DSB-rederiet omdannet til Scandlines i 1997

 I 1997 blev DSB-rederiet privatiseret og omdannet til det internationale Scandlines A/S. Herved fik Fanøfærgeriet og Sydfynske Dampskibsselskab fælles administration.

Færgerne Esbjerg og Nordby blev i efteråret 1998 taget ud af drift. De havde da sejlet støt mellem Esbjerg og Fanø i 34 år. Skibene blev solgt til en afrikansk fodboldspiller, der spiller for Wolfsburg i Tyskland, og sejlede ved egen kraft den lange vej til den vestafrikanske stat Nigeria, hvor Esbjerg og Nordby under navnene Etireno og Christmas Day fortsat bruges som færger i det store flod-delta ved hovedstaden Lagos.

De gamle færger blev afløst af to nybygninger, Menja og Fenja, på 750 brt. med plads til 396 passagerer, 35 biler og 60 cykler. Hvert skib har to 500 HK dieselmotorer, der trækker på hver sin schottel. Færgerne har i hver ende en schottel, en skrue der kan drejes horisontalt fra 0 til 180 grader på ti sekunder.

Hvorfor disse navne til færgerne og hvorfor navnet Fanø?

I følge et gammelt sagn skulle det ikke være første gang to skibe har båret disse navne. Sagnet fortæller at skipperne opkaldte deres skibe efter de to jættekvinder Fenja og Menja. Skipperne havde engang gjort de to jættekvinder en tjeneste, og som tak fik de hver en kværn, der kunne male salt. Disse kværne blev bragt med om bord i de to skibe. Skipperne sejlede derefter omkring og solgte salt i havnene - men engang i en storm strandede de, den ene på en banke, der fik navnet Menjø (Manø), og det andet på en banke, der fik navnet Fenjø (Fanø). Begge skibsladninger af salt flød ud i havet, og det gjorde, at vandet omkring disse to øer i dag er mere salt end længere mod syd. Det er også grunden til, at der lettere skylder rav op på Fanøs kyst end andre steder.

Med schottler kan skibet sejle fremad, bakke samt bevæges sidelæns, hvilket gør det let at lægge til kaj. De oprindelige færgelejer med portaler blev herved overflødige. Færgerne har ikke ror, og på kommandobroen er det sædvanlige rat afløst af to joystiks, ét til hver schottel, og ved hjælp af dem styres skibet.

Fra broen kan kaptajnen, via fjernsyn, overvåge et bemandingsfrit maskinrum og andre lokaliteter på skibet. Med avanceret elektronik og andet teknisk udstyr er besætningen reduceret til to navigatører og to matroser.

Overfarten er gjort mere behagelig for passagererne. Det er nemmere at komme til og fra borde, og på skibet er der en stor salon med panoramaruder samt tre mindre opholdsrum.

Seks 100 personers redningsflåder og to vandkanoner på soldækket sørger for sikkerheden.

Med en gennemgravning af Slunden i 1994 ophørte den forsinkende sejlads gennem Loen, og ved indsættelsen af de nye skibe er overfartstiden nedsat til kun 12 minutter.

Den "gamle" og nye kortere sejlrute.

I 1999 overførte de to færger 276.038 biler og 1.746.216 passagerer.

Fanøs livline - Ombord på nærfart , Artikel fra bladet "Nyt fra Søfartsstyrelsen" nr. 3/98
 

"Die Überfahrtszeit dauert ungefähr 12 Minuten", lyder det ud af højttalerne til de sommerklædte passagerer, der står på dækket med udsigt over havnen. Først og fremmest til Fanø-færgeriet, men også til den internationale trafikhavn, hvor skibe fra England, Italien og Norge lægger til.

Så lægger bilfærgen FENJA fra kaj i Esbjerg og sætter kurs mod destinationen: Vadehavsøen Fanø med de 3.200 faste indbyggere og tusindvis af turister. Nordby og Sønderhos brolagte gader og stråtækte huse vidner om dengang for mere end 100 år siden, da øen var hjemsted for kongerigets næststørste sejlskibsflåde. Når turen går den anden vej, kalder Fanø-boerne det ganske enkelt udenøs.

