HJEM

                                         

Links og litteraturliste
Indholdsfortegnelse
Fanøs historie
Fakta om Fanø
Lokalhistorisk forening
Tema
Fanø i sejlskibstiden

Handel og håndværk omkring 1930                                                                     Navigator

Tobakshandlere

Cecilie Eriksen

Nicoline Sørensen

 

Tobakshandler frk. Nicoline Sørensen

Tirsdag d. 15. juni 1954 kan frk. Nicoline Sørensen, Hovedgaden, Nordby, fejre 25 års jubilæum, idet det da er 25 år siden, hun åbnede sin tobaks- og papirhandel i Nordby.

Frk. Sørensen åbnede sin forretning i fru Fanny Lauridsens ejendom, og hun gav den navnet ”Centrum”. Senere købte hun barbermester F. Hansens ejendom og flyttede forretningen hertil.

Frk. Sørensen har i de svundne år haft en trofast og solid kundekreds, som hun har betjent på en omhyggelig og reel måde.

Fhv. tobaks- og papirhandler frk. Nicoline Sørensen, Østervej, Nordby, kan i morgen, søndag d. 24. juli 1966, fejre sin 70 års fødselsdag.

Lørdag den 1. november 1969 er frk. Nicoline Sørensen, Østervej, Nordby, afgået ved døden efter et par ugers sygeleje.

Frk. Nicoline Sørensen, der var født i Nordby 24. juli 1896 som datter af murer Hans Sørensen, blev 73 år gammel. Hun blev i sin ungdom uddannet i forretningen hos Marie Bentzen, Havnen, Nordby. Senere begyndte hun selv en lille forretning med tobak, papir og blade i fru Fanny Lauridsens hus ved Hovedgaden. Forretningen voksede og lokalerne blev for små, hvorfor hun købte et hus af afd. barbermester F. Hansen, og her fik ”Centrum” til huse i de følgende år, og vareudvalget blev stadig større samtidig med at kundekredsen voksede under hendes dygtige og venlige ledelse af forretningen. Denne havde hun solgt til fru Inger Sørensen, som driver den videre.

Frk. Nicoline Sørensen var en meget afholdt kvinde, som stilfærdigt udførte sin gerning i byen. Hun var tillige en skattet medarbejder i det arbejde, der udgår fra missionshuset i Nordby.

I Hovedgaden mellem Lindevej og Valdemarsvej lå en lille tobaksforretning. I døren ses fra venstre Margrethe Sørensen, Hans J. Sørensen, Jenny Sørensen og indehaveren Nikoline Sørensen.

I pandekagehuset Hans & Grete havde Nikoline Sørensen sin første forretning ”Centrum”.  Fanny Lauridsen fra 1909 til 1939, senere drev Hans Thomsen slikforretning. Der har været fremstillet bolsjer, solgt Grotte-is og været pensionat. Præcis overfor med indgang i gavlen havde fru Jørgen Andersen viktualieforretning, Valdemarsvej 7. Huset rummede senere den første udstilling af Fanødragter.

 

Tømmerhandel

S. Brinch Hansen

 

Tømrer

Nordby

Ejnar Johansen

Hans Jensen

Brinck Christensen

Magnus Hansen

Toft Jensen

P. Christoffersen

Aage S. Jensen

Jes Brinch

L. Jensen

Hestbek

Knud Olsen

C. Johansen

Jens Knudsen

T. J. Thomsen

Jul. Hansen

N. M. Jacobsen

A. C. Andersen

Hans Dahl Nielsen

 

Tømrermester Ejner A. Johansen

Fredag den 15. september 1961 er fhv. tømrermester Ejner A. Johansen, Nordby, afgået ved døden efter flere års tiltagende sygdom i en alder af 62 år.

Johansen var fra Bramminge og kom som ung mand til Nordby, hvor han gennem mange år arbejdede hos tømrermester Hans Jensen, hvis forretning han senere overtog og drev videre, indtil sygdommen meldte sig og efterhånden fratog ham kræfterne og arbejdsmodet. Det var et hårdt slag, der således ramte den dygtige og forholdsvis unge håndværker.

 

 

 

Tømrermester Niels Toft Jensen

Den gamle tømrermester var i sin tid kendt som en dygtig og pålidelig håndværker, som udførte sit arbejde godt. Han var i alle måder et stilfærdigt og venligt menneske. Allerede i 1952 mistede han sin hustru, fru Meta Jensen, f. Mortensen. Lige til det sidste færdedes han blandt sine bysbørn på sin cykel, altid med en venlig hilsen til dem, han mødte. Død den 23. februar 1978.

