starten i 1869. Og det er nok forklaringen på, at den lokale befolkning i Sønderho hurtigt sluttede op bag den nye afdeling. 

Den 1. april 1989 er det 25 år siden, filialen blev etableret, og sparekassedirektør Freddy Christensen kan glæde sig, over at sidde i spidsen for et moderne pengeinstitut med et personale, der er uddannet til at yde befolkningen den bedst mulige rådgivning. Filialens faste stab er, Lene Sonnichsen og Anne Grethe Jeppesen. 

Det var det daværende sogneråd i Sønderho, der rejste spørgsmålet om en sparekasse-filial. Postekspeditør Hans Jensen talte med sparekassedirektør Anne Jensen om sagen, og man gik i gang med de mange undersøgelser og efterfølgende godkendelser, der er nødvendige, når det drejer sig om et pengeinstitut.

Et af de store problemer for bestyrelsen var, om der var tilstrækkelig befolkningsunderlag for en økonomisk drift af filialen, fortæller Anne Jensen. Det har jo heldigvis været tilfældet.  

I sognerådet var vi glade, da sagen var gået i orden, siger Hans Jensen. Dels havde vi jo opdaget, at mange af sognets beboere følte, det var besværligt, når de skulle til Nordby for at ordne pengesager, dels havde vi jo bygget Sognegården og ville gerne have lokalerne udlejet - helst til en lokal virksomhed. 

I årenes løb har sparekassen været med til at finansiere nybyggeri. I gennemsnit er det blevet til et par bygninger om året. Det største område har dog været renovering af ældre huse. Fornyelse og forbedring af gamle bygninger er kostbar. Når man vil reparere noget i et bestående hus, dukker der næsten altid nye skavanker op, og det er forbundet med udgifter. Afdøde snedker-og tømrermester Max Pedersen sagde: Der findes ikke en ret vinkel i et gammelt Fanø-hus. 

Sønderho har været godt repræsenteret i Sparekassens bestyrelse. I øjeblikket er Henning Pedersen medlem. Forud for ham var det Aksel H. Pedersen og Ida Nielsen og længere tilbage Jes Sonnichsen (Ida Nielsens onkel)." 

I 2009 har Fanø Sparekasse 140 års jubilæum og har gennem alle årene støttet lokalsamfundet, som fx Fenjagården, Fanø’s Museer, Fannikerdagen, Fanø Sejlklub, Fanø Roklub, Fanøhallen, Fanø Fuglekøje, Fanø Ridecenter samt en række humanitære organisationer. Fanø’s idrætsklubber nyder også stor gavn af Sparekassens muligheder for støtte, økonomisk og ved sponsorpræmier mv. i jubilæumsåret har Fanøløbet der er en stor succes og arrangeret af Fanø Sparekasse 10 års jubilæum.

Sponsorat af bærbar pc til Fanø Skibs- og dragtsamling - november 2008 

Fanø Sparekasse har støttet følgende i 2009: 

Albue Fuglekøje

Everten Rebecca

Fanø Gadeteaterfestival

Fanø Golfklub - damehold serie 2

Fanø Golfklub - herrehold 3. division

Fanø Kunstmuseum

Fanø Museum, badevogn

Fanø Pensionistforening

Fanø Rideklub

Fanø Sejlklub

Fanø Sommerkoncerter

Fanø TV

Fanø ungdomsskole

Godtfolk 2009

Kræftens Bekæmpelse

Støttepakke - Ronald McDonald Hus

Bestyrelsen i 2007:

Fra venstre:

- Jens Peter Jensen

- Eva Nielsen

- Else Marie Olldag, næstformand

- Henrik Christiansen

- Henning Frosch

- Kjeld Nielsen, formand

 Sparekassekasserer C. C. Gotfredsen, 57 år, maj 1899. I omtrent en menneskealder har Gotfredsens virksomhed været knyttet til Nordby, hvor han i mange år har drevet byens største købmandsforretning, først i den gamle Krogård og senere i den af ham opførte købmandsgård. Energisk og dygtig. I 1887 overdrages forretningen til W. M. Bøttger og overtog samtidig posten som sparekassekasserer, ledede en betydelig forretning i Esbjerg, medlem af Nordby sogneråd.

