HJEM

                                         

Links og litteraturliste
Indholdsfortegnelse
Fanøs historie
Fakta om Fanø
Lokalhistorisk forening
Tema
Fanø i sejlskibstiden

Færgeriet gennem tiderne (5)top   
Nedenstående er bogmærker, tallet i parentes angiver side nummeret
 Fiskerbåde som færger(1) Første forsøg på privilegeret færgeri (1699).(1)
Jes Nielsen Kromann søger bevilling i 1789 (2) Kromand Niels Jacobsen opfordres til at begynde ordnet færgefart (2)
Niels Jacobsen får bevilling 1793 (2) Jacobsen ønsker at blive løst fra færgeriet (2)
Færgeriet udbydes i licitation 1810 (3) Beboerne færger på omgang rejsende (3)
Hans J. Jessen opfordres til at overtage færgeriet (4) Forslag til færgetaksten mellem Fanø og Strandby marts 1812 (4)
Betænkning (5) Forslag til Hans Jessen omkring anordning og takst (5)
Hans Jessen svar på oplægget (6) Niels Jacobsen bliver igen færgemand (1813) (6)
Hans Jessen får bevilling til færgeriet (1816) (7) Overfartsforhold (7)
Trussel mod monopolet (7) Færgeriet under statskontrol (7)
Kolvig overtager færgefarten (7) Isbåde (7)
Kolvig ønsker takstforhøjelser (8) Problemer med at komme til og fra færgen (8)
Købmand Johnsen overtager færgeriet (8) Hans Svarrer overtager færgeriet i 1875 (9)
Tanker om indførelse af dampbåde (9) Anløbsstedet flyttes til den nye Esbjerg Havn (10)
Skiftende ejere (11) Postvæsenet overtager færgeriet i 1918 (12)
Færgeførere (13) Turist- og bilstrømmen vokser (14)
Sabotage (14) Planer om en Fanøbro (15)
En klagesang (16) Færgeriet i 1964 (17)
Klager over færgetaksterne 1967 (18) DSB overtager Fanø-Færgeriet (18)
Færgegodsmærkerne (18) DSB-rederiet omdannet til Scandlines i 1997 (19)
Fanø's livlinie (19) 88 daglige afgange (19)
Stadigvæk sømand (19) Foreningen Fanøfærgeriet (19)
Kilder (19) Historisk oversigt (20)

 Den stakkels birkedommer må endnu engang sende skrivelsen videre til stiftet med denne betænkning: 

Betænkning.

Denne Færgetransport efter Omgang lader sig umulig lokalisere. Sognet bestaar af 300 Beboere (Familier), alle er de Skippere eller Fiskere og maatte have lige Kald til at deltage i denne Transport, men mangen har omtrent ½ Mil fra Færgestedet og har tillige deres Landbrug at passe. Kun saare faa Baade eller Fartøjer gives i hele Sognet, som er skikket til Færgefart, og af det hele Antal Beboere er og kun faa, der er kendt med denne Fart, vide det rette Anlægssteder ved hin Side eller at behandle disse tildels fladbundede Baade, naar Storm og den idelig gaaende Strom af Ebbe og Flod forener sig.

I andet Fald rager den Rejsende let paa Grund eller bortdriver og forliser. I dette Tilfælde har Sognet Ret, at Færgefart efter Omgang ikke lader sig organisere.

Derimod maatte Sognet eller Sognefogden som dets Repræsentant holde en af de kgl. Baade og dertil fornødne sagkyndige Folk, der paa Sognets Vegne stedse skulde være rede at bestride indbemeldte Fart, hvorfor Sognefogden maatte staa til Ansvar og saadant offentlig bekendtgøre til enhver Vedkommendes Efterretning.

Saaledes er og Meningen af min underdanige Indstilling f. A. i den Anledning.

Jeg maa imidlertid bemærke, hvad jeg flere Gange har ytret, at det kun er en liden Del af Forlegenheden, som afhjælpes derved, at Baaden beordres til at føre Rejsende herfra til Strandby, naar de ikke tillige forbindes efter Signal (saafremt den forhen foreslagne Børtfart ej kan finde Sted) at hente Rejsende didfra hertil, thi herfra, hvor Baaden hører hjemme, kan man dog altid i Nødsfald - og sejlbart Vejr - faa en Baad for Penge til Strandby; men dér, hvor ingen Baade er, og ingen kan være, fordi ingen Havn eller sikker Ankerplads, dér er det just den Rejsende staar forlegen og stundom vender tilbage med uforrettet Sag af Mangel paa Færgebefordring. At Transporten er kostbar mod før, bør den Rejsende som andre finde sig i. Dette fører Tiderne med sig; men at han ikke engang er sikker paa for Penge at kunne blive befordret, dette kan han med Føje paaanke. Selv Kongens Tjeneste udsættes for at lide derunder.

