På et møde den 10. marts 1901 i Skibsrederforeningens sal om ovennævnte emne tog lærer Andreasen ordet og fortalte om det svigtende besøgstal af badegæster, mest på grund af de dyre priser ved Badet.

Han mente at man kunne regulere priserne for værelser, så også middelstanden havde råd til, at besøge Fanø. Et udgangspunkt kunne for fuld pension være på 2,50 til 3 kr. pr dag og for et værelse med kaffe 1,25 kr. pr. dag. Man satsede på at reklame og artikler om Fanøs herligheder, igen ville trække turiststrømmen til Fanø. 

Man vedtog en resolution forfattet af bogtrykker Høgsted: 

”Forsamlingen sympatiserer med den i Dag fremsatte Tanke angaaende Arbejdet for at skaffe Badegæster til Nordby, og er villig til at støtte Foretagenet, hver efter bedste Evne.” 

Det første udvalg kom til at bestå af købmændene N. M. Nielsen og P. Brinck samt skibsreder H. A. Mathiasen og det andet af sadelmager Joh. Møller og skibsreder A. Clausen. 

Allerede sidst i marts var der mange henvendelser til bureauet, endda inden man havde averteret, man mente at avisomtalen havde gjort sit til det gode resultat. 

På generalforsamlingen i marts 1902 var man ganske tilfreds med bureauets arbejde i det forgangne år. Man håbede på en stadig strøm af frivillige bidrag så man fortsat kunne reklamere. Men vedtog, at sætte et skilt op på Færgebroen, så turisterne kunne se, hvor de skulle henvende sig.

Det forreste hus i venstre side er nu fjernet, og her havde i sin tid cigarhandler N. Jessen en lille forretning, hvor man også kunne sælge sømos og rav. I dette hjem voksede Fanø’s mest kendte ravkunstner op, Hansine Jessen, Rav-Sine kaldet. Et skilt i højre side af gaden bærer teksten: "For Fodgængere til Badet”. Det viste en genvej til stranden nedover Sprøjteplads ud til Vestervejen. Det andet skilt fortæller, at deromme ligger ”Spelmans Pensionat”.