I november 1901, spiredes der planer om at anlægge østersbanker på Søjorden (Næsjorden). Planen var udtænkt af en mand fra Hamborg. 

Allerede i 1850’erne anlagde skibsfører C. Clausen en østersbanke på Søjorden, omtrent udfor Esbjerg havn, så tanken var ikke ny. 

På østsiden af Fanø findes betydelige østersbanker, men der blev drevet rovdrift, og en del partier sendt til København til dumpingpriser i 1860’erne. Staten havde monopol på østersskrabning og satte en stopper på foretagendet. 

I Fanø Ugeblad advaredes mod visse forhold, der skulle undersøges inden man gik i gang med østers eventyret. Bl.a. skulle ejerforholdene afklares og en skribent mente at den allestedsværende Hartkornskasse, nok skulle fordre en indtægt af østersfangsten – meningen var vel, at kassen havde stukket snuden lidt for meget frem. 

Statens konsulent, statsråd Jonas Collin, svarede på en forespørgsel, at han mente, at østersbankerne på Søjorden var et håbløst foretagende, hvis man baserede sig på den nuværende fauna, som efter hans mening kun bestod af ca. 100 levende østers.