Bogbinder

Boghandlere, papirhandlere

Søren Clausen Hansen, d. november 1936, 61 år. Boghandler Hansen var født i Nordby den 1. september 1875. I sine unge år var han i lære i en boghandel i Præstø. Efter endt læretid blev han ansat som medhjælper i faderens forretning og som sådan virkede han, til han i 1920 overtog forretningen med tilhørende filial på Stranden, bogbinderi, trykkeri, udgivelse af "Fanø Ugeblad", kort sagt, hele den virksomhed, som faderen havde sat i gang og udvidet gennem årene.

Det var efter Fanøs forhold en stor og mangeartet forretning der nok kunne kræve en mands hele arbejdstid og arbejdskraft. Men han kastede sig ud i arbejdet med hele sin energi. Han havde både lyst, evne og vilje til at føre virksomheden med alle dens forgreninger frem til den inden for sin branche førende stilling, som den i dag indtager på Fanø.

Om Hansen som forretningsmand er der sikkert kun en mening, den nemlig: han var ualmindelig dygtig. Han kendte i sjælden grad grundsætningen, ud fra hvilke der må arbejdes for at skabe et gensidigt godt forhold mellem køber og sælger. Han kendte sine kunder som kun måske et fåtal af forretningsfolk gør det. Og deraf fulgte ganske naturligt, at alle gerne ville handle med Hansen. Han var i virkeligheden den fødte forretningsmand, der havde en forbavsende evne til at holde en kunde fast, når han engang havde fået ham.

Boghandler Hansen i butikken ved Fanø Bad.

Søren Cl. Clausen var en af Fanøs mest kendte mænd, både blandt de fastboende og blandt Fanøs tusindtallige sommergæster. Han var en meget rar og afholdt mand, som aldrig gik af vejen for at betjene sine kunder med venlighed, hvad enten det var et barn, der skulle købe en blyant eller en griffel, eller en af de større kunder, der skulle købe cigarer og vin til den store familie. Her ses Søren Cl. Hansen foran sin butik på stranden stående mellem to af Fanøs daværende unge skønheder, og det er den senere forstanderfrue på Navigationsskolen, fru Tinne Sørensen og hendes søster Louise.

I boghandler Clausens butik residerede senere Henry Christensen, der lod Metha Jensen passe butikken i sommerperioden.

Gennem sin forretning på stranden havde han forbindelse med så at sige alle fastboende gæster ved badet og en mangfoldighed af dem, der kun aflagde visit. Alle havde de ærinde i hjørneforretningen derude, hvor han år efter år stod bag disken, og hans bekendtskabskreds blev med tiden så omfattende, at man vist uden forklejnelse for nogen kan betegne boghandler Hansen som den mand herovre der var mest kendt i landet.

Men når dagens gerning var til ende, butikken lukket og nøglen drejet om, kunne man træffe Hansen i hjemmet. I det offentlige tog Hansen ikke del.

Boghandler Hans Peter Hansen, Havneslippen, d. februar 1944. Var født i Nordby, som søn af boghandler J. N. Hansen. Som ung kom han i lære i boghandler Jespersens forretning i Nakskov. Efter endt læretid opholdt han sig i Tyskland, hvor han havde plads i Hamborg og Berlin. Så var han i nogle år hjemme i forretningen hos broderen, S. Cl. Hansen og senere igen havde han ansættelse hos en anden broder, boghandler Engers Hansen, Esbjerg.

Boghandler H. P. Hansen hørte til de stille i landet. Selvom han gjorde indtryk af at have meget af drømmerens natur i sig, var han alligevel årvågen. Han var en meget belæst mand, der i samtaler ofte åbenbarede en viden som mange måtte misunde ham. Gennem dagblade og tidsskrifter holdt han sig underrettet om hvad der rørte sig i tiden. I sine unge år rejste han meget både herhjemme og i udlandet. Han var meget musikalsk og spillede flere instrumenter, han optrådte dog aldrig offentlig som musiker.

Bogholdere

Nordby

Brændselsforretning

Byens budbringere

Nordby       

Lodsvej 11

Hans Nielsen Iversen er født den 30. maj 1895 i Rindby som søn af gårdejer M. P. Iversen. Det var naturligt, at han gik til landvæsenet, og han havde da også forskellige pladser både her og uden for Fanø.