 

 

 

 

 

Tømrer Jes Sonnichsen Brinch

Mandag den 8. december 1980 er tømrer Jes Sonnichsen Brinch død.

Jes Brinch var født i Sønderho den 10. juli 1909, og han blev i sin tid udlært som tømrer og arbejdede siden forskellige steder, bl.a. hos tømrermester Hans Jensen og senere hos dennes efterfølger, og i denne tid var han meget beskæftiget i området ved Fanøbad. Senere var han gennem mange år ansat ved Valsemøllen og E & C i Esbjerg. Han var alle steder anset som en særdeles dygtig og samvittighedsfuld håndværker, der passede sit arbejde uden at sløse tiden bort, som den meget flittige mand, han var.

Jes Brinch var afholdt overalt, hvor han færdedes. Han var i besiddelse af et godt humør og var tillige en hjælpsom mand, der gerne gav en hjælpende hånd med, hvor der var behov for det. Han var en udpræget hjemmets mand, der havde evne til at glæde sig over livet, som det formede sig for ham og familien.

Skibsbygmestre

Christoffersen, skibsbygger

 

 

Skibstømrer

Nordby

A. C. Andersen

A. Christensen

H. Hansen

H. Petersen

Julius Hansen

R. B. Christensen

Persson

W. Christoffersen

 

Sønderho

Chr. Jensen

 

Tækker

Nordby

Evald Pedersen

 

 

Tækkemand Evald Pedersen  

Tækkemand Evald Pedersen, Willemoesvej, Nordby, er i søndags afgået ved døden på hospitalet efter få dages sygeleje i en alder af 57 år, oktober 1965.

Evald Pedersen, der var født i København, kom som ung mand til Fanø, hvor han lærte tækkemandens håndværk, og det blev på dette område, han kom til at yde sin livsgerning. Evald Pedersen kom her åbenbart på sin rigtige hylde, idet han ikke blot var en dygtig håndværker, nej, han var faktisk en kunstner på dette specielle område – herom vidner de mange Fanøhuse, som han har tækket. Der var også bud efter Evald Pedersen fra næsten alle egne af landet, også fra udlandet forsøgte man at få fat på ham, men han havde rigeligt at gøre herhjemme.

Evald Pedersen var en overmåde flittig mand og tillige en venlig og hjælpsom mand, som mange vil savne.

Tøndelægger

Sønderho

Hans Pedersen

 

 

Urmagere og guldsmede

Nordby

Pedersen

P. L. Sørensen

Dam

 

Vask og strygning

Nordby

Mary Kaehne

Agers Vaskeri

M. Svarrer

Kathrine Martini

Kathrine Christensen

Marie Alber

 

Rullekone Frk. Marie Alber

Frk. Marie Alber, Nordby, er afgået ved døden efter længere tids tiltagende svagelighed. (Fanø Ugeblad 8/1 1971).

Marie Alber var født i Nordby som datter af slagter Ludvig Alber, og hun blev 72 år gammel. Frk. Alber tilbragte det meste af sin tid i sit barndomshjem, hvor hun var sine gamle forældre til stor hjælp, da de begge blev meget gamle. Gennem mange år drev hun en rulleforretning. Hun var et meget venligt menneske, der med sit milde og glade væsen var til stor opmuntring og hjælp for dem, der stod hende nær.

Rulleforretning i gamle slagter Albers hus, Mellemgaden 15, 1937 – 1971, Marie Alber. Fra 1971 grønthandler Ole Gregersen.

 

30091939

Sønderho

Anna Brinch Fischer

 

Anne Nielsine g Meinertz - Vaskepigen

Vognmænd                   

Nordby

A. N. Jensen

Otto Svendsen

A. C. Andersen

Niels Thomsen

J. Nørby

M. Brinch

J. P. Svendsen

Nissen

Nondal

Munch

J. N. Brinch

Chr. Svendsen

H. M. Hansen, bilfører

Niels H. Hansen, bilfører

 

Vognmand Christian Svendsen  

Mandag den 20. marts 1967 kan fhv. vognmand Christian Svendsen, Mellemgade, Nordby, fejre sin 70 års fødselsdag.

Chr. Svendsen drev gennem mange år en omfattende vognmandsforretning i Nordby med både personvogne, omnibusser og lastvogne, og han havde gennem en årrække koncession på ruten Nordby-Fanøbad, ligesom han oprettede en fin turistrute mellem Nordby og Sønderho med besøg på de steder, som er særlig yndet af turisterne. Endvidere drev han entreprenørvirksomhed ved jordarbejder og vejanlæg.

