|
Planer om en Fanøbro
 |
|
Projektet for en
fast forbindelse til Fanø, som Esbjerg Byråd sammen med kommunerne på
Fanø var nået til enighed om. Det bestod dels af en dæmning, dels af
en bro. Verdenskrigens udbrud i 1939 satte en
stopper for
projektet. |
Da turiststrømmen
nogle år efter krigen atter kom i gang, blev der igen tale om en Fanøbro,
hvorfor man fra postvæsenets side naturligt nok var utilbøjelig til at
investere i fornyelse og udvidelse af det sejlende materiel, men da
broplanerne ikke førtes ud i livet, indsattes den 22. august 1962 den i
Esbjerg byggede motorbåd ”Sønderho”, 93,2 brt., 210 hk. Motorbåden
overførte ud over 200 passagerer tillige cykler og knallerter, men da det
især var biler, det kneb med at overføre, lod man ybgge to bilfærger,
søsterskibe, 350 brt., 499 hk. Med en kapacitet på 500 passagerer og ca.
25 biler. Det første M/F ”Esbjerg” blev bygget på Ålborg skibsværft, blev
taget i brug den 23. april 1964, og det andet, M/F ”Nordby”, bygget på
Århus Flydedok, den 15. juli samme år. Der sejles om vinteren med
motorbåden og den ene færge 20 dobbeltture og om sommeren med begge færger
34 dobbeltture daglig. Der skal – bortset fra lastbiler – kun løses billet
i retningen mod Fanø, hvorved der opnås en væsentlig arbejdsbesparelse.
Ønsket om en
broforbindelse blev fremsat igen i 1953, men blev afslået af
Trafikministeriet. Til gengæld tilbød trafikministeren at Nordby fik et
nyt færgeleje ved batteriet nord for byen, hvorfra der var den korteste
afstand til et i udsigt stillet færgeleje i Esbjerg trafikhavn. Ved et
borgermøde den 6. maj afvistes tilbuddet; man ønskede i stedet at uddybe
Loen, men det blev også afvist. Sidst i 1950’erne gik Esbjerg, Sønderho og
Nordby kommuner i samarbejde med ingeniørfirmaet Kampsax om stiftelse af
A/S Fanøbroen. I 1959 var konsortiet klar til at bygge en bro. Udgifterne,
der var anslået til 27 mill. kr., skulle dækkes ved opkrævning af
bropenge. Regeringen besluttede dog i 1960 at henlægge sagen, idet man
ikke anså broen for at have tilstrækkelig stor betydning for landets
trafikale udvikling.
I 1955 måtte
færgelejet på Fanø fornyes; det blev med senere udvidelser for øje,
forsynet med en ”foring”, der kunne fjernes, når større færger skulle
indsættes. Færgerne blev udstyret med radio og radar. I Esbjerg byggedes
det nye færgeleje, der blev taget i brug samtidig med de nye færger. En
nærmest faldefærdig færgeribygning erstattedes i maj 1966 med nybyggeri,
og ved turistsæsonens begyndelse samme år var nye opmarchfelter i Nordby
færdige, anlagt på opfyldt grund.
 |
Isvinter 1956. Færgen
"lander" ved Fanø's nordspids. |
Færgeriet har kun
haft få uheld, men søndag eftermiddag den
15. juli 1962 forliste Nøne.
En manglende
stopklods var årsagen til, at roret kom ind i skruen og slog hul i bunden
af det gamle træskib. Ulykken skete, da Nøne var ved at lægge fra land i
Nordby.
Bådføreren sejlede
resolut båden op på en mudderbanke, og de over 100 passagerer blev reddet
i land af tililende motorbåde.
Inden Nøne kort
efter væltede om på siden, blev oppakninger, cykler og knallerter også
bjerget.
 |
| Fanø-færgen Nøne forliste den 15.juli
1962. Den blev hævet af Vandbygningsvæsenets flydekran, foto af Knud
Rasmussen. |
Nøne blev
kondemneret og afløst af motorbåden Sønderho på 93 brt. med en 210 HK
motor. Båden blev bygget af Jensen & Olsens Jernstøberi og Maskinfabrik i
Havnegade og på en blokvogn kørt til søsætning. Sønderho har plads til 199
passagerer og 75 cykler og bruges som reservefartøj, når vejr og vind gør
det umuligt for de øvrige færger at sejle.
Desuden kan den
chartres, og om sommeren bruges den til havnerundfarter. I 1999 benyttede
omkring 10.000 mennesker denne mulighed for at se havnen fra søsiden.
|