HJEM

                                         

Links og litteraturliste
Indholdsfortegnelse
Fanøs historie
Fakta om Fanø
Lokalhistorisk forening
Tema
Fanø i sejlskibstiden

Færgeriet gennem tiderne (14)top   
Nedenstående er bogmærker, tallet i parentes angiver side nummeret
 Fiskerbåde som færger(1) Første forsøg på privilegeret færgeri (1699).(1)
Jes Nielsen Kromann søger bevilling i 1789 (2) Kromand Niels Jacobsen opfordres til at begynde ordnet færgefart (2)
Niels Jacobsen får bevilling 1793 (2) Jacobsen ønsker at blive løst fra færgeriet (2)
Færgeriet udbydes i licitation 1810 (3) Beboerne færger på omgang rejsende (3)
Hans J. Jessen opfordres til at overtage færgeriet (4) Forslag til færgetaksten mellem Fanø og Strandby marts 1812 (4)
Betænkning (5) Forslag til Hans Jessen omkring anordning og takst (5)
Hans Jessen svar på oplægget (6) Niels Jacobsen bliver igen færgemand (1813) (6)
Hans Jessen får bevilling til færgeriet (1816) (7) Overfartsforhold (7)
Trussel mod monopolet (7) Færgeriet under statskontrol (7)
Kolvig overtager færgefarten (7) Isbåde (7)
Kolvig ønsker takstforhøjelser (8) Problemer med at komme til og fra færgen (8)
Købmand Johnsen overtager færgeriet (8) Hans Svarrer overtager færgeriet i 1875 (9)
Tanker om indførelse af dampbåde (9) Anløbsstedet flyttes til den nye Esbjerg Havn (10)
Skiftende ejere (11) Postvæsenet overtager færgeriet i 1918 (12)
Færgeførere (13) Turist- og bilstrømmen vokser (14)
Sabotage (14) Planer om en Fanøbro (15)
En klagesang (16) Færgeriet i 1964 (17)
Klager over færgetaksterne 1967 (18) DSB overtager Fanø-Færgeriet (18)
Færgegodsmærkerne (18) DSB-rederiet omdannet til Scandlines i 1997 (19)
Fanø's livlinie (19) 88 daglige afgange (19)
Stadigvæk sømand (19) Foreningen Fanøfærgeriet (19)
Kilder (19) Historisk oversigt (20)
 

Turist- og bilstrømmen vokser

Fanø Færgen M/S Fanø, bygget 1926, her omkring 1930 Istransport til Fanø, hvor færgen kun kunne sejle til iskanten
Fanø-færgen M/S Fanø, bygget 1926, fuldt lastet med passagerer i sejlrenden omkring 1930. Istransport til Fanø, hvor færgen kun kunne sejle til iskanten
Posten bringes fra Nordby postkontor til færgen. Bemærk postkassen, som må antages at skulle medtages i sidste øjeblik inden afgang. Fotografiet er fra omkring 1932.   Ilandstigning i den hårde vinter i 1937.

Posten bringes fra Nordby postkontor til færgen. Bemærk postkassen, som må antages at skulle medtages i sidste øjeblik inden afgang. Fotografiet er fra omkring 1932.

  Ilandstigning i den hårde vinter i 1937.

Turist- og bilstrømmen voksede i de sidste år før 2. verdenskrig, og færgeriets befordringskapacitet var i sommersæsonen ikke tilstrækkelig til på tilfredsstillende måde at klare biltrafikken, og nu dukkede tanken om en broforbindelse op. At få en bro til Fanø har været oppe at vende flere gange. I 1936-1939 var der realiteter bag planen om at bygge en bro fra fastlandet ved Darum til Halen på Fanø. Det skabte stor modstand på begge sider af vandet, og i Nordby var man bange for, at turiststrømmen ville gå uden om byen. Planen så ud til at blive gennemført, men udbruddet af 2. Verdenskrig i 1939 satte en stopper for projektet.

Til højre M/F Nordby, bygget i 1931 og taget ud afdrift i 1964. Fotografiet er fra omkring 1935.  
Til højre M/F Nordby, bygget i 1931 og taget ud afdrift i 1964. Fotografiet er fra omkring 1935.  

Dækket, som det så ud efter sprængningen i 1944.

 

Sabotage

Fra sommeren 1940 var forholdene totalt ændret; den sædvanlige sommertravlhed ophørte, men til gengæld steg helårstrafikken voldsomt med transport af brændsel og forsyninger til øens befolkning og besættelsesmagten. Hertil kom yderligere meget store transporter af krigsmateriel og byggematerialer til de store befæstningsarbejder. Dertil kom overførslen af de mange arbejdere og soldater samt deres forsyninger.

Færgerne blev herved et naturligt sabotageobjekt, og der forekom da også en række tilfælde heraf. Den 7. september 1941 blev det forsøgt at sænke en færge, der lå i lejet i Esbjerg. Således åbnedes ved den lejlighed bundventilerne, medens færgen lå i lejet, maskinrummet sattes under vand, og akkumulatorerne blev ødelagt. Skaden var utilstrækkelig til at stoppe sejladsen for længere tid, En lignende sabotageaktion blev udført den 26. december samme år.

Disse sabotager viste sig utilstrækkelige. I stedet blev der i maj 1944 anvendt sprængstof, som flåede en færges vogndæk op og ødelagde maskinen og den 30. september 1944 foretoges der derfor en formelig bombesprængning i maskinrummet, hvorved dækket sprængtes, og overbygningen beskadigedes stærkt. Det må absolut betegnes som ekspert arbejde, og der deltog da også mandskab fra færgeriet. Den daværende overfartsleder måtte gå under jorden, hvad man i kontorets indberetning om det skete med en diskret omskrivning kaldte ”sygemelding”, formentlig indtil krigens afslutning. Skibsfører E.A.N. Skjoldborgs egen beretning til Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet lød således: "Natten mellem den 29. og den 30. september er forøvet sabotage på Nordby, som lå fortøjet ved kaj. Undertegnede blev kl. 00.30 alarmeret per telefon af vagtmand W. Andreasen, som meddelte mig, at der var sket en eksplosion om bord i Nordby. Jeg kørte straks til færgen, og ved ankomsten gik jeg med vagtmand A. Johansen om bord. Jeg så da, at de redningsveste, som opbevaredes i et skab på dækket, var antændte, og da jeg ikke kunne få fat i færgens ildslukkere, sendte jeg vagtmændene over i Fanø for at hente ildslukkere der, men inden de nåede tilbage, havde ilden så godt fat, at jeg kunne se, at der intet kunne udrettes med disse, hvorfor jeg alarmerede Falck, som kom til stede få minutter senere. I løbet af ca. et kvarter var ilden slukket, men først efter at alle redningsveste var ødelagte af ild og vand. Ved en undersøgelse foretaget straks om morgenen blev det konstateret, at bomben må være blevet anbragt i færgens maskinrum".

 

Tilbage Fremad