Død den 25. april 1978.  Chr. Svendsen, der blev 81 år gammel, var født i Nordby. Han var en såre flittig og initiativrig mand, der passede sin forretning og sine kunder på den allerbedste måde. Han var således en helt enestående turistfører på de mange ture rundt på Fanø, han kunne fortælle om Fanø på en rigtig måde, og han var tillige en humørfyldt fortæller. Han var også en mand, der beholdt sit personale gennem mange år, og det tydede på et godt forhold til dem.

Det er ikke rutebilen, der er stor, men bilen til venstre, der er lille!. Bussen ejet af Chr. Svendsen.

Chauffør Robert Bartolin Jensen  

Onsdag den 13. august 1969 er skolepedel Robert Bartolin Jensen, Nordby afgået ved døden 64 år gammel, efter kun et par måneders sygdom.

Robert Jensen var født i Ribe, og han kom som ung mand til Nordby, hvor han gennem mange år var chauffør hos vognmand Chr. Svendsen. Som tegn på sin store dygtighed ved rattet modtog han F.D.M.s hædersarmbind. I de senere år var han pedel ved Nordby skoler, en opgave han også passede med megen omhu og dygtighed – ja, han passede sit arbejde ved skolen så godt, at skoleinspektøren ved flere lejligheder betegnede ham som Danmarks dygtigste pedel.

Robert Jensen havde nok i sit arbejde og sit hjem, og han brød sig ikke om at blande sig i andet. En kort periode blev han dog medlem af Nordby sogneråd, hvor han kom til at indtræde som suppleant. Han kunne godt virke noget tillukket i sin færden, men de, der kendte ham nærmere, ved at han var en mand, som man kunne stole på og som også var i besiddelse af et stille lune og et godt humør, som bedst kom til udtryk blandt hans nærmeste venner og i familiekredse.

Vognmand Mads Peter Brinck

Onsdag formiddag den 13. december 1967 er fhv. vognmand og landbruger Mads Peter Brinck, Lodsvej, Nordby, afgået ved døden i sit hjem 82 år gammel.

Mads Brinck er født i Nordby og han har gennem årene ernæret sig ved landbrug og vognmandskørsel. Han var en venlig og flittig mand, der sikkert kun havde venner.

Vognmand Jens M. Nørby  

Onsdag den 17. januar 1968 er vognmand Jens M. Nørby, Færgegårdsvej, Nordby, afgået ved døden efter længere tids svær sygdom.

Jens Nørby, der blev 69 år gammel, har gennem mange år drevet vognmandsforretning i Nordby, hvor han vil være kendt af alle som en stabil og pålidelig vognmand, som sammen med sine sønner passede fragtkørselen fra færgeriet på bedste måde. Ved siden heraf har han endvidere drevet landbrug. Jens Nørby var en både venlig, hjælpsom og gemytlig mand, der kun havde venner

 

 

 

Vognmand Jens Arne Nørby  

Lørdag den 30. maj 1970 er vognmand Jens Arne Nørby, Færgegårdsvej, Nordby, afgået ved døden på hospitalet i Esbjerg efter nogle måneders sygdom.

Jens Arne Nørby var søn af afdøde vognmand Jens Nørby, Nordby, og han blev uddannet ved landbruget og drev nu sammen med sin bror faderens vognmandsforretning videre.

Han var kendt af alle i Nordby som en yderst stilfærdig mand, men han var tillige kendt som den, der udførte det, der blev ham betroet, med dygtighed og påpasselighed
 

Bussen, en 12-personers, her foran Kongen af Danmark, var ejet af Marinus Petersen, og chaufføren var Henry Christiansen

Vognmænd foran Posthuset

Istransport

Bussen ejedes af Søren Svendsen. Påskriften ”FRI BADESTRAND” refererer til, at man ved Fanø Bad kun måtte bade fra badevogne, mens man ved Rindby strand – og stranden i øvrigt – bare kunne bade direkte fra stranden som nu.

Fanø Vesterhavsbad – færgen. Ejer Chr. Svendsen. Bilen er én af tre af denne type, som kørte på Fanø. Foruden den her viste havde Marinus Petersen, Sønderho, og Anders Jensens enke en. Først- og sidstnævnte havde begge den lille foldedør bagi – i den ”forkerte side”.

