Man indkøbte et strandet fransk
skonnertskib som blev repareret på skibsværftet i Nordby og omrigget til
brig der fik navnet ”Nordby”. Den 28. februar 1853 blev det udklareret
med sin 30 mands besætning og ført af kaptajn M. C. Kraemer af Rømø.

Briggen Nordby
Begyndelsen blev desværre fulgt af uheld. Skibet
måtte nemlig på sin første rejse vende om på grund af en grundstødning.
Først i juli var den tilbage med 600 robber. I 1855
afgik den 5. april og var tilbage den 20. juli med kun 88 robber. I 1856
afgik den 6. marts og var tilbage den 6. juli med 312 robber. Med de to
sidste års ringe fangster kom der underskud i kassen og på en
generalforsamling 15. august samme år besluttedes det at stoppe og
afhænde skibet. Det blev solgt til Norge, hvorfra det også gik på
robbefangst og havde tjent sig ind på kun 2 rejser til stor ærgrelse for
Fanøboerne. Siden dengang var der ikke flere forsøg på Fanø med hverken
fiskeri, hval- eller sælfangst i Nordhavet.