Nordby

Sønderho

Fanø Nordsøbad A/S

”Den danske Turistforening”, stiftet 1888, fik som en af de første opgaver, under ledelse af formanden lensgreve P. Raben-Levetzau at rejse kapital til etablering af et badested på Fanø. Da komiteen begyndte sit arbejde havde man tilsagn om 52.000 kr. og med disse penge på hånden købte man 104 tønder land på Fanøs vestside for 3080 kr. man sikrede sig endvidere rettigheder på den tilstødende strand, idet lodsejerne på Fanø mod erstatning afskrev alle rettigheder m.h.t. fiskeri og jagt. Desuden sikrede man sig eneretten på en vej fra Nordby til Badestedet. 

Ved grundlæggelsen af Fanø Nordsøbad, udstykkedes grundene og blandt køberne finder vi grev Raben-Levetzau, Ålholm slot, Fanø Villa Consortium, Strandhotellet A/S. I 1893 bliver der købt jord til Hotel Kongen af Danmark, ligesom der til Kurhotellet er udstukket 98.142 danske kvadratfod til byggeplads og kurhusplads. I 1894 ser vi, at konditor Keller, Esbjerg, køber en grund, der i dag rummer det sidste af de oprindelige hoteller.

Badet under bygning

Bebyggelsesplan for Fanø Nordsøbad. Det er Kurhuset (senere Kurhotellet) nederst til højre. Planen blev aldrig realiseret i sin helhed.

Komiteen satte som mål at få tegnet en aktiekapital på i alt 200.000 kr., men det gik meget trægt med at skabe interesse blandt danske pengefolk for projektet, og til sidst måtte kaptajn Rødgaard, direktør for badet, rette henvendelse til forretningsforbindelser i Hamborg, hvor der med det samme vistes stor interesse for projektet. Interessen var så stor, at aktiekapitalen kunne forhøjes til 600.000 kr., og på denne baggrund stiftedes aktieselskabet ”Fanø Nordsøbad”. Det blev dog kraftigt understreget, at selvom det var tysk kapital og indflydelse, skulle ”Fanø Nordsøbad” drives som et rent dansk forretningsforetagende. 

Med en kapital på 600.000 kr. gik man omgående i gang med at realisere planerne. Jord havde man, og man var utrolig forudseende i planlægningsfasen. Således pålagdes det folk, der ville bygge hoteller, pensionater eller private villaer, at der skulle etableres ”lugtfri klosetter med vandudskylning” i et antal af mindst 1 for hvert 10. værelse.

Planlægningen betød også, at hele området blev fredet, bygninger blev pålagt en række servitutter, der sikrede et badested af høj international standard. Endvidere skulle alle, der boede i villaerne eller hotellerne betale en kurtakst, der sikrede den daglige drift og vedligeholdelse.

Det blev også bestemt, at al badning skulle finde sted fra hestetrukne badevogne, der blev kørt ud i havet. Damer og herrer kunne, om de ønskede det og var anstændig påklædte, bade sammen.

Foruden anlæg af veje og anden form for byggemodning af området opførte aktieselskabet ”Kurhotellet”, der til en begyndelse ikke fungerede som hotel, men mere som et samlingssted for alle beboere ved Badet, men i sidste øjeblik blev der bygget 30 værelser. Her fandtes læseværelser, sale til kunstneriske udfoldelser samt en restaurant i den virkelige store internationale stil. Efter ”Kurhotellet” kom ”Strandhotellet” bygget for midler skaffet på Fanø. Drivkraften bag dette projekt var skibsreder M. N. Mathiasen, derefter fulgte ”Kongen af Danmark”, der finansieredes af folk fra Esbjerg med konsul C. Breinholt i spidsen. Til dette kom en række mindre hoteller og pensionater. En række velhavere såvel danske som tyske opførte egne strandvillaer. 

Badet fik sin storhedstid i årene op til den 1. verdenskrig. På det tidspunkt havde tyske aktionærer forladt selskabet, efter en række interne stridigheder, og i 1904 var aktieselskabet ”Fanø Vesterhavsbad” blevet dannet som et rent dansk selskab med bl.a. skibsreder, konsul D. Lauritzen i bestyrelsen.

Nyt og gammelt mødes.

Men fremfor alt var man gået i gang med at bygge Kurhotellet. Man må have skyndt sig meget, thi i august 1891 blev grundstenen lagt, og 22. juni 1892 blev bygningen indviet.  

Det første prospekt, der blev udgivet af selskabet, fortæller: "året 1890 danner et Mærkeaar i Fanøs Udvikling. I dette år blev det hidtil i Verdens Øjne så ukendte Fanø omdannet til et Bad i stor Stil. Det har fået et fuldstændig europæisk Tilsnit, hvad der hovedsagelig skyldes Selskabets Bestyrelse, der er sammensat af ganske internationale Elementer." 

Kurhotellets indvielse fandt som nævnt sted 22. juni 1892 under store festligheder i overværelse af stedlige autoriteter og repræsentanter for "Handel, Presse, Kunst og Videnskab".  

