Set og sket 1920 – 1929

Indbyggertallet i 1920 var i Nordby 2414 mod 2314 i forrige tælling

Ved folketællingen i 1921 var der 2336 personer i Nordby og 625 i Sønderho.

Optrukne skibe på stranden 1920 - Johan G Rohde

Telefonabonnentforening i Nordby

I april måned 1920 havde Nordby 100 telefonabonnenter, og da der blev varslet en takstforhøjelse fra sydjysk telefonselskab, enedes man om at stifte en forening, for at stå samlet og imødegå forhøjelserne.

Søsætning af skonnerten ”Helga” af Marstal

"Helga" af Marstal, den store 4-mastede motorskonnert, som er bygget på Nordby Skibsværft, løb af stabelen i juli 1920. Det var rygtedes over hele byen, så hele beddingpladsen var sort af mennesker, der tålmodigt ventede på stabelafløbningen, som desværre indeholdt et par uheld.

Skruebåden "Nordby" var tilkaldt for at holde igen, og forebygge at "Helga" skulle tage grunden på Søjorden, hvilket den så alligevel gjorde. "Nordby" fik en trosse ombord som sprang, og inden en ny trosse blev sendt over til "Nordby" havde "Helga" taget grunden. Det var ikke muligt for "Nordby", selvom den var assisteret af tre fiskekuttere, at trække den løs, nærmest fordi vandet var faldet ret stærkt, og "Helga" derved kom til at sidde endnu mere fast.

Det andet og mindre uheld var, at kaptajnen, Madsen, hjemmehørende i Marstal, måtte gå over bord, da han kom for tæt på en trosse.

"Helga" var på 360 tons, dens motor på 160 hk, foruden en mindre dæksmotor, der kan drive fire spil. Skibet stod i 1 mill. kr.

Fanøforeningen i København stiftes i 1921.

Sønderho redningsbåd 1920

Færgen ”Esbjerg” ved færgebroen i Nordby 1920.

Fanø Skibsværft skifter ejer

Den 1. april 1921 overtog J. Christoffersen skibsværftet for 22.500 kr. og førte traditionen med at bygge fiskekuttere videre.

Flyveforbindelse København - Fanø i 1920.

Juni 1921 åbnede Det danske Luftfartsselskab flyvestation Fanø, og byggede en hangar ved Badet i den vestligste del af golfbanen. De store Havilland maskiner brugte stranden som landingsplads. Stationen blev ledet af kaptajn Cecil Faber. Der blev etableret en fast forbindelse mellem Fanø og København. Stationeringen af flyvemaskinen ved Fanø Bad ophørte efter nogle få år, hvorefter hangaren blev nedrevet.

Ved Fanø Vesterhavsbad herskede der hver sommer et livligt folkeliv, noget forskelligt fra livet, som det former sig på stranden i dag.

Navnlig under de store motorløb var der mange mennesker på Fanø, for at overvære de internationale væddeløb, hvor der kunne spilles hos totalisator.

Her er nogle af de deltagende køretøjer.

Malcolm Campell 1924.

Under Campell’s rekordforsøg den 23. august 1924 på Fanø Strand hændte en tragisk ulykke. Bilen var knap 100 m fra målet, da højre fordæk sprang af fælgen og løb i retning af dommertribunen, som det ramte, hvorefter det sprang i luften og hen over tilskuerne. Men tilbage lå en dreng, stærkt tilskadekommen. Han blev ført til hospitalet i Esbjerg, men døde samme aften af sine kvæstelser. Den dræbte var den 15-årige Aage Borch Clausen.

Dette løb skulle vise sig at at blive det sidste løb på Fanø Strand.

Hotel ”Kongen af Danmark” til venstre og til højre ses Varmbadehuset. Badet 1920.

I juli 1921 blev der indsat en ny motorbåd, ”Nøne” af færgeriet. ”Nøne” var bygget på Marstal Bådebyggeri, var på 32 tons og kan befordre 160 personer. Motoren var en 2 cylinder ”Turham” med 36 Hk. ”Nøne” kunne sejle ruten Esbjerg – Nordby på den halve tid af motorbåden ”Fanø”.

Hovedgaden i Nordby 1920. Billedet viser boghandelen.

Sønderhopigen Ann Forrest besøger sin fødeby

I november 1921 besøgte Ann Forrest Danmark og selvfølgelig også sit elskede Fanø.

Ann Forrest nyder sit Sønderho ophold, hun er i klitterne, hvordan så vejret er, hun sludrer med venner og bekendte på sin naturlige kvikke måde. Hun fornægter end ikke sin medfødte drengenatur og klatrer til tops i sømærket derovre på Sønderho Strand for at hilse på ”Vejrhanen” og give den et kammeratligt skub. Det er Fanøpigen, der gæster sit fødehjem og som føler sig så inderlig hjemme og godt tilpas ved det.

Til sin chef har hun så ofte fortalt om den skønne ø, Fanø, så han betragter den som noget helt enestående, hvorfor han har ønsket at se forskellige partier i fotografier, med Ann Forrest på. Fotograf J. N. Kromann i Nordby fotograferede derfor en hel dag i Sønderho. 

Ann Forrest ved sit fødehjem

Minebøsse på Krobanken

Solen skinnede dejligt på de omkring 400 mennesker der var samlet søndag den 16. juli 1922 på Krobanken i Sønderho, for at fejre indvielsen af en minebøsse. Købmand P. Sonnichsen, der havde været en varm fortaler for opsætningen, bød velkommen. Festtalen blev holdt af forfatteren Harald Tandrup. Øvrige talere var førstelærer Gr. Thomsen, og Sønderho’s sognepræst, pastor Andersen, sluttede sin tale med ordene:

”Før sømænds død og enkers gråd,

Nu bod for tab og tak for dåd”.

Senere blev minebøssen påmalet følgende verselinier, forfattet af daværende sognerådsformand, N. J. Outzen:

”Før bestemt jeg var til søfarendes fordærv,

Nu til deres trængende gav mig en skærv”.

Købmand Sonnichsen fortalte, at der tidligere havde stået en flagstang på netop samme plads, og stangen havde øverst en vejrhane. Rundt om stangen var sat 4 pæle, sat efter kompasretningen, og som kunne anvendes til støtte for de store skibskikketer, der ellers var vanskelige, at holde i ro. Om aftenen var der sat en lanterne i flagstangen, for at guide de skibe ind, den endnu ikke var nået i havn.

