Der havde tidligere været Nordby Handelsforening.
I november 1911 var der et indlæg i Fanø Ugeblad
med titlen ”Støt din egen by – derved støtter du dig selv”.
Temaet var at alt for meget handel gik til den nye
storby på den anden side af vandet, Esbjerg, idet forbrugerne syntes at
priserne på Fanø var for høje. De handlende kom med udsagn som: ”vi vil
ikke føre så dårlige varer, som man andre steder falbyder” og ”vi kan
ikke sælge billigere”. Og forbrugerne udtalte ”vi vil ikke give den pris
for de samme varer som andetsteds sælges så og så meget billigere”.
Skribenten mente ikke at transporten fra Esbjerg
kunne fordyre varerne, når men til gengæld tog i betragtning, at i
Esbjerg kostes der mere på reklame og huslejerne og skatterne er større.
I sin tid påberåbte man sig brugsforening, smørhus, Flensborg Lager,
pakhus osv., men stadig køber man ind i Esbjerg. En mand kommer tilmed
og optager ordre, og kommer tilbage dagen efter med leverancerne.
At handelen overgik til Esbjerg gjaldt også for
håndværkerne.
Indlægget gik altså i rette med denne handel og
opfordrede til at handle lokalt. Man nævnte også at man let kunne blive
snydt med at bestille via postordre.
Generalforsamlingen i november 1944 vedtog
ligeledes den ny forenings love. Efter disse love kunne enhver handlende
og håndværksmester med næringsbevis samt direktører for bank-, handels-
og industrivirksomhed og andre med samme interesser som disse blive
medlemmer.
Foreningen talte med det samme 40 medlemmer og det
var foreningens hovedformål at arbejde for handels- og
håndværkerstandens tarv og interesse.
Handelsstandsforeningerne i hele landet havde alle
en række fællesmål som prægede deres arbejde. I hvert fald tre områder
må betragtes som aldeles vigtige og optog derfor tid og kræfter i mange
år. Det var forholdet til andelsbevægelsens virksomhed, det var
butikkernes åbningstider og det var loven om ”illoyal konkurrence”.
Handel ved bagdøren var én form for illoyal optræden.
På Fanø desuden turisme, færgetider, fragter og
færgepriser. Man diskuterede også handelen i Esbjerg, som derved undgik
handel på selve Fanø.
Dertil kom spørgsmål som uddannelse af lærlinge, om
bogføringspligt, om kreditgivning og om forholdet til leverandørerne.
Nordby Handelsstandsforenings første sammenkomst
blev en stiftelsesfest for medlemmer med damer. Denne fest fandt sted på
Hotel Nordby 21. januar 1945 og samlede 57 deltagere.
Det siger sig selv, at foreningen har haft mange
forhandlinger med færgeriet for at opnå bedre forhold med hensyn til
service og rimelige priser for overførelse af gods.
På foreningens første generalforsamling i november
1945 vedtoges det at henlægge 400 kr. til et fond, der skulle bruges til
eventuel nødhjælp for foreningens medlemmer og til to årlige præmier til
elever ved teknisk skole. På denne første ordinære generalforsamling
vedtoges det et rette henvendelse til sognerådet, om at lade opstille et
juletræ på torvet – og derved opstod byens juletræ, med et tilskud fra
foreningen, og sidenhen skikken med de små belyste juletræer rundt
omkring i byen.

Juletræ Tinghustorvet
Forretningernes lukketider har gennem årene ofte
været på dagsordenen, og som det viste sig gennem alle årene, at være et
punkt man ikke kunne finde enighed om. Allerede tidligt i foreningens
historie kom den ind i de mange vanskeligheder, der var forbundet med at
lokale forretninger kunne have filialer ude ved Fanø Bad og Rindby
Strand.
I 1946 vælges købmand Jens Iversen til formand, da
Evald Hansen ønskede sig fritaget for dette hverv, men han forblev dog
som medlem af bestyrelsen.
Foreningen foretog dette år et fremstød for at
finde frem til et forbud mod gadehandel fra udenbys handlende.
På generalforsamlingen i 1950 vedtoges det at
udarbejde en liste over dårlige betalere. En sådan liste skulle være en
hjælp for medlemmerne, til at undgå tab ved usolide kunder.
I 1950 udtrådte Jens Iversen af bestyrelsen og
bankdirektør Herluf Jensen afløste ham på formandsposten og beholdt
denne i 10 år, til han i 1960 blev afløst af malermester E. Frost. I
1962 blev gartner Henry Willumsen formand.
Samme år fik foreningen sit navn ændret til ”Fanø
Erhvervsforening”, da den også skulle omfatte Sønderho.
På generalforsamlingen i 1963 havde foreningen sin
første alvorlige periode, hvor der opstod store vanskeligheder med at få
valgt medlemmer til bestyrelsen. Det var lige før det var nødvendigt med
en extra-ordinær generalforsamling for at få valgt en bestyrelse eller –
som et medlem sagde – lukke foreningen, thi, når en forening bliver så
dårlig, at ingen vil sidde i dens bestyrelse, så er der noget galt.
Denne udtalelse skabte åbenbart klarhed over
alvoren, hvorefter det lykkedes at få valgt tre medlemmer til
bestyrelsen: købmand Svend Poulsen, farvehandler Kjeld Poulsen og
gartner Ole Gregersen.
Gartner Gregersen overtog herefter hvervet som
formand. Han sagde ved den lejlighed: ”Jeg vil håbe, at der i fremtiden
må finde et tillidsfuldt samarbejde sted mellem bestyrelsens medlemmer
og mellem disse og foreningens medlemmer”.
Bestyrelsen ved 25 års jubilæet bestod af gartner
Gregersen, formand, kasserer Hans Th. Sørensen, slagtermester Sunny
Sonnichsen, bagermester Henning Blæhr og bankdirektør Eggert Gadeberg.