Busser ved Fanø Vesterhavsbad

Bus foran Hansen's Boghandel ved Badet

Biler ved Fanø Bad. Varmbadehuset ses til højre.

Roland Munchs karriere startede med, at en 6-årig purk på Fanø kaprede rattet i sin fars lastbil undervejs til stranden.

Faderen handlede med strandskaller, kørte med slagtervogn og klarede opgaven som lokal vognmand, samtidig med at der var et lille landbrug at passe. Der var derfor også et par arbejdsheste at tage vare på. Moderen, Signora Munch, havde til opgave at holde sammen på hjemmet og de 6 børn, først i Sønderho, så et år i Esbjerg og året efter tilbage på Fanø igen, hvor familien slog sig ned i Nordby. Her tog arbejdet med strandskaller og turistkørsel fart - og børnene måtte selvfølge­lig hjælpe til.

 

Strandskallerne blev brugt til hønsegårde, og i starten af 1930'erne var der store bræmmer med tonsvis af skaller at hente på Fanøs vestkyst, når det var ebbe. Rolands far kørte så til stranden, hvor børnene fik en skraber på et riveskaft og stakkede skallerne, så faderen kunne læsse dem. Hjemme i Norby blev skallerne tørret, vejet af i sække på 50 kg, og så var varen klar til salg fra ladet — eller til at bytte mod grise og høns. 

Om sommeren kørte faderen turister til stranden. I starten blev lastbilens lad skiftet ud med et personlad med plads til 30 passagerer. Omkring 1935 anskaffede faderen dog en rigtig rutebil. En tur kostede 30 øre, og Roland var med som billettør. 

Kørsel under besættelsen

Knægten var 13 år, da 2. verdenskrig kom til Danmark med den tyske besættelse i 1940. Faderen købte nu igen heste, og de kom virkelig familien til gavn, for der blev hurtigt mangel på brændstof. Bilerne måtte klodses op, men Rolands far kunne uforstyrret fortsætte sin forretning med både skaller og turister fra hestevogn — og den var knægten ikke til at drive væk fra. På denne måde startede Rolands interesse for at køre med heste. Den har holdt ved lige siden.

Under besættelsen blev faderens skaller tit byttet mod tørv. Det var med at tage den kørsel, man kunne få, så Roland lærte sig lidt tysk ved at køre for de nye kunder. Samtidig var der af og til våben til frihedskæmpere skjult på ladet. 

En af den tids store transportopgaver var at rydde plads til en stor soldaterlejr i Oksbøl. Lejren blev senere brugt til at huse flygtninge, og den erstattede dermed mange små lejre, hvoraf 4 lå på Fanø. Kørselsopgaverne til disse smålejre blev erstattet med kørsel til og fra Oksbøl, for en del af lejrens proviant kom fra Fanø.

 

Sønderho

Chr. Nissen

Carl S. Andersen, chauffør

Ungermann, chauffør

R. Jensen, chauffør

H. S. Møller Andersen, chauffør

J. Petersen, chauffør

Albert Møller, chauffør

Sigvald Sonnichsen, chauffør

Niels Henrik Hansen

 

Chr. Nissen

Thomas Poulsen tækkede helt op til 60’erne hos Chr. Nissen.

Vognmand Niels Henrik Hansen

I 1930’erne åbnede Niels Henrik Hansen, der var Sønderhos sidste lægteskipper, eller bådskipper, en vognmandsrute Esbjerg – Sønderho. Han havde i mange år sejlet kolonialvarer til Sønderho, men gav nu op i konkurrencen med færgeriet. Lægteren ”Anne Hansine” blev solgt.

Chauffør Albert Møller

I november 1935 fik fører af postbilen til Sønderho A. Møller overrakt landsforeningen Danmarks Bilruters ærestegn i guld.

Tirsdag den 17. oktober 1967 kan fhv. postekspeditør Albert Møller, Sønderho, fejre sin 70 års fødselsdag.

Albert Møller er vel nok en af de mest kendte mænd i Sønderho, først og fremmest for de mange år, hvor han med sikker hånd førte bussen fra Sønderho til Nordby og retur, og derefter for den årrække, han var ”postmester” i Sønderho. I begge disse vigtige tjenester gjorde han en ganske ypperlig indsats og opnåede en popularitet hos sine kunder, som kun er de færreste beskåret, og derfor vil han sikkert på sin 70 års dag få at mærke, at han ikke er blevet glemt, selv om han for nogle år siden trak sig tilbage.