Nybygninger
- Vi sejler med glade mennesker, både forventningsfulde turister og de lokale, der er på vej hjemad, bl.a. de 600 pendlere. Så vi har mange gæster og meget få klager. Det fortæller rutechef Jan Larsen om Fanø-overfarten. Han er uddannet maskinmester og har tidligere sejlet i Søværnet, på Østen og Afrika med ØKs store fragtskibe og dernæst i færgefart på Storebælt. Rederiet Sydfynske A/S, der er et 100% ejet datterselskab af Scandlines A/S, har netop taget to splinternye bilfærger i brug på ruten. Som den første blev FENJA sat ind den 17. juli, og søsterfærgen MENJA fulgte efter i begyndelsen af september. De afløser de 34 år gamle færger NORDBY og ESBJERG. Herudover råder færgeriet over motorbåden SØNDERHO, der udover færgefart bl.a. bruges til Havnerundfart.

Ifølge et gammelt sagn skulle det ikke være første gang to skibe har båret disse navne. Sagnet fortæller at skipperne opkaldte deres skibe efter de to jættekvinder Fenja og Menja. Skipperne havde engang gjort de to jættekvinder en tjeneste, og som tak fik de hver en kværn, der kunne male salt. Disse kværne blev bragt med om bord i de to skibe. Skipperne sejlede derefter omkring og solgte salt i havnene – men engang i en storm strandede de, den ene på en banke, der fik navnet Menjø (Manø), og det andet på en banke, der fik navnet Fenjø (Fanø). Begge skibsladninger af salt flød ud i havet, og det gjorde, at vandet omkring disse to øer i dag er mere salt end længere mod syd. Det er også grunden til, at der lettere skyller rav op på Fanøs kyst end andre steder.

FENJA er nybygning nummer 202 fra Morsø Værft. Den har en servicefart på 11 knob, men kan opfylde en fart på 11,6 knob. Den er 49,9 m lang og 13,4 m bred. Dybgangen med last er på bare 2,3 m, hvilket er nødvendigt her i Vadehavet. Tonnagen er på 750 BRT. Færgen har installeret fem enheder fra den japanske fabrik Mitsubishi, nemlig to hovedmaskiner, to hjælpemaskiner og en nødgenerator. Hovedmaskinerne udvikler hver 374 kw og trækker via gear to Azimuth-propeller i hver ende af færgen. Propellerne gør, at færgen kan sejle sidelæns og hermed sejle selv i stærk storm og ved meget højvande.

Færgeriet har 50 folk ansat, bl.a. 5 faste kaptajner, 12 styrmænd, 10 skibsassistenter og to maskinmestre.

88 daglige afgange
I sommerperioden er der 88 daglige afgange mellem 4.55 og 00.30, idet der sejles intenst og med to færger. Hver færge kan transportere 297 passagerer, 80 cykler eller barnevogne og 35-36 personbiler, der skal til og fra borde i løbet af ganske få minutter. På årsbasis sejler færgeriet med 1,8 millioner passagerer, 300.000 personbiler og 42.000 lastbiler.

- Færgeforbindelsen er vigtig for et øsamfund som Fanø, og måske særligt godsfragten, for alt skal fragtes over lige fra ispinde og slik til madvarer, byggematerialer og olie. Så man kan sige, at færgerne er øens livline til fastlandet. Samtidig er vi også øens ambulancetjeneste dag og nat. Og det er sket flere gange, at en kvinde har født ombord. Vi kan blive tilkaldt døgnet rundt. Når en ambulance skal fra Fanø, så vender vi om med det samme, understreger Jan Larsen, også selvom vi er ved at lægge til kaj i Esbjerg. I sådanne tilfælde tæller hvert sekund.

- Denne service afspejler sig også i vagterne, der går fra 7-14, 14-22 og 22-7. Natholdet er på vagt, selvom færgerne ligger stille. De udgør ambulanceberedskabet og sørger samtidig for sikkerhedscheck af alt rednings- og brandudstyr, ligesom de fylder olie og vand på og spuler færgen ren. Besætningen har skiftevis en eftermiddags-, en formiddags- og en nattevagt. Derefter har de to fridage, fortæller han.

