Set og Sket omkring 1950 NAVIGATOR

Set og sket 1950 – 59

Broplanerne

Først efter at DSB havde opgivet en baneforlægning og efter Darumvejens indføring til havnen var vedtaget, tog Esbjerg igen brosagen frem. Det skete i 1954 i forbindelse med Post- og Telegrafvæsenets planer om at bygge et nyt færgeleje ved »Batteriet« på Fanø, en plan som Fanø og Esbjerg nok kunne acceptere »under forudsætning af at broplanerne ikke dermed skrinlægges« som det udtrykkes i et mødereferat.

I 1957-59 blev sidste omgang udkæmpet. Esbjerg var stadig den drivende kraft og pressede på. Sønderho positiv over for tanken og Nordby nølede. Der blev holdt møder med de lokale folketingsmænd Bomholt og A. C. Normann, der begge var for en bro - omend Bomholt der på dette tidspunkt var undervisningsminister måtte understrege, at han nok var for, men hans »stilling måtte være som ministeriets . .«.

I 1958 dannede de tre berørte kommuner og firmaet Kampsax et aktieselskab under navnet »A/S Fanøbroen«. Selskabets formål var at »anlægge og drive en broforbindelse mellem Esbjerg og Fanø på forretningsmæssig basis med broafgifter som indtægtskilde«. Aktiekapitalen var på 10.000 kr. og blev indbetalt med 4.000 kr. hver af Esbjerg kommune og Kampsax - der så hver fik 4 stemmer i aktieselskabet - og 1.000 kr. fra hver af de to Fanøkommuner med tilsvarende 1 stemme til hver. Forudsætningen for byggeriet var at selskabet kunne få ret til at opkræve bropenge for en periode af 40 år. Denne koncessionstanke var der givet et betinget tilsagn om i ministeriet allerede i 1940 og det var flere gange gentaget.

Men netop bropenge-spørgsmålet var meget ømfindtligt. På den ene side var brotakster nødvendige for at finansiere broen, på den anden side var der mange fastboende på Fanø der arbejdede i Esbjerg, og for dem ville en brotakst være en stor fordyrelse. For Nordby var det afgørende at taksten for den nødvendige rutebil transport kom til at ligge på samme niveau som den hidtidige færgetakst og ikke yderligere blev belastet med en broafgift. Nordby sogneråd stillede som en betingelse at der i koncessionsansøgningen kom til at stå, at en rabatordning skulle give »tilfredsstillende forhold for de personer, der året rundt jævnligt har transportbehov mellem Fanø og Esbjerg« Det var en tydelig forskel i hele diskussionen at Esbjerg argumenterede for fjerntrafik med biler, medens Nordby argumenterede for nærtrafik, for cykler og fodgængere.

Møde i Trafikministeriet i 1958 om broplanerne. Fanø repræsenteres af sognerådsformand Marius Sørensen og Otto Berg Jensen.

Bølgerne gik højest i Nordby. I hele 1959 diskuterede brotilhængere og modstandere hidsigt med hinanden i Fanø Ugeblad og på offentlige møder. En henvendelse fra 14 Fanøboere med forfatteren Poul Ørum og reklamechef Ib Kalvig som de mest slagkraftige førte til skarpe meningsudvekslinger. Poul Ørum kaldte f.eks. planerne for »det glade vanvid« og beskyldte sognerådet for dobbeltspil, fordi det var indtrådt i »A/S Fanøbroen«. De tilbagevendende temaer var broafgiften som set fra de fastboendes side var en urimelighed, og frygten for en turistinvasion der »vil forvandle Fanø til en ordinær forlystelsesplads med tab af de oprindelige værdier..«.

Sognerådet indkaldte til et borgermøde i juni 1959 hvor sognerådsformand Marius Sørensen gav en redegørelse for hele sagsforløbet som det så ud fra sognerådets side. Han gik i rette med »de 14« hvis aktion han kaldte selvbestaltet, og han kritiserede O. Berg-Jensen der både var medlem af sognerådet og redaktør af Fanø Ugeblad, »der slet ikke giver nogen saglig fremstilling af forholdet«. Sognerådets egen beherskede stemning for broen udtrykte han med ordene ». . . . ingen af sognerådets medlemmer vil føle broen som den store ulykke «. -

Og al den ståhej for ingenting ! For den holdning der hele tiden havde været ministeriets var stadig den samme: at det var en urimelig stor økonomisk investering i en bro der ikke havde trafikmæssig begrundelse. I slutningen af 50'erne byggedes et nyt færgeleje i Nordby og et nyt leje i Esbjerg blev projekteret, og dermed havde det offentlige på sin vis tydeliggjort, at det var færgeriet der skulle forbedres og ikke mere.

