Keramikerne Ole Sørensen og Niels Hübschmann
Fra
juli til december har de to keramikere Ole Sørensen og Niels Hübschmann
travlt med forsyninger til julemarkeder og allerede i marts må man i
gang med produktionen til turistsæsonen. Deres værksted er stort og
lavloftet, og på de mange hylder langs væggene er anbragt et utal af
keramik, tepotter, krydderikrukker, krus, vaser osv., hovedsageligt
brugsting i spændende former og kulører. Når der er vrimlende fyldt med
turister i Nordby er værkstedet godt fyldt op. Turisterne følger
interesseret de mange forskellige processer, keramiktingene må igennem,
lige fra leret bliver smækket på drejebænken til det kommer i ovnen til
det bliver dekoreret. Til udstilling har de to keramikere ny opført et
lille hus ved siden af værkstedet.
Der skulle være muligheder for et sjældent godt
kompagniskab mellem Niels der kommer fra Nr. Nebel og Ole der er fra
Esbjerg. De to kunsthåndværkere møder med praktiske og teoretiske
forudsætninger, som supplerer hinanden. Niels Hübschmann har gået den
rent praktiske vej, har været flere år på pottemagerværksted, deraf et
år på keramisk værksted i Oslo, og har et enkelt sommersemester på Askov
undervist andre i sit håndværk. Ole Sørensen har tilbragt tre år på
Kunsthåndværkerskolen og andre tre år på Kunstakademiet, foruden at han
har praktisk erfaring fra keramiske værksteder, bl.a. fra
Zeuthen-Keramik. Produkterne fra værkstedet mærkes med ”Fanø Keramik”,
de formgiver hver for sig, men deler indtægter og udgifter lige.

Niels Bloch Hübschmann

23.06.1956

I dette hus var der en overgang keramikværksted og
år 1995 indrettede Apel sig med en restaurant.
Inden Niels Hübschman flyttede sit keramikværksted
til sit hjem beliggende stik vest for dette, havde værkstedet til huse,
der hvor man i dag finder restaurant ”Apel”. Huset tilhørte tidligere
arkitekt Kirsten Jacobsen, som havde maleriudstilling i disse lokaler.
Før Niels Hübschman flyttede ind i huset sammen med
vennen og kollegaen Ole Sørensen (1958 – 1961), blev bygningen anvendt
til beboelse. Ole Sørensen flyttede senere sammen med sin kone til
Hjelsminde, hvorefter Ole Hübschman blev eneejer fra 1961.
Familien, der gennem mange år ejede ”Gaveboden”,
Fanø Bad, bestod af faderen, Johan Marinus Mogens Andersen, og moderen,
Lilly Nancy Andersen samt Aase Sørensen. Faderen havde Esbjerg
Handskefabrik med butik i Kongensgade 59, Esbjerg, som hovedsageligt
bestyredes af moderen.
Familien var godt kendte med Fanø, idet de havde
sommerhus i Slunden, Rindby. Moderen får en hjerneblødning i 1950, og
skal rekreere sig i sommerhuset på Fanø. Det passer hende ikke, at gå
ledig og i 1951 får hun øje på en annonce, om at leje butikslokaler i
arkaden under hotel Kongen af Danmark, Fanø Bad.

