HJEM

                                         

Links og litteraturliste
Indholdsfortegnelse
Fanøs historie
Fakta om Fanø
Lokalhistorisk forening
Tema
Fanø i sejlskibstiden

Vælg mellem bogmærker

Auktion den 1. maj 1816(top)
Auktion den 1. maj 1816

Efter Niels Jacobsens død søger arvingerne at sælge Krogården, men ender med en auktion den 1. maj 1816.

I den anledning bekendtgøres følgende oplysninger om ejendommens beskaffenhed og aftaler for salget: 

l. Krogaardens Bygninger bestaar af 18 Fag Vaaningshus og 26 Fag Udhuse, alle i forsvarlig og god Stand. Vaaningshuset er grundmuret og teglhængt, bekvem og rummelig indrettet og saaledes konditioneret, at enhver honnet Familie kan bo deri.

Udhusene er ogsaa grundmuret og som det øvrige belagt med Tagsten. I disse er Indretningen til Bekvemlighed for den Handlende især og under de 4 Fag gode rummelige Kældere til fuldkommen Fornødenhed.

Disse ialt 44 Fag er brandassureret for 5090 Rdl. Sølvværdi. Herved bemærkes, at bemeldte Krogaards behagelige og fordelagtige Beliggenhed i mange Henseender kan kun være kendt af enhver, som derhen har taget samme i Øjesyn og har Kundskab om Beboernes betydelige Skibsfart. Man vil derfor formedelst disse Konditioners indskrænkede Rum ej videre derom udlade sig, men overlades det til enhver Lysthaver at gøre sig bekendt derom paa Stedet før Avktionsdagen.  

2. Med Krogaarden følger tillige et Pakhus, Visitørhuset kaldet, sønden for samme, liggende i oster og vester, bestaaende af 10 Fag, alt Bindingsværk med Straatag. Ved samme Hus er en temmelig stor Have efter de lokale Forhold beregnet.  

3. Endvidere følger med samme en Byggeplads, under Navn Niels Peders, vest for Kirkegaarden.  

4. Værtshusholdet er for bestandigt ifølge Kongebrev af 2. April 1754 under Litr. A. perpetueret til Krogaarden, men ved enhver Forandring af Ejere indløses i den kongelige Rentekammer ny Bevilling.

Hvad sig betræffer Tilladelse til at drive Smaahandel, da bliver det Køberens egen Sag at se sig samme erhvervet fra vedkommende Kollegies Side, siden Sælgerne efter Omstændighederne ikke deri kan indlade sig, dog ventes at samme for Køberen ikke bliver besværligt at erholde, naar Ansøgning derom sker betids og alt behandles paa den rigtige Maade, siden Krogaardens Beliggenhed fortrinlig kan bidrage dertil.  

5. Med det hele følger og i Købet saa meget Landeri af Ager og Eng med et lidet Stykke Hede samt Rettighed til fælles Drift paa Grønningen og Part i nogle Engsteder, saa at der vil kunne holdes 2 Heste og 4 Køer, dog at der til Vinterfoder maa indkøbes nogle Last Hø.  

6. De øvrige Pakhuse, som ligger for sig selv, vedkommer ikke Krogaardens Salg, men sælges for sig selv.  

7. Køberen af Krogaarden bliver forbunden til at opfylde den mellem afdøde Købmand Jacobsen og nulevende Peder Sørensen Lauridsen oprettede Fledføringskontrakt (Aftægtskontrakt) Litr. B., hvorved denne udbetales en bestemt Sum aarlig til Ophold, medens Huset, naar han og Kone dør, tilfalder Krogaardens Ejer.  

8, 9 og 10 er af mindre Vigtighed og udelades derfor.  

11. bestemmer, at Maal, Tønder, Glas og Flasker til Udsælgelse af Øl, Mjød og Brændevin medfølger.  

12-24 omtaler Betalings, og andre almindelige Vilkaar.  

25. Den Udbedring, som Stenværgene behøver for at vorde forsvarlig

istandsat efter den Skade, som Vandfloden har foraarsaget, lover Sælgerne vedbørlig at tilsvare førend Krogaarden overtages af Køberen.  

Fanø, den 29. Marts 1816.  

Paa egne og Medarvingers Vegne: J. N. Jacobsen.  

Nøjagtig at beskrive alle de Herligheder og Fortrinligheder, som dels reel og dels personel følger og hører til benævnte Værtshusgaard, ville blive alt for vidtløftigt at opregne, men som nærmere kan blive for Lysthavende at erfare hos nedennaevnte. (her nævnes adskillige Mænd omkring i Landet).  

Kolvig overtager kroen 7. juni 1817. 

På auktionsdagen blev ingen af buddene accepteret og først året efter blev kroen solgt til Fr. Kolvig ved købekontrakt af 7. juni 1817. Købet beløb sig til 13.800 rigsbankdaler rede sølv.

Med købet fulgte foruden de bygninger der er omtalt i købekontrakten følgende pakhuse: 

1) Det saakaldte Rahrske Pakhus, bestaaende af 12 Fag Bindingsvaerk og straatækket.

2) Et Pakhus bestaaende af 8 Fag Bindingsvæk, kaldet Rebslagernes Pakhus.

3) Det saakalde grønlandske Pakhus af Grundmur og straatækket; endvidere nogle Stykker Eng, 40 Læs Klyne og 20 Læs Tørv, alt Butiksinventar, alt Inventar og Service henhørende til Kroholdningen. (Dette pakhus lå nord for Nordby, heraf "Pakhusbanken").  

For købesummen skulle der betales 1000 Rdl. Rede sølv kontant og 3200 Rdl. Rede sølv førstkommende december termin og resten over længere tid. 

Frederik Abraham Kolvig var født i København 12. april 1784 som søn af thehandler Johan Christian Kolvig og hustru Maria Elisabeth Krebs.

Han kom til Ribe og drev der en stor handel. Centret for storhandel var efterhånden blevet samlet på Fanø ved Niels Jacobsens foretagsomhed, og Kolvig der var en ung og foretagsom mand, troede ved købet af Krogården at have basis for et bedre og større virkefelt for sine fremtidsplaner. 

Han får bevillingen, og får straks en stor kundekreds, også på fastlandet; blandt andet bestiller for eksemplet præsten i Jerne "en skæggemand (en stendunk)" fyldt med bedste aquavit hos ham. han udruster skibe til Island og eksporterer korn, men han kommer ud i en kamp med kurserne, hvilket giver ham store tab, så han i foråret 1819 må opgive sit bo til skifterettens behandling, selv om han ikke er insolvent, men blot mangler driftskapital.

Han omtaler i et brev til sine kreditorer en række konkrete eksempler på tab, men han omtaler også, at handelen på Fanø ikke har givet ham det forventede udbytte, blandt andet fordi skipperne selv har hjembragt varer fra udlandet, ikke mindst vin og spiritus.

Kolvig forhandler nu med sine kreditorer om afvikling af sin gæld over tre år.

Fr. Kolvig omkom ved en bådulykke 8. april 1819. Hen efterlod sig hustru Anne Marie Jeang og 5 små børn. Af disse blev sønnen Carl Wilhelm Kolvig senere ejer af færgeriet og siden postmester i Nordby, og sønnen Ludvig August Frederik Kolvig, konsul, købmand og cikoriefabrikant i Ribe. Begge de to brødre drev i flere år skibsrederi og saltværk på Fanø. 

Frederik Kolvigs enke flyttede kort tid efter mandens død tilbage til Ribe, hvor hun ernærede sig og sine børn ved syning og ved at tage elever fra latinskolen på kost og logi.

 

Tilbage Fremad