Værftet i 1922.

Jydsk Andels Telefonselskab bliver nyt telefonselskab i Sønderho

Jydsk Andels Telefonselskab overtog i januar 1923 statstelefonen i Sønderho, hvilket bl.a. medfører, at samtaler fra Sønderho til Esbjerg går over Nordby telefoncentral og ikke som tidligere gennem statstelefonen. Taksterne var på det tidspunkt 20 øre for samtaler til Nordby og 1 kr. til Esbjerg. Centralen fik plads hos skræddermester Andreasen.

Tinghustorvet i Nordby ca. 1920.

Forsøgshaven indviet

I maj 1922 indviedes en forsøgshave der var anlagt af Landbo- og Husmandsforeningerne. Haven omfattede ca. 1 td. land, og lå nord for alderdomshjemmet, der hvor der i dag er børnehave.

Der var anlagt frugt-, køkken- og prydhave m.m. der var plantet 49 forskellige æble-, pære- og blommetræer og 8 forskellige slags rosenbuske samt over 50 forskellige slags sommerblomster, som nok skulle kunne give inspiration til folks egne haver.

Ny turistforening

Ny turistforening for Esbjerg og Fanø i 1922. Esbjerg-Fanø Turistforening stiftedes på en generalforsamling i Esbjerg den 7. marts 1922, med ca. 200 medlemmer, hvoraf de 54 var fra Fanø.

Turistfører for Esbjerg og Fanø

Esbjerg-Fanø Turistforening har ikke ligget på den lade side i den første tid, den har eksisteret. Foruden mange andre opgaver, som foreningen tog op, udgav den i maj 1923 en turistfører for Esbjerg og omegn samt Fanø. Stoffet blev tilrettelagt af foreningens sekretær, redaktionssekretær Knud Ree, og den smukke bog blev trykt på Rosendahls trykkeri. Oplaget er på 5000 ekspl.

Guiden er forsynet med en del fine billeder fra områderne den beskriver.

Sammen med ”Dansk Arbejde” arrangeredes der flere udstillinger i ”Strien”.

Klitparti-fra-Hønen-1924. H. Dohm.

Matrikuleringen på Fanø

Fanøs jorder har aldrig henligget i fællesskab, undtagen områder på begge sider af skellet mellem Nordby og Sønderho sogne. Arealerne har oprindelig været sandflugtsstrækninger og værdiløse, hvorfor ingen har ønsket at eje dem.

Grønningen og forterne (grønjordsareal) i Nordby, skifterne og sydengene i Sønderho betragtes som tilhørende kommunerne og indtægterne derfra går i disses kasser, undtagen forterne, hvor indtægten gik i Hartkornkassen.

Da Fanøboerne købte øen i 1741, fik den kun 2 matrikelnumre, et for hvert sogn og Hartkornsafgifterne blev beregnet for hver kommune under ét.

Jordene var af så ulige kvalitet og bonitet, at enhver lodsejer måtte have sine jorder i småstykker på mange forskellige steder, og en matrikulering fandt ikke sted, ligesom en sammenlægningen af jordene ikke skete og ved den foretagne matrikulering omkring 1920 skete der heller ikke nogen sammenlægning.

På grund af de mange små jordlodder, har rettens betjente haft svært ved at holde rede på ejendomsretten til de forskellige jorder og få dette tydeligt indført i skødeprotokollerne.

I begyndelsen af 20erne vedtoges en lov om kortlægning og matrikulering og dette blev også udført på Fanø.

I den anledning fremkom et morsomt rimbrev i "Vestjyllands Socialdemokrat"s julenummer 1923, der klarlægger fortidens forvirrede ejendomsforhold.

Rimbrev angående den forestående Matrikulering af Fanø. 

Da Fanø i Tidernes Morgen af Havet skød op,

hvor den før havde ligget begravet,

saa kom der jo straks fra de faste Lande

en svær Bunke Folk til Øens Strande.

En stor Del af dem i Nordby tog Bo

og Resten drog sydover til Sønderho.

Ved Stranden de vandrede Nat og Dag

og takked' Vorherre for hvert et Vrag,

som kom paa Revlerne ude mod Vest;

men efterhaanden en Del fandt det bedst

at slaa sig paa Landbrug, paa Grise og Faar

og saadan hengik flere Tusinde Aar.

Hver Mand tog et Stykke af Marken og sa':

"Det maa der skam ingen anden ta!"

Paa den Maade blev baade Eng og Klit

delt ud, og enhver var saa, glad ved sit.

Og Slægt efter Slægt tog nu deres Tørn; -

(de stadig afløstes af deres Børn)

de handled og byttet med Mark og med Hede

og kunde endda saa let holde rede

paa Lodderne her og paa Lodderne hist -

ja, det er da baade sikkert og vist.

Og Handelens Udgifter de var kun ringe;

man behøvede ikke at drage til Tinge

at faa læst" og skrevet og protokolleret;

de gamle Skøder blev ikke spoleret,

de fulgte gratis med Hus og Gaard

og blev bevaret i Masser af Aar.

Naar Jens han solgte sin Ejendom til Knud,

saa kradsed man bare Navnet ud

paa den gamle Ejer og skrev den ny;

det gjorde man baade paa Land og i By.

Og solgte saa Knud lidt senere hen,

saa ændred man bare Papiret igen - -

se, det var jo baade saa snildt og rart,

og megen Ulejlighed blev der spart.

Den eneste Udgift paa Handlen der kom,

det var et Par Punscher med gammel Rom;

thi Lidkøb det var man nødt til at ha',

og Afholdsfolk var der ingen a'. 

Krabaten

Den 22. juli 1924 påbegyndtes matrikuleringen af Fanø. Arbejdet blev ledet af kontorchef Henriksen, og lokale repræsentanter ved hver opmåling blev for den nordlige og østlige del af Nordby, møller Jens Mortensen og sognefoged P. N. Pedersen. For den sydlige og vestlige del var vidnerne gårdejerne Henrik Olsen og P. N. Iversen. Til at hjælpe landinspektører ansattes arbejdsmand Viggo Christensen.