Angaaende den Mulkt, der burde paalægges, naar ej promte Befordring - i sejlbart Vejr - gives herfra til Strandby, indstilles: om denne ikke kunde bestemmes i det mindste til dobbelt efter Taksten, som den Rejsende skulde betale og desuden til den Rejsende, hvad denne maatte betale en ande Baad mere, end Taksten for at overføres. Dog maatte han almindelig forlange Baaden 1 Time før Afrejsen. Mulkten maatte præsteres af Sognefogden imod Regres til den eller de forsømmelige og - haaber jeg - tilflydes Sognets Fattigkasse."

Birkedommeren fraråder altså på det kraftigste at give beboerne en rettighed til speciel færgefart ved siden af den privilegerede.

Birkedommeren bliver senere spurgt om sin mening om tilrådeligheden af at give Jessen bevilling på værtshushold, hvad han jo bl.a. betinger sig for at overtage færgeriet. Herom indberetter Birkedommeren den 17. juli s. A.:

"Ifølge den kgl. Generalpostdirektions Skrivelse af 7. dennes og Stiftets Ordre af 13. d. M. insinueres anlagt rigtig Genpart af Hr. Jacobsens Bevilling paa Værtshushold. Andre Bevillinger ved jeg ikke eksisterer her til Hinder i, at Kaptajn H. J. Jessen (qua Færgemand) meddeles Bevilling paa Værtshushold, thi den er udelukkende. (NB. for Nordby Sogns Vedkommende).

Jeg bør i den Anledning bemærke:

a)  at 1782, da denne Bevilling gaves, var ét Værtshus fuldkommen nok, thi af Sognets (omtrent) 300 Familier var da de fleste af Mandfolkene dels om Sommeren og dels flere Aar borte i Farten, og Fremmede af Betydenhed kom og opholdt sig nok sjælden her.

For nærværende Krig bragte enhver her boende Søfarende gerne med sig hjem hans Husfornødenhed af Drikkevarer for Vinteren. Dette gjorde unægteligt Værtshusholdet her mindre betydeligt end nu, da Krigen holder Sognets Mandskab for det meste hjemme og desuden har foranlediget en betydelig norsk Fart efter Kornvarer, i hvilken Anledning mange Fremmede indfinder og opholder sig her, der før ikke fandt Sted og atter gør, at mere end et Værtshus her i Sognet er fornødent.

Overalt er det i mine Tanker rigtigere at avtorisere de efter lokale Om, stændigheder fornødne Værtshuse end at udsættes for, at ulovlig Udskænkning eller Udsalg af Drikkevarer finder Sted af Mangel paa disse.

b)  Det antages som afgjort, at den, der skal være Færgemand her m. v., som Jessen har foreslaaet, maa og have Ret til Værtshushold særdeles for Rejsende, der rimeligvis vil begynde og ende hos ham, naar de kommer til og gaar fra Landet. Det er da sandsynligt, at han maa skænke for saadanne, hvilket ikke kan ske uden at synde mod Lovene eller være forsynet med Bevilling til Værtshushold."

 

Birkedommeren anbefaler altså, at der gives Jessen værtshusholderbevilling, når han vil overtage og drive færgeriet. Efter nogen korrespondance frem og tilbage mellem Jessen og de pågældende autoriteter, kan der endelig forelægges Jessen følgende til godkendelse:

Forslag til Hans Jessen omkring anordning og takst

"Anordning og Takst for Færgefarten mellem Fanø og Strandby under Ribe Amt.

Frederik den 6te o. s. v. Paa Generalpostdirektionens allerunderdanigste Forestilling bifaldes allernaadigst nedenstaaende Anordning og Takst for Færgefarten mellem Fanø og Strandby, hvorved saaledes bydes og befales:

§ l.