Færgerne har en 3-mandsbesætning, der består af kaptajnen, en styrmand og en skibsassistent. Ved hver afgang meddeler de passagertallet, ellers er de to navigatører i styrehuset. Det er en enmandsbetjent bro, så styrmanden kan lave kontorarbejde eller hjælpe publikum. Skibsassistenten har kontor på bildækket, men når der er farligt gods som f.eks. olie, benzin eller gas med, så har han vagt på bildækket. Sikkerheden har tilsvarende høj prioritet i fht. passagererne.

- På en sommerdag som i dag med høj klar himmel og en moderat vind er det vanskeligt at forestille sig, at uheldet kan være ude. Men en vinterdag, med stormflod og 30 m/sek. vind, så skal beredskabet og materiellet stå sin prøve.

- Selvom overfartstiden kun er 10 minutter, og selvom vi sejler i et lavvandet område, så skal sikkerheden være i top. Derfor afholder vi udover de obligatoriske brand- og evakueringsøvelser en årlig øvelse, hvor hele besætningen øver brand, mand-over-bord, røgdykning, reserveflåden mm.

Som noget nyt har færgeriet fået en 9 måneders prøveperiode med en landbaseret fast-rescue-boat, der ligger i færgelejet på Esbjerg-siden.

Stadigvæk sømand
Jan Larsen er tydeligt stolt af sine nye færger, og han ser da også dagligt bevis på deres store fordele.

- Det har i mange år været min kongstanke at adskille biler og gående til og fra borde. Og det er lykkedes med en særlig landgang til gående passagerer, så nu behøver børnehavebørn, handicappede og andre ikke gå i land mellem bilerne. Dels giver det passagererne større komfort og sikkerhed, dels foregår ekspeditionen hurtigere. Vi har ikke længere kilometerlange køer og 71/2 timers ventetid om lørdagene, der traditionelt er den store skiftedag for sommerhusturister, siger Jan Larsen. Derfor er det en glad sømand og rutechef, der nyder udsigten fra sit kontor til FENJA og MENJA. For Jan Larsen betegner ikke sig selv som en sømand, der er gået i land.

- Lidt sømand er man vel stadigvæk, siger han med skævt smil. Selvom hans arbejde primært består af administration, så kalder han sig også for alt-mulig-mand og springer gerne til, når f.eks. den lille motorbåd SØNDERHO skal fortøjes eller startes op i tilfælde af stormflod. Men der er ingen tvivl om, at det er ham, der har det overordnede ansvar for, at overfarten fungerer tilfredsstillende i forhold til personale, kunder, myndigheder og rederiet.

Og han savner ikke ungdommen og den internationale karriere på verdenshavene, end ikke landgangene i Singapore, Japan og Bombay eller på Filippinerne længes han tilbage til.

- Langfart var eksotisk og spændende før i tiden, hvor der var tid til at se sig om i verden. Sådan er det ikke mere, og derfor lokker det ikke. Jeg foretrækker indenrigsfarten, for den er fyldt med udfordringer. Samtidig har du mulighed for at kombinere familieliv og karriere. På den måde får jeg det hele med og kan i fritiden gå til rockkoncerter og vandre lange ture ved vandet sammen med min kone, vores to teenagepiger og vennerne, forklarer han.

Det var i 1983, Jan Larsen definitivt tog springet fra verdenshavene og storebæltsfærgerne til en strid vind fra Nordsøen og de relativt små færger på Fanø-overfarten.

- Det var et kulturchok, indrømmer han. Men et positivt chok. På Storebælt kendte du kun de hold, du sejlede med. Her kender du alle. Det er mere personligt her, for her er mere nærhed, og dermed også ansvar.

 

Forening Fanøfærgeriet

Baggrunden for foreningens oprettelse

Fanøs eksistens og udvikling er fuldstændig afhængig af færgeriet. Et stort antal fastboende og sommerhusejere på Fanø er igennem det sidste år i stigende grad blevet foruroliget over Scandlines prispolitik og mulige opsplitning og/eller salg. De har derfor taget initiativ til stiftelsen af ” Foreningen Fanøfærgeriet”, hvis formål er at formidle en lokal overtagelse af færgedriften til Fanø.

