Sognefoged siden 1924, sognerådsformand P. N.
Pedersen. Før ham havde kaptajn Ankersen hvervet som sognefoged.
Alle
kendte til hans stille og bramfri færden i byen, hvor han
samvittighedsfuld til der yderste røgtede sin ikke altid lette gerning,
som den, der af myndighederne var indsat til at optræde som dens
repræsentant under mange vanskelige forhold, og alle kendte den takt og
finfølelse han under sådanne forhold optrådte med.
Ankersen var født i Nordby den 10. august 1848 som
søn af skibsfører S. Ankersen og hustru Anne Ankersen. Død 9. januar
1924.
Efter konfirmationen kom han til søs, hvor han
gennemgik alle graderne fra skibsdreng til skibsfører.
Han og sine nautiske eksamener på Fanø
Navigationsskole, og kom derefter som styrmand ombord i forskellige
skibe, indtil han i 1974, overtog førerposten på skonnertbriggen ”Anna”.
Senere førte han skonnertbriggen ”Acmel”, indtil han som 50-årig sagde
farvel til søen.
I året 1902 blev han sognefoged efter gårdejer Jens
Madsen Jensens død.
Sognerådsformand Kallesen
Niels
Morten Kallesen var født i Rindby 6. december 1875 som søn af købmand
Kallesen. Død 3. november 1951. Han fik sin afsluttende skolegang på
Lyngby Realskole, der dengang lededes af tidligere overlærer A. D.
Thyssen, Fanø. Efter endt skolegang kom han i lære hos købmand Chr.
Nielsen, Nørreportsgade, Ribe.
Efter endt læretid kom han i 1894 hjem til Rindby
som medhjælper i faderens forretning. Et par år efter blev forretningen
omdannet til brugsforening med Kallesen som bestyrer.
1898 blev han soldat, og kom igen hjem som faderens
medhjælper på faderens ejendom som i 1905 overgik på hans hænder,
Kapelvej 2.
Som landmand var Kallesen både dygtig og
interesseret. Han drev ejendommen godt frem, udvidede den meget og
forbedrede den i alle måder, så den så noget anderledes ud, da han i
1938 overlod den til sin søn.
Men det var dog ikke som landmand, Kallesen skulle
skabe sig et navn i Nordby Sogn. 1921 kom han nemlig i sognerådet
indvalgt af Venstre, og her var det han fik sin største betydning. Han
sad i sognerådet i mere end 25 år. Sidst i tyverne var Kallesen formand
i 2 år. Han afløstes så af P. N. Pedersen, men siden 1928 har han
uafbrudt beklædt formandsposten.
Som formand i sognerådet kom Kallesen så at sige i
berøring med alle sognets beboere. Og de, der havde ærinde til ham på
kontoret, traf en meget venlig og behagelig mand, der med mange års
erfaring var godt inde i de fleste forekommende spørgsmål.
Ved fødselsdagen har FU spurgt rådets næstformand,
biografejer Sørensen om en udtalelse om Kallesens kommunale virksomhed.
Siden 1937 har jeg arbejdet sammen med Kallesen, og jeg har lært ham at
kende som en mand, der kan få det til at glide på en fredelig og
fordragelig måde, således, at han dog samtidig kan forfægte sin egen
mening. Jeg har siddet sammen med Kallesen i to vigtige udvalg, teknisk
udvalg og socialudvalget, hvilket sidste jeg selv var formand for.
Kallesens arbejde i dette udvalg viser, at han både har hjerte for og
forståelse af, hvor der trænges til hjælp. De sidste år, har dramatisk
forøget formandens arbejdsbyrde, men Kallesen er jo en slider, der
bestiller noget.
Ved siden af sin sognerådsvirksomhed havde Kallesen
mange andre hverv at røgte. Han var således møllebestyrer i Rindby fra
1906 til 1914, i 8 år voldgiftsmand i handel med husdyr, regnskabsfører
i Rindby Brugsforening siden 1919. chef for luftværnet på Fanø siden
1944 og så var han medlem af mange bestyrelser, hvor han på forskellige
områder kunne gøre sin indflydelse gældende.
I 1939 flyttede Kallesen fra Rindby til Nordby.
Distriktsjordemoder Emilie Høgsted
Mandag den 15. september 1924 kunne
distriktsjordemoder Emilie Høgsted fejre 25 års jubilæum som jordemoder
i Nordby. I 1899 fik fru Høgsted ansættelse som reservejordemor og fem
år senere som distriktsjordemor. Fru Høgsted har assisteret ved 1065
fødsler og altid udført sit arbejde med dygtighed og samvittighed.
Sygeplejerske frk. Semine Madsen
Nytårsdag den 1. januar 1924 kan sygeplejerske frk.
Semine Madsen fejre 25 årsdagen for sin ansættelse her på Fanø som
sygeplejerske i Nordby Sygeplejeforening.
Det var ikke nogen let gerning frk. Madsen for 25
år siden gik ind til, men hun er gået op i sit arbejde med aldrig
svigtende interesse og kærlighed. Når foreningen nu tæller tre gange så
mange medlemmer, som den havde for 25 år siden, har frk. Madsen også sin
store og fortjenestefulde andel deri.
Fra Sygeplejeforeningen. Formanden for Nordby Sogns
Sygeplejeforening meddeler:
Sygeplejerske, frk. Madsen har nu (februar 1923),
begrundet på vaklende helbred, taget sin afsked som foreningens faste
plejerske. I hendes sted er fra 1. april 1923 ansat frk. Petra Petersen,
datter af afdøde skibsfører N. J. P. her af Nordby. Indtil 1. april har
frk. Augusta Beck overtaget sygeplejegerningen i foreningen, henvendelse
om sygepleje må derfor foreløbig ske til frk. B.
Jordemoder Thyra Sørensen
Fru
Thyra Sørensen, d. 16. maj 1974 kom til Fanø som jordemoder i 1925 og
virkede i dette embede til 1971, og hun kom gennem sit virke i
forbindelse med så at sige alle i sognet. Mange børn har hun hjulpet til
verden gennem det halve århundrede; hun var det første menneske, der tog
mod de små ved deres indtræden i livet på Fanø. Fru Sørensen havde et
meget mildt og venligt væsen og var derfor særdeles velegnet til
jordemodergerningen. Hun var da også meget afholdt af alle, som hun kom
i berøring med gennem sin gerning, men også på anden måde kom hun i
berøring med mange mennesker, der havde ærinde i hendes hjem for at
træffe hendes mand, nu afdøde sognerådsmedlem Axel Sørensen, der på
mange måder øvede en betydelig indsats i sognet, navnlig for dem, der
havde det trangt.
Fru Sørensen holdt
meget af Fanø og kunne slet ikke tænke sig at bo andre steder, og her
havde hun da også den glæde stedse at kunne få besøg af sine børn og
børnebørnene.
Sønderho

