

Eksempel på udleveringsinstruks for købekort og
rationeringskort i Esbjerg 1948:
Instruks
vedrørende uddeling af rationeringskort for
perioden oktober 1948 - januar 1949.
Uddelingen foretages på grundlag af de på
kartotekkortene indeholdte oplysninger, til hvilke bemærkes følgende:
Der foretages uddeling af følgende kort:
-
Sukker og smør m.v.,
-
Brød og gryn m.v.
-
Rabatkort for smør og margarine,
-
Tillægssæbekort,
Tillægsbrødkort,
-
Kontrolkort for kød, flæsk og pålægsvarer,
-
Købekort.
Rationeringskort for sukker og smør m.v. udleveres
til det
samlede antal personer i husstanden, af hvilken årsag intet er noteret
herom.
Rationeringskort for brød og gryn m.v. udleveres
til det samlede antal personer i husstanden, hvorved dog bemærkes, at
der til personer under 6 år udleveres særlige kort. Hvor intet antal er
anført, udleveres kort til personer over 6 år svarende til det samlede
antal personer i husstanden, For så vidt antallet er anført, udleveres
efter det første tal kort til personer over 6 år og efter det andet tal
kort til personer under 6 år. Det må påses, at det samlede antal
udleverede kort stemmer med antallet af personer i husstanden.
Udlevering af rabatkort for smør og margarine
finder sted for
alle børn, der den 1. oktober 1948 er under 15 år (d.v.s, født efter 1.
oktober 1933) uanset forældrenes indtægts- og formueforhold. Er
pågældende ikke berettiget til rabatkort, er dette anført med et -K
4.5. Tillægssæbekort og tillægsbrødkort:
For børn, der den 1. oktober 1948 er under 3 år (d.v.s.
født efter 1. oktober 1945) , udleveres 3 tillægssæbekort.
Tillægskort i øvrigt udleveres med de antal, der
står opført i de respektive kolonner. Der må dog kun udleveres
tillægskort, såfremt pågældendes arbejdsforhold er uforandret fra juli
kvartal. Der skal således i hvert enkelt tilfælde forespørges de
pågældende, om der er sket ændringer i deres arbejdsforhold, og er dette
tilfældet, må der ikke udleveres tillægskort, men pågældende henvises
til bureauet. Er en person ikke berettiget til tillægskort, f.eks. på
grund af arbejdsløshed, skal de anførte tal i kolonnerne "Tillægssæbe"
og "Tillægsbrød" overstreges med rødt.
Til drenge og unge mænd mellem 12 og 24 år (født i
tidsrummet 2. oktober 1924 - 1. oktober 1936) kan der, når begæring
derom fremsættes, udleveres eet tillægsbrødkort. Det udleverede
tillægsbrødkort opføres i rubrikken således: "1x".
6. Udlevering af kødkontrolkort finder som
hovedregel sted til alle personer, som modtager rationeringskort for
sukker og smør m.v. a) Personer, der indtager deres måltider i hotel,
restaurant eller lignende - herunder også personale i sådanne
virksomheder - er dog ikke berettiget til at modtage kontrolkort, medens
b) personer, der tilhører husholdninger på landbrugsejendomme eller
husholdninger, som har svinehold skal have udleveret særlige
kontrolkort. Da det ved gennemgangen har vist sig umuligt at finde alle
personer, - som falder ind under ovennævnte bestemmelser, vil publikum
ved opslag i udleveringslokalet blive gjort bekendt med, at personer,
som ifølge ovenstående ikke kan tilkomme kontrolkort eller skal have
særlige kontrolkort, selv gøre opmærksom herpå. Såfremt det herefter
oplyses, at en person tilhører ovennævnte gruppe a, overstreges det i
kolonnen "Kød" anførte tal med rødt, medens personer, der tilhører
ovennævnte gruppe b, skal have udleveret samtlige rationeringskort i
bureauet.
7. Købekortene er udfærdiget i fire farver og
udleveres efter nedenstående regler:
Blå kort udleveres til mænd (drenge), der den 1.
oktober 1948 er fyldt 13 år (født 1. oktober 1935 eller tidligere).
Røde kort udleveres til kvinder (piger), der den 1.
oktober 1948 er fyldt 13 år (født 1. oktober 1935 eller tidligere).