M/F Fanø omkring 1950

Færgelejet i Nordby ca. 1950.

Frostboks-central anlægges i Rindby i 1950.

Rindby Andelsfryseri

På et møde den 14. juni 1950 blev Rindby Andelsfryseri stiftet med følgende bestyrelse: fru Metha Sørensen, formand, fru Anna Sørensen, næstformand og uddeler Holm som kasserer.

Det blev vedtaget at købe et Gram frostboxanlæg med 18 boxe á 180 l., der betales med 50 kr. ved overdragelsen af anlægget og resten betales over 20 år. 15. juli 1950 har foreningen fået tilbud på bygningen af fryserihuset, hvorefter man vedtog at sætte byggeriet i gang.

29. august 1950 afholdtes der medlemsmøde, hvor der blev fortalt om frysemetoder og anvendelse af fryseboxen. Der var valg til bestyrelsen, hvor den oprindelige bestyrelse blev valgt med tillæg af Tage Overgaard og S. Jensen. Man vedtog at optage et lån på 21.500 kr. i Landmandsbanken.

På generalforsamlingen 19. februar 1971 vedtoges det at foreslå brugsens bestyrelse at denne overtog driften af fryseriet, dog således at Rindby Andelsfryseri fortsatte som selvstændig forening, hvilket accepteredes af Rindby Brugsforenings bestyrelse.

12. januar 1977 vedtoges det at nedlægge andelsfryseriet pr. 15. februar 1977.

Folketælling i 1950

2138 i Nordby mod 2128 i 1945

I Sønderho 465 fastboende personer

Nordby i 1870 og 1954, man ser det nye ”villakvarter” mod syd.

Nordby Handelsskole

Jo, overskriften er rigtig nok. Statens tilsyn med handelsskoler godkendte i august 1950, at der oprettedes en handelsskole i forbindelse med Nordby Tekniske skole. Handelslærlingene undervistes dels alene, dels sammen med teknisk skoles elever.

Jordfordeling i Nordby Sogn

Landbrugerne på Fanø arbejder med en storstilet jordfordelingsplan, for at skabe bedre forhold for landbruget på øen. Nu er jorden spredt meget stærkt og ofte med store indbyrdes afstande, så der spildes megen tid med at komme rundt til de forskellige jordstykker der hører til den enkelte gård.

Fanø aftenskole oprettes i 1951.

De gamle Fanømelodier optages i 1951 på grammofonplade.

20 af de gamle Fanømelodier udkom på plade indspillet af P. J. Brinch og søn. Der blev fremstillet 200 sæt a 5 stk., med fire melodier på hver plade.

Ny feriekoloni i Nordby 1952.

Efter krigens afslutning og efter at de sidste tyske flygtninge var ført bort fra Fanø, købte Nordby kommune den store, gule murede bygning i den tidligere tyske rnarineskole. Sognerådet havde da planer om, at indrette bygningen til vandrehjem.

Herbergsringens arkitekt udarbejdede da planer for projektets gennemførelse. Disse planer gav imidlertid til resultat, at sognerådet helt tabte lysten til på det da foreliggende grundlag at gå videre, det var økonomisk uoverkommeligt.

Bygningen blev derefter solgt til Københavns kommuneskolelæreres feriekolonier.

hvis formand, lærer B. Eklund, netop da havde fået kontakt med skolekommissionens formand i Nordby, Berg Jensen. Københavnerne ønskede meget gerne en ny fealekoloni placeret mellem Nordby og Fanø bad. Samtidig købtes af husmand Svenning Boye ca. 10 tdr, land til tumleplads for børnene.

Københavns magistrat har for nogen tid siden bevilget midler til koloniens færdiggørelse, og fra tipsfondet er der bevilget et tilskud på 40,000 kr. Der regnes med en samlet udgift på ca. 92.000 kr. for at få kolonien gjort helt færdig. De tidligere udførte arbejder har jo allerede kostet en hel del.

I den kommende uge skal der træffes afgørelse om, hvorvidt de sidste arbejder

skal gøres færdige inden forsomrneren.