Parti fra Postvejen. Det er elektricitetsværket til venstre. 1924

Mortensens Mølle

Skibsfører Morten Jensen Mortensen opførte i 1858 en mølle der nedbrændte i 1865. I dens sted opførtes året efter en ny mølle der blev revet ned i juni 1923, og solgt til Ringe på Fyn. Møllen havde haft en travl tid, ofte roterede kværnene dag og nat. I vinteren 1879-80 blev den gamle møller syg, og da han en dag gik ud til møllen, vendte han ikke tilbage - han blev fundet død i møllen Sønnen Jens Mortensen overtog møllen i 1882.

Kellers hotel ved Badet 1920

Hotel "Nordby" ved Langelinie, 1920

Borgerskolen 1920

Hovedgaden i Sønderho omkring 1920

Stormflod

30. august 1923. der var her tale om en af de sjældne sommerstormfloder. Vandstanden nåede 4,20 m over DNN. Det er den højeste vandstand, der nogen sinde er målt i august måned ved den danske vadehavskyst. Ved Rejsby var man i gang med at bygge diget mellem Vester Vedsted og Søndernæs, og i en lille barakby nær Rejsby sluse opholdt en del af arbejdsmandskabet sig. Vandet kom meget pludseligt om eftermiddagen, og først næste morgen var det muligt at nå ud til slusen. Nogle havde reddet sig i land, men 19 mand druknede. Da redningsmandskabet nåede frem til, hvor barakbyen havde været, fandt man én overlevende, der noget forkommen sad på det ufærdige dige. 

I Nordby stoppede færgefarten. Man havde forsøgt at komme ind til kajen i Esbjerg, med disse var totalt oversvømmede, så man returnerede til Nordby og passagererne blev sat i land med motorbåd.

I havnen rev enkelte både sig løs af deres fortøjninger Køerne kom hjem fra Grønningen i god tid, men en del får måtte lade livet og ved hønseriet ved Pakhusbanken mistede skræddermester Dahl en 30 – 40 høns.

Ved Navigationsskolen arbejdede en del folk med at tætne, så der ikke løb vand ind i vest. Vandet kom dog ind i flere huse, og dagen efter stod vandet stadigvæk i haverne.

På beddingen anrettede stormfloden stor skade med et tab for Christoffersen på flere tusinde kroner. De elektriske maskiner blev ødelagt, og hos gartner Willumsen gik vandet ind og ødelagde en mængde planter både i mark og i have; planterne var resultatet af mange måneders arbejde og blev ødelagt på kun få timer.

Otte fiskere var på havet i stormen, to af dem, Jens Thomsen og Jens Sonnichsen strandede på Skallingen med deres kutter ”Marie”. Besætningen blev reddet.

Ved Badet løb de svære Vesterhavsbølger storm mod klitterne. Mange tusinde vognlæs sand blev bortskyllet. Nedgangsbroen for fodgængere og nedkørslesvejen for biler blev revet bort af bølgerne. Seks badevogne gik tabt og havet åd sig omtrent ind til Billetkontoret, og kysten faldt nu stejlt ned ca. 1 alan fra uret.

Stormen rev taget af garagerne og væltede flyhallen.

I Rindby druknede mange får og meget korn drev bort.

I Sønderho gik vandet ind i tofterne til nord i byen og mange brønde fyldtes med saltvand. Stendiget der skærmer byen mod øst, fik et stort hul af det mægtige bølgeslag.

Sønderhoninger på Børsen 1923

”Vadder Victor” strandet ved Rindby, 17. november 1923. Skibet var lastet med dynamit.

3-mastet skonnert ”Vadder Victor”s stranding på Fanø Strand den 16. november 1923, kl. ca. 15.00.

Skibet var på rejse fra Hamborg til Porte Columbia med en meget sprængfarlig last bestående af 500 kister dynamit, 45 kister tændsats og 1 kiste krudt samt 130 tons sandballast. Skibet var bygget af jern og målte 244 netto register tons, og 264 brutto tons. Besætningen bestod af ni mænd samt kaptajnens frue. Alle blev reddet ved dygtig indsats fra redningsmandskabet og ved særlig fin indsats af tre elever fra Navigationsskolen. Besætningen var meget forkommen, men i live. De blev modtaget i Rindby på Strandgården og hos redningsbestyreren og strandfogeden, hvor de fik tørt tøj og noget at spise og kom så i send for at hvile.

Bjergningsarbejdet blev efter nogen forhandling overdraget Claus Sørensen, Esbjerg og Switzer. Sprængstoffet blev midlertidigt anbragt i et lille træhus ved Kirkevejen, indtil det igen kunne lastes.

Bjergningen blev mere kompliceret end antaget, og først natten mellem 4. og 5. april 1924 gled skibet atter i vandet efter et omfattende arbejde af bjergningsselskabet og Nordby Bjergningslaug. ”Vadder Victor” kom derefter i dok, og kunne så indtage sin last og afsejle til bestemmelsesstedet.

Nautisk Forening

Stiftelse af Nautisk Forening i 1925. Initiativtager var Wilfred Papen Berendsen, der senere gik ind i marinen.

Nordby toldsted

Nordby toldsted blev nedlagt i juli 1925. Der blev opretholdt en toldkontrolpost, som sorterede under Esbjerg Toldkontor, og bemandet med en overtoldbetjent og en toldopsynsmand.

Ny færge ”Fanø”

Færgen var bygget på Ålborg skibsværft, der fik ordren af generalpostdirektoratet den 18. januar 1926, og den 23. marts blev kølen lagt. Den 3. maj kunne man lukke vandet ind i dokken og sejle færgen ud. Aflevering den 26. maj.

Hele færgen er af jern og bygget efter Bureau Veristas højeste klasse. Færgen er 30 meter lang, og bredden på spant i dækket 7,5 meter og dybden på spant 2,75 meter. Den var indrettet med passagersaloner for og agter med plads til 500 passagerer, og kan tage 8 biler ad gangen.

75 mand har arbejdet på bygningen af færgen, som tog sin første prøvetur fra Esbjerg den 12. juni 1926.

Det var nødvendigt at anlægge nye færgelejer, der kunne give direkte ombordkørsel af biler til færgen. I Esbjerg blev det nye færgeleje anlagt ved slæbestedet i den gamle fiskerihavn, og færgeriet kunne benytte statsbanernes hidtidige ekspeditionskontor, som også rummede godsekspeditionen. I Nordby anlagdes det nye færgeleje nord for det gamle.

M/F ”Fanø”, 1926

Kloakanlæg i Sønderho

Fabrikant Thøgersens svigersøn, bygningskonstruktør K. Jensen, udarbejdede i marts 1927 et projekt for kloakanlæg i Sønderho. Udgifterne synes ret beskedne.