Sorte kort udleveres til drenge, der den 1. oktober 1948 ikke er fyldt
13 år (født efter 1. oktober 1935). Violette kort udleveres til piger,
der den 1. oktober 1948 ikke er fyldt 13 år (født efter 1. oktober
1935).
Det antal købekort, der skal udleveres, er opført i
kolonnen "Købekort" ved et fire-cifret tal. efter første ciffertal
udleverede kort for mænd (blå kort), efter andet ciffertal kort for
kvinder (røde kort), efter tredje ciffertal, kort for drenge (sorte
kort) og efter fjerde ciffertal kort for piger (violette kort).
Det må ved udleveringen påses, at antallet af
udleverede købekort stemmer med antallet af personer i husstanden.
Såfremt et hovedkort foroven bærer påtegning om at
der er udleveret rødt legitimationskort, må der kun udleveres
rationeringsskort mod forevisning af rødt erstatningskort, hvis nummer
skal svare til det i påtegningen anførte nummer.
Forinden udlevering af rationeringskort finder
sted, datostemples kartotekkortet i kolonnerne "Sukker", "Brød", evt.
"Rabat", "Tillægs-sæbe", "Tillægsbrød", "Kød" og "Købekort", ligesom
legitimationskortet datostemples. Det indskærpes, at afstemplingen må
foretages meget omhyggeligt, idet denne tjener som bevis for
udleveringen.
Publikum må ikke foretage eftertælling af de
modtagne rationeringskort ved udleveringsstedet, medmindre den kan
finde sted uden hindring for de efterfølgende ekspeditioner, men
henvises til det midt i lokalet anbragte bord. Det må så vidt muligt
indskærpes publikum, at mulige differencer, konstateret efter, at
lokalet er forladt, under ingen omstændigheder vil blive berigtiget.
Heraf følger, at reklamationer, rigtigheden forudsat, foretaget straks
efter eftertællingen, og inden den pågældende har forladt lokalet, skal
berigtiges.
Gøres der indsigelser mod det på kartotekkortet
opførte antal personer, sættes kortet på plads igen, idet mulige
afstemplinger overstreges, og pågældende henvises til bureauet.
Findes et kort ikke efter det på
legitimationskortet anførte nummer, henvises pågældende ligeledes til
bureauet.
Såfremt der begæres kort udleveret til en person,
for hvem legitimationskortet angives at være bortkommet, henvises
pågældende til at rette henvendelse herom på rationeringskontoret fra 5.
oktober 1948.
Af hensyn til rationeringskortenes store betydning,
kan kortene kun udleveres til et voksent medlem af husstanden. Børn
under 15 år kan således ikke afhente rationeringskort.
Af hensyn til afstemningen skal kartotekkortene
opbevares ved det bord, hvorfra udleveringen har fundet sted. Denne
regel må under ingen omstændigheder fraviges.
Ved afløsning skal "uddeler" afløse "uddeler".
Under afløsning må der ikke udleveres kort af den fraværendes
beholdning, jfr. nærmest foranstående regel.
Ved uddelingens afslutning tirsdag aften lægges de
ikke udleverede rationeringskort i en pakke, der påføres oplysning om
uddelerens navn
Og nummer. Pakken vil blive udleveret til
pågældende onsdag morgen. Vod uddelingens afslutning onsdag aften
optælles restbeholdningen og opføres på en liste, såvel kartotekkort som
i pakken med rationeringskort anbringes unaer nummerpladen. Det
indskærpes, at kartotekkort, for hvilke der ikke er udleveret
rationeringskort, ikke må sammenblandes med de øvrige kartotekkort.
Rationeringskort, der ikke afhentes rettidigt af
personer med bopæl i Jerne by og landdistrikt, vil blive udleveret fra
biblioteket i Jerne, lørdag den 25. september 1948 fra kl. 9-12, 3o og
fra Veldbæk skole samme dag fra kl. 13-15.
Øvrige uafhentede kort vil blive udleveret fra
rationerings-kontoret, Torvegade 25,2. sal (kontortid 9-13), dog først
fra tirsdag den 5. oktober 1948.
Det indskærpes til slut, at alle uoverensstemmelser
vedrørende kartotekkortene, der konstateres under uddelingen, straks
skal meldes til bureauet, der vil berigtige disse.
Esbjerg kommunes rationeringskontor, den 18.
september 1948.
E. Sandholm f m.