Rindby Badehotel nedbrænder i 1951.

Rindby Badehotel før branden.

Natten mellem den 26. og 27. juni 1951 nedbrændte Rindby Badehotel til grunden og alt indbo, service etc. var fortæret af ilden.

Ejeren direktør L. Vindeløv, Esbjerg, regner med et driftstab på 30.000 kr. Han var netop ved at lægge sidste hånd på en Fanø-stue, som i sæsonen skulle være hotellets turistattraktion. Til denne stue havde man ugen forinden overført en samling kostbare malerier, som også blev flammernes bytte.

Undersøgelse viste, at det mest sandsynligt var en kortslutning, der startede branden.

Pigesangkoret startes i 1952.

Lodshuset på Kikkebjerg genopføres i 1952.

I begyndelsen af 1950’erne satte flere indlæg i Fanø Ugeblad gang i debatten om udsmykning af Kikkebjerg og for øvrigt Nordby’s status som turistby. Et indlæg gav som forslag opstilling af en Fanøkone i sten på toppen af Kikkebjerg, men et andet indlæg angiver, at skulle dette monument kunne ses på afstand, skulle det være så højt som frihedsgudinden i New York! Et andet indlæg pegede på opførelse af en halvmåneformet hal. Andre ønskede en flagstang og bænke. Men et indlæg lægger vægt på, at det eneste vartegn der skal findes på Kikkebjerg er Lodshuset, og at det i øvrigt er Kikkebjergs egen skønhed og placering i den smukke natur, der skal tælle.

Fannikerdagen ansøgte i maj 1954 om tilladelse til at opstille en model af en skibsstormast som flagstang på toppen af Kikkebjerg. Formanden for sognerådet berettede, at man allerede efter slutningen af krigen, havde disponeret 1500 kr. til vedligeholdelse af Lodshuset, men at sagen var stillet i bero, på grund af andre fremkomne forslag. Man sendte Fannikerdagens ansøgning til behandling i kasse- og regnskabsudvalget.

Fannikerdagen

I sommeren 1953 fungerede nu afdøde Hansine Jessen - også kaldet Rav-Sine - som "forbindelses- officer" mellem nogle Nordbyborgere, som indkaldte til det første møde vedrørende »Fanniker-dagen«.

Den stiftende generalforsamling fandt sted den 8. oktober 1953, og den første bestyrelse bestod af:

Hansine Jessen f. 27.10.1885. d. 24.7.1965

E. Bundgaard

H. P. Sonnichsen

Stenholdt

G. Lenthe

Marius Sørensen

Rudolph Svarrer (formand)

De første festdage fandt sted 3. og 4. juli 1954, og heldigvis er interessen stadig stor, så traditionen efter det første program er blevet fulgt op. Lad det lille rim fra forsiden af programmet for 1956 fremover stå ved magt:

Fanniker! hvor Du så end bor,

giv Dit bidrag - lille eller stor -

vær alle med til at støtte sagen,

så vi får succes med »Fannikerdagen«.

Dans på skibsbroen efter skibets hjemkomst

Når »Fannikerdagen« straks fra starten fik så stor tilslutning, og når foreningen stadig fungerer, ligger forklaringen vel ganske enkelt deri, at stifterne med »Fannikerdagen« havde en idé, der dengang som nu interesserer alle, der holder af Fanø.

Foreningens formål er ved afholdelse af en årlig Fannikerdag at fremskaffe midler til at bevare minder om Fanøs sejlskibsflåde og nationaldragten og til Nordbys forskønnelse og bevarelse.

Nordby havn ca. 1950.

Hvor skal man bo? 1955.

Ny skole indviet i Nordby

Moderne skolekøkken, sløjdlokaler og gymnastiksal i en nybygning ved Realskolen

Den nye skolebygning i 1955.

I august 1955 kunne man endelig indvie et nyt skolebyggeri lige vest for Realskolen. Planerne havde været ca. 17 år undervejs, men nu stod bygningen færdig med sløjdlokale med plads til 24 elever, et skolekøkken med mange moderne køkkengrejer og en gymnastiksal udstyret med nye redskaber. Byggeriet indeholder ikke de oprindelig planlagte undervisningslokaler. Bygningen havde kostet 300.000 kr. at bygge.

Kongebesøg juli 1955.

