HJEM

                                         

Links og litteraturliste
Indholdsfortegnelse
Fanøs historie
Fakta om Fanø
Lokalhistorisk forening
Tema
Fanø i sejlskibstiden

Færgeriet gennem tiderne (11)top   
Nedenstående er bogmærker, tallet i parentes angiver side nummeret
 Fiskerbåde som færger(1) Første forsøg på privilegeret færgeri (1699).(1)
Jes Nielsen Kromann søger bevilling i 1789 (2) Kromand Niels Jacobsen opfordres til at begynde ordnet færgefart (2)
Niels Jacobsen får bevilling 1793 (2) Jacobsen ønsker at blive løst fra færgeriet (2)
Færgeriet udbydes i licitation 1810 (3) Beboerne færger på omgang rejsende (3)
Hans J. Jessen opfordres til at overtage færgeriet (4) Forslag til færgetaksten mellem Fanø og Strandby marts 1812 (4)
Betænkning (5) Forslag til Hans Jessen omkring anordning og takst (5)
Hans Jessen svar på oplægget (6) Niels Jacobsen bliver igen færgemand (1813) (6)
Hans Jessen får bevilling til færgeriet (1816) (7) Overfartsforhold (7)
Trussel mod monopolet (7) Færgeriet under statskontrol (7)
Kolvig overtager færgefarten (7) Isbåde (7)
Kolvig ønsker takstforhøjelser (8) Problemer med at komme til og fra færgen (8)
Købmand Johnsen overtager færgeriet (8) Hans Svarrer overtager færgeriet i 1875 (9)
Tanker om indførelse af dampbåde (9) Anløbsstedet flyttes til den nye Esbjerg Havn (10)
Skiftende ejere (11) Postvæsenet overtager færgeriet i 1918 (12)
Færgeførere (13) Turist- og bilstrømmen vokser (14)
Sabotage (14) Planer om en Fanøbro (15)
En klagesang (16) Færgeriet i 1964 (17)
Klager over færgetaksterne 1967 (18) DSB overtager Fanø-Færgeriet (18)
Færgegodsmærkerne (18) DSB-rederiet omdannet til Scandlines i 1997 (19)
Fanø's livlinie (19) 88 daglige afgange (19)
Stadigvæk sømand (19) Foreningen Fanøfærgeriet (19)
Kilder (19) Historisk oversigt (20)
 

Skiftende ejere                       

Færegedamperen "Esbjerg" 1891 Denne lille damper var alene om overfarten til 1890, hvor Svarrer solgte færgeriet med Færgegården til et konsortium bestående af møller H.C. Hansen, Spangsberg Mølle, Skibsbygmester Th. Dahl og proprietær Breinholdt for en købesum af 102.500 kr. til overtagelse 1. april 1891. Dette konsortium anskaffede en damper mere, en 2 ½ halvt år gammel damper, der havde sejlet mellem Berlin og Hamborg. Den havde en længde på 80 fod og fik navnet "Esbjerg". Pris 24.000 kr. Man solgte senere damperen "Fanø" til ophugning og anskaffede en ny der fik navnet "Nordby".
Færgedamperen "Esbjerg" 1891
   
færgedamperen 1895 Færgedamperen indtager gods og passagerer ved iskanten i februar 1895. Personerne er købmand P. Brinch (nærmest hunden), hans svoger læge N.H. Anthonisen og hustru.

Omkring midten af 1800-tallet opstod så småt interessen for friluftsliv og badning, og i 1851 oprettedes ved Nordby havn på øens østside en badeanstalt, hvor de to køn dog var sømmelig adskilt og hvor der for yderligere at værne moralen var anbragt markiser helt ned til havoverfladen. Almanakken ”Danmark” bemærker da også anerkendende i 1855, at der er indrettet badeanstalt på Fanø, ”men der hersker trods det, i det store og hele, stor sædelighed på øen”. I 1890 grundlægges Vesterhavsbadet, og nu begynder turiststrømmen for alvor og dermed øget trafik for færgeriet. Efter at "Fanø Nordsøbad" blev anlagt i begyndelsen af 1890'erne, voksede turiststrømmen til Fanø år for år. Der gik da spekulation i færgeriet. I 1896 købtes det af et konsortium bestående af direktør G. Forum, Murmester P.P Stærk, sagfører H. Nonboe, Esbjerg, kaptajn H. Rødgaard og Birkefuldmægtig J.N Svarrer, Nordby, restauratør Wiwel og grosserer Wm. L. Wulff, København for en købesum af 300.000 kr.

I 1901 sælges færgeriet til grosserer Filtenborg, direktør Gulmann og sagfører N. Christensen, Århus. Prisen var ny kommet op på 325.000 kr., og var næppe mere rentabelt.

En ny fiskerihavn blev etableret på vestsiden af Dokhavnen i 1901, og Fanø-færgeriet overtog den forladte fiskerihavn ved dokporten.

Skildpadden 1904 Man havde indsat en helt ny damper i 1904 - en hjuldamper - som mentes at passe til farvandet. Damperen havde et lidt mærkeligt udseende, med et skrog der var rundagtig og med en alt for stor overbygning, der gjorde det vanskelig at styre i blot den mindste sidevind. Det var til tider ikke muligt at få den drejet ind i Fanø Lo, og damperen grundstødte ofte. Af folkevittigheden fik den navnet "Skildpadden" og i en Nordby Revy i 1905 besynges den:
Skildpadden  

 

Jeg kommen er fra Esbjerg

med Damperen den ny.

0, tænk dog, sikket Held,

vi naaede vel vor By!

Vi kravled' hen ad Bunden,

der var jo ingen Vand,

og da vi kom til Slunden,

gik Damperen paa Land!

Kaptajnen skreg og raabte:

"Gaa alle agter hen!"

Men hvad han dermed mente,

forstod vist ikke én;

thi hvor er For og Agter,

naar Damperen er rund?

I himmelhøje Magter -

det var en rædsom Stund!

"Vort Færgeri er dejligt," -

det siger en og hver

af dem, der aldrig rejser,

men bliver, hvor de er."

Til sidst gik denne båd ud af farten, uden sorg for rejsende eller besætning, som havde måttet høre mange drøje ord for sejladsen.

Færgeleje Nordby Esbjergs første fiskeri- og bådehavn, som blev anlagt i 1886. Bygningen for enden af havnen er toldopsyn og Englandskajens Banegård. Begge bygninger blev revet ned i 1967 i forbindelse med opførelsen af den nye DFDS-terminal. Til højre ses Fanøfærgen S/S Esbjerg og til venstre S/S Nordby.
Fanø-færgen S/S Nordby fotograferet af fortograf Kromann i Nordby Havn.

 

Tilbage Fremad