Toldkontrollør Jes
N. Jessen (1878 - ). Bror til “Rav-Sine”, Nordby
Strandkontrollør N. J. Munch
Strandkontrollør N. J. Munch, d. 4. december 1922,
der var født i København, kom som strandkontrollør 1914 til Sønderho, og
fik stillingen her efter at have været toldassistent i Esbjerg i hen ved
en snes år. Han var en velvillig mand, der venlig hilste enhver, han
mødte på sin vej.
Sognefoged Jes Peder Sonnichsen
Sognefoged
Jes Peder Sonnichsen, f. 16. juli 1875, Sønderho, d. 5. februar 1958,
søn af skibstømrer Jes Sonnichsen, havde sin karriere på søen. Efter
eksamen fra Fanø Navigationsskole i 1894, sejlede han som styrmand med
flere Fanø skibe, bl.a. ”Henny” og Cingalesa” af Fanø, og han var jorden
rundt tre gange, indtil han gik over i ”Svitzers Bjergningsentreprise”
som skibsfører.
Da han gik i land fik han mange betroede poster.
Sognefoged fra 1927 – 1948, brugsuddeler, kaldtes ”Brugs-Jens”,
lægdsmand og opsynsmand ved redningsvæsenet fra 1920 til 1944.
Sonnichsen blev tildelt Dannebrogsmændenes hæderstegn for lang og tro
tjeneste.
I 26 år var han i bestyrelsen for Sønderho
Lægeforening, og i ca. 20 år medlem af Sønderho menighedsråd. I 1937
blev han medlem af tilsynsrådet for Fanø Spare- og Laanekasse, hvilket
han var indtil sin død.

Sonnich Thomsen

Maler,
redningsmand, brandinspektør, strandfoged Sonnich Peder Thomsen (1871 –
1949)