Dødsfald. Mandag middag, den 2. marts 1931, døde
fru direktør Olesen, Missionskurstedet ”Fanø Strand”, i Skjern, hvor hun
sammen med sin mand var på besøg hos deres familie.
I ca. 10 år har fru Elise Olesen været her på Fanø,
da hendes mand omkr. 1920 købte Missionskurstedet ved Fanø Bad. I den
store virksomhed, der drives på det kendte kursted i sommermånederne,
var hun sin mand en uvurderlig støtte. Hun have personlig ledelsen af
alt det huslige i sine hænder, og det gav hende ofte meget at tage vare
på. Udadtil var hun ikke meget kendt herovre.

Fra 1917 til 1920 ejedes hotellet af Søren
Mortensen, Jerne. I 1920 fik Hotel Nordby ny ejer, tidligere ejer af
Sønderho Kro, S. P. Thomsen, der foretog en gennemgribende renovering,
med mange smukke restaurationslokaler og 20 gæsteværelser. Verandaen
blev genopført.
I juni 1920 fremstår hotel Nordby atter som en smuk
bygning. Den nye ejer har istandsat hotellet, med mange smukke og
rummelige restaurationslokaler og ca. 20 gæsteværelser, hvoraf flere er
dobbelte og nogle med tilhørende dagligstue. Den smukke veranda, som i
sin tid løb langs bygningens østside, er for længst gået kødets gang,
men der er bygget en ny veranda, der gør et solidt og hyggeligt indtryk.
Renoveringen er et meget stort plus, set fra den tilstand soldaterne
havde efterladt hotellet i.
Thomsen laver i maj en byttehandel med gårdejer
Chr. Nielsen, således at han overtager Nielsens gård i Skive, samt
erlægger 5000 kr. ved handelen. Nielsen overtager hotellet under
forudsætning af at kunne opnå bevilling.
Hotelejere Chr. Og Ane Nielsen
Chr. Og Ane Nielsen overtog Hotel Nordby i 1924 og
drev det indtil 1941, hvor en svigersøn, Karl Johan Poulsen overtog
hotellet.

Ane og Chr. Nielsen
Chr. Nielsen, d. september 1945, 66 år,
Mellemgaden, Nordby. Nielsen var født i Thorum ved Skive den 21. maj
1879.
Gennem mange år var han beskæftiget ved
landvæsenet. I 1924 købte han hotel ”Nordby” som han drev til
svigersønnen, K. J. Poulsen i 1941 afløste ham. Han var en mand med sine
egne meninger, men kunne dog godt respektere andres.
Fredag d. 26. juli 1963 er fru Ane Nielsen, Nordby,
afgået ved døden på hospitalet i Esbjerg.
Fru Ane Nielsen, der var født i Selde i Salling,
blev godt 80 år gammel. Hun blev i sin ungdom gift med Christian
Nielsen, der ligeledes var fra Salling. Sammen fik de i nogle år deres
gerning på forskellige store gårde, ”Roslevgård” i Salling, ”Vestervang”
ved Vejle, Refsgårdslund” ved Egtved og ”Egerisgård” ved Skjern, indtil
de købte hotel ”Nordby” på Fanø, som de drev, til de i 1941 afstod det
til en svigersøn, K. J. Poulsen.
Fru Ane Nielsen blev kendt af næsten alle på Fanø i
de år, hun var værtinde på hotel ”Nordby”. Hun styrede det hele med
venlig myndighed og en enestående dygtighed, mens hendes mand passede
den regnskabsmæssige side af hotellets drift. Fru Nielsen bevarede livet
igennem sit varme og sunde livssyn og glædede sig over hver dag, der
blev hende givet. Hun holdt også fast ved sit herlige jyske sprog og var
tillige i besiddelse af det gode jyske lune. Vi var da også mange, der
satte hende meget højt netop på grund af disse gode egenskaber. Hendes
liv var gennem årene fyldt med arbejde og omsorg for andre. Ni børn
overlever hende, og de havde i hende en god mor, som til det sidste
fulgte deres færd og tog del i deres glæder og delte deres sorger og
bekymringer, når sådanne bankede på deres dør. Mange vil mindes fru Ane
Nielsen som en varmhjertet og god kvinde, som det var berigende at være
sammen med.