Hotel ”Kongen af Danmark” 1951.
Og som sagt så gjort, man lejede et lokale med et
vinduesfag og dør og man startede op med varer fra Handskefabrikken,
varer som lædervarer, handsker, strømper og paraplyer. Dette var vel
ikke lige varer sommergæsterne stod og manglede, bortset fra strømper,
men som sæsonen gik, kom der en del repræsentanter forbi, og man tog
flere varesortimenter ind i butikken, bl.a. souvenirs, så efterhånden
kom der gang i handelen. Butikken fik navnet ”Gaveboden”.
Der var ikke meget komfort at hente i lejemålet,
ingen vand, toilet eller telefon. Det betød bl.a., at skulle man på
toilettet, var det af sted til Rindby og sommerhuset, eller man måtte
benytte personaletoilettet i kælderen under Kurhotellet eller gå ind til
pension Anita. Faderen mente ikke, at det var nødvendigt med telefon,
man kunne bruge boksene udenfor, men på et tidspunkt får Aase nok af
besværet, med at få kunderne ud, låse til butikken og af sted til
telefonboksene, så hun bestiller egenhændigt en telefoninstallation.
Montørerne kom, og det gjorde ejeren af hotellet,
hr. Henriksen, også, han var en lidet venlig mand, og han gjorde
indsigelse mod installationen, bl.a. måtte man ikke sømme ledningerne
fast til væggene i hotellet, så løsningen blev, at føre ledningerne
gennem bærerørene til markisen.
1951 var Aases sidste skoleår, og der blev ikke
tale om at læse videre, men hun kom i sommerferien til Fanø, for at
hjælpe i butikken. Efter sæsonen fik hun læreplads i butikken i
Kongensgade 59, en uddannelse der også indbefattede Handelsskole. Og som
datter af indehaveren blev der skam ikke tale om favorisering, snarere
tvært imod.
I sæsonen kom Aase til Fanø for at hjælpe til i
butikken og omvendt, så kom moderen til butikken i Kongensgade 59 om
vinteren. Efterhånden kom der en ændring i mønsteret af besøgende
turister, så sæsonen blev længere og længere, man begyndte allerede at
have åbent til påske.
Hr.
Andersen
Direktøren for Kongen af Danmark ville have
lejemålene i butiksarkaden opsagt, han ønskede selv at kunne leje dem ud
til overnattende gæster, og der opstod et uvenskab mellem Henriksen og
familien Andersen, så en dag omkring 1962, spørger faderen Aase om hun
vil med hen og se på et hus der lå ved Sønderklit 1. I huset var der
tidligere bolig for chauffør og tjener samt selvstændig bolig for
husholdersken i Frederiksgaard. Der var også garage.
De blev enige om, at her lå et potentiale, og
faderen køber ejendommen omkring påske i 1962 som sommerhus, og i 1975
opførte hr. og fru Andersen bygningen vest for huset, og drev nu deres
forretning her, under navnet ”Gaveboden”.
Aase selv bliver gift og arbejder nu halvdags,
indtil hun får sin egen butik; i forbindelse med ejeren af Kongen af
Danmark, hr. Henriksen, lidet venlige måde overfor lejerne, rykkede
direktionen for Fanø Bad, Golfklubben, og posthuset over i et nyt hus,
der lå op til tennisbanerne. Her indrettedes også butik til direktøren
for Fanø Bad, P. O. Lassens, kone, Yvonne, men hun måtte af
helbredsmæssige årsager holde op med at drive forretning; i stedet fik
Aase lejlighed til at få sin egen butik, som hun startede omkring 71/72
og kaldte ”Lido”.


”Lido”. Aase Sørensen.
Der hvor posthuset havde haft til huse, kom der en
kombineret isbar og pølsebod, drevet af Palmquist’s søn Raimon og hans
kone Inger. Palmquist havde i
1950 købt villaen Quissisana, og lavede
den om til pensionat.
Af andre forretninger i butiksarkaden erindrer Aase
en barber, der var bartender på ”Kongen” om aftenen. Hans kone var
frisør. Købmand Devantier havde butik, og hans kommis, Ib Pedersen,
søger i 1967 om bevilling til at drive forretning her. der. I årenes løb
har der været mælkeforretning, guldsmed, maleriudstilling,
antikvitetsforretning, grøntforretning. Håndarbejdets Fremme, drevet af
fru Wohlert, der boede på Kurhotellet, havde også forretning her.
Ellers var der stor udskiftning; mange troede at de
havde fundet guld, men sæsonen var kort, og det var ikke nemt at skulle
få sin indkomst til at dække hele året, ved kun at tjene penge i
sæsonen. Så når de fleste havde lukket butikken for året, ja, så dukkede
sagførerne op, og spurgte efter den og den, men Aase havde ikke set dem!
Pelargoniehuset, der var Badets musiksted gennem
mange år skal ikke glemmes. Det lå ud til Strandvejen under Kongen af
Danmark. Ikke alle var vilde med stedet, bl.a. prøvede
grundejerforeningen for Fanø Bad, gennem nogle år, at få lukket
spillestedet.
Aase husker også kongefamiliens besøg på Fanø i
1955, hvor familien spiste frokost på Kongen af Danmark, hun stod på
terrassen og fotograferede.
Efter moderens død hjælper Aase til i butikken hos
faderen, og da denne dør i en alder af 89, samme som årstallet,
overtager Aase butikken, som hun driver frem til 2000. Hun har nu
helårsåben men får alvorlig advarsel om problemer med hjertet, og efter
en snak med lægen, vælger hun at sælge butikken i 2000 til Kurt E.
Nielsen.
Hendes varesortiment var naturligt ting til
stranden, men også tøj, som islandske jakker, færøske trøjer, uld til
strik og lidt badetøj. Og så var der hjertebarnet, rav, som hun især fik
fra to pålidelige leverandører, der havde deres vante gang på stranden.