Hans Jessen's svar på oplægget

Hans Jessen synes hverken om reglementet eller taksterne og mener derfor ikke på dette grundlag, at kunne overtage færgeriet, hvilket kan den 15. december meddeler postdirektionen i følgende skrivelse:

"Til Gensvar paa den mig tilstillede Anordning og Takst for Færgefarten mellem Fanø og Strandby samt medfulgte Genpart af Kollegie Skrivelsen meldes:

Samme afviger alt for meget fra det Forslag, jeg har indgivet, og Tidernes  store Forandring imidlertid. Af den grænseløse og uindskrænkede Frihed, som § 5 udtrykkelig bestemmer, vilde følge, at de, som kan og holder Baade, er i Familie med en stor Del af Sognets Beboere, ja endog paa Fastlandet, og den øvrige Del for det meste vilde henregne sig til den nødlidende Klasse. Og hvor meget fremmed Gods kunde ikke overføres med disse mange  Færgemænd? det vilde være umuligt for mig at forhindre, og om samme kunde ske, saa dog ved en vidtløftig Rettergang.

Sønderho Sogn kan i mine Tanker benytte sig af samme Frihed, og altsaa bliver der ikke mere til mig, som de faa Fremmede og dem, som skulle befordres frit.

Det vil umuligt kunne betale Interessen af en 5 á 6000 Rdl.s Anlæg i Baade og anden Bekostning og holde Folk dertil langt mindre føde en Familie.

Naar stormende Vejr indfalder og Liv og Baade stod i Fare, da vilde ingen færge, men enhver befale, og da vilde det hedde, jeg skulde færge.

Da Færgeriet saaledes i det hele er - ikke saa indbringende, at nogen derved kan bestaa, og uden det vil Færgeriet altid blive uordentligt og slet, maa Værtshusholdelse lægges dertil, men som Færgeriet for enhver er uindskrænket, saa finder jeg Værtshusholds Bevilling saa indskrænket, at den ikke kan indbringe noget, som kan tages i Betragtning til Fortjeneste, men medbringer mange Ubehageligheder, da jeg mener, at Hr. Købmand og Værtshusholder Jacobsen ligesaa lidet burde skænke for fremmede som jeg for Indvaanerne, men naar enhver havde lige Ret, ville de Ulejligheder jævnes, og Indvaanerne kunde maaske faa bedre Varer og bedre Køb.

Det indses af anførte Grunde, at det er mig umuligt at antage Færgeriet efter det mig tilstillede, efterdi jeg forudser mange Fortrædeligheder og Klager, der vilde opstaa saavel i Anledning af Færgeriet som Værtshusholdet.

Men naar efterstaaende tillagte bliver mig bevilget og tilstaaet, saa antager jeg Færgeriet.

1.  Naar det i § 5, nemlig at det er enhver tilladt at holde Baade og Folk dertil at fordre sig selv, sin Familie og eget Gods, kan udslettes, og i Stedet derfor anføres saaledes: dog beholder enhver Indvaaner her i Sognet Frihed ene selv personlig med sin egen Baad at overføre sit eget Gods, men ikke med nogen laant eller i hans Brød staaende Person.

2.  Naar det tillades mig at holde Værtshus for alle og enhver, som vil søge mit Hus, af Indvaanere saavel som Fremmede.

3.  Naar de fornødne Færgefolk kunne være befriet for Hans Kgl. Majestæts Tjeneste.

4.  Naar det ubestemte Signal kan en Gang for alle blive bestemt og indskrænket til en Stang og i det højeste to Flage, og at den, som gjorde utidig Brug deraf maatte betale en af Øvrigheden bestemt og passende Bøde.

5.  At Børten kunde bestemmes til 2 Gange om Dagen, en til Høj, og en til Lavvande NB. i Sommermaanederne. I Vintermaanederne (naar der er Is i Farvandet) kan den kun gaa een Gang daglig til den Tid om Formiddagen, som Ebbe eller Flod tillader, og naar der er Is i Vandet, kan ingen Baadfart finde Sted. Endvidere at det blev bestemt, paa hvad Maade og for hvis Regning Brevene, som Færgemanden nu er tilladt at overføre mellem Øen og Strandby, skal befordres mellem Strandby og Ribe, thi før kan denne Del af Bevillingen ikke komme Færgemanden til nogen egentlig Fordel eller Indtægt.

