En flok på Esbjerg kajen

står tavs og trist og grå

- for de har ganske glemt hvad

det er, de venter på

Man stirrer ud mod havet

med bølger, skum og sprøjt,

men det er mest på kajen,

at bølgerne går højt.

For vel er det en postbåd,

men det er hamber kost,

hvis skipperen behøver,

at sove på sin post.

Og færgeriet undres,

hvorfor det "rask må gå"

- ja det kan ingen andre

Det gamle jydske slagord

kan bruges her med held,

at den, der tager med "Fanø",

han kommer også med.

Det har da ingen hastværk,

for den, som bare tror,

husk, sød og spændt forventning

gør glæden dobbelt så stor.

Og fjorten dages ferie

er ikke nok til den,

som bare vil se Fanø,

før han skal hjem igen.

Just derfor elskes Fanø

kun dobbelt ømt af dem,

som sukker tungt - om bare

man aldrig skulle hjem.