Bork bortforpagtede i 1867 handelen til C. Gotfredsen fra Varde for en årlig leje på 600 Rdl., heri var inkluderet kost og logi for Gotfredsen og en lærling. Gotfredsen byggede senere en 2 etages ejendom ved siden af Krogåden og flyttede købmandsforretningen dertil. Han udvidede forretningen til også at omfatte isenkram, tømmer og bygningsartikler. Gotfredsen solgte på grund af et svækket helbred i 1887 forretningen til W. M. Bøttger, der drev den til sin død i 1916, hvor forretningen da blev nedlagt. Gotfredsen overtog posten som kasserer i Fanø Sparekasse, og trods sit skrøbelige helbred tilførte han med sin indsigt og sin energiske natur Sparekassen en kraft, som sikkert ved hans død i maj 1899 vil blive savnet. Ved siden af denne virksomhed ledede han endnu en betydelig forretning i Esbjerg, ligesom det også skal anføres, at han en tid har haft sæde i Nordby Sogneråd. 

 Tirsdag den 10. september 1929 fylder kapt. N. Ankersen, Nordby, 85 år.

Fødselsdagsbarnet, der er født i Nordby, kom til søs allerede i sine unge år. 1863 kom han på navigationsskolen her, men måtte afbryde læsningen, da han kom med i krigen. Han deltog i slaget ved Helgoland om bord på fregatten ”Jylland”. Efter krigen fuldendte han så sin eksamen. Som styrmand sejlede han bl.a. med skonnertbriggerne ”Thora” (kapt. Jens H. Jessen) og ”Haabet” (kapt. Hans Christensen). Først i 70erne blev han fører af skonnertbriggen ”Anna Dorthea”, men senere førte han briggen ”Anna Cathrine”, der var bygget i Nordby 1877. Den 5. juni 1889 ankom han med dette skib til Esbjerg, hvor det blev solgt til kapt. Poul Øhle fra Sønderho. Og så holdt Ankersen op med at sejle.

 Af de offentlige stillinger, Ankersen har haft herhjemme, kan nævnes, at han i flere år var medlem af sognerådet, medlem af sundhedskommissionen o.s.v. 1890 kom han ind som bogholder i Sparekassen, senere blev han bestyrelsesmedlem. I alt virkede han i sparekassen i 34 år, da han på grund af svækket syn måtte tage sin afsked.

Bogholder Tingberg har siden 1903 med stor dygtighed passet sit arbejde på kommunekontoret og utallige er de skrivelser, som der er udfærdiget fra hans hånd. Og fra 1890 har han siddet på kontoret i ”Fanø Sparekasse”, hvor han som ældste mand af hele personalet gennem årene har set de gamle ansigter forsvinde og ny dukke frem. Hr. Tingberg har med kun en enkelt afbrydelse levet hele sit liv her på Fanø, hvor hans bedstefader, den gamle degn, var en kendt og anset mand. I en årrække har hr. Tingberg endvidere haft bestillingen som chef for vort lille lokale meteorologiske institut, og det er ham, vi skal til for at få ret besked på de skiftende årstiders forskellige temperaturer, nedbørsmængder o. s. v. I sin tid har T. med stor interesse kastet sig over havebruget, og han har på dette område drevet det så vidt, at man – uden at gå nogen for nær – kan sige, at han ved sin ejendom har en af de smukkeste haver i Nordby.

Ved sin venlige optræden og ved hele sin færd har hr. Tingberg vundet sig en overordentlig stor vennekreds her på øen. Alle mennesker kender ham og hilser ham – ja, selv blandt børnene er ”gamle Tingberg” en kendt skikkelse, som de frejdigt smiler og nikker til.

Chr. Christensen, død juli 1912, 54 år gammel. C. kom efter sin konfirmation til søs, men på grund af en skade på venstre arm, måtte han sige søen farvel. Han begyndte i stedet at læse til præliminæreksamen og senere til juridisk eksamen, som han bestod med bedstekarakter. Efter at have været fuldmægtig på Præstø amtskontor og hos en overretssagfører i København nedsatte han sig som sagfører i Esbjerg. Da han blev valgt til direktør i Fanø Spare- og Laanekasse, flyttede han hjem til sin fødeby, Nordby. I årene 1904 – 09 var han medlem af Nordby sogneråd, hvis formand han var i 3 år. Endvidere var han medlem af og i de senere år formand for Nordby sogns værgeråd.

Sagfører Christensen var en stilfærdig, ærlig og trofast mand, alvorlig og pålidelig i hans færd. 

Verner-Lassen var født i København den 5. oktober 1873, død den 13. februar 1926. Han tog juridisk eksamen i året 1905 og kom samme år til Esbjerg som fuldmægtig hos sagfører Hvedstrup. I marts 1908 fik han bestalling som sagfører, og 1. oktober 1912 overtog han stillingen i Sparekassen i Nordby.