En stor dag for Fanø, da kongefamilien gæstede den ferieglade ø i 1955

Øens befolkning og de mange badegæster hyldede kongefamilien og charmeredes af de små prinsesser

Kongefamilien besøgte bl.a. mindesmærket for omkomne søfolk i Sønderho og var en tur på stranden. Prinsesserne var meget optaget af Fanødragten og alle tre fik overrakt et ravarmbånd. Kongen gav udtryk for, at han gerne ville besøge Marineforeningen, og se dens samling af sejlskibsmalerier af Fanøskibe hjemmehørende på øen i 1897.

Kongedøtre på Fanø strand 1955

Mindestensafsløring

I september 1955 afsløredes en mindesten for ”Claus” på Nordby kirkegård. Stenen består af en obelisk, hvor navnene på de omkomne er indhugget på de to sider. Forsiden omtaler skibets forlis den 1. december 1897, og bagsiden viser briggen som den står på stranden. På den øverste del af obelisken er anbragt et anker.

Kunstnerhjem i Sønderho

Folketingets finansudvalg bevilge i juni 1956 efter undervisningsminister J. Bomholts indstilling, at der af tipsmidlerne, bevilgedes 33.000 kr., til køb og istandsættelse af afdøde kunstmaler Carl Johan Forsbergs hus i Sønderho. Huset var fredet i klasse B, og skal stå til rådighed som hjem for kunstmalere i kortere eller længere perioder. Udgifterne ved den fremtidige drift vil blive afholdt af malende kunstneres sammenslutning.

Ved Nordby havn fra 1956

Mel..- Manden på risten -

Jeg sidder så tit her på bænken

på havnen ved toldbodens mur.

Her har jeg en stund til lidt tænken,

når jeg lister min daglige tur.

Jeg sidder og kigger på livet,

mens færgerne kommer og går,

og folk strømmer til og fra skivet,

det er her byens puls - den slår.

Her er dejligt, når solen den bager,

og gæsterne stormer hver bus,

så glemmer jeg gigten, der plager,

og det er et væsentligt plus.

Jeg kan sidde og kigge på biler

fra fremmede lande og byer,

jeg får nok en lur, mens jeg hviler,

men den glæde er ikke så dyr,

og dagen glider så hyggeligt her med lidt snak -

det sker til tider, jeg får mig et godt stop tobak.

Tit fik jeg en snak med Niels Svarrer,

og kom så Hans Carl forbi,

behøver jeg så at forklare,

at vi tog på langfart - vi tre?

Vi tog os en tur over dammen

til Rio og rundt Kap Horn -

vi sejled' så glimrende sammen

med laster af kul eller korn.

Vi sejled' med fuldskib og barke

rundt jorden, på godt et kvarter,

vi kendte jo vejen - vi knarke,

selv om vi ej sejler den mer.

Vi fik os en storm i Biskayen

og tog den med ro i Suez -

gik ind til Marseille på vejen

og krydsed' derfra til Fez -

men dagen glider, nu lister jeg hjem til min the,

det sker til tider, at Mor har en bakskuld, måske!

Når Esbjerg i skumringen tænder

sine lysende lamper på snor,

og strømmen ved fuldmåne vender,

og himlen er lys om' til Nord -

da ser jeg de elskende vandre

på havnen, hvor lyset er småt -

de ser kun sig selv - ingen andre -

og det er vel også kun godt.

Og sejlerne glider så stille

i sejlrendens spejlblanke vand -

to knallerter larmer som vilde,

og støjer så stærkt de kan,

men bortset fra dem er der herligt

og fredeligt her, hvor jeg er -

der sker måske ej noget særligt,

men det er en charme mer,

så går det hjemad, hvor sengen den åbner sin favn -

en tak for dagen og hyggen ved Nordby havn.

Sangen var indlagt i »Langs med Langelinie«, som Fannikerdagen opførte i april 1968. Sunget af forfatteren »himself". Herluf Jensen

Nyt færgeleje

Trafikministeren har gennem længere tid arbejdet med problemerne omkring færgeriet Fanø-Esbjerg, og han har nu som et resultat af overvejelserne i 1955 sendt finansudvalget en ansøgning om en bevilling på 800,000 kr. Som første del af en bevilling på 1,5 mill. kr. til bygning af et nyt færgeleje i Nordby til afløsning af de nuværende, som er meget medtaget. Ministeren siger i sin henvendelse til finansudvalget, at planerne til det ny færgeleje disponerer med så store pladsmæssige rammer, at det kan tage større færger end de to nuværende. I den forbindelse påpeger ministeren nødvendigheden af, at der i løbet af få år anskaffes en ny færge til 1,3 mill.

