 |
 |
|
Fanø-færgen M/S
Fanø, bygget 1926, fuldt lastet med passagerer i sejlrenden omkring
1930. |
Istransport til Fanø, hvor
færgen kun kunne sejle til iskanten |
 |
|
 |
|
Posten bringes
fra Nordby postkontor til færgen. Bemærk postkassen, som må antages at
skulle medtages i sidste øjeblik inden afgang. Fotografiet er fra
omkring 1932. |
|
Ilandstigning i
den hårde vinter i 1937. |
Turist- og
bilstrømmen voksede i de sidste år før 2. verdenskrig, og færgeriets
befordringskapacitet var i sommersæsonen ikke tilstrækkelig til på
tilfredsstillende måde at klare biltrafikken, og nu dukkede tanken om en
broforbindelse op. At få en bro til Fanø har været oppe at vende flere
gange. I 1936-1939 var der realiteter bag planen om at bygge en bro fra
fastlandet ved Darum til Halen på Fanø. Det skabte stor modstand på begge
sider af vandet, og i Nordby var man bange for, at turiststrømmen ville gå
uden om byen. Planen så ud til at blive gennemført, men udbruddet af 2.
Verdenskrig i 1939 satte en stopper for projektet.
 |
|
 |
|
Til højre M/F
Nordby, bygget i 1931 og taget ud afdrift i 1964. Fotografiet er fra
omkring 1935. |
|
Dækket, som det
så ud efter sprængningen i 1944.
|
Sabotage
Fra sommeren 1940
var forholdene totalt ændret; den sædvanlige sommertravlhed ophørte, men
til gengæld steg helårstrafikken voldsomt med transport af brændsel og
forsyninger til øens befolkning og besættelsesmagten. Hertil kom
yderligere meget store transporter af krigsmateriel og byggematerialer til
de store befæstningsarbejder. Dertil kom overførslen af de mange arbejdere
og soldater samt deres forsyninger.
Færgerne blev herved
et naturligt sabotageobjekt, og der forekom da også en række tilfælde
heraf. Den 7. september 1941 blev det forsøgt at sænke en færge, der lå i
lejet i Esbjerg. Således åbnedes ved den lejlighed bundventilerne, medens
færgen lå i lejet, maskinrummet sattes under vand, og
akkumulatorerne
blev ødelagt. Skaden var utilstrækkelig til at stoppe sejladsen for
længere tid, En lignende sabotageaktion blev udført den 26. december samme
år.
Disse sabotager
viste sig utilstrækkelige. I stedet blev der i maj 1944 anvendt
sprængstof, som flåede en færges vogndæk op og ødelagde maskinen og den
30. september 1944 foretoges der derfor en formelig bombesprængning i
maskinrummet, hvorved dækket sprængtes, og overbygningen beskadigedes
stærkt. Det må absolut betegnes som ekspert arbejde, og der deltog da også
mandskab fra færgeriet. Den daværende overfartsleder måtte gå under
jorden, hvad man i kontorets indberetning om det skete med en diskret
omskrivning kaldte ”sygemelding”, formentlig indtil krigens afslutning.
Skibsfører E.A.N. Skjoldborgs egen beretning til Generaldirektoratet for
Post- og Telegrafvæsenet lød således: "Natten mellem den 29. og den 30.
september er forøvet sabotage på Nordby, som lå fortøjet ved kaj.
Undertegnede blev kl. 00.30 alarmeret per telefon af vagtmand W.
Andreasen, som meddelte mig, at der var sket en eksplosion om bord i
Nordby. Jeg kørte straks til færgen, og ved ankomsten gik jeg med vagtmand
A. Johansen om bord. Jeg så da, at de redningsveste, som opbevaredes i et
skab på dækket, var antændte, og da jeg ikke kunne få fat i færgens
ildslukkere, sendte jeg vagtmændene over i Fanø for at hente
ildslukkere der, men inden de nåede tilbage, havde ilden så godt fat, at
jeg kunne se, at der intet kunne udrettes med disse, hvorfor jeg
alarmerede Falck, som kom til stede få minutter senere. I løbet af ca. et
kvarter var ilden slukket, men først efter at alle redningsveste var
ødelagte af ild og vand. Ved en undersøgelse foretaget straks om morgenen
blev det konstateret, at bomben må være blevet anbragt i færgens
maskinrum".
|