Med Verner-Lassen er en overordentlig sympatisk og retsindet mand gået bort.

Uagtet han var indfødt Københavner, befandt han sig udmærket under de forhold, som en lille by i provinsens fjerneste periferi kunne byde ham. Verner-Lassen var ikke af dem, der var meget fremme i det offentlige liv; det tragtede han heller ikke efter. Hans et og alt var hans hyggelige hjem, hvor han levede det lykkeligste familieliv sammen med sin hustru og sine fire drenge. Arbejdet i Sparekassen passede han med samvittighedsfuld dygtighed, og kom man på kontoret, blev man altid behandlet med elskværdighed og velvilje. Byen selskabelige liv tog han ikke ret megen del i; hans sind og tanke var mere vendt indad mod det, der giver livet fylde og indhold.

Mathias Nielsen Thing var født i Nordby den 2. november 1878 som søn af skibsfører Thing. Hos malermester N. Svarrer, der boede på torvet, lærte han malerhåndværket. Efter endt læretid drog han til udlandet, hvor han særlig havde arbejde i Tyskland. Ved hjemkomsten nedsatte han sig som mester i Nordby, i Mellemgaden, hvor han i mange år drev forretning. 

I det offentlige liv var Thing en ret kendt personlighed; han var således en periode medlem af Sognerådet, formand i skoleudvalget. Endvidere var han vurderingsmand til Brandforsikringen og medlem af bestyrelsen for Assurancefonden. Men mest interesse havde han dog i sit arbejde i Fanø Sparekasse. Her indtrådte han i 1921 i Tilsynsrådet. Ved sin svigerfars død blev han i 1926 meddirektør i Sparekassen og i den påfølgende måned samme år, overtog han kassererposten, som han varetog, til han i oktober 1933 på grund af sygdom måtte træde tilbage. Han gik da igen over i Tilsynsrådet for stadig at have føling med Sparekassen, og denne stilling havde han stadig ved sin død i november 1935. 

Kaptajn Anton Hansen blev den 1. oktober 1933 udnævnt til direktør i Fanø Spare- og Laanekasse, i stedet for M. N. Thing, der trådte tilbage af helbredsgrunde. Samtidig blev kaptajn Niels Jepsen medlem af direktionen og direktør Thing medlem af Tilsynsrådet for Sparekassen. 

Anton Hansen, der var født på Mandø som søn af postbud H. C. Hansen, død 24. maj 1947, Straks efter konfirmationen kom han ud at sejle som dreng med toldkrydseren, der dengang var vagtskib mellem Mandø og Fanø af hensyn til sejladsen på Ribe. Senere sejlede han et par år på Island med skonnerten ”Benedicte” af København. Og så gik han på langfart med forskellige Fanøskibe til han vendte tilbage til Fanø for at gå på navigationsskolen.

Han tog sine nautiske eksaminer ved Fanø Navigationsskole 1898, og sejlede derefter i Rederiet Lauritzen, hvor han i 1903 blev fører og dengang med sine 28 år var Danmarks yngste dampskibsfører. Han blev styrmand 1900 og gjorde som sådan bl.a. tjeneste i damperne ”Alfa”, ”Nancy” og ”Najaden”. Som skipper havde han bl.a. kommandoen i ”Dagmar”, ”Ellen” og ”Margrethe”. 

I 1918 gik han over i selskabet ”Progress” og fik i sit nye rederi damperen ”Absalon” at føre, til han i 1928 gik i land på grund af svigtende helbred. 

Efter at være kommet hjem blev der straks lagt beslag på kapt. Hansens arbejdskraft, idet han blev indvalgt i Fanø Spare- og Laanekasses tilsynsråd for så i 1933 at blive direktør for institutionen. Herudover var Hansen en periode i sognerådet indvalgt af partiet Venstre, og i en periode var han også medlem af skolekommissionen. Når så endelig nævnes, at han var formand for Nordby Assurancefond, medlem af Menighedsrådet, medlem af bestyrelsen for Bombebøssen og bestyrelsesmedlem af Ankersens Legat, vil det ses, at han var en mand, der i ganske særlig grad nød sine medborgeres tillid. I Sparekassen lagde Hansen sit største arbejde i årene herhjemme. Arbejdet interesserede ham, og de forskellige problemer af pengemæssig natur kunderne forelagde ham, løste han med den samvittighedsfuldhed og grundighed, der var et særkende for ham. I Sparekassens lokaler var det i hans tid ikke så meget den nye tids smartness og tempo, der skulle råde, som netop grundighed – tid til at tale med folk om tingene. Og alle, tør man vel nok sige, forlod det gamle pengeinstituts lokaler med en følelse af, at i Anton Hansens hænder var sparepengene sikre. 

