Bevilling af 27. oktober 1664. 

Kroerne på Fanø hører til de allerældste privilegerede kroer i Ribe Amt. Allerede den 27. oktober 1664 får Jørgen Frandsen og hans hustru Andersdatter fra Ribe bevilling på at drive "Fanøs begge Kroer", altså både i Nordby og Sønderho.Med bevillingen fulgte forpligtigelser til at holde gode varer af øl og brændevin og mad til rimelige priser. 

Peder Gallesen får bevilling 

I 1670 omtales Jørgen Frandsen at have krobevillingen på Fanø, men i 1695 bor han i Ribe. 

I 1682 får Peder Gallesen krobevillingen på Fanø, men der er ikke omtalt en bestående eller tidligere kro, så man må formode at kroen har været nedlagt i flere år. 

Peder Gallesen var fra Helsingborg, hvor han havde lidt stor skade på sine ejendomme i den skånske krig; Peder var svoger til amtskriver Ifver Raun i Ribe, hvis søster Clara til stadighed opholdt sig hos Peder. 

Efter ankomsten til Fanø bliver Peder gift med Margrethe Elisabeth Engelstoft, datter af amtsfuldmægtig Oluf Christian Engelstoft i Ribe.

Peder køber hus og et stykke eng i Nordby af svogeren Ifver Raun, som ved dette køb også forpligtiger sig til at opføre "et Nordre Hus". Dette trækker imidlertid ud og bliver aldrig færdigt. Ved Ifvers død opdages det at han har haft stort rod i sine regnskaber. 

Peder Gallesens egen økonomi er nu heller ikke i for god orden, ved ansættelsen af kopskatten i 1684 med 2 Rdl., kan han ikke betale. 

Gallesens bevillingsbrev på kroholderiet lyder således: 

"Hans kgl. Majestaets o. s. v. Stiftsbefalingsmand, Greve af Schack o. s. v. vitterliggør at have stedt og fæstet til Peder Gallesen og hans Hustru Margrethe Elisabeth ganske Kroholdningen paa Fanø, og det saaledes, at bemeldte Peder Gallesen og hans Hustru skal og maa herefter deres Levetid allernaadigst være tilladt at forskaffe og forsyne Fanø Sogns Indbyggere alt fornødent Øl, Brændevin, samt hvad anden Slags Drik, som de for Betaling begærer og behøve kunde og det af saa gode Varer og Pris, som forsvarligt kan  være og være forpligtet aarligt i rette Tid deraf at betale og erlægge i kgl. Majestæts jordebog 6 Rigsdaler. Til hvilken Ende Fanø Sogns Indbyggere alvorlig befales sig ikke at fordriste og understaa Øl og Braendevin eller nogen anden Slags Drik paa andre Steder, hvor det være kan, eller hvorfra det og komme kunde at købe og til Øen føre end fra bemeldte Peder Gallesen og hans Hustru alene, det være sig enten til Bryllupper, Barselgilder eller andet Værtsskab, ej heller nogen Brændevin selv at brænde, saafremt ikke Brændevinskedlerne skulde være forbrudt, saa skal og herefter ej nogen være tilladt Øl, Brændevin eller nogen Slags Drikke paa Fanø til Fals at udtappe, med mindre de det haver med Peder Gallesens Vidende og Vilje. Befindes nogen understaar sig imod dette Fæstebrev at handle skal han give til Kongen første Gang 10 Rdl. og siden dobbelt og have Varen forbrudt. Desligeste skal og dem, der antræffes med deres Baade i slig Maade nogen Slags Drik til Øen at føre, være lige Bøde undergiven. De paa Sønderho boende skal og iligemaade ej være tilladt, end saa vidt Hans Thomsen af Ribe hans Fæstebrev indeholder og tillader under for, bemeldte Bøde, hvorefter de sig haver at rette. Datum Ribe, 26. November 1682.

O.D. Greve af Schach.

 Dette bevilingsbrev- og fæstebrev får kongelig konfirmation 3. marts 1683.

