Ansøgning om tilladelse til at afholde torvedage. 27. august 1877. 

Idet sognerådet underdanigst tillader sig at ansøge det høje ministerium om tilladelse til, at der i Nordby sogn afholdes en ugentlig torvedag, skal det til støtte herfor anføres følgende: 

”Nordby sogn tæller for øjeblikket ca. 2500 indbyggere, hvoraf ved de 2000 bo samlede i byen Odden ved Nordby havn. Vel er der enkelte familier her, der have lidt landbrug, hvorved de kunne holde 1 á 2 køer, men dels er dette landbrug aldeles utilstrækkeligt til de pågjældende familiers underhold, dels er der i mange familier, der må købe alt, hvad de skulle bruge i husholdningen. 

Fra landdistriktet fås vel en del fødevarer, der falbydes ved omgang fra dør til dør, men den allerstørste part af fødemidlerne kommer fra fastlandet til uregelmæssige tider og kundgjøres til salg fra forskellige steder ved udråben gjennem gaderne. 

Denne ordning er meget uheldig og utilfredsstillende, thi dels har man ikke et bestemt sted og tidspunkt, hvor man er sikker på at kunne få de nødvendige fødemidler, og dels kan der ikke føres fornøden kontrol med kvaliteten af de varer, der falbydes, ligesom den spore, konkurrencen medfører savnes. Det er ligeledes i sælgerens interesse at have et bestemt sted og en fast tid, hvor de kunne gjøre regning på kjøbere. 

Hidtil har det ikke været muligt - på grund af mangelfulde samfærdselsmidler - at få dette forhold forandret, men da nu jernvejen alt i længere tid har været åbnet til Esbjerg, og der tillige, hvad der er det vigtigste er udsigt til at der til næste forår vil blive sat en dampfærge i gang mellem Esbjerg og Nordby havne, har rådet det håb, at en torvedag vil kunne sættes i gang, thi da kan ankomsten her til øen jo beregnes. 

Ved Nordby havn, omtrent midt i Odden by er der en passende plads til afholdelse af en torvedag, som - derom er rådet overbevist - vil være meget gavnlig og tidssvarende for de beboere i Odden, der hver dag - mangen gang, ja som oftest uden at vide, hvor - må søge de nødvendige fødemidler til familiens behov, og rådet tillader sig derfor underdanigst varmt at anbefale denne sag til de høje ministeriums velvilje.” 

I oktober 1908 ansøgte C. C. Møller ministeriet om at der i Nordby kunne holdes en ugentlig torvedag og to årlige markeder. Han tilbød endda en toft til markedsplads. Sognerådet anbefalede torvedagen, men ikke markedsdagene, idet man ikke mente, at der var interesse nok for sådanne markedsdage. 

Der var intet i næringsloven der var til hinder for at afholde torvedage, så nu genstod der bare forhandlinger med politimesteren om den endelige ordning af sagen. 

I februar 1909 beslutter sognerådet, at torvehandelen skal finde sted foran Sparekassen. Der skulle laves forslag til vedtægt for handelen. 

Og i juni afholdtes så den første torvedag. Der kunne i sommertiden sælges fra 7 morgen til kl. 13, og ellers fra 8 morgen til kl. 13. Man kunne sælge alle slags have- og landbrugsprodukter samt fjerkræ, lam, smågrise, fisk, kød og vildt. 

Efter torvedagen skulle de handlende selv gøre rent efter sig, og handel var ikke tilladt på torvet, veje og gader udenfor torvetiderne.