Endelig, naar endog alt dette bevilges mig, tror jeg dog kun at kunne have sparsomt Brød for min Meje, saa at jeg af Færgeriet ej kunde taale at svare nogen aarlig Afgift ejheller af Værtshusholdet videre, end hvad der maatte eragtes, jeg rimelig kunde deltage i den Afgift, Hr. Jacobsen svarer aarligt af Værtshusholdet, i Fald det anses, at han lider ved det, at en anden faar Privilegium.

Fanø, den 15. December 1812.                        Hans J.Jessen."

Underdanigst Erklæring

paa mig tilsendt og her medfølgende Hans J. Jessens Indstilling af 15. ds. angaaende Færgeriet mellem Fanø og Strandby.

En fastsat Færge mellem Fanø og Strandby er vel i flere Henseender en Behagelighed, men at bemeldte Hans J. Jessen efter indlagte ikke vil eller kan overtage denne efter den dertil forfærdigede Anordning har sin Rimelighed. De Vilkaar, hvorefter han tilbyder at antage sig Færgeriet, anser jeg efter Omstændighederne ikke ugrundet, saaledes anbefales indlagte til Deres Veldædigheds gunstige indsigtsfulde Overvejelse af

Deres underdanigste Tjener

L. Kallesen, Sognefoged.

Niels Jacobsen bliver igen færgemand (1813)

Der er nu atter brevveksling mellem stiftamtmanden og birkedommer Nørup og efter stiftamtmandes mening er det bedste, at gøre, at forhandle færgeriet med Niels Jacobsen igen.

Niels Jacobsen stiller dog som betingelse for overtagelse af færgeriet, at han får privilegium til udvidet værtshushold, idet han indtil nu kun har kunnet beværte byens borgere. Rentekammeret giver ham tilladelse, mod en betaling på 10 Rdl. årligt. Herudover er der en årlig afgift på 4 Rdl. Til Det danske Befordringsvæsen. Jacobsen kan desuden udtage 3 til 4 mand af sømandsskabet til færgefarten, men kun hvis de kan undværes i Fanø's forsvar, - det var krigstider.

Jessen bliver løst fra sit tilbud, og Jacobsen bliver på ny færgemand efter anordning af 24. oktober, og efter at der i to et halvt år ikke har været noget ordnet færgeri. Jacobsen indløser de til ham indløste privilegier og indrykker i oktober 1813 følgende i "Riber Avis":

"At Færgefarten mellem Fanø og Strandby nu er ordnet efter Anordning af 24. Oktober f. A. samt befalede Stang og Signaler dersteds anbragt.

At jeg efter kgl. Privilegium nu har overtaget bemeldte Færgeri, og de dertil bestemte Fartøjer ved lovligt Syn kendt forsvarlige.

At ingen, som ikke er personlig kendt eller forsynet med Pas, kan vente sig overført.

At hver Dag - naar ikke Storm eller Is forhindrer det - til hver Flodtid (der antages for den samme, som den tyske Kalender bestemmer for Altona) herfra afgaar den befalede Børtbaad til Strandby og dér en halv Time opholder sig for at didbringe og hidføre Rejsende og Gods.

At min Færgerettighed strækker sig til 1 Mil paa begge Sider af Strandby, og at ingen paa denne Distance under anordnet Straf maa medføre Rejsende og Gods, som ikke tilhører ham selv eller er Brændsel til Øens Forbrug.

At de anordnede takstmæssige Færgepenge skal betales paa mit Kontor af enhver, som ankommer til eller rejser fra Landet og ikke til Færgefolkene, andet end hvad Nogen vil give dem i Drikkepenge. Ligesom og den Rejsende, om han er misfornøjet med noget Forhold, anmodes om at henvende sig til mig, da jeg ikke skal mangle at tilholde dem at opfylde deres Pligter.

Fanø, den 1. Oktober 1813.

Niels Jacobsen,

Kgl. privilegeret Færgemand."