HJEM

                                         

Links og litteraturliste
Indholdsfortegnelse
Fanøs historie
Fakta om Fanø
Lokalhistorisk forening
Tema
Fanø i sejlskibstiden

Færgeriet gennem tiderne (15)top   
Nedenstående er bogmærker, tallet i parentes angiver side nummeret
 Fiskerbåde som færger(1) Første forsøg på privilegeret færgeri (1699).(1)
Jes Nielsen Kromann søger bevilling i 1789 (2) Kromand Niels Jacobsen opfordres til at begynde ordnet færgefart (2)
Niels Jacobsen får bevilling 1793 (2) Jacobsen ønsker at blive løst fra færgeriet (2)
Færgeriet udbydes i licitation 1810 (3) Beboerne færger på omgang rejsende (3)
Hans J. Jessen opfordres til at overtage færgeriet (4) Forslag til færgetaksten mellem Fanø og Strandby marts 1812 (4)
Betænkning (5) Forslag til Hans Jessen omkring anordning og takst (5)
Hans Jessen svar på oplægget (6) Niels Jacobsen bliver igen færgemand (1813) (6)
Hans Jessen får bevilling til færgeriet (1816) (7) Overfartsforhold (7)
Trussel mod monopolet (7) Færgeriet under statskontrol (7)
Kolvig overtager færgefarten (7) Isbåde (7)
Kolvig ønsker takstforhøjelser (8) Problemer med at komme til og fra færgen (8)
Købmand Johnsen overtager færgeriet (8) Hans Svarrer overtager færgeriet i 1875 (9)
Tanker om indførelse af dampbåde (9) Anløbsstedet flyttes til den nye Esbjerg Havn (10)
Skiftende ejere (11) Postvæsenet overtager færgeriet i 1918 (12)
Færgeførere (13) Turist- og bilstrømmen vokser (14)
Sabotage (14) Planer om en Fanøbro (15)
En klagesang (16) Færgeriet i 1964 (17)
Klager over færgetaksterne 1967 (18) DSB overtager Fanø-Færgeriet (18)
Færgegodsmærkerne (18) DSB-rederiet omdannet til Scandlines i 1997 (19)
Fanø's livlinie (19) 88 daglige afgange (19)
Stadigvæk sømand (19) Foreningen Fanøfærgeriet (19)
Kilder (19) Historisk oversigt (20)
 

Planer om en Fanøbro

Planer om en Fanøbro

Projektet for en fast forbindelse til Fanø, som Esbjerg Byråd sammen med kommunerne på Fanø var nået til enighed om. Det bestod dels af en dæmning, dels af en bro. Verdenskrigens udbrud i 1939 satte en stopper for projektet.

Da turiststrømmen nogle år efter krigen atter kom i gang, blev der igen tale om en Fanøbro, hvorfor man fra postvæsenets side naturligt nok var utilbøjelig til at investere i fornyelse og udvidelse af det sejlende materiel, men da broplanerne ikke førtes ud i livet, indsattes den 22. august 1962 den i Esbjerg byggede motorbåd ”Sønderho”, 93,2 brt., 210 hk. Motorbåden overførte ud over 200 passagerer tillige cykler og knallerter, men da det især var biler, det kneb med at overføre, lod man ybgge to bilfærger, søsterskibe, 350 brt., 499 hk. Med en kapacitet på 500 passagerer og ca. 25 biler. Det første M/F ”Esbjerg” blev bygget på Ålborg skibsværft, blev taget i brug den 23. april 1964, og det andet, M/F ”Nordby”, bygget på Århus Flydedok, den 15. juli samme år. Der sejles om vinteren med motorbåden og den ene færge 20 dobbeltture og om sommeren med begge færger 34 dobbeltture daglig. Der skal – bortset fra lastbiler – kun løses billet i retningen mod Fanø, hvorved der opnås en væsentlig arbejdsbesparelse.

Ønsket om en broforbindelse blev fremsat igen i 1953, men blev afslået af Trafikministeriet. Til gengæld tilbød trafikministeren at Nordby fik et nyt færgeleje ved batteriet nord for byen, hvorfra der var den korteste afstand til et i udsigt stillet færgeleje i Esbjerg trafikhavn. Ved et borgermøde den 6. maj afvistes tilbuddet; man ønskede i stedet at uddybe Loen, men det blev også afvist. Sidst i 1950’erne gik Esbjerg, Sønderho og Nordby kommuner i samarbejde med ingeniørfirmaet Kampsax om stiftelse af A/S Fanøbroen. I 1959 var konsortiet klar til at bygge en bro. Udgifterne, der var anslået til 27 mill. kr., skulle dækkes ved opkrævning af bropenge. Regeringen besluttede dog i 1960 at henlægge sagen, idet man ikke anså broen for at have tilstrækkelig stor betydning for landets trafikale udvikling.

I 1955 måtte færgelejet på Fanø fornyes; det blev med senere udvidelser for øje, forsynet med en ”foring”, der kunne fjernes, når større færger skulle indsættes. Færgerne blev udstyret med radio og radar. I Esbjerg byggedes det nye færgeleje, der blev taget i brug samtidig med de nye færger. En nærmest faldefærdig færgeribygning erstattedes i maj 1966 med nybyggeri, og ved turistsæsonens begyndelse samme år var nye opmarchfelter i Nordby færdige, anlagt på opfyldt grund.

Isvinter 1956 Isvinter 1956. Færgen "lander" ved Fanø's nordspids.

Færgeriet har kun haft få uheld, men søndag eftermiddag den 15. juli 1962 forliste Nøne.

En manglende stopklods var årsagen til, at roret kom ind i skruen og slog hul i bunden af det gamle træskib. Ulykken skete, da Nøne var ved at lægge fra land i Nordby.

Bådføreren sejlede resolut båden op på en mudderbanke, og de over 100 passagerer blev reddet i land af tililende motorbåde.

Inden Nøne kort efter væltede om på siden, blev oppakninger, cykler og knallerter også bjerget.

Fanø-færgen Nøne forliste den 15.juli 1962. Den blev hævet af Vandbygningsvæsenets flydekran, foto af Knud Rasmussen.

Nøne blev kondemneret og afløst af motorbåden Sønderho på 93 brt. med en 210 HK motor. Båden blev bygget af Jensen & Olsens Jernstøberi og Maskinfabrik i Havnegade og på en blokvogn kørt til søsætning. Sønderho har plads til 199 passagerer og 75 cykler og bruges som reservefartøj, når vejr og vind gør det umuligt for de øvrige færger at sejle.

Desuden kan den chartres, og om sommeren bruges den til havnerundfarter. I 1999 benyttede omkring 10.000 mennesker denne mulighed for at se havnen fra søsiden.

 

Tilbage Fremad