Efter at have aftjent sin værnepligt købte han i 1919 imidlertid af bybud Niels Thomas Jensen - bedre kendt under navnet Post-Niels - ejendommen på Lodsvej med tilhørende bybudforretning, og her har så Iversen boet i 25 år.

Han har i den tid købt en del jord ind til ejendommen og således udvidet bedriften, men landbruget har dog altid for ham måttet træde lidt i baggrunden til fordel for bybudforretningen, der har førstepladsen. Til at begynde med besørgede han sine forretninger med hestekøretøj, senere fik han en bil, men lige for tiden (1940’erne) er det atter hestevogn eller budcykel.

Som bybud er Iversen kendt over hele byen. Tid efter anden har sikkert de fleste hjem lejlighedsvis haft brug for ham, når rejsekurven, køjesækken eller den tunge kuffert skulle ekspederes til eller fra færgen, og han er en mand man kan stole på. Han glemmer ikke, hvem der har bestilt ham til hvilken båd, og han møder i god tid for at afhente bagagen og bidrager således på den måde også til at fjerne rejsenervøsiteten hos folk. Udover rejsegods har Iversen naturligvis befordret mangfoldige andre ting både til og fra Posthusets pakhus, han er således fast fragtmand for Nordby Brugsforening og har sikkert også forretninger at udføre for byens øvrige handlende.

Cykelhandlere

Nordby

Cykelhandler Hagbart Busk Pedersen stammede fra Horsensegnen. Han udlærtes som snedker, men efter sit bryllup drog han med sin familie til Amerika, men han vendte snart tilbage til fødelandet igen og etablerede sig som snedkermester i Vejen. Ca. 1925 flyttede han til Fanø, men han ernærede sig som cykelhandler og reparatør, samtidig med, at han i sommermånederne drev en iskiosk ved sin ejendom ved Rindbyvejen. Død april 1959.

Søren Pedersen var født den 10. november 1885, d. 18. februar 1967 og blev således 81 år gammel. Han kom som ung til søs og sejlede med forskellige skibe, inden han kom på Fanø navigationsskole og tog sin eksamen, hvorefter han sejlede som styrmand nogle år. Senere oprettede han et værksted for cykelreparationer i Nordby, hvor han også var beskæftiget med andre mindre arbejder. Omkring 60-årsalderen kom han igen ud at sejle som styrmand i en tid, og da han igen sagde søen farvel og gik i land, var det for at blive hjemme.

Detaillister

Nordby

Marie Bentzen søger tilladelse til opstilling af kiosk i forbindelse med sin forretning på havnen. Sognerådet afslår dog ansøgningen, med henvisning til, at det ville være en omgåelse af butiksloven.

Købmand Peder Christian Pedersen og Andrea. Forretning i Mellemgaden 12.

 I Barndomsglimt fra Nordby på Fanø - 1919 

v. Elinor Christensen - f. Hermansen erindres følgende. 

” Havde man en sjælden gang penge til slik, sørgede man for at komme om til lille købmand Pedersen i Mellemgaden i middagsstunden. Skolen havde 1 ½ time middagspause dengang. - I middagsstunden sov fru Pedersen middagssøvn, og købmand Pedersen var ikke nøje med vægten, han puttede bare i kræmmerhuset - god vægt!

Fortsatte vi forbi købmand Pedersen - hen om hjørnet - kom vi til rulleforretningen. Her kunne vi selv rulle vort tøj. Mor rullede tøjet stramt om stokken, og vi børn kunne så trække rullen med et stort håndsving. Kassen, der kørte hen over stokken med tøj, var fyldt med tunge sten. Det kunne godt være et hårdt job at ordne en storvask, men tøjet blev flot! - På den lille gård, hvor jeg blev født, var der en rullestue i den ene ende af bygningen, og her kom naboerne så og rullede deres tøj ved at skubbe den tunge kasse - der var nemlig intet håndsving, (gården flyttede jeg fra som 4-årig - efter fars død).”