Mistanke om smugbrænderi

Efter at Peder Gallesen har overtaget kroen, mener han, at have opdaget, at der foregår et omfattende smugbrænderi med tilhørende smugkroer i sognet, og at der desuden foregår ulovlig indførsel af øl og brændevin, hvilket han hævder er til stor skade for hans forretning.

Blandt dem Gallesen mistænker er Søren Andersen og Anders Jensen i Rindby. Han får dem indstævnet for retten 30. april 1685, men de hævder, at de længe før Gallesen kom til øen, havde ophørt med at drive smugkro, og at de desuden ikke vidste noget om Gallesens ret til at drive krohold. Gallesen havde ikke noget bevis for at de to drev smugkro, og de blev frifundet.

Imidlertid fik Gallesen travlt med at få sin bevilling tinglyst. Dette har tilsyneladende ikke den store effekt, for tingbøgerne viser at han til stadighed beskylder sine bysbørn for ulovligheder.

Kromand får tæsk

I 1685 da han på en sejltur måtte søge indtil Amrum, havde han et uheld i kroen, idet han ikke var klar over at der også befandt sig et par sønderhoninger i krostuen, og Gallesen fremkom med en udtalelse om "at både Sønderhoninger og Fanningerne var Skjælmer, Tyve og Sørøvere." , noget rigtigt pak at omgås og lignende udtalelser.

De to sønderhoninger fortalt om Gallesens opførsel da de kom hjem til Fanø, og et stykke tid efter fik Gallesen en sen aften, hjemme i sin egen kro, en ordentlig dragt prygl af et par unge fiskere.

Gallesen meldt selvfølgelig overfaldet til myndighederne, og de unge fiskere ifølge tingbogen 5. august 1685 gik kun ind på forlig mod at Gallesen "gav ud" i kroen, hvilket også skete.

Den 22. februar ansøger Peder Gallesen kongen om bevilling på handel i en bønskrivelse med følgende indhold:

" ..... og derhos forunde mig at hvad Indbyggerne paa samme lidet Land kunde behøve til deres Huses Fornødenheder af behøvende Købmandsvarer, at jeg det dem alene maa forskaffe for saadan billig Betaling, som de det hos nogen anden kan bekommes, saasom det hænder for dem formedelst Storm og Uvejr, særdeles om Vintertiden i lang Tid, mange Gange vel og om Sommeren i lang Tid, at de hindres i at komme fra og til Landet, paa det at jeg derved kunde forskaffe Brødet for mig og mine. Allernaadigst anseende den store Skade, jeg fattige Mand i forgangne Krigstid i Helsingborg haver lidt, idet at de Huse og Gaarde, som min Hustrus Arv og Velfærd bestod i, formedelst Fæstningens Fortifikation blev nederbrudt, hvorfor jeg ej i nogen Maade det ringeste til Vederlag haver nydt. Beder Eders kgl. Majestaets Hjerte naadigst bønhøre mig, og jeg forbliver indtil Døden Eders kgl. Majestæts allerunderdanigste og tro pligtskyldigste Arveundersaat og Tjener.

Peder Gallesen"

Ansøgningen blev afslået, så den hårdt tiltrængte forøgelse af indkomsten, blev der ikke noget af. Gælden voksede og i slutningen af 1686 må Gallesen optage et lån hos amtsforvalter Jens Christensen i Ribe for at dække gælden på 400 Slettedaler, og den 11. december udsteder han en panteobligation i kroen i "mit iboende hus med hosliggende Bryggehus og Stald, begge bestaande ud i et og tyve Fag, samt alt hvad deri nagel og murfast er, og et lidet stykke Eng.". Beløbet skal betales tilbage "til 11. Marts rigtig og i rede Penge og ingen anden Vare". (Fanøboerne plejede at betale renter og afdrag med fisk til levering på Sct. Hans eller Mikkels markederne i Ribe.). Hvis Gallesen ikke betaler må han afstå kroholdet til kreditor.