1925

Baggrundshistorien om en mulig zoologisk have på Fanø fortælles af Finn Henner, søn af Viggo Henner (Christensen).  

Ægteparret Jensine Christensen, f. 28.12.1889, og Viggo Henner, f. 18.12.1888, bosatte sig i Randers, hvor begge var forretningsdrivende. Viggo Henner havde uddannelse som parykmager og frisør og Jensine Henner havde et brød- og mejeriudsalg. De afhændede begge forretninger og flyttede til Nordby i 1915.

Viggo Henners interesser var mange, bl.a. cabaret- og revykunst, han var, hvad man i dag kalder en god entertainer, både hvad angår monologer og visekunst. En anden af hans store interesser var illusion og magi, som han også optrådte med. Derudover var han en mand med masser af ideer og gennem årene helt op i ”alderdommen”, opfandt, konstruerede og forbedrede han mangt og meget, men interessen for både det produktive og økonomiske forsvandt i og med, at ideen var fuldført, og viste sig at fungere efter hensigten. Flere af hans ideer blev dog ført ud i livet og produktion, og gav ham gennem årene betydelige indtægter. 

De vilde kaniner var på den tid til meget stor gene på øen, de raserede i mark og skov og voldte megen skade. Gennem den daværende plantør på Fanø blev han interesseret i problemet. Plantøren havde i Tyskland set, hvorledes man fangede vilde kaniner med hjælp af fritter, han skaffede gennem staten et par dyr, nu skulle så Henner ved hjælp af disse dyr decimere kaninbestanden. Betalingen for dette arbejde skulle være de indfangdede kaniner. Jagten på kaniner med fritter blev en succes, 10 – 15 stykker ved hver jagttur. Da famileie, venner og bekendte var mætte på kaniner forsøgtes salg af kaniner i Esbjerg, med godt resulatat og dermed en gos ekstraindtægt. Henner blev på et tidspunkt bedt om ikke at fange så mange kaniner, da antallet var blevet så reduceret, at skaderne i skov og mark nu ikke længere var af større betydning. 

Efter en ødelæggende stormflod købte Henner ”Bøttgers Have”, der var beliggende nord af Nordby, i ”Nasen”. Et meget velordnet haveanlæg, omkranset af diger for beskyttelse mod havet.  

Henner byggede her hus, og boede der i flere år med sin familie. Han deltog bl.a. i arbejdet omkring ombygningen af hotel ”Færgegården” til et posthus i 1919. Noget af bygningsmaterialerne herfra blev anvendt til at bygge hus på Willemoesvej 7, bygherre Henners far, Thomas Christensen. Her kom der senere til at ligge et bogtrykkeri, bl.a. med udgivelse af Fanø Ugeblad. 

Omkring den tid kom der til Esbjerg en samling dyr. Det var Wilhelmine Miehes Menageri, vistnok fra Island. Menageriet var i en meget dårlig forfatning. Pressen skrev historien om dyresamling, og der rejste sig et krav om at få gjort noget ved forholdene for de stakkels dyr. Der var ikke penge nok til at opstalde dem under betryggende forhold. Viggo Henner (Christensen), der var en meget stor dyreven - mange af hans ”opfindelser” blev gjort for at give indespærrede dyr og tam-dyr bedre levevilkår – tilbød da fru Miehe sine udbygninger på Fanø, ”Bøttgers Have” til midlertidig opstaldning af de mest udsatte og sårbare dyr som nødløsning. Nævnte dyr ankom og blev installeret, men problemerne i Esbjerg blev større og var ved at ende i en katastrofe. Da opstod ideen med at starte en permanent Zoo på Fanø, og Henner købte menageriet. 

De resterende dyr blev da overført til Fanø og midlertidig opstillet på Pakhusbanken. 

Planeringen begyndte, papirer skrevet i massevis, ansøgninger skulle indsendes til de respektive myndigheder både på Fanø og i København. 

En markejer tilbød salg af sine arealer til projektet. Zoo skulle ligge i eller ved plantagen mellem Nordby og Vesterhavsbadet, hvor Henner i forvejen havde en kiosk. Restaurant-bevilling opnåedes langt om længe til stor fortrydelse for mange.

Hotelejere og betydningsfulde sommergæster indledte imidlertid en protest mod hele projektet. Angivne grunde var fx dyrenes farlighed, lugt, uvæsen og uønskede endags-turister. Markejeren tog sit tilbud tilbage om salg af mark og besværlighederne hobede sig op i massevis. 

Eftersom Henner havde investeret alt, hvad han ejede i dette projekt, og ikke kunne se nogen umiddelbar løsning på problemerne, så til sidst ikke nogen anden udvej, end at sende menageriet rundt i Danmark. Han bestilte og købte telt og biler til transport, og fru Henner startede alene med forretningen, der kom til at hedde ”Viggo Henners Rovdyrsamling”, mens han afviklede resten af sine aktiver og arbejde på øen. 

To bjørne blev placeret i haven til Willemoesvej 7, da der ikke var råd til at investere i en bil for transport af disse to dyr. Det varede dog ikke længe inden disse bjørne også var med i det øvrige menageri. I mellemtiden havde Henner modtaget en skrivelse fra kommunen der påbød ham, at afvikle dyreholdet på Fanø.