Færgeriet udbydes i licitation 1810

Niels Jacobsen blev forgæves tilbudt først en forhøjet takst på 50 % og siden en firdobbelt takst, men stod på sit, og nu foreslår birkedommeren at udbyde færgeriet med en licitation, der afholdes den 8. juni, uden der dog fremkom nogen bud. En ny licitation bliver berammet til den 24. juli, men stadig uden bud, dog tilbød skipper Hans Sørensen Ende at påtage sig færgeriet mod en takstforhøjelse på 6 gange. Postdirektionen er betænkelig og afslår. Forslaget om at beboerne selv driver færgeriet kommer op på nyt og birkedommer Nørup skriver følgende betænkning:

Betænkning. 

Da Hr. Jacobsen for 18 Aar siden ansøgte og fik Privilegium for sig og Efterkommere paa Færgeriet, var maaske næppe 1/18 Del saa megen Fart, Kommerce og Korrespondance som nu, og dog fandt han det værd at erhverve Bevillingen - selv saa udstrakt. Dette maa være nok til at godtgøre, at Farten mellem Øen og Fastlandet er betydelig og en ordentlig Færgefart højst nødvendig.

Uden at tale om den Korrespondance og de Rejser, som føres og gøres af saavel fremmede Rejsende som Øens Skippere, skal det meste af øens Fornødenheder til Skibsbyggerier og til henved 3000 Menneskers Underholdning hertil hentes fra det faste Land, og jeg tør paastaa, at næsten ingen Dag gives (især om Sommeren), hvor der ikke enten af Rejsende eller Øens Indvaanere passerer nogen til eller fra Landet.

At Sognet nu (efter dets Erklæring) indser, at fast Færgeri er fornødent, er mig kært, men at hverken Hans Ende eller nogen kan bestaa ved Færriet under de Vilkaar, Sognet ønsker, dette er en afgjort Sandhed!

Og da Sognet staar i den Formening, at Taksten er for høj for Indvaanerne, saa kan jeg ikke andet end bifalde, at Hans Ende, som hans Erklæring viser, aldeles frasiger sig Færgeriet, thi som Indfødt maatte han daglig have Disputter og Klager angaaende det ham af Indvaanerne gørende Indgreb, hvis det Færgeri, som Sognet attraaer, blev samme forbudt, da Indvaanerne ville tro, han drog Fordele paa deres Undergang.

En Færgemand blot for fremmede Rejsende - som ej engang kunde ventes at have sligt Færgeri ubeskaaret, naar Sognets Færger vinder deres - kan ikke bestaa.

Jeg vil nu ikke mere - end hvad før i denne Sag er skreven - bestride disse Sognets Meninger, men mine 10 Aars Erfaring - denne Menneskets ubedragelige Læremester - har sagt og vil stedse sige mig, at naar Færgeriet af nogen enkelt Øens Indvaanere skal overtages og bestrides uden foregaaende kongelig Avtoritet, det er: naar Kongen eller Kollegiet ikke bestemt sætter Færgemand, Færgetakst og Færgeløn, bliver Færgeriet her aldrig, som det bør, og som enhver Rejsende har Føje til at fordre.

De i General-Postdirektionens Skrivelse forelagte Spørgsmaal besvares saaledes:

Til 1.   Samme er besvaret ved Hans Endes Erklæring, hvori han ganske frasiger sig Færgeriet.

Til 2.  Svar derpaa refererer jeg mig til samme hans Erklæringer, navnlig at 1 stor og 2 mindre Baade behøves til Færgeriets behørige Bestridelse.

Til 3.  Daglig i sejlbart Vejr bør Børtfartøjet gaa til Strandby - fordi dér er daglig Folk, som vil befordres - 1 Time før hver Ebbe og 1 Time for fuld Flod og dette i Avisen bekendtgøres.

Signalet ved Strandby opføres da som unyttigt. 

Til 4.   Efter Hans Endes Erklæring, som jeg antager for rigtig, behøves 6 a 8 Mand med Færgeriet særdeles om Vinteren, men om Sommeren, naar ej overordentligt indtræffer, kan kun de halve sættes i Aktivitet.