Foreningens store tilslutning blandt både fastboende, erhvervsdrivende og sommerhusejere bunder i en udbredt opfattelse af, at Scandlines misbruger sit monopol på ruten. Brugerne er således gennem mange år blevet udsat for prisstigninger betragteligt større end udviklingen i pristallet. For visse billettypers vedkommende er der endog igennem en længere periode tale om stigninger flere gange større end pristallet. Fanø er meget afhængig af turisterhvervet, der desværre i stigende grad mærker effekten af de ublu prisstigninger. Scandlines anses af foreningen for i dag at være den største hindring for en naturlig udvikling af turismen og erhvervslivet på Fanø.

Den lokale nervøsitet er blevet forstærket af det sidste års vedholdende presseforlydender om samarbejdsvanskeligheder i Scandlines, med en mulig opsplitning eller salg til følge. Og dog er det måske netop dette forhold, der åbner mulighed for en lokal overtagelse af færgeriet, for skal Scandlines sælges, kan Fanøfærgeriet udskilles og sælges separat.

Det er uomtvisteligt, at den, der kontrollerer færgeriet også kontrollerer Fanøs udvikling og fremtid. For Fanø er det uacceptabelt ikke at have afgørende indflydelse på et så væsentligt element af sin egen fremtid. Det er i dette lys det stærke ønske om lokalt ejerskab skal ses. Situationen er ikke ulig den i 1741, hvor Fannikkerne købte øen af Kronen og derved skabte grundlaget for den rivende udvikling af søfarten.

Den nyligt indgåede aftale mellem Fanø Kommune og Scandlines giver lokal indflydelse på nogle forhold angående færgedriften, men er utilstrækkelig bl.a. hvad prisfastsætning og uopsigelighed angår. Denne aftale anses af foreningen blot som det første skridt på vejen mod afgørende lokal indflydelse på færgedriften.

Ingen planer om ændringer på Fanø Overfarten

 Borgmester Kjeld Nielsen fik på et møde den 22. maj 2002 med trafikminister Flemming Hansen tilsagn om, at der ikke er planer om salg af Fanø overfarten. Ministeren sagde, at det i alt fald ikke blev i hans ministertid, og at ministeriet ikke vil lade befolkningen på Fanø i stikken. 

Såfremt der på et tidspunkt måtte blive tale om ændringer, vil Fanø kommune blive kontaktet så tidligt som muligt.

Mødet var kommet i stand på baggrund af Fanø byråd's beslutning om, at søge at fastholde staten på det overordnede ansvar for forbindelsen mellem Esbjerg og Fanø. Med trafikministerens udsagn om, at man ønsker at beholde Fanø overfarten, har staten vedkendt sig dette ansvar.

Kilde: Fanø Ugeblad, 30. maj. 2002.

Link til foreningen.

Kilder:

Rambusch, Sigurd: Esbjerg Havn 1868 - 1968, Danmarks post mod vest. Udgivet af Esbjerg Kommune 1968.

Vandbygningsvæsenet 1868 - 1968, red. Af Evan Hansen

Bogen om post og tele, Politikens Forlag 1974. Færgerier, postmester K. Garmer p44 -

P & T’s historie 1927-1960.  Bent Blüdnikow

Vestkysten, 14. juni 1966

Jyllands Posten 21. januar 1967. 

N.M. Kromann: Fanøs historie, I. bind, Eget forlag, Esbjerg 1933. Herunder er følgende kilder anvendt: Ribe Stiftamts Kopibog, Fanø Birks Tingbog, Speerschneider: "Isforholdene i danske farvande i ældre og nyere tid", Varde Toldbog, Kjøbenhavns Tidende Nr. 11 1776, Nordby Kirkebog, Ribe Stiftstidende. 

Peter Hansen Clausen: Fanøbogen, optegnelser og erindringer om Fanøs fortid, 1911.

Olaf Lassen: Badestedet Fanø.

Johs. Bredmose Simonsen: Havn og skibe, Esbjerg 1868 -2000