Det var i begyndelsen tænkt som et »Kurhus«, altså et sted, hvor alle Badets festligheder skulle afholdes, mens gæsterne skulle bo rundt på villaerne og på de andre hoteller og kun samles her. Derfor blev det indrettet med en række efter datidens smag meget smukke Kurlokaler, læseværelser o. s. v. og med en Kursal med plads til ca. 400 mennesker. I sidste øjeblik blev bygningen lavet om til også at være hotel, og der blev anbragt 30 værelser, de fleste med udsigt over havet. Opførelsen af Kurhotellet kostede i første omgang Kr. 198.805,92 og inventar Kr. 120.000,-, men det hele var også fuldendt og det bedste, der dengang kunne skaffes.  

Det blev betragtet som det fineste af alt at bo på Kurhotellet, ja, man skulle næsten have blåt blod. Af hensyn til rentabiliteten blev langt senere opført to tilbygninger, den sidste, Nordfløjen, på 50 værelser. 

Plakat af Carl Andreasen fra omk. 1900.

Billetsalg til stranden.

1893 blev Hotel »Kongen af Danmark« færdigt; også her var aktiekapitalen Kr. 85.000,-. Det blev opført af folk fra Esbjerg med den højt ansete konsul P. Breinholt i spidsen. Øvrige bestyrelsesmedlemmer var: skibsbygmester Th. Dahl, Esbjerg, møller H. Chr. Hansen, Spangsberg Mølle, færgeriexpediteur H. Svarrer, Nordby, købmand H. N. Svarrer, Nordby og teglværksejer S. Møller, Rørkiær. Dette hotels aktiekapital har flere gange skiftet ejere. Selskabet har haft, man må måske sige det store held, at hotellet er brændt to gange, så dette hotel indtog også stadig pladsen som et af Danmarks mest moderne badehoteller.

EJERLISTE:

1879 - 1890                   Johs. Sørensen Abrahamsen

Niels Hansen Svarrer

Ancker Nielsen

1890 - 1890                   Sigmund Weisz

                                    Johan Carl Christian Greibe   

1890 - 1893                   Fanø Nordsøbad A/S

1893 -                           Kongen af Danmark A/S

Samme år blev Strandhotellet (Missionskurstedet) færdigt. Aktiekapitalen var på kr. 85.000,- og skaffedes hovedsagelig på Fanø. Den ledende kraft her var kaptajn, skibsreder M. N. Mathiassen. 1895 overtog han hotellet for egen regning, men det gik kun dårligt. Senere blev det overtaget af et konsortium og fik navneforandring til Missions- kurstedet »Fanø Strand«. Kaptajn Mathiasen byggede en stor spisesal til ejendommen. I sine reklamer fremhævede han med stor kraft, at han »einen neuen Speisesaal zugemauert hatte«. Datiden må sikkert have undret sig over, hvorfor han anskaffede sig en ny spisesal, når han straks murede den til. Men det har dog sikkert kun været hans kendskab til tysk, der har været mangelfuldt.

EJERLISTE:

1892 -                           Strandhotellet ved Fanø Nordsøbad A/S  

1893 – 1902                  Fanø Strandhotel v. H M. Mathiasen. Medejere: købmand H. M. Bøtker, købmand W. M. Bøttger, skibsreder H. Kallesen, kaptajn H. Rødgaard og postmester F. Nagel 

1902 - 1916                   F Wilhelm Schelde, Bremen  

1916 - 1919                   Jes Nielsen Hansen  

1919 - 1919                   Missionskurstedet Fanø Strand A/S  

1925 - 1925                   Missionskurstedet Fanø Strand A/S i Likvidation

1925 -                           Ole Andreas Olesen

Den 20 aug.1892 køber Aktieselskabet STRAND-HOTELLET byggegrund og hotellet får følgende navne: FANØ-STRANDHOTEL, MISSIONS-KURSTED og TURISTHOTELLET  

Hotellet er nedbrændt.

Det gamle Hotel ”Færgegården” nedbrændte til grunden i 1896 – kun de nøgne mure stod tilbage.

Et nyt Hotel "Færgegaarden" blev opført på brandtomten, og det var et stort pompøst hotel med restauration, værelser og en stor flot sal, hvor mange af datidens fester blev holdt. Den elegante rotunde med balkon båret af flotte søjler blev senere fjernet, og postvæsenet overtog hotellet sammen med færgeriet i 1918, og der blev indrettet postkontor, pakhus og bolig for postmesteren. Foran bygningen står nogle personer, hvoraf den ene er daværende bybud Frank og en anden er Hans Jørgen, som alle dengang kendte.

Selskab på Færgegården

Hotel Nordby har siden Peder Duysen opførte den første beskedne bygning i 1863 udgjort en markant velkomst til Fanø.

På det øverste billede er vi før 1896 – før Langelinie blev anlagt. Det lille hus til højre var opført som saltvandsbadeanstalt hørende til Badehotellet. Begge bygninger lå med ”tæerne i vandkanten”.

På det nederste billede er de kantede gavl kamme formindskede og afrundede, tårnet er væk, terrrassen er kommet op at stå på murpiller, og Marie Bentzen har åbnet sin kiosk i saltvandsbadehuset – vi er nået frem til 1920’erne.

Kurhotellet, Kongen af Danmark og villa Senta