Forholdene i Sønderho led ofte under manglende kloakering; mange ejendomme havde dårlig vandafledning, ligesom vejene ofte var endda særdeles fugtige. Og ud fra et hygiejnisk synspunkt ville en kloakering af Sønderho være et stort fremskridt.

Elektricitetsværk i Sønderho

Sønderho Kro var den første i Sønderho der fik elektrisk lys indlagt, de anlagde nemlig deres eget lille værk. Fabrikant Thøgersen var dog allerede på det tidspunkt så langt fremme med sit elektricitetsværk, at han i oktober 1927 kunne tænde lyset i sit eget hus, og i de næste par uge rullede elektriciteten udover det øvrige Sønderho.

Sønderho elværk blev oprettet af fabrikant P. Thøgersen helt på eget initiativ og på eget økonomisk ansvar. Værket blev sat i drift i oktober 1925.

Maskinanlægget og ledningsnettet blev ordnet af installatør Mads Olesen, Esbjerg. Der blev startet på et beskedent grundlag, men som årene gik og forbruget af elektricitet blev større og større, blev værkets kapacitet udvidet flere gange i takt med forbrugets stigning. Sammen med sin søn, installatør Sigfred Kromann Thøgersen passede P. Thøgersen gennem årene værkets maskiner og øvrige anlæg på en god måde. Det skal her anføres, at P, Thøgersen havde dagvagterne på værket helt op til den høje alder af næsten 84 år.

I november 1927 blev der opstillet 12 gadelamper i Sønderho.

Epidemihuset i Nordby

Epidemihuset i Nordby fik sin første patienter i august 1918 og frem til 1 april 1919 var der i alt 8 patienter. 1919 – 20: 50 patienter, 1920 – 21 21 patienter, 1921 – 22:  17 patienter, 1922 – 23: 9 patienter, 1923 – 24: 3 patienter og 1924 – 25 9 patienter. Den sidste patient blev udskrevet fra epidemihuset den 16. marts 1925.

KFUM

KFUM havde i mange år til huse i skræddermester Jensen ejendom ved Hovedgaden, men i maj 1928 byggedes et nyt hus på Møllebanken lige syd for Realskolen, der skulle være det nye mødested for de unge mænd. Solgt til kommunen i 1967. Nede er der et smukt forsamlingslokale, der ved et par fløjdøre kan forbindes med en anden stor stue mod syd. Der findes et var værelser til brug for pedellen, og et køkken. På loftsetagen er der et stort lyst og rummeligt lokale, der skal anvendes til sløjdundervisning.

KFUM bygningen på Niels Engersvej

Menageri på Fanø, barber Viggo Kristensen

Efter en ødelæggende stormflod købte Henner Christensen, der var kommet til Fanø med sin familie i 1915,  ”Bøttgers Have”, der var beliggende nord af Nordby, i ”Nasen”. Et meget velordnet haveanlæg, omkranset af diger for beskyttelse mod havet.

Henner byggede her hus, og boede der i flere år med sin familie. Han deltog bl.a. i arbejdet omkring ombygningen af hotel ”Færgegården” til et posthus i 1919. Noget af bygningsmaterialerne herfra blev anvendt til at bygge hus på Willemoesvej 7, bygherre Henners far, Thomas Christensen. Her kom der senere til at ligge et bogtrykkeri, bl.a. med udgivelse af Fanø Ugeblad.

Omkring marts 1925 kom der til Esbjerg en samling dyr. Det var Wilhelmine Miehes Menageri, vistnok fra Island. Menageriet var i en meget dårlig forfatning. Pressen skrev historien om dyresamling, og der rejste sig et krav om at få gjort noget ved forholdene for de stakkels dyr. Der var ikke penge nok til at opstalde dem under betryggende forhold. Viggo Henner (Christensen), der var en meget stor dyreven - mange af hans ”opfindelser” blev gjort for at give indespærrede dyr og tam-dyr bedre levevilkår – tilbød da fru Miehe sine udbygninger på Fanø, ”Bøttgers Have” til midlertidig opstaldning af de mest udsatte og sårbare dyr som nødløsning. Nævnte dyr ankom og blev installeret, men problemerne i Esbjerg blev større og var ved at ende i en katastrofe. Da opstod ideen med at starte en permanent Zoo på Fanø, og Henner købte menageriet.

De resterende dyr blev da overført til Fanø og midlertidig opstillet på Pakhusbanken.

Planeringen begyndte, papirer skrevet i massevis, ansøgninger skulle indsendes til de respektive myndigheder både på Fanø og i København.

En markejer tilbød salg af sine arealer til projektet. Zoo skulle ligge i eller ved plantagen mellem Nordby og Vesterhavsbadet, hvor Henner i forvejen havde en kiosk. Restaurant-bevilling opnåedes langt om længe til stor fortrydelse for mange.

Hotelejere og betydningsfulde sommergæster indledte imidlertid en protest mod hele projektet. Angivne grunde var fx dyrenes farlighed, lugt, uvæsen og uønskede endags-turister. Markejeren tog sit tilbud tilbage om salg af mark og besværlighederne hobede sig op i massevis.

Eftersom Henner havde investeret alt, hvad han ejede i dette projekt, og ikke kunne se nogen umiddelbar løsning på problemerne, så til sidst ikke nogen anden udvej, end at sende menageriet rundt i Danmark. Han bestilte og købte telt og biler til transport, og fru Henner startede alene med forretningen, der kom til at hedde ”Viggo Henners Rovdyrsamling”, mens han afviklede resten af sine aktiver og arbejde på øen.

To bjørne blev placeret i haven til Willemoesvej 7, da der ikke var råd til at investere i en bil for transport af disse to dyr. Det varede dog ikke længe inden disse bjørne også var med i det øvrige menageri. I mellemtiden havde Henner modtaget en skrivelse fra kommunen der påbød ham, at afvikle dyreholdet på Fanø.

Menageriet blev nedlagt i 1928.

Vognmænd venter på passagerer ved færgen i 1925

Køer vender hjem fra Grønningen. Skolevej 1925

Den første Sønderhodag

I 1928 besluttede en gruppe sommergæster og Sønderhoninger, at de ville arbejde aktivt for at bevare det gamle Sønderho. De stiftede derfor Fonden Gamle Sønderho, som er Danmarks ældste bevaringsfond.