Men når arbejdet kl. 16 var forbi, satte den gamle sømand ad den fast afstukne rute kursen mod hjemmet ved Vestervejen. Så skiftede han fra city-dress – som han spøgende bemærkede – og trak det gamle tøj på for at arbejde i sin store have. Med levende interesse fulgte han også med i alt, hvad der skete ude i verden, og var det end ikke alt det nymodens, han kunne goutere, så viste han dog en sjælden forståelse, for som han sagde: ”De unge skal have lov at gøre tingene på deres måde.” Gammel af sind blev kapt. Hansen aldrig – ligesom han heller aldrig glemte, hvordan han selv engang for mange år tilbage startede sin løbebane som en lille dreng fra et fattigt hjem. 

Som sømand var han ualmindelig dygtig. Selv om man ikke vidste det, kan man slutte sig til det ved at lægge mærke til den fine karriere, han gjorde inden for rederierne. Og som leder af øens ældste pengeinstitut er han også fuldt og helt på sin plads. Han har indført forandringer til det bedre for Sparekassens mange kunder, og hans tillidvækkende personlighed og hele hans jævne og rolige optræden gør, at kundernes tiltro til ham er lige så ubetinget som den er urokkelig. Direktøren og Sparekassen passer godt sammen. Han er nemlig lige så hæderlig og redelig, som det gamle pengeinstitut er solidt og grundmuret i hele sin opbygning og fortsatte vækst.

I 1923 byggede dir. Hansen sig en villa på Vestervejen, og her lever han et lykkeligt liv sammen med sin jævnaldrende hustru, der er en datter af for længst afdøde skibsfører P. J. Andersen, Nordby. Deres eneste barn – en søn – er boghandler i Aarup på Fyn.

Købmand Niels Mathiasen var født i Nordby den 27. september 1865, d. april 1932. I 1879 kom han i handelslære i Varde og blev, da han var udlært uddeler i Outrup Brugsforening.

Senere byggede han sig en ejendom i Kvong, hvor han i ca. 15 år drev forretning.

NM. ønskede ved hustruens død at vende tilbage til Fanø, hvor han tog bolig i det gamle fædrene hjem og ernærede sig ved forskelligt forefaldende arbejde, der ikke altid var af lettere art.

NM. Var en stille og rolig mand, meget regnskabskyndig og var i mange år revisor i Fanø Sparekasse og Nordby Sygekasse. 

 Jens Iversen er født i Vorgod sogn, død den 3. april 1968 og blev knap 70 år gammel. Han kom som ung mand til søs, for senere at tage sine nautiske eksaminer fra Fanø navigationsskole, og her blev han gift. Allerede i en ung alder måtte han sige søen farvel på grund af sygdom, hvorefter han købte den forretning Th. Beck drev, nu Havnekiosken. Senere fik han betroet stillingen som medlem af direktionen for Fanø Spare og Laanekasse, et hverv som han beklædte til sin død. 

Jens Iversen kom på flere måder til at gøre en betydelig indsats i Nordbys offentlige liv. Han var i en årrække medlem af Nordby Sogneråd, valgt af de konservative. Han var en ivrig medarbejder for Dansk Sømandskirke i fremmede havne og var i adskillige år formand for kredsen her i Nordby. 

Han var en venlig mand, der fik mange venner, gennem sit virke på de mange felter, hvor han kom til at gøre en indsats. De senere år boede Iversen på ”Brinchhjem” i Sønderho, hvor han var glad for at være, og her havde han lejlighed til på nært hold at følge Sparekassens Sønderho afdeling. 

 Sparekassedirektør Peter Svarrer Nielsen, f. i Nordby den 10. april 1894 og blev 76 år gammel. Han drog som ung mand til søs og sejlede med nogle af de kendte Fanøsejlskibe inden han tog sine nautiske eksamener fra Fanø Navigationsskole. Derefter sejlede han som styrmand, først i rederiet Lauritzen og senere i Dansk-Fransk rederi, hvor han en tid fungerede som fører. Inkassator for sygekassen, og sognefoged her i Nordby. Senere udnævntes han til direktør i Sparekassen, død juli 1970. 

Mandag den 1. maj 1950 fylder bogholder Chr. Pedersen, Nordby, 65 år. Bogholder Pedersen er medlem af direktionen for Fanø Spare- og Lånekasse.