Projektet til det nv færgeleje er ikke helt færdigt: men pengene hertil ønskes bevilget nu. så arbejdet kan sættes igang. så snart dette er tilfældet, for at blive mindst muligt generende for den kommende sommertrafik.

Arbejdet med det nye færgeleje startede i oktober 1956, og kunne tages i brug i maj 1958.

Luftfoto af Fanø Krogård i 1955

Tilbygning til Navigationsskolen i 1956, til gengæld lukker Teknisk Skole.

Genindvielse af Fanø Navigationsskole, tale af sognerådsformand Marius Sørensen.

Skolens bestyrer J. P. Pedersen, som i 1948 afløste Gustav Sørensen, gjorde flere gange myndighederne opmærksom på - ikke mindst gennem pressen - at en forbedring af uddannelserne var nødvendig, og at skolens kapacitet skulle forøges, hvis behovet for styrmænd bare nogenlunde skulle kunne imødekommes.

Omkring 1950 stod det på Fanø klart, at en modernisering af den snart 60 år gamle skole var nødvendig, dels for at bevare skolen og dels for at være på højde med landets andre store navigationsskoler.

I juni 1954 rejste en deputation bestående af sognerådsformand Marius Sørensen, bogtrykker Berg-Jensen, sognefoged Nørby Pedersen og toldforvalter P. Duysen sammen med navigationsdirektør H. A. Guldhammer ind til Handelsministeriet til forhandling angående ombygning og modernisering af Fanø Navigationsskole.

Guldhammer fremkom med de ønsker der var til anskaffelse af nye undervisningsmidler såsom et radaranlæg, ekkolod, gyrokompas og mange andre forskellige ting, såsom nye kompasser og sekstanter osv. Samt en væsentlig modernisering af radioafdelingen. Disse nyanskaffelser stod i 196.000 kr.

Deputationen kunne rejse hjem med departementschefens ord for, at sagen ville blive forelagt ministeren hurtigst muligt, som ville anbefale sagen til hurtig løsning hos finansministeren og finansudvalget. I 1955 startede ombygningen og 300.000 kr. senere kunne man disponere over fire hele etager mod kun halvanden tidligere. Man fik yderligere et klasseværelse og et instrumentrum til nautisk afdeling, 2 rum til radioafdelingen, lærerværelse, bad, frokoststue og inspektørkontor.

Fanø Vesterhavsbad omkring 1950.

Isvinter 1956.

Ørreddamme

Tidligere rutebilejer i Sønderho, Ove Pedersen påbegyndte i 1957 anlæg af ørreddamme, som et større saltværksanlæg bag klitterne mellem Pælebjerg og Sønderho Strandvej. Arealet på ca. 36 ha. er købt fra Sønderho Kommune.

Der blev anlagt 12 damme på 60 X 9 meter bag yderste klitrække. Desuden anlagdes et vandreservoir til 30.000 kubikmeter vand, således at dammene i nødstilfælde kan forsynes med frisk vand i seks dage uden tilførsel gennem rørledningen. Vandet i dammene skal fornyes seks gange i døgnet, og til det brug opførtes i tilslutning til rørledningen en pumpe med en kapacitet på 10.000 liter vand i minuttet.

Det blev dog først i juli 1958, at Ove Pedersen kunne sætte den første ørredyngel ud. Det skete med udsættelsen af 200 regnbueørreder, i størrelsen 15 – 18 cm, blev leveret af N. Jøkers dambrug i Hjortekjær, og de søgte straks efter udsætningen til bunds i midten af den store dam, hvor vandstanden var ca. 75 cm.

Det friske havvand, der pumpes ind direkte fra havet gennem den godt 500 meter lange rørledning indeholder i juli måned en del små rejer og krebsdyr, så indtil videre var der rigeligt med naturligt foder til de 200 forsøgsørreder. Senere skal de 12 damme fyldes med 10 – 12.000 fisk.