Sønderho Mølle overtages i 1928 af Fonden ”Gamle Sønderho”, og den første Sønderhodag afholdes.

Unge piger solgte sange og festtegn og kl. 14 var der samlet 500 – 600 mennesker i kirken til en forrygende koncert. Kl. 16 holdt Fanøs historiker, N. M. Kromann et foredrag om gamle dages skikke i Sønderho og herefter gik et brudeoptog gennem byen og ned til havnen, hvor brudedansen blev danset. Alle var af gårde i de flotte Fanødragter.

Sønderho Mølle

I 1928 købte Fonden gallerihollændermøllen, der er opført i 1895.

Møllen, der var dømt til nedrivning, er siden restaureret i etaper, og blev indviet i sin nuværende form i 2003.

Møllens geniale og enkle konstruktion bygger på århundreders erfaringer og er et imponerende stykke balancekunst. Skrogets otte højben står faktisk løst på undermøllens murværk, og hatten - med vinger, vingeaksel, hattehjul og krøjeværk - hviler på bare 8 små jernklodser, der glider på et jernbånd i skrogets top. Egenvægten alene får det hele til at blive stående - i storm og stille!

Meinhardt. Sønderho kone hjem fra kirke, 1927

Hotel ”Kongen af Danmark” nedb ænder i 1928, der havde allerede været en mindre brand i 1927.

23. august 1927

Brand på hotel ”Kongen af Danmark”

Om formiddagen ved 10-tiden den 23. august 1927 udbrød der brand i tagetagen på hotel ”Kongen af Danmark”. 

Der blev slået alarm til Nordby og Esbjerg brandvæsen, og direktør Udsen og hans personale fik i al hast gæsterne ud i sikkerhed; de blev senere genhuset på ”Kurhotellet” og ”Strandhotellet”.

Brandinspektør, snedkermester Thing, ledede slukningsarbejdet, hvor man pumpede vand op fra en nærliggende strandsø, og sprøjtede på hotellet. 

Branden blev noget af et tilløbsstykke, og navigationselever tilbød sig frivilligt til at hjælpe med brandbekæmpelsen. Fra vinduerne i hotellets øverste etager blev der smidt en del tæpper, madrasser o.l. ned, dels for at sikre det fra ildens bytte, og dels for ikke at give ny næring til branden. Butikkerne i kælderetagen blev i en fart ryddet. 

Branden så ud til at skulle hærge hele hotellet, godt hjulpet af en strid nordvestenvind, men brandmændenes store indsat bar frugt, så skaderne blev begrænsede. Det østlige tårn var brændt ned, ligesom taget var sunket sammen over midterste del af bygningen. Bortset fra det nedbrændte tårn, er der ikke meget at se af skader på det ydre af hotellet. Derimod ser det indre sørgeligt ud. Den smukke trappegang, der fører fra hotellets vestibule op gennem alle etagerne, er værst medtaget. De røde fløjlsbestrukne søjler er ramponerede af nedfaldende, brændende bjælker og det hele er oversølet med vand. Brandforhørene bragte ikke nogen forklaring på ildens udbrud, men mange mener, at ilden er kommet fra skorstenen.

Bygningerne er forsikret i ”Baltica” for i alt 282.000 kr. Indboet i ”Absalon” for 50.000 kr., og brandskaderne anslås til over 55.000 kr.

I oktober 1927 tog istandsættelsen af hotel Kongen af Danmark efter branden, sin begyndelse. Arbejdet udføres bl.a. af murermester Berg og tømrermester Jensen. Der arbejdes først og fremmest på at få bygningen under tag, så efterårets og vinterens regn kan holdes ude. Hotelejer Udsen omgås med planer om at nedbryde det vestlige tårn og erstatte både det og det nedbrændte med et slags murkranse i gammel borgstil samtid med, at det nye tag over bygningens midterparti bliver noget højere end det gamle var.

Ny brand

Den 9. marts 1928 opstod der brand i den vestlige fløj af hotel "Kongen af Danmark". Lidt før kl. 23 blev ilden opdaget af frk. Helga Samberg, villa "Vineta". Der blev øjeblikkelig slået alarm til brandvæsenet i Nordby og Esbjerg. Brandsprøjten fra Nordby var hurtig til stede med fuldt mandskab, og branden blev forkyndt i Nordbys gader ved trommeslag. Mange mennesker var trods det sene tidspunkt på benene. Kl. 23.30 rullede brandbilen fra Esbjerg op foran hotellet.

Noget over midnat var branden på sit højeste, og det var et imponerende flammehav, der så godt som fra hele hotellet slog op mod nattehimlen og det stod trods brandmandskabets ihærdige arbejde klart for alle, at hotellet denne gang ville brænde fuldstændigt ned. Det lykkedes dog at redde en del indbo m.m., ligesom også nogle værelser i bygningens østlige fløjs stueetage undgik ilden. Ilden ulmede i flere dage. Brandårsagen var ikke fastslået.

I maj 1929 arbejdedes der for fuldt tryk med renoveringen af hotel Kongen af Danmark. Der opføres en lukket veranda langs med hotellets østlige fløj. Den største forandring med hotellet er sket foroven og forneden. Foroven er der kommet en etage mere på, så hotellet nu er på 5 etager. Til gengæld er de bekendte tårne nu fjernet. I bygningens nederste etage er der - navnlig i den østlige fløj - sket store udvidelser. Her bliver restaurationslokaler med plads til hundreder af mennesker. Kælderrestauranten er nu helt væk. I hotellets nordvestlige fløj er der også sket udvidelser. Her er som tidligere indrettet en mængde små butikker. 

Stormfloden 1928

Vestkysten hærgedes lørdag den 24. november af en stormflod, der kunne stå mål med den store flod i 1909.

Fredag aften ved vejrberetningens udsendelse kl. 19 blev der i radioen stærkt understreget, at der var et voldsomt uvejr i vente. Lør­dag morgen ved 8-tiden var vandet al­lerede på højde med floden i 1923, og da stormfloden ved 10 - 11 tiden nåede sit højdepunkt, gav den som sagt ikke 1909 floden noget efter.

