HJEM

                                         

Links og litteraturliste
Indholdsfortegnelse
Fanøs historie
Fakta om Fanø
Lokalhistorisk forening
Tema
Fanø i sejlskibstiden

Færgeriet gennem tiderne (4)top   
Nedenstående er bogmærker, tallet i parentes angiver side nummeret
 Fiskerbåde som færger(1) Første forsøg på privilegeret færgeri (1699).(1)
Jes Nielsen Kromann søger bevilling i 1789 (2) Kromand Niels Jacobsen opfordres til at begynde ordnet færgefart (2)
Niels Jacobsen får bevilling 1793 (2) Jacobsen ønsker at blive løst fra færgeriet (2)
Færgeriet udbydes i licitation 1810 (3) Beboerne færger på omgang rejsende (3)
Hans J. Jessen opfordres til at overtage færgeriet (4) Forslag til færgetaksten mellem Fanø og Strandby marts 1812 (4)
Betænkning (5) Forslag til Hans Jessen omkring anordning og takst (5)
Hans Jessen svar på oplægget (6) Niels Jacobsen bliver igen færgemand (1813) (6)
Hans Jessen får bevilling til færgeriet (1816) (7) Overfartsforhold (7)
Trussel mod monopolet (7) Færgeriet under statskontrol (7)
Kolvig overtager færgefarten (7) Isbåde (7)
Kolvig ønsker takstforhøjelser (8) Problemer med at komme til og fra færgen (8)
Købmand Johnsen overtager færgeriet (8) Hans Svarrer overtager færgeriet i 1875 (9)
Tanker om indførelse af dampbåde (9) Anløbsstedet flyttes til den nye Esbjerg Havn (10)
Skiftende ejere (11) Postvæsenet overtager færgeriet i 1918 (12)
Færgeførere (13) Turist- og bilstrømmen vokser (14)
Sabotage (14) Planer om en Fanøbro (15)
En klagesang (16) Færgeriet i 1964 (17)
Klager over færgetaksterne 1967 (18) DSB overtager Fanø-Færgeriet (18)
Færgegodsmærkerne (18) DSB-rederiet omdannet til Scandlines i 1997 (19)
Fanø's livlinie (19) 88 daglige afgange (19)
Stadigvæk sømand (19) Foreningen Fanøfærgeriet (19)
Kilder (19) Historisk oversigt (20)

 

Hans J. Jessen opfordres til at overtage færgeriet

Vinteren igennem går færgeriet på omgang mellem Oddens beboere, men de taber snart lysten til at forsætte og ønsker en anden ordning, Birkedommer Nørup kontakter sognefogeden Laurids Kallesen og beder ham om at få et nyt forslag på bordet sammen med de "12 mænd". De har møde den 5. februar 1812 og bliver enige om at bede skibsfører Hans. J. Jessen overtage færgeriet. Hans Jessen var en rig mand, der i krigsårene havde tjent en formue ved at sejle med kontrabande. Han stiller følgende forslag til birkedommeren:

"Sognefogden Laurids Kallesen og hans "12 Mænd" var 5. Februar d. A. forsamlet for at bringe Færgeriet her mellem Øen og Fastlandet til det, som det burde være, nemlig et ordentligt og regelmæssigt Færgeri, hvilket er meget nødvendigt for Øens egne saavelsom for fremmede Rejsende, men samme kan ikke ske, uden at Øens samtlige Indvaanere maa gøre - ligesom andre Steder - en Opofrelse paa deres Færgefrihed, da ingen kan leve deraf, naar enhver eller enkelt Mand beholder Tilladelse at holde Baade og Folk for at færge. For i deres Tanker at naa Hensigten af ovenmeldte Samling, lod de mig kalde.

Jeg resolverede til at antage og besørge Færgeriet, naar samme kan overdrages mig saaledes som følger:

1.  Maa hele Færgeriet, Sommer og Vinter, mellem Øen og Fastlandet, nemlig til og fra Strandby, overlades til mig alene, dog beholder enhver Indvaaner her i Sognet Frihed - men selv personlig med sin egen Baad - at overføre sit eget Gods, men ikke ved nogen anden lejet Mand, ejheller maa han fare noget for Fremmede.

2.  Naar begge Sognes Breve eller Post henlægges til Færgeriet, nemlig saavidt Transporten over Vandet angaar. Fra Ribe til Strandby, mener jeg, Brevtransporten kunde ordnes og bestrides som andre Biposter for kongelig Regning.

