Klager over færgetaksterne 1967

Fanøboerne var til stadighed utilfredse med færgetaksterne og den 20. januar 1967 var der indkaldt til borgermøde. Jyllands Posten refererede:

"Skønt Fanø's postmester erklærede sig neutral, kom ham alligevel i skudlinien da 400 vrede fannikere luftede deres harmer over ministeriet for offentlige arbejders takstpolitik på Fanø-overfarten. Øboerne mødte op med et krav om:

1.       50 % reduktion til taksterne

2.       Soldaterfrirejser (som med DSB)

3.       65-billetter (som med DSB)

4.       Rabatkort for cykler og knallerter

5.       Skoleelevkort til uddannelsen er overstået (i dag gælder det til det 18. år)

6.       Indsættelse af en færge fra Esbjerg klokken 0.15

Fannikernes krav og protest blev fremsat af købmand Morten Devantier, han sammenlignede Fanø-færgens takster med DSB Glyngøre-overfarten. Således koster en billet for en almindelig personvogn 13 kr. på Fanø-færgen og 4,50 på Glyngøre-ruten, dertil kommer at der på Glyngøre-færgen udleveres en ekstra personbillet gratis. En campingvogn koster 13 kr. på Fanø-færgen og 3 kr. i Glyngøre. Han oplyste endvidere at et typehus fordyres med 5000 kr. ved opførsel på Fanø, ekstraudgifter går til færgetakster. Købmand Devantier begrundede med at ministeriet for offentlige arbejder for nogle år siden bestemte, at der ikke skulle bygges en bro til Fanø, men så må vi da kunne kræve en ærlig takstpolitik, sagde Devantier.

Øboerne mener, at rabatterne kun skal gælde dem selv og sognerådsformændene M. Sørensen, Nordby, og Nielsen, Sønderho, tilbød at kommunerne vil sørge for administration af legitimationsbeviser. Postmester Garmer, der var meget alene i den tætfyldte sal, måtte først forklare, at færgeriet ingen indflydelse har på taksterne, de fastsættes ad ministeriet. Han konstaterede, at færgeriet efter modernisering til 11 mill. kr. sejler med underskud. I fjor noteredes således et tab på 548.999 kr., efter at andelskapitalen var forrentet med 4 1/2 procent af afskrivninger på en procent af fast andel og fem procent på skibe var foretaget.

Videre gjorde han opmærksom på, at der allerede eksisterer rabatordninger, så øboerne kan sejle lige så meget de vil for en krone om dagen. Der kan også købes billethæfter til biler med 20 til 25 procents rabat. Om der skal ydes yderligere prisreduktioner må imidlertid blive ministeriets sag, sluttede postmesteren, idet han pegede på, at Glyngøre-overfarten har færre sejladser om dagen end Fanø-overfarten."

Mødets betydning lader sig ikke vurdere, men arrangørerne vil arbejde videre for at få priserne ned og samle underskrifter. Man bad senere om møder med trafikminister Svend Horn og herefter med Ove Guldberg, senest i 1969 for endnu engang at protestere mod takstforhøjelser.

DSB overtager Fanø-Færgeriet

Den 30. april 1977 sejlede Europas sidste postfærge sin tur og overgik fra  Post- og Telegrafvæsenet til DSB.

I en artikel i Nordisk Post Tidsskrift nr. 711977 skriver postmester Kjeld Garmer, Fanø, blandt andet følgende af interesse for frimærkesamlerne om den sidste hektiske periode i færgeriets historie her ved overdragelsen i foråret 1977.

Færgegodsmærkerne

Et ganske særligt kapitel i færgeriets historie udgøres af færgegodsmærkerne, eller som de almindelig kaldes, postfærgemærkerne. Disse mærker har, vel hovedsageligt på grund af de meget små oplag, de er kommet i, i allerhøjeste grad haft filatelisternes bevågenhed. Man ser da også, at mærkerne hurtigt er kommet op i ret høje katalogpriser. Interessen har for kontorets vedkommende givet anledning til en betydelig korrespondance med samlere verden over, og det har været en fornøjelse, når man har kunnet hjælpe de pågældende til marginalblokke eller en afstempling. Ved de to sidste udgivelser af færgegodsmærker, har denne været meddelt forud i »Officielle meddelelser«, ligesom filatelistpressen har omtalt sagen. Samlerne har ikke været sene til at benytte sig af »tilbudet«, og der har foreligger et stort antal første- dagsforsendelser. Også den forestående afvikling af færgeriet og dermed ophør af salget af postfærge- mærker gav anledning til stor filatelistisk aktivitet. Allerede 1-2 måneder før afståelsen slap øreværdierne af mærkerne op, og i de allersidste dage før 1. maj var kun 2 og 5 kr. mærker til salg. For at kunne frankere fragtbrevene måtte man tage ALMEX-maskinerne i brug til kompletterende frankering; disse fragtbreve skal nok vække interesse hos en frimærkesamler. I alt indgik til postkontoret ca. 50.000 forsendelser forsynet med færgegodsmærker til sidstedagsstempling.

Overdragelsen

Selve overdragelsen, der højtideligt markeredes ved flagskifte, vakte stor opmærksomhed hos færgeriets kunder m.v. Fartøjerne var festligt udsmykket med signalflag, og både post- og jernbaneorkesteret spillede. Efter flagskibet var der en reception i Nordby, hvor generaldirektør Hjelt repræsenterede DSB, medens personaledirektør Arne Nielsen på grund af generaldirektørens bortrejse repræsenterede post- og telegrafvæsenet. Der holdtes en række taler, bl.a. af borgmestrene fra Fanø og Esbjerg hvori udtryktes en tak til postvæsenet og gode ønsker for DSB. En lang og begivenhedsrig epoke i etatens historie var hermed afsluttet, og det var da også øjensynligt, at mange af de tilstedeværende var grebet af situationen.