Fanø Ugeblad gav den 1. december følgende beretning om stormfloden:

I Nordby

gik vandet så højt op, at ikke alene Hovedgaden var upassabel for fodgæn­gere, men også den med Hovedgaden parallelt løbende gade fra Købm. Krage­lund Hansen til Købm. P. C. Pedersen var på sine steder oversvømmet, så folk måtte endnu længere vesterpå for at passere. De lave strækninger til nord for byen var et frådende hav. Skræd­dermester Dahl-Larsens hønsehus ved Pakhusbanken blev helt revet overende og 150 høns druknede, Færgebroen, Langelinje og parkeringspladsen ved Havnen var naturligvis langt under vand. I Marie Benzens forretning stod det salte vand i højde med diskens overflade, og der blev ødelagt en mængde varer. Den store kælder under Hotel „Nordby" fyldtes på et øjeblik. Ølhandler Jacob­sen lod sin bil køre ud af den udsatte garage og hensatte den i sikkerhed på et højere beliggende sted, hvilket hurtig viste sig at være god politik. Hotel „Krogaarden"s store og forholdsvis højt beliggende terrasse var ganske over­svømmet, og vandet stod omtrent på tærskelen til hotellets Indgang. I Styr­mand Svarrers store ejendom fyldtes kælderen ligeledes. I Fiskehallen stod vandet i højde med dørkarmens øverste kant. Fiskekutteren „Oda", tilhørende Th. Lauridsen, blev hævet så højt op på sin fortøjningsplads ved den søndre Bro, at den drev ind over kajen. For at forhindre den i at sætte sig fast på Broen, når vandet begyndte at falde, lod fiskeskipper Andreas Andersen mo­toren fyre op i sin Kutter „Josefta", hvor­efter han med sit skib agerede Switzer og halede på ny „Oda" ud på det dybe vand. Grosserer Brinch Hansens lager led skade for godt og vel et par hun­drede kroner, og i Andreas Hansens tør­reri og renseri for strandskaller var floden ogsaa nærgående. På skibsværf­tet anrettedes skade for flere tusinde kroner. Alt løst træværk, kævler og planker m. m. drev bort. Skibsbygger Christoffersen var meget ængstelig for, at havet også skulle tage den under bygning værende store fiskekutter. Dette skete dog heldigvis ikke, ligesom også kapt. H. A. Svarrers lystkutter, der er i vinterkvarter på beddingen, blev stående. Naturligvis gik vandet ind i mange huse både til nord og øst i byen. Beboerne bjergede sig på bedst mulige måde; nogle drog til mere sikkert boende naboer eller genboer, medens an­dre opholdt sig på loftsværelser og i loftsrum, mens det indtrængende vand fyldte kælderen og steg tomme for tom­me i alle stuerne, hvor det naturligvis virkede ødelæggende på forskellig måde. I Villumsens gartneri gik det ind i drivhusene og ødelagde store værdier, Vognmand Nissens store lade blev en del ramponeret, idet bølgerne slog store huller både i den sydlige og vestlige mur. I maskinhallen på Nordby Mejeri stod vandet 2 ½  alen over gulvet. Hel­digvis havde mejerist Jensen fået bjerget centrifugen og akkumulatoren, der leve­rer mejeriets elektriske lys. En gavl i en af mejeriets udbygninger styrtede ind. Vejen i villakvarteret var oversvømmet på en lang strækning, og syd for byen var der ud mod Rindby et bølgende hav, i hvilket Chr. Hansens hus ved Sønderhovejen ragede op som et St. Helena i oceanet.

Tinghustorvet stormflod, 1928

Stor opmærksomhed vakte det, da redningsbaaden i løbet af formiddagen gik ud for at bjerge slagtermester Bønning med familie ind fra deres ejendom på marken nord for byen. Endskønt der, såvidt os bekendt, ikke var set no­get nødsignal fra ejendommens beboere, var der alligevel ængstelse for, at de skulde være i fare, og redningsmand­skabet blev derfor alarmeret. Båden blev sat i vandet i Hovedgaden ved bar­bér F. Hansens forretning, sejlede hen over Torvet ved Sparekassen og for­svandt ned ad sidegaden ved Joh. Ma­thisens. Som folkeskuespil var arrange­mentet enestående, og fotograf Kromann forevigede situationen på en plade. Re­sultatet af redningstogtet blev derimod mindre end ventet, idet slagtermesteren ikke ønskede at tage med ind, da der ikke efter hans mening var overhængende fare på færde.

Tinghustorvet stormflod, 1928

Naturligvis  lavede den   stærke storm adskillig ravage på hustage og planke­værker rundt omkring i byen. Mange steder, f. Eks. på Posthuset og på Borgerskolen, fløj der tagsten af, og der blev pillet ved adskillige mønningstørv på de stråtækte huse.

Ved Fanø  Vesterhavsbad

var der naturligvis et uhyre pres på. havet var - som Blicher siger - i sin „grummeste Vrede" og de mægtige bølger væltede mod kystens klitrække med den voldsomste kraft og under den mest øredøvende larm. Fod for fod åd de sig ind, og tusinder af kubikmeter land sank i havets ubændige favntag og jæv­nedes ud over den brede forstrand. De to store træbygninger ved den syd­lige nedgangsbro, der afgav rum for billetsalget, vaskeri, Badets rednings-materiale, W. C. m. m. styrtede i havet. Klitterne står nu stejle og høje som mu­re. Ved deres fod ses enkelte stumper af træhusene samt nogle mursten fra skorstenen. Desuden ligger grubekedlen fra vaskerummet med bunden i vejret på stranden, ret som om det var pullen af en mægtig jættehat, der under stor­men havde mistet skyggen. I boghand­ler Hansens strandforretning gik en stor rude i stykker, og stormen piskede reg­nen ind i lokalet. Den store trævilla, der ligger syd for Badet hen imod Kirke­vejen, står efter stormfloden så at sige på afgrundens rand, idet havet skyllede så meget bort af klitterne, at villaens gulv med ca. en fjerdedel rager ud over klitvæggen.

Hvor underligt det end lyder, er det dog en kendsgerning, at stormfloden skyllede en mængde hugorme op på stranden. Nu efter at vandet er faldet, er der fundet både levende og døde eksemplarer af dem derude. Lærer Birkelund fangede således en levende hun og bar den hjem i sin hat, Sognerådsformand Kallesen har fået fat i en, som han har foræret til Rindby Skole, flere andre har været på hugormejagt, og bademester Karl Madsen har alene dræbt 14 af dem. Hugormene menes at være komne fra Hjerting, hvor de formodentlig han søgt vinterkvarter i de store skræn­ter, som blev bortskyllet under stormflo­den. Det er at håbe, at de uvelkomne gæster vil omkomme i nattekulden, så de ikke fremtidig skal være nogen fare for sikkerheden i klit og på hede her­ovre.