Sønderho

Lone Ibsen fødtes i Sønderho den 24. marts 1892, d. tirsdag den 3. maj 1988, og opnåede således den høje alder af 96 år. Hendes forældre var fyrskibsfører Jens Ibsen, Jenshøj, sømandsuddannet på sejlskibe, og Anne f. Kromann, Annemost, som altid bar sin Fanødragt med stolthed, og det statelige hjem var præget af sejlskibstiden og bygget på værdifulde og smukke Sønderhotraditioner. Lone Ibsen var den ældste af en søskendeflok på 5, hvoraf nu kun er hendes bror Martin Ibsen tilbage.

Sammen med sin søster åbnede hun en lille butik med hjemmelavet og meget lækker konfekt og ”skællebasser”, og en overgang drev de fra hjemmet i Sønderland et håndkøbsudsalg for apoteket.

Efter forældrenes bortgang overtog Lone Ibsen ganske naturligt familiens ledelse. Om sommeren samledes de om hende i huset i Sønderland, og ved juletid rejste hun over til familierne på Sjælland.

Fanøhuset i Sønderland holdt hun sirligt og smukt, og alt kobbertøj og messing skulle holdes skinnende blankt. Med sin retlinede smukke natur og indstilling til livet indgød hun os alle den største respekt og tillid. Når man lærte hende at kende, mærkede man tydeligt, hvordan hun med levende interesse fulgte os alle, og vi fandt , at hun var et enestående menneske, som det var et privilegium og en lykke at kende, og som vi holdt meget af.

Lone Ibsen førte de fine traditioner fra Sønderhos blomstrende sejlskibstid videre og blev trods sin beskedenhed den førende skikkelse i Sønderland og i sin omgangskreds.

Direktører

Nordby

Sønderho

Fiskehandlere

Nordby

Opsynsmand Svenning Boye, d. 76 år september 1972. Var født i Esbjerg, og derfra drev han i sine unge år fiskeri, indtil han i 1922 flyttede til Fanø, hvor han oprettede en fiskehandel på havnen og overtog et mindre landbrug.

Fiskehallen på havnen. Stormfloden 10. oktober 1926

Fiske- og Vildtforretning. Fisker Th. Thomasen har søgt sognerådet om tilladelse til at rejse en bygning nede på Søndre Bro og deri drive en fiske- og vildtforretning. Han fik tilladelsen, og den 9. september lagdes fundamentet.

Hr. Thomasen mener, at kunne levere fisken til betydelig billige priser, end hvad man hidtil var vant til, at give for denne vare, idet han vil købe direkte far fiskerne, hvorved den betydelige avance, som fiskehandlerne i Esbjerg beregner sig, undgås. Samtidig vil indehaveren oprette et røgeri, så man også til enhver tid kan få røgede fisk.

Dette var et fremskridt, som særlig husmødrene var glade for. At kunne få billigere fisk var længe ønsket.

I november 1920 var der krig på kniven mellem Thomasen og lokale fiskere. Fiskerne skriver i Fanø Ugeblad den 20. november:

”Fanø Fiskehalle

indehaveren af nævnte firma har sidste lørdag gjort sig fortjent til, at Nordbys beboere kan gøre sig bekendt med hvorledes han mener, at der kan fås de billigste fisk. Han har, muligvis for at slå konkurrenterne ud, anmeldt Carl Hansen til kontrollen, fordi han solgte fisk, som kun måtte eksporteres og fordi at fiskene kunne sælges billigere end Th. Thomasen kunne sælge dem.

Enhver har jo set forretningen og kan deraf slutte, at det ikke er så lille en sum der er sat deri. Hvem skal betale det? Det skal selvfølgelig beboerne, som køber fisk!

Når først konkurrenterne er slået ud, mener hr. Thomasen muligvis, at han selv kan sætte prisen på fiskene som han sælger og dem han køber. Men om forladelse! Efter det forefaldne ser det ud til, at konkurrenterne bliver flere end hr. Thomasen synes om, idet en del fiskere selv vil sælge fiskene eller sælge dem til andre forhandlere herovre.

                                            Flere fiskere.

Thomasen indrykker den 27. november 1920 følgende:

”Fra Fanø Fiskehalle

I Bladets forrige nummer er der rettet angreb imod mig, fordi jeg har meldt Carl Hansen til fiskerikontrollen. Grunden dertil var salg af undermålsfisk. Carl Hansen var advaret 2 dage i forvejen, så det var ham ikke ubekendt. Da jeg må sortere mine fisk til salg herhjemme, synes jeg ikke det er mere end rimeligt, at de eventuelle fiskehandelere også skal gøre det. Loven påbyder det. Med hensyn til fiskehuset kan jeg meddele dem eller de fiskere, at huset er opført efter havneudvalgets bestemmelser. Under anmærkning: Hvem skal betale det? Så vidt mig bekendt har jeg selv betalt det, resten overlader jeg til publikums eget skøn.