3.  Naar jeg med Færgeriet kan erholde Frihed til Værtshusholdelse.

4.  Naar de fornødne Færgefolk kan vorde forskaanet for Hans Majestæts Tjeneste.

5.  Naar efterstaaende Færgetakst bliver mig bevilget og deri følgende Betingelser:

                                     

a.  Naar nogen lejer den store Færge, da maa samme ikke være længere end en Time i Strandby, og her ligesaa længe.

b.  Med stormende Vejr, naar den mindre Færge ikke uden største Fare kan gaa, og formedelst Stormen en Mand mere med samme behøves, da dobbelt Færgetakst.

c.  Skulde Flaget hejses i Strandby mellem den herefter faste bestemte Færgetid, og da betales den bestemte Takst, som for en Baad er fastsat. Det samme gælder ogsaa, om nogen vil gaa herfra i Mellemtiden.

d.  Naar der er Is i Farvandet, og Isbaaden skal bruges, og det ikke er Postdag, samt herfra ingen Fragt gives, og Flaget ikke er bleven hejst i Strandby; da sker ingen Overfart.

e.       Ildebrændsels Overførelse sker saaledes, at ikke det øvrige Færgeri derved hindres. Det samme gælder og, om nogen vil leje Baadene til fuld Brug.

Det antages billigt, at hvad ildebrændsel, som her til Landet overføres, maa Ejeren have frit Valg, om han efter foranførte vil betjene sig af Færgefartøjerne, saavidt disse fra den ordinære Fart kan undværes, eller han selv ved andre Baade vil lade sit Brændsel hidføre, men Personer og Gods maa slige ej modtage uden aparte at betale Færgetaksten til mig.

f.   Færgestedets Grænser bestemmes til en halv Mil paa hver Side af Strandby..

g.       Færgepengene af enhver Rejsende saavel som af alt andet, der over- færges, betales her paa Færgekontoret før Baaden afgaar herfra, og naar samme hertil ankommer.

6.  Derimod forbinder jeg mig til at anskaffe og holde til Færgeriets Brug:

 

1 stor Færge,

1   mindre Sejlbaad,

1   Robaad, som skal bruges, naar Isen er i Vandet.

 

7.  Forbinder jeg mig til Færgeriet at holde Om Sommeren (ikke angivet) Mand og om Vinteren (ikke angivet).

8.  Skal der om Sommeren, og saalænge der ingen Is er i Vandet, afgaa en Færgebaad hver Dag til Strandby, en og en halv Time før Højvande eller efter Vinden og Strømmens Beskaffenhed, og ligeledes afgaar den en Time før Lavvande eller som Vinden og Strømmen udfordrer det.

Baaden bør da opholde sig ½ Time ved Strandby, før den gaar tilbage. Dette gælder om Dagen, om Natten færges ikke.

Fanø, den 28. Marts 1812. H. J. Jessen.

Forslag til Færgetaksten mellem Fanø og Strandby marts 1812.   

 

Sommer

Vinter

Rdl. 

Sk.

Rdl. 

Sk.

For en stor Baad

3

48

4

48 

en lille Baad

1

48

2

00

enhver Person deri

 

36

 

48

en Tønde Rug eller andet Korn

 

16

 

22

en Okse eller Hestehud

 

32

 

40

en Degger mindre Skind

 

8

 

10

en Side Flæsk

 

16

 

20

en Kiste, Kasse, Pakke, Kuffert og Sæk af 100 Punds Vægt

 

16

 

22

andet Gods, som ikke her er bemærket, i Forhold dertil

 

36

 

45

en Hest 

1

48

2

00

en Ko eller Stud

 

72

 

90

en Kvie

 

36

 

44

et Svin, en Kalv eller et Føl 

 

16

 

20

en Gris, et Faar eller Lam

1

00

1

24

et Læs Hø, Halm af sædvanlig Størrelse 

 

60

 

75

et Læs Lyng af sædvanlig Størrelse

 

36

 

45

et Læs Klyne eller Torv af sædvanlig Størrelse

2

24

3

00

en Chase eller Kariol eller Postvogn

1

48

1

84

en Bonde, eller Fjællevogn

 

4

 

4

et enkelt Brev

 

4

 

4

 et Brev med Indlæg -

 

6

 

6

 

Naar Isbaaden skal bruges, da betales om Vinteren for én til fire Personer 6 Rdl. Naar flere end fire Personer overfærges, da for hver Person 1 Rdl. 48 Sk.

Men naar stor Farlighed med Isbaaden gives, da betales efter Omstændighederne.

Naar Isbaaden bruges, da betales af enhver Ting det halve mere, som ovenmeldte Takst bestemmer."

 

Tilbage Fremad