I Rindby

har stormfloden også gjort megen Skade. Nogle får er druknet, men dog ikke så overvældende mange. Derimod har gårdejer Niels Jørgensen mistet ca. 30 læs roer, og hos gmd. Jens Cl. Peder­sen gik der ligeledes nogle læs roer samtidig med, at vandet stod i alen op om to af hans kornhæs. Enkelte steder har floden pillet ved kartoffelkulerne, hvad de naturligvis ikke har så godt af. Og så er der blæst en mængde mønningstørv ned, hvilket man jo kun kunde vente i en sådan brandstorm.

Fra Sønderho

Fra oversvømmelsen i Sønderho 1928, efteråret. Billedet er taget lige øst for Nøbbes hus. I forgrunden graver Jeppe Anthon Sonnichsen en rende for at lede vandet bort, hans søn Richardt ses ved huset. Hans Marius Hansen står i vandet med sine lange støvler på.

kommer også meldinger om stormflodens meriter. Det store sødige, der beskærmer byens østside, holdt godt, og her kunne vandet ikke komme ind. Derimod trængte det ind til nord i byen. Fra flere  ejendomme  måtte folk  flytte ud og tage  husdyrene  med sig. Mange brønde er  fyldt  med saltvand, hvorved vandet ikke i de første måneder er anvendelig til at drikke. Helt ind i byens midte trængte  vandet,  da det  var  på sit højeste, det gik således ind i Brugsforeningens  bygning  (forhen  det    gamle Missionshus), der er beliggende ved siden af Kromanns    Fabriker. Fra    havnen bortdrev enkelte småbåde og en større motorbåd, tilhørende matros J. A. Thom­sen.    „Børsen" var naturligvis helt under vand, og omme på „Hønen"  åd  havet sig godt ind i de store klitter.   Et  af de   huse,   der  blev  værst  medtaget,   er nok bilejer N. H. Hansens ejendom, her stod nemlig vandet inde i stuerne i højde med vindueskarmens underkant. Et svin, der i sin forflippelse var kommet ud i de salte vover inde i byen, og hverken vid­ste ud eller ind, blev bragt på det tørre af en behjertet redningsmand.  Fuglekøjerne blev dammene fyldt, og vandet gik ind i huset i den sydligste køje, hvor det stod mindst 1 ½ alens højde.

Stormflod november 1928

Alt i alt har den store stormflod, der vel nok er en af de største, der har været i mands minde, efterladt sig ube­hagelige virkninger overalt på Fanø. Hvor stor materiel skade, vandet har for­voldt, lader sig ikke beregne i et øje­blik, det er sikkert flere tusinder.”

Efter stormfloderne i 1923 og 1928 blev der anlagt et dige nord for Sønderho

Nordby Turistforening oprettes i 1929.

I januar 1929 var der indkaldt til borgermøde om en eventuel lokal turistforening i Nordby, der skulle have fokus på, at få så mange gæster til Nordby og Rindby som muligt. Fremmedbesøget har de sidste år været nedadgående, så pensionater har stået halvtomme og private har haft svært ved at udleje værelser; bedre har det ikke set ud for hotellerne. Mange mente at denne tilbagegang bl.a. skyldtes, at der ikke længere fandtes en lokal turistforening, sådan som der tidligere var med kapt. Anker Clausen som formand. Denne forening skaffede mange gæster til byen.

På en generalforsamling i februar 1929 stiftede da Nordby Turistforening, og bestyrelsen bestod af købmand Evald Hansen, købmand S. Svarrer og hotelejer Nielsen samt sognefoged Pedersen og vognmand Skelmose. Den begyndte med ca. 60 medlemmer.

.

Mindesmærke for søfolk døde i 1. Verdenskrig

Efter en indsamling blev mindesmærket for omkomne søfolk i 1. verdenskrig afsløret i december 1928. Mindesmærket er en obelisk, opstillet på en lille forhøjning. På selve obelisken er navnene på de 20 forulykkede søfolk præget i sort skrift. Søfolk der var forhyret som kaptajner, styrmænd, hovmestre, matroser, kokke og en fisker og alle hjemmehørende i Nordby. På mellemstykket nord og syd står ”Verdenskrigen 1914 – 1918”.

På obeliskens fodstykke står der et vers der er en lille omskrivning af et vers der er anbragt på mindesmærket for Niels Juel i København.

”Fædre og Sønner har Dybet begravet.

Takken dog stiger til Gud over Havet”.

Nederst på obeliskens marmor findes en svævende måge over oprørt sø. Det skal symbolisere, at hvor der var sket en katastrofe, hvad ofte skete under krigen, kunne en måge snart efter svæve over den oprørte sø, som om alt var som det skulle være.

Motorbåden ”Grethe”

I oktober 1928 solgte færgeriet motorbåden ”Grethe”. En noget større motorbåd ”Ellen” blev stationeret i Nordby, hvis der skulle blive brug for en ekstrabåd.

Meteorologisk Station

Meteorologisk Station der hidtil var bestyret af direktør Tingberg blev ved hans død overtaget af urmager P. Dam i august 1928. Stationen der var anbragt ved logebygningen på Vestervejen, fik samtidig nye apparater installeret.

I forbindelse med Sønderhodagen 1929, opførtes stykket ”Slægtningene”.