Endelig tillades det mig at ytre, at der ikke kan reflekteres paa 4de Post i min Indstilling af 13. Oktober f. A., da Sognet varierer saa meget i sin Mening om dette Færgevæsen, der i mine Øjne ikke er ringe Hindring, som lægges i Vejen for Færgeriets behørige Organisation, og da den Vilkaarlighed og Uavtoritet, hvormed Færgeriet bestrides, alt for meget graverer den Rejsende - om det da ikke var ligesaa passende som billigt, at Nordby Sogn - der vil have sit eget Færgeri -  nemlig Sognefogden som dets Repræsentant, paalægges efter den nye foreslagne Takst uopholdelig at besørge Udensogns Rejsende befordrer mellem Øen og Strandby saalænge, indtil andre Færgeindretninger træffes og befæstes."

Beboerne færger på omgang rejsende

Dette blev da også til virkelighed, idet beboerne på omgang færgede med rejsende. Men nu blev der stillet et nyt krav i en skrivelse som birkedommer Nørup den 4. december 1811 sender til Stiftamtet:

"Ifølge Stiftamtets Skrivelse af 18. f. M. og Kommunikation af den kgl. Generalpostdirektions Skrivelse af 12. s. M. angaaende Færgeriet mellem Fanø og Strandby insinueres disse min underdanige Tanker:

Da jeg absolut bør anse den Tid temporær eller midlertidig, i hvilken Nordby Sogn paalægges at bestride Færgeriet for udensogns Rejsende og Embedsmænd, fordi jeg er overbevist om, at dette ikke vil og kan gaa længe af uden beføjet Klage fra Rejsendes Side, og da Sognet rimeligvis ikke vil ,vorde paalagt at lade Færgeriet bestride efter de Regler og i den Orden, som de til sin lid forfattede Licitationskonditioner og mine fra 13. Oktober f. A. til nu flere Gange afgivne Betænkninger og Erklæringer indeholder og foreslaar, Færgeriet altsaa vil i saadan Tid blive bestridt om ikke ringere, ,da vist ej bedre end i Hr. Jacobsens Tid, da der ofte klagedes, saa tør jeg dog ikke foreslaa andre Vilkaar for denne af Sognet midlertidige Færgefartsbestridelse end de samme, som Bevillingen af 16. Oktober 1793 foreskreven Hr. Jacobsen.

Han fik det samme for Tur som Retur, var ikke pligtig at lade Baad opholde sig ved Strandbys Side efter de Rejsende, som ej straks var tilstede, men derimod kun forbunden efter Signal at oversende Baad for at hidføre Rejsende, som ville hertil.

Alt saadant Paalæg rammer Nordby Sogn (NB. imod Betaling efter den nye foreslagne Takst) som en retfærdig Løn for dets mange utidige Indvendinger mod en bedre og regelmæssigere ordnet Færgefart mellem Øen og Strandby, men at den Rejsende vil forbande dette nye Færgesystem samt ofte fore Klage baade over Færgeriet og mig, i hvor tro jeg end arbejdede til at forekomme slig Klage, dette forudser jeg alt for tydeligt.

Imidlertid vil jeg bestræbe at berede mig til ogsaa at møde denne Skæbne, da jeg ikke ved mere at skrive eller foreslaa for at kunne undgaa den.

Af de Baade, som hidtil brugtes til Færgeriet og dertil anses bekvemme, føre:

a)  Den store Baad 40 Mand eller 30 Td. Korn eller 8 Fæhøveder, andre Ting i Forhold derefter.

b)  Den mindre Baad 16 Mand (NB. i godt Vejr, ellers mindre) eller 10 Td. Korn.

De andre og større Baade, som Øboerne her har til Fiskeri, men tjener ej til Færgeriet, fordi de stikker for dybt, kan fore ½ Gang saa meget til. De er dog almindelig aabne og uden angiven Lastedrægtighed."