Om selv at kunne bestemme prisen på fiskene ved de fiskere jo selv, hvad prisen er i Esbjerg, hvilket vi må rette os efter herovre. Angående de billige fisk, kan jeg lade dem vide, at jeg ikke har averteret derom; men der fås hver dag fisk til rimelige priser i Fanø Fiskehalle.

                                            Med agtelse,

                                                                 Th. Thomasen.”

Reinert overtog Fiskehallen marts 1923

Senere overtog Svenning Boye forretningen. Han var den første der startede med ormeeksport, og havde også depot for Premier is. Han boede Dagmarsvej 9 (1932 – 1942)

Fiskehallen er i maj 1940 revet ned på Nordby havn. Der har været en del kritik over hallen, der spærrede udsigten fra gaden og stod i vejen for færdslen neden om havnen.

Ejeren, tidl. Fiskehandler Svenning Boye har nu fjernet den. I de sidste 2 år har Fiskehallen været lejet ud til fiskehandler Almosetoft, der har brugt den som udsalgssted om sommeren.

Fotografer

Nordby

Forhenværende styrmand Hans Villadsen døde den 11. juli 1934, efter kun få dages sygeleje. Villadsen var født i Nordby 11. april 1876 som søn af skibstømrer M. Villadsen. Han kom som ung ud at sejle, tog også eksamen fra Navigationsskolen på Fanø, men måtte så på grund af farveblindhed, forlade søen.

Omkring århundredskiftet drog han til Tyskland, hvor han lærte at fotografere. Han valgte sig det speciale at fotografere kirker. På cykel kørte han rundt i hele Tyskland og langt ind i Østrig, hvor han udelukkende fotograferede kirker, for bagefter at sælge billederne til beboerne i de pågældende sogne. Ved disse cykelture kom han i forbindelse med en mængde forskellige slags mennesker, særlig præster og lærere og han kunne fortælle både morsomt og interessant om sine oplevelser.

Nogle år arbejdede han på en fabrik i Berlin, og her delte han sammen med sin hustru og søn, de trange år da verdenskrigen faldt ind over Tyskland.

Efter krigens afslutning kom han hjem til Danmark og tog bopæl i Nordby. Han arbejdede en tid ved gasværket, derefter drev han et større hønseri og fik i de senere år ansættelse som skorstensfejer på Fanø.

Villadsen var en flink og omgængelig mand, der kun efterlader sig venner. Han overleves af sin hustru og en søn der er i lære som litograf.

Villadsen havde bopæl på Kallesbjergvej 1 fra 1908 til 1930 eller Krogvej 15.

Den 17. dec. 1921 får fotograf Max Nielsen skøde på logen "Nordbys Lykke" , som han i følge Fanø Ugeblad d en 18 april 1925 , har ombygget til beboelse og atelier . Han døde den 14. april. 1925 og den 28 december 1929 får enken Alvilda Louise Nielsen tinglæst skifteudskrift. Max Nielsen betegnedes af sine venner som en meget venlig og behagelig mand, der var meget flittig.

Sønderho

levede fra 1880 - 1960. Hun stammede fra Gørding og var uddannet fotograf. Meget tidligt kom hun til Sønderho og købte allerede i 1915 hus her. I og omkring huset drev hun gennem en lang række somre sin fotografvirksomhed., og utallige er de Sønderhoninger og badegæster, som er blevet foreviget i frk. Lunds yderdør og stuer. Men trods kameraets betydelige dimensioner har hun også haft det med rundt i Sønderho, i klitterne og på stranden.

Til N. M. Kromanns "Fanø-historie" leverede frk. Lund også et betydeligt antal billeder. Hun var i det hele taget en aktiv person, som bl.a. lod en kaffe-pavillon opføre i klitterne ved Hønen midt i tyverne, og i 1928 medvirkede ved oprettelsen af Fonden "Gamle Sønderho".