En af Sønderhos mest kendte og afholdte mænd, fhv. postekspeditør Albert Møller, Sønderho, er afgået ved døden onsdag den 6. marts 1968, 70 år gammel.

Albert Møller var gennem 24 år en usædvanlig dygtig og sikker fører af Sønderho-bussen, indtil han i 1939 fik betroet stillingen som postekspeditør ved Sønderho postkontor. Denne stilling fratrådte han i 1961, da han ikke syntes kræfterne rigtigt slog til mere. Også på dette område af sit virke nød han stor anseelse for sin indsats.

Albert Møller var et sjældent godt og venligt menneske, altid ved godt humør og altid rede til at gøre sine medmennesker en tjeneste. Kun få dage var han syg og indlagt på hospitalet i Esbjerg. Hans ret pludselige død vil vække sorg i mange sind både her i Sønderho og vidt ud over hele landet, hvor han havde mange venner, der havde lært at sætte pris på denne stilfærdige og samvittighedsfulde mand.

I maj 1936 indkøbte postkontrahent Marinus Petersen en ny bil til Sønderhoruten. Det var en Triangel-vogn, med plads til 33 passagerer, og vognen er delt i to afdelingen, en ryger- og en ikke-ryger afdeling.

Sommeren 1936 indførtes der en ny rutebilrute der kørte langs stranden fra Fanø Bad til Sønderho

Nordby – Sønderho samt turistkørsel. Ejer Marinus Petersen, 18-personers. Her foran Hotel Kongen af Danmark.

Rutebilen foran bager Olesens forretning i Nordby. Ejet af Marinus Petersen, chauffør: Albert Møller, Sønderho.

Fanø Bad- Rindby Strand – Nordby, 12-personers, ejer Marinus Petersen, her i rutebilgården i Sønderho.

Bussen kørte Sønderho – Rindby – Nordby, og var ejet af Marinus Petersen, og ses her med Albert Møller som chauffør i rutebil-gården i Sønderho.

 

Her et par billeder med Sønderho tilknytning. Øverst ses mor og datter i rutebilgården i Sønderho engang i 1930’erne mellem et par af Marinus Petersens Triangel busser.

Nederst poserer de to velkendte chauffører Hans Marius Andersen og Svend Gravesen sammen med manufakturhandler og telefoncentralbestyrer Marie Andresen foran Ove A. Pedersens 1950-Triangel.

Øvrige handlende

Nordby

H. Christensen, dekoratør

A. Jensen, frøhandler

Henrik J. Skelmose, biavler

 

Biavler Henrik J. Skelmose, d.  29. januar 1955, blev 67 år gammel, var født i Nysogn på Holmsland ved Ringkøbing, og i ungdomsårene slog han sig på fiskeriet. Han var en overgang også taxa-vognmand. For omkring 35 år siden flyttede han sammen med sin familie til Nordby. Her gik han i gang med biavl, og han oparbejdede efterhånden en ret stor bigård, som han havde stor glæde af at arbejde i, selv om fortjenesten var meget ustabil. Men han holdt af at arbejde med sine bier derude i den smukke natur ved statsplantagen. Skelmose blev en meget anset biavler, og hans kolleger lyttede gerne til hans råd og drog nytte af hans store erfaring på dette område, og hans produkter var meget efterspurgte.
Skelmose var en rolig og stilfærdig mand, der havde nok i sit eget, og tilsyneladende var han tilfreds med livet, sådan som det nu formede sig for ham. Han var glad for sit hjem og den tryghed, han kunne finde der.

Lise Skelmose havde en overgang pensionat ude i Solvænget, og syede også Fanø-dukker. Da Niels Skelmose havde blikkenslagerværkstedet i Hovedgaden havde ”Bedste” en lille fiskeforretning der.

Lise Skelmose

Henrik skelmose og Børge Knopper havde en skælvirksomhed. Her fotograferet i 1933

 

1936

1936

18061938

01071939

 

Lige nord for Posthuset i Hovedgaden 13, matr. Nr. 85a finder vi i 30’erne tandlæge frk. Rosenkilde i den østlige del af huset; hvor hun havde en lille klinik. Huset ejedes af Maren Jensine Fack fra 1910 til 1953.

Ølhandler og bryggere

Nordby        

J. N. Jacobsen

Carlsberg depot, N. Mathiasen. Kastanievej 10

Viktor Madsen Munch, Albani

N. Kjær, Fanø Bryggeri & Mineralvandsfabrik

Sønderho

H. J. Thomsen, ølbrygger

 Hans Munch

 
 Tilbage FremadNavigator