Festdage

Fannikerdagen fra 1954, Sønderhodagen fra 1928 og Rindbydagen med musik, konkurrencer og underholdning. Formålet for Rindbydagen var, at styrke og udbrede sammenholdet indenfor Rindbykolonien, og afholdtes som regel i juli måned og Rindbynitterne stod sammen om at gøre dagen så festlig som mulig. Sandborgskonkurrence, fodboldkamp, tovtrækning og andre typer konkurrencer prægede dagene. Nogle år var der Rindbynitternes egen måde at holde ringridning på. Rindbydagen var en tradition, men uden det vanemæssige præg, der let kommer over traditionelle handlinger. Måske var Rindbydagen et billede af den specielle friskhed og livsglæder der prægede Rindby Strand sommeren igennem.

Stærk offensiv med mange annoncer fra butikker i Esbjerg.

1959

Året 1959 blev på mange måder et godt år for Fanø. Erhvervslivet har haft gode år, og beskæftigelsen har været god. Der har været udfoldet rig aktivitet i byggeriet både med hensyn til sommerhuse, og også indenfor helårsbyggeriet. Turistbesøget har været det højeste nogensinde. Campingpladserne har været velbesøgte, og mange mente at der ville ske en rivende udvikling indenfor denne sektor.

Fanøs byer har myldret med turister og et rent babylonsk virvar af sprog har udfoldet sig. Bankerne vekslede mange tusinde udenlandsk valuta til danske kroner. Der er blevet solgt ganske mange byggegrunde til sommerhuse. Landbruget har i den meget varme og tørre sommer ikke haft de bedste vilkår.

Diskussionen om en bro til Fanø var oppe på sit hidtil højeste plan. Kommunerne på Fanø har sammen med Esbjerg dannet aktieselskabet ”Fanøbroen” for at søge en afgørelse på bro eller ikke bro, først og fremmest for at få afklaret statens stilling til en Fanøbro.

Der rejste sig i Nordby en opposition mod bygningen af broen, og resultatet heraf blev en stærk aktivitet fra bromodstandernes side, først gennem adskillelige artikler i dagbladene og Fanø Ugeblad, og dernæst i udsendelsen af et skrift, der pegede på de uheldige sider bygningen af en bro ville få for Fanø og dens beboere. Der blev holdt et borgermøde med stor tilslutning, hvor der fra Nordby sogneråd ved dets formand blev givet en udførlig redegørelse for kommunalrådets hidtidige arbejde i denne vigtige sag. Oppositionen havde på mødet ligeledes lejlighed til at fremkomme med deres indsigelse mod bygning af broen. Planer og overslag til bygningen af en Fanøbro blev af aktieselskabet ”Fanøbroen” indsendt til trafikministeriet, hvor det blev behandlet ved forskellige instanser, og der standsede det, og sagen blev henlagt som følge af den gode beskæftigelse, hvorfor man ikke fandt det rimeligt, at skride til igangsættelse af et så stort arbejde med offentlig støtte.

I Nordby blev det ny færgeleje taget i brug, og en ny havneplads blev bygget med gode forhold for trafikken til og fra færgerne og med stærkt udvidet parkeringsplads til bilerne. Dog skæmmer en ”ø” midt på havnepladsen, fyldt med cykler, hvoraf rigtig mange ser herreløse ud.

De lange bilkøer ved færgerne var ved at blive et alvorligt problem for Nordby nu var det ikke kun om søndagene der dannedes lange køer, men det var nu også en hverdagsbegivenhed, med en lang række af ventende biler, som rakte langt op i Hovedgaden, så langt som til Flensborglageret eller længere endnu. Køerne sammen med de parkerede biler gav store gener for den daglige trafik. Man frygtede at Langelinie i længden ikke kunne holde til den voldsomme trafik, og man frygtede en sammenstyrtning. Stormfloder gjorde sit til at ødelægge vejen.

Oktober 1958 så Nordby Ungdomsklub dagens lys. En af initiativtagerne var mekanikerlærling Hans Peder Sørensen, og de unge skulle samles en gang om ugen til underholdning. Vandrehjemmet med fru Lorenzen som værtinde husede klubben.

