HJEM

                                         

Links og litteraturliste
Indholdsfortegnelse
Fanøs historie
Fakta om Fanø
Lokalhistorisk forening
Tema
Fanø i sejlskibstiden

Færgeriet gennem tiderne (9)top   
Nedenstående er bogmærker, tallet i parentes angiver side nummeret
 Fiskerbåde som færger(1) Første forsøg på privilegeret færgeri (1699).(1)
Jes Nielsen Kromann søger bevilling i 1789 (2) Kromand Niels Jacobsen opfordres til at begynde ordnet færgefart (2)
Niels Jacobsen får bevilling 1793 (2) Jacobsen ønsker at blive løst fra færgeriet (2)
Færgeriet udbydes i licitation 1810 (3) Beboerne færger på omgang rejsende (3)
Hans J. Jessen opfordres til at overtage færgeriet (4) Forslag til færgetaksten mellem Fanø og Strandby marts 1812 (4)
Betænkning (5) Forslag til Hans Jessen omkring anordning og takst (5)
Hans Jessen svar på oplægget (6) Niels Jacobsen bliver igen færgemand (1813) (6)
Hans Jessen får bevilling til færgeriet (1816) (7) Overfartsforhold (7)
Trussel mod monopolet (7) Færgeriet under statskontrol (7)
Kolvig overtager færgefarten (7) Isbåde (7)
Kolvig ønsker takstforhøjelser (8) Problemer med at komme til og fra færgen (8)
Købmand Johnsen overtager færgeriet (8) Hans Svarrer overtager færgeriet i 1875 (9)
Tanker om indførelse af dampbåde (9) Anløbsstedet flyttes til den nye Esbjerg Havn (10)
Skiftende ejere (11) Postvæsenet overtager færgeriet i 1918 (12)
Færgeførere (13) Turist- og bilstrømmen vokser (14)
Sabotage (14) Planer om en Fanøbro (15)
En klagesang (16) Færgeriet i 1964 (17)
Klager over færgetaksterne 1967 (18) DSB overtager Fanø-Færgeriet (18)
Færgegodsmærkerne (18) DSB-rederiet omdannet til Scandlines i 1997 (19)
Fanø's livlinie (19) 88 daglige afgange (19)
Stadigvæk sømand (19) Foreningen Fanøfærgeriet (19)
Kilder (19) Historisk oversigt (20)
 

Hans Svarrer overtager færgeriet i 1875

Chr. Johnsen H. Svarrer Johnsen solgte i 1872 færgeriet og Færgegåden til sin nevø Christian Johnsen (søn af konsul Simon Johnsen, ejer af Fanø Krogård). Prisen 30.000 Rdl. Chr. Johnsen solgte dog hurtigt færgeriet videre til skibsfører Hans Svarrer i 1875, for en pris af 70.000 kr. dermed en fortjeneste på 10.000 kr. Chr. Johnsen blev i stedet boghandler i Nordby.
Chr. Johnsen, død 23. august 1878. H. Svarrer, død 23. februar, 1899, 60 år.  

 

Tanker om indførelse af dampbåde

I 1865 begyndte så småt tanken om at anskaffe en dampbåd til færgefarten, bl.a. trafikken var øget med oprettelsen af en badeanstalt i Nordby. Besejlingsforholdene var dog ikke til det og landingsstederne egnede sig heller ikke til at et dampskib kunne lægge til. Doktor Lorch havde længe arbejdet ihærdigt for indførelse af en dampfærge, men måtte bl.a. af økonomiske grunde skrinlægge planerne. Men med anlæggelsen af Esbjerg Havn kom der i 1872 atter gang i planerne. Manden der på det tidspunkt bragte emnet på bane igen var den danske konsul og skibsmægler Chr. Nielsen, Lordmayor i Hartlepool, søn af skibsfører H.H. Nielsen i Nordby.

Skibslæge J.H. Lorch Lordmayor Chr. Nielsen
Skibslæge  J.H. Lorck (1810-1895). Lordmayor Chr. Nielsen, Hartlepool, død 24. december 1896, 72 år.

Under et besøg på sin føde ø indkaldte han den 18. maj 1872 til møde på Krogården (Fanø og Esbjerg Skibsfartstidende 22. maj 1872). Emnet var anskaffelse af en færgedamper og der var mødt ca. 50 mennesker. Der blev fra alle sider givet tilslutning til Nielsens tanker og man konstituerede sig "som et Dampfærgeselskab", og de forsamlede tegnede sig for 100 aktier á 25 Rdl. Nielsen lovede at skaffe det manglende beløb, - lille eller stort -, for at planen kunne gennemføres. Til at arbejde videre med sagen nedsattes et udvalg bestående af skibsførerne H.M. Clausen, S. Brink Hansen og A.S. Ankersen, overlærer N.A. Lauridsen og konsul J.K. Bork.

På samme møde vedtog man at arbejde for, at færgeforbindelsen blev flyttet fra Strandby til Esbjerg samt at forsøge at få hævet monopolet på færgeriet ved en henvendelse til Ridsdagen. Og udtalte, at

"Forsamlingen anerkendte forøvrigt, at Indehaveren af Monopolet bestyrer Færgevæsenet paa en tilfredsstillende Maade - tilfredsstillende, saavidt den nu brugelige Færgemaade tilsteder, og det var derfor ogsaa Forsamlingens Mening, at Færgemanden ikke burde udsættes for at lide pekuniært Tab."

Dette var det første alvorlige forsøg på at få monopolet hævet, hvilket dog ikke lykkedes.

I den følgende tid blev der tegnet flere aktier, men ideen kunne dog ikke komme i gang uden at monopolet blev ophævet, og da det ikke lykkedes, faldt foretagendet væk.

 

Tilbage Fremad