Sognerådsvalg

Ved sognerådsvalget i marts 1921 så rådet i Nordby således ud:

Gårdmand P. N. Pedersen

Kaptajn Christiansen

Møller Thyssen

Maler Andersen

Gårdmand Callesen

Købmand Nielsen

Gårdmand Iversen

Skomager Andersen

Lærer Raahauge

I Sønderho fik rådet følgende medlemmer:

Dampskibsfører N. J. Outzen

Skibsfører Sonnich Jørgensen

Husmand P. G. Carstensen

Skibsfører Hans Th. Fuscher

Gårdjer Marius Nielsen

Købmand Carl Berg

Fabrikant P. Thøgersen

Til sognerådsvalgene den 29. marts 1925 så kandidatlisterne således ud:

Nordby

A Samfundsliste

1.     Søren J. Banke, overtoldbetjent

2.     Jens N. Jensen, husmand

3.     Niels M. Sørensen, gårdejer

Liste B Vælgerforeningsliste

1.     P. N. Pedersen, sognefoged

2.      Hans Th. Meinertz, kaptajn

3.     Thomas A. Thomsen, kaptajn

4.     Niels M. Nielsen, købmand

5.     Mathias N. Thing, malermester

6.     Anne Mathea Iversen, enkefrue

7.     Jens Peter Nielsen, gæstgiver

8.     Anders N. Jensen, bilejer

9.     Martin P. H. Jørgensen, smedemester

10.  Jens Nielsen Sørensen, havnefoged

11.  Ingvard Mathiasen, agent

12.  Hans Svarrer Hansen, købmand

Liste C Venstre

1.     Niels Morten Kallesen, husmand

2.     Peder Nielsen Iversen, gårdejer

3.     Søren J. Sørensen, gårdejer

4.     Jens Morten Jensen, gårdejer

Liste D Socialdemokratiet

1.     Anders Jørgen Andersen, skomagermester

2.     Jørgen Chr. Beck, glarmester

3.     Laurids Johannes Lauridsen, gasværksarbejder

4.     Christian Knudsen, murer

5.     Peder Mathiasen Frank, snedker

Liste F Radikale Venstre

1.     Christian Sørensen Sneum, lærer

2.     Mette Anthonisen, frue

3.    Jens Nielsen Brinck, vognmand

Sønderho

Liste A

1.     Niels Jerne Outzen, skibsfører

2.     Peder Gregers Carstensen, avlsbruger

3.     Jes Sonnichsen, opsynsmand

4.     Sonnich Jørgensen, skibsfører

5.     Niels S. A. engsted, bagermester

6.     Hans Pedersen, tøndelægger

Liste B

1.     Marius Nielsen, gårdejer

2.     Jes J. Anthonisen, arbejdsmand

3.     Peder J. Brinch, gårdejer

4.    I ngvard Iversen, husejer

Liste C

1.     Carl Berg, købmand

2.     P. Thøgersen, fabrikant

3.     Hans P. Poulsen, snedker

4.     Hans M. Vejleborg, smed

5.     Niels H. Hansen, bådfører

Liste D

1.     S. J. Sonnichsen, slagter

2.     N. H. Hansen, bådfører

3.     Hans Th. Fischer, skibsfører

4.     Lambert Lambertsen, snedker

5.     Jes J. Anthonisen, arbejdsmand

Liste E.

1.     Jens Nielsen Jessen, overtoldbetjent

2.     Peter Brinch, gårdejer

3.     Lambert J. Lambertsen, snedker

4.     Jes Anthonisen, arbejdsmand

I Nordby kom sognerådet til at se sådan ud efter valget:

Overrorsbetjent Banke

Sognefoged Pedersen

Kaptajn Meinertz

Kaptajn Thomsen

Købmand Nielsen

Maler Thing

Gårdejer Callesen

Gårdejer Jens M. Jensen

Skomager A. J. Andersen

I Sønderho valgtes:

N. J. Outzen

P. C. Carstensen

S. Jørgensen

Marius Nielsen

Carl Berg

P. Thøgersen

N. H. Hansen

Til sognerådsvalget 12 marts 1929 så kandidatlisterne således ud:

Nordby

Liste A Socialdemokratiet

1.     Anders J. Andersen, skomager

2.    I Inger Andersen, husmor

3.     Laurids J. Lauridsen, gasaflæser

4.     Peter Nielsen, fisker

Liste B Vælgerforeningens liste

1.     Peder N. Pedersen, sognefoged

2.     Hans Th. Meinertz, fhv. skibsfører

3.    Knud M. Nielsen, skibsfører

4.     Math. N. Thing, malermester

5.     Lauritz Arctander, bankbestyrer

6.     Rasmus M. Jensen, fhv. skibsfører

7.     Peder A. Pedersen, fhv. skibsfører

8.     Signe Thyssen, husmor

9.     Anton Hansen, fhv. skibsfører

10. Niels M. Nielsen, købmand

11. Anna M. Iversen, husmor

12. Harry P. D. Duysen, fhv. skibsfører

Liste C Rindby liste

1.     Niels M. Kallesen, gårdejer

2.     Søren J. Sørensen, gårdejer

3.     Jens M. Jensen, gårdejer

Liste D

1.    Søren J. Banke, overtoldbetjent

2.    Niels M. Sørensen, gårdejer

Liste F Radikale Venstre

1.     Christian S. Sneum, lærer

2.     Johannes E. Hansen, købmand

Sønderho

Liste A

1.     N. Jerne Outzen, skibsfører

2.     Peder G. Carstensen, husmand

3.     Sonnich Jørgensen, styrmand

4.     Hans Pedersen, tøndelægger

5.     Niels H. Hansen, bådfører

6.     N. S. A. Engsted, bagermester

7.     Jes Anthonisen, arbejdsmand

Liste B

1.     Sonnich P. Thomsen, maler

2.     Hans Pedersen, tøndelægger

3.     Niels H. Hansen, bådfører

4.     Jens Frederiksen, pensionist

5.     Aug. L. Petersen, snedker

6.     Jes P. Sonnichsen, opsynsmand

7.     Hans N. Pedersen, fhv. skibsfører

Liste C

1.     P. Jessen Brinch, gårdejer

2.     Chr. Pedersen Helle, bådfører

3.     Marius Nielsen, gårdejer

Liste D

1.    Jens Nielsen Jessen, overtoldbetjent

2.     Lambert Lambertsen, snedker

3.     Christiane Anthonisen, enkefrue

Liste E

1.     Karen Jessen, enkefrue

2.     Anne P. Sonnichsen, frøken

3.     Maren Brinch Fischer, enkefrue

4.     Anne Mikkeline Thøgersen, fru

Det ny sogneråd i Nordby fik følgende sammensætning:

Sognefoged Pedersen

Kaptajn Meinertz

Skomagermester Andersen

Gårdejer Kallesen

Lærer Sneum

Kaptajn Knud Nielsen

Gårdejer S. J. Sørensen

Fru Andersen

Købmand N. M. Nielsen

I Sønderho så sognerådet sådan ud efter valget:

Kaptajn N. Jerne Outzen

Husmand P. G. Carstensen

Kaptajn Sonnich Jørgensen

Malermester Sonnich P. Thomsen

Bådfører H. H. Hansen

Gårdejer Marius Nielsen

Overtoldbetjent J. N. Jessen