Sognerådsvalg i 50’erne

Ved sognerådsvalget 14 marts 1950 så kandidatlisterne således ud:

Nordby

A Socialdemokratiet

1. Otto Berg Jensen, bogtrykker

2. Carl C. Funk, vagtmester

3. Rich. Højrup, pens. Lærer

4. Jenny Brinch, husmoder

5. Gustav Nielsen, assistent

6. Robert Jensen, chauffør

C Det konservative Folkeparti

1. Marius S. J. Sørensen, malermester, sognerådsformand

2. Niels Karl Nielsen, skibsfører

3. Peder Duysen, strandvagtmester

4. Ellen Petra Nielsen, husmoder

5. Johannes Rasmussen, overlærer

6. Wilhelm Jessen, installatør

7. Søren Clausen, skibsfører

8. Karl Nørby Sørensen, slagtermester

9. Broder Nielsen, skibsfører

D Venstre

1. Jens Hansen Iversen, gårdejer

2. Niels Nørby Pedersen, sognefoged

3. Anton Mortensen, gårdejer

4. Peder Clausen Sørensen, gårdejer

5. Harald Olsesen, kirkebetjent

6. Anne Jensen, husmoder

7. Alfred Iversen, husmand

8. Peder Mathaisen, gårdejer

F Arbejderne

1. Oscar Sørensen, arbejdsmand

2. Iver Hansen Nielsen, arbejdsmand

3. Jørgen Peder Pedersen, arbejdsmand

4. Arne Kristensen, arbejdsmand

Valgt blev:

Berg Jensen

Carl C. Funk

Rich. Højrup

Marius Sørensen

Niels Karl Nielsen

Peder Duysen

Johannes Rasmussen

Jens Hansen Iversen

Nørby Pedersen

Sønderho

A Socialdemokratiet

1. Søren M. Pedersen, sognerådsformand

2. Jes J. Anthonisen

3. Hans Jensen

4. Harry A. Nielsen

5. Magnus Sonnichsen

F Borgerliste

1. Anne Weiss

2. Frits A. Brinch

3. Albert J. Møller

4. Ove A. Pedersen

5. Max A. Pedersen

G Fællesliste

1. Niels A. Nielsen

2. Niels F. Pedersen

3. Sigfred K. Thøgersen

4. Christian Iversen

5. Hans D. Nielsen

6. Erik Nielsen

7. Christian Sørensen

Valgt blev:

S. M. Pedersen

Jes J. Anthonisen

Fru Anna Weiss

Frits A. Brinch

Albert J. Møller

Niels A. Nielsen

Sigfred Thøgersen

Ved sognerådsvalget 2 marts 1954 så kandidatlisterne sådan ud:

Nordby

A Socialdemokratiet

1. Otto Berg Jensen, bogtrykker

2. Carl Christian Funk, vagtmester

3. Niels Andreas Jensen, arbejdsmand

4. Jens M. Sørensen, støbegodshandler

5. Mary Pedersen, sygekassekasserer

6. Aage Nørholm Hansen, typograf

7. Karl Harry Jensen, snedker

C Det konservative Folkeparti

1. Marius Søren Jes Sørensen, malermester

2. Hans Nielsen Mathiasen, skibsfører

3. Peder Duysen, toldvagtmester

4. Wilhelm Jessen, installatør

5. Mary Schmidt

6. Carl Lenthe, kontorchef

7. Johannes Almosetoft, fiskehandler

8. Harald Svarrer, købmand

9. Johannes Brinch Hansen, købmand

D Venstre

1. Peder Clausen Sørensen, gårdejer

2. Mathias Gregersen Iversen, gårdejer

3. Niels Nørby Pedersen, sognefoged

4. Christian A. Lauridsen, mælkehandler

5. Harald Georg Olesen, kirkebetjent

6. Anton Carl M Mortensen, gårdejer

7. Agnes Kirstine Iversen, husmoder

Sønderho

A Socialdemokratier

1. Jes Anthonisen

2. Hans Jensen

3. Hans Dahl Nielsen

4. Mathin Sørensen

D Venstre

1. S. Kr. Thøgersen

2. Erik Nielsen

3. N. A. Nielsen

4. Anton Egelund

5. Kr. A. Sørensen

6. Arne B. Hansen

F Upolitisk kvindeliste

1. Anna Weiss

2. Fru styrmand Knud Thomsen

3. Asta Jensen

4. Abelobe Ibsen

5. Sigrid Pedersen

1. Jens M. Christensen

2. Ove A. Pedersen

3. Erik Nielsen

I Nordby blev følgende valgt:

A: Berg Jensen, Funk og Jens M. Sørensen

C: Marius Sørensen, Hans N. Mathiasen, P. Duysen og fru Mary Schmidt

D: Nørby Pedersen og Peder Sørensen

I Sønderho kom sognerådet til at bestå af:

Jes J. Anthonisen

Hans Dahl Nielsen

Sigfred Thøgersen

Erik Nielsen

Købmand Nielsen

Fru Anna Weiss

Lods Jens Christensen

Sognerådsvalgene på Fanø februar 1958.