Anne Jensen, f. Mortensen født i 1921 blev udlært i 1940 på Nordby kommune kontor og fortsatte der indtil 1943 hvorefter det blev til et højskoleophold inden turen igen gik tilbage til Nordby kommune fra 1. januar 1944 til 1. maj 1946.  

12. maj 1946 blev Anne Jensen ansat som assistent i Fanø Spare- og Laanekasse. Arbejdet bestod af kundeekspeditioner samt bogholderi opgaver. 

Anne Jensen blev medlem af sparekassens direktion i 1958. Som administrerende direktør havde Anne Jensen ansvaret for den daglige ledelse i sparekassen. Et job hun beklædte indtil udgangen af januar 1986 hvor hun gik på pension som 65 år. 

Anne Jensen var en meget respekteret og anerkendt direktør.

Anne Jensen var datter af gårdejer Anton Mortensen og Jenny Mortensen (f. Jensen). Anne Jensen var gift med fyrskibskok Anton Jensen, søn af gårdejer Jens Morten Jensen, Rindby

Han er udlært i sparekassen og vendte efter 4 år i Bikuben i Esbjerg tilbage. 

Kunderne i Fanø Sparekasse er et usædvanligt trofast folkefærd. Ikke alene er sparekassen ubetinget øens pengeinstitut med en markedsandel på 65 – 70 procent, men de unge som rejser fra Fanø, er også trofaste overfor deres sparekasse.

Freddy Christensen beretter at man har over 700 kunder, der bor udenfor Fanø, og tallet er stigende. Det er bl.a. resultatet af et bevidst arbejde på at holde fast i de unge. Nogle af midlerne er god service og hurtige beslutninger.

Udvidelsesmuligheder er der ingen af i huset, og Freddy Christensen lægger ikke skjul på, at sparekassen bruger pladsen optimalt. Vi kunne godt bruge mere plads, men klemmer os sammen, for ingen kunne vist forestille sig sparekassen placeret et andet sted end her midt i Nordby. Freddy Christensen forklarer, hvorfor sparekassen ikke er fusioneret som så mange andre mindre pengeinstitutter landet over. Vores forretnings-målsætning bygger på et solidt grundlag. Vi bevæger os ikke ud, hvor vi ikke kan bunde. 

Kunderne er typisk detailhandlende og håndværkere og naturligvis privatkunder som tæller stærkt. Og det hænger nøje sammen med Fanøs hovederhverv: turismen.

Vi lever alle sammen mere eller mindre af turisterne, og Freddy Christensen hører til dem, der mener, at turismen stadig kan udvikles. Især hvis vi satser på for- og eftersæsonen. 

25 års jubilæum i Sparekassen 2002 

Freddy Christensen, direktør i Fanø Spare- og Laanekasse, kunne 1. marts 2002 fejre 25 års jubi­læum for sin ansættelse i sparekassen. Freddy Christensen blev uddannet i spa­rekassen, men valgte at fortsætte sin karriere i Bikuben i Esbjerg. I 1978 blev Freddy Christensen kontaktet af Fanø Spare- og Laanekasse og opfordret til at søge et job som souschef. Han fik jobbet, og efter syv år som souschef overtog Freddy Christensen i 1985 direktørstolen i sparekassen efter Anne Jensen. Fanø Spare- og Laanekasse spiller en central rolle i forretnings- og erhvervslivet på Fanø, og det er en placering, som stiller krav til sparekassen. – ”Vi skal følge med tiden, indfri kundernes forventninger til et moderne pengein­stitut med hele det udbud af produkter og den professionelle rådgivning, kunderne forventer at få. Det er krav, vi til enhver tid skal kunne honorere, og dette indebærer naturligvis, at hele medarbejderstaben i sparekassen fortsat er veluddannet og motiveret”, siger Freddy Christensen. 

- ”Vi skal følge med tiden, indfri kundernes forventninger til et moderne pengeinstitut med hele det udbud af produkter og den professionelle rådgivning, kunderne forventer at få. Det er krav, vi til enhver tid skal kunne honorere, og dette indebærer naturligvis, at hele medarbejderstaben i sparekassen fortsat er veluddannet og motiveret”, siger Freddy Christensen.

Fanø Spare- og Laanekasse har 3.600 kunder, hvoraf omkring 800 bor uden for øen. I Freddy Christensens jubilæumsår har sparekassens balance rundet 250 millioner kroner, hvilket sikrer sparekassen en opgradering blandt danske pengeinstitutter. Til sammenligning var balancen knap 41 millioner kroner, da Freddy Christensen blev ansat som souschef i 1978. 

Nye og moderniserede lokaler.