Margrethe Elisabeth driver kroen til 1697 

Peder Gallesen døde i 1693, og enken Margrethe Elisabeth driver kroen til 1697, da hun bortforpagter den til Jens Nielsen Baggesen, der var bleven gift med birkefoged Hans Rasmussen Duncks enke. Den årlige leje til enken var på 9 Rdl. + afgifter til kongens kasse.

Betalingen kneb gevaldigt og efter 4 år kunne han ikke længere betale leje og afgifter og Margrethe Elisabeth overtager i 1701 sammen med sin nye mand Anders Clausen "velmeriteret Sognedegn til Nordby menighed", på ny kroholdet. 

Også de har problemer med økonomien og den 11. marts 1703 da der skulle betales renter og afdrag til amtsforvalter Jens Christensen i Ribe, viser en opgørelse, at de er 7 år bagud med renteydelse, og at der til hovedstolen endnu skyldes 266 Rdl. , endvidere skylder de kreditor for 12 skæpper fynsk malt.

Jens Christensen tålmodighed er sluppet op og han indkalder kromanden for retten. 

Christen Jensen og Frederik Hein Jensen får den 28. juni 1703 fæstebrev på Krogården 

Ved dommen får Jens Christensen overdraget kroen, men overdrager sin ret til sønnerne Christen Jensen og Frederik Hein Jensen mod at betale 7 Rdl. Årligt. Den 28. juni 1703 får brødrene fæstebrev på kroen med ret til drive krohold og handel med drikkevarer på samme betingelser som gjaldt for Peder Gallesen. 

Jeppe Dideriksen forpagter kroen 

Jens Nielsen Baggesen søger om at blive forpagter af kroen, men det vides ikke for sikkert om han blev det. Først i 1709 findes der dokumentation for at Jeppe Dideriksen fra Hillerup ved Ribe forpagter kroen. Jeppe Dideriksen forpagter kroen også udover de første 3 års forpagtningstid. Han var gift første gang med Sophie Amalie Harmens, hvis søster Margrethe Cathrine Harmens er gift med byfoged, kancelliråd Vesti Thomsen Lund i Ribe, anden gang var han gift med Maren Sørensdatter. Jep Dideriksen kaldtes også for Jep Hillerup, sikkert fordi han var født i Hillerup. Han var nogle år ejer af Ydermøllen i Ribe. 

I Dideriksens forpagtningstid bliver der flere gange taget syn på kroen og her skal gengives et par af dem: 

Syn på kroen 

"Ved den 22 februar 1714 af Hans Christensen Spangsberg og 4 gode Mænd foretaget Syn paa Værgen, der beskytter Krogaarden mod Bølgeslaget ud imod Havnen, opgiver Synsmændene denne at være 25 Fag i Længden i Retning Syd og Nord og 3 Fag ved hver af Husets Ender imod Vest med 8 Hæfter og Stigborde derudi. Samme Værge var nylig repareret og færdiggjort med en stor Del nye Planker, Stolper og deslige saavel som med jord, Tang og Sadder opfyldt - - - og var i sin fulde Stand og forsvarligt, det samme ogsaa velfornemme Hr. Jep Diderichsen (Kromanden) til selv samme Tid tilstod."  

4. December 1715 tages der syn på Krogårdens bygninger af 4 af retten udmeldte mænd, nemlig Hans Nielsen, Søren Nielsen, Therkel Frandsen og Adser Christensen, alle af Nordby. Det hedder da, at  

"Krohuset bestaar af 12 Fag i Længden og 4 Fag i Bredden. Fra Nørenden til Skorstenen er 3 Fag med murede Vægge af Klinker med Tværtræ i alle Vægge - - - dernæst 2 Fag, hvorudi fandtes en Dør i Østersiden, en Dør inde i Huset igennem Skærvæggen og en Dør i Vestersiden ud af Huset. Saa vel paa Enderne som paa begge Sider overalt med Tagsten og vel ved Magt. Derudi nok en Skorsten. Siden 7 Fag ved Østersiden til Sønderenden. Udi samme 7 Fag er der 2 Døre. Ved den vestre Side er 9 Fag med Lade. Er god og kan nogle Aar blive bestandig. Alle Væggene udi samme 9 Fag befindes overalt værende med Klinker og Tværtræer i Væggene saavel i Enden som i Siderne. - Udi Nørenden paa Loftet fandtes en Dør af Træ med Hængsler, vel ved Magt. Paa Loftet i Sønderenden tvende Luger med Hængsler, vel ved Magt. - Udi de tvende Fag, hvor Døre findes i ud af Huset er 2 Skærvægge. -Begge Kamre er vel ved Magt. Inde i Huset findes ialt 9 Døre med Hængsler, vel ved Magt. Udi de 7 Fag til Sønderenden findes 16 Vinduer, overalt med Kramper og Beslag. Vinduerne er med Glas og Bly. Vel ved Magt, men Løberne og Vindueskramperne alle brøstfældige. Udi Køkkenet befandtes 2 Vinduer, udi Nørstuen 8 Vinduer, udi det nørre Kammer 3 Vinduer og udi det lille Kammer 2 Vinduer, alle med Beslag, med Glas og Bly, vel ved Magt. I Huset befandtes 2 store Jernkakkelovne. Gulvene befandtes alle vel ved Magt, undtagen udi Stuen, hvor fejler Gulvsten under Sengene og en halv Snes ved Bordene. - End, nu befandtes, som hører Huset til, 1 Egebord, der kan udtrækkes, l gammel Fyrre Kiste uden Laase, 3 Tavler, formalede, med Trærammer og I do. paa Lærred (formodentlig Malerier), 5 gamle Konge Contrafeyer med Rammer, l liden aaben Bænk med Sengested (Slagbænk) i Stuen, 1 ottekantet sort Spejl, 1 Hylde paa 2 Fag, l Langbord, I lang Fyrrebænk i Kroen langs med Vinduerne til Østsiden, 1 Fyrrebænk til sønder ved Gavlen, 1 Bænk uden for Bordet, som kan flyttes. Kjelden (Brønden) ved den vestre Side befandtes i alle Maader ny med Tømmer, og jern."   

Jeppe Dideriksen forstår at sammensætte vareudvalget så der bliver gevinst: han udskænker ikke alene øl og brændevin, med også fransk brændevin (cognac) og franske vine samt mjød, han sælger også ud af huset.

Kaffe var endnu ikke kendt, og således var der ikke mulighed for en kaffepunch.

Til øllet fik man ofte "nogle Skefulde Brændevin" og "en Skål Mjød". 

Kroen var samlingspunkt når folk kom hjem fra fiskeriet og her blev nydt de ovennævnte drikkevarer, mindre eller større kvanta, alt afhængig af fortjenesten. Jeppe gav dog kredit, endda i flere år, hvilket gav anledning til adskillige søgsmål ved retten. 

Natteroderi på kroen 

Sammenkomsterne gik ikke altid stille af. 

Således en aften i januar 1723, da gæsterne blev ved med at feste til langt ud på natten, så naboerne ikke kunne få ro, og de tilkaldte da birkefogeden Søren Olufsen Møller, "at han skulde komme om i Kroen og styre tilrette og hindre slig en ond Forfængelighed og Lystighed med Drikken og Doblen".

Birkefogeden dukkede da også op og slog hårdt på bjælken i loftet og sagde: "Værer skikkelige og holder Lyd i Stuen. Det er nu ikke en Tid, saa langt ud på Natten, at sidde i Kroen og haselere, enhver har at føje sig hjem, og Monseur