Den priviligerede Færgemand skal til denne Færgefarts Bestridelse i god og forsvarlig Stand holde følgende Fartøjer:

En stor Baad, som bør kunne rumme 40 Mand eller 30 Td. Korn eller 8 Kvæghøveder eller andre Ting i Forhold dertil. En mindre Baad, som kan indtage 12 Mand eller 10 Td. Korn og andre Ting i Forhold, begge forsynede med Sejl. En Robaad, fornemmelig til Brug, naar der er Is i Farvandet.

Alle disse Fartøjer skulle have Skum, eller Skovlbord og forsynes med gode og bekvemme Sæder for Rejsende. Selv skal Færgemanden og holde de til disse Fartøjers Besætning fornødne Mandskab.

Da Færgefartøjerne ligger ved Fanø, skal Færgemanden for at forebygge de til Strandby paa Fastlandet ankommende Rejsendes Ophold indrette og vedligeholde paa dette Sted saadanne hensigtsmæssige Signaler, som Øvrigheden nu eller i Fremtiden maatte bestemme, og ved hvilken de Rejsende kunne tilkendegive Baaden at attraas Overførsel og med hvilket Slags Fartøj.

§ 2.

Færgemanden skal hvert Foraar paa egen Bekostning foranstalte, at der ved 2de dertil af Retten udmeldte, uvildige og kyndige Mænd vorder afholdt Synsforretning saavel over Fartøjernes Tilstand i Særdeleshed som over Færgestedets Forfatning i Almindelighed. Denne Synsforretning tilstilles Amtet for med sammes Betænkning over Maaden, hvorpaa de forefundne Mangler kunne afhjælpes, at indsendes til Generalpostdirektionen. Forsømmer Færgemanden denne Pligt, bør Øvrigheden foranstalte det paa hans Bekostning.

§ 3.

Overfarten bør ske uden Ophold og til enhver Tid, naar det for, langes, for den paagældende Færgetakst. Rejsende skulle nyde fortrinlig Overførsel for Gods og Kreaturer. De Rejsende, som er forsynet med offentligt Pas paa Fribefordring og foreviser dette for Færgemanden eller hans Folk samt Stiftets og Amtets Embedsmænd skulle for sig og medhavende Rejsetøj snarest muligt nyde Overførsel uden Betaling, ligesom og Gods og Breve, der forsendes for det offentlige, befordres frit.

§ 4.

Saalænge Farvandet er aabent, skal der hver Dag til den Tid, Øvrigheden nærmere bestemmer, afgaa et Fartøj til Strandby og efter en halv Times Ophold vende tilbage til Fanø med de Rejsende eller det Gods, som fra Strandby ønsker sig eller forlanges overført. l sidst nævnte Hensigt bør og ethvert Fartøj, som udenfor denne Børt afgaar til Strandby, opholde sig sammesteds ½ Time. Rejsende eller andre, som maatte befragte et Færgefartøj til Strandby og tilbage, maa ej opholde samme paa dette Sted længere end i en Time.

§ 5.  

Færgemanden paa Fanø skal være eneberettiget til at befordre Rejsende med deres Tøj, Heste og Vogne, alle Slags Kreaturer samt Gods og Varer saavelsom Breve mellem Nordby Sogn og Fastlandet i en Strækning af en Mil paa begge Sider af Strandby, dog skal det være enhver til, ladt med sine egne Baade og Folk at befordre sig selv, sin Familie og sit Gods og til med hvilken som helst Baad at overføre det Brændsel, som han selv behøver.

§ 6. Den, som forser sig, bøder derfor ….

§ 7. Færgemanden skal være høflig mod de Rejsende og tilholde sine Folk at vise samme Forhold.

Han skal derhos være ansvarlig for den Skade, Rejsende eller andre maatte tilføjes ved unødvendigt Ophold eller paa anden Maade formedelst hans eller hans Folks Forsømmelse.

§ 8. For Overførsel imellem Nordby Sogn og Strandby maa Færgemanden indtil et Aar efter Krigens Ophør oppebære følgende Betaling, som det tillades ham at hæve ved Fartøjets Afgang fra Fanø.

(Her følger en vidtløftig Fortegnelse over Taksterne).

Den Rejsende er ej pligtig at erlægge Drikkepenge til Færgefolkene, med mindre deres Tjeneste benyttes til at befordre hans Tøj til eller fra Landingsstedet.

Ifølge særdeles kongelig Befaling udfærdiget under Generalpostdirektionens Underskrift og Segl i Kjøbenhavn 24. Oktober 1812. "

 

Tilbage Fremad