Nordby.

Liste A. Socialdemokratiet opnåede i alt 306 stemmer, en fremgang på 25 stemmer. Heraf var de 37 listestemmer.

Kandidaterne opnåede følgende personlige stemmer:

Bogtrykker O. Berg Jensen 351

Overvagtmester C, C. Funk 38

Isenkræmmer Jens M. Sørensen 25

Arbejdsmand Carl Jensen 36

Fru Mary Pedersen 17

Skolepedel Robert Jensen 2

Valgt blev:

Berg Jensen med 151 personlige stemmer.

C. C. Funk med 38 personlige stemmer + 37 listestemmer.

Arbejdsmand Carl Jensen med 36 personlige stemmer.

Liste C. Det konservative folkeparti opnåede i alt 428 stemmer, en fremgang på 78 stemmer. Heraf var de 43 listestemmer.

Kandidaterne opnåede følgende antal personlige slemmer:

Malermester Marius Sørensen 178

Kapt. B. Stegelmann 28

Vand- og gasmester Carl Henry Beck ..... 64

Fru Mary Schmidt 45

Bankdirektør Herluf Jensen 48

Installatør Vilhelm Jessen 2

Tømmerhandler J. Brinch Hansen 6

Kapt, Folmer Clausen 2

Fiskehandler Johs. Almosetoft 10

Fru Inge Rasmussen 1

Valgt blev;

Malermester M. Sørensen med 178 personlige stemmer. Kapt. Stegelmann med 28 personlige stemmer + 43 listestemmer. Vand- og gasmester C. H. Beck med 64 personlige stemmer. Bankdirektør Herluf Jensen med 48 personlige stemmer.

Liste D. Venstre opnåede 263 stemmer, hvilket er en fremgang på 54 stemmer. Listen opnåede 49 listestemmer. Kandidaterne opnåede følgende antal personlige stemmer:

Sognefoged N. Nørby Pedersen 80

Direktør Erik Bundgård 34

Gårdejer Jens Severin Jensen 47

Fru Mette Marie Lauridsen , 19

Fru Metha Sørensen 8

Kirkebetjent Harald Olesen . ..... 9

Gårdejer Emil Jensen 10

Fru Inge Hinnerup Nielsen 7

Valgt blev:

Sognefoged Nørby Pedersen med 80 personlige stemmer.

Direktør Erik Bundgård med 34 personlige st. + 49 listestemmer.

Liste A betalte sine mandater med 102 stemmer.

Liste C gav 107 stemmer pr. mandat og Venstre kom til at betale sine mandater med 131 1l/2 stemme.

Ved valget i 1954 betalte socialdemokraterne deres mandater med 93 2/3 stemme pr. stk. De konservative gav 871/2 stemme pr. mandat, og Venstre gav 104 ½ stemme pr. mandat.

Sønderho.

Liste A. Socialdemokratiet opnåede i alt 49 stemmer, hvilket er en fremgang på 6 stemmer i forhold til valget i 1954.

Stemmerne på liste A fordelte sig således:

Listestemmer 3

Strandfoged Hans Jensen 15

Hotelejer Sigvald Sonnichsen 12

Snedker Hans Dahl Nielsen. 7

Landmand Chr. Nissen 5

Sognefoged Niels Fischer Pedersen 7

Valgt blev:

Strandfoged Hans Jensen med 15 personlige stemmer og

hotelejer Sigvald Sonnichsen med 12 personlige

Liste F. Borgerlisten opnåede i alt 130 stemmer og fordelte sig således;

Listestemmer

Installatør Sigfred K. Thøgersen 21

Fhv. slagtermester Peder H. Pedersen.

Gårdejer Erik Nielsen 8

Mejeribestyrer Kai Jensen 29

Fhv. købmand Niels Adolf Nielsen 38

Snedkermester Max Pedersen …. 15

Driftsbestyrer Chr. Andersen 3

Valgt blev:

Fhv. købmand N. A. Nielsen med 38 personlige stemmer

Mejeribestyrer Kai Jensen med 29 personlige stemmer

Installatør Sigfred Thøgersen med 21 personlige st. + 6 listest.

Snedkermester Max Pedersen med 15 personlige stemmer

Fhv. slagtermester P. H. Pedersen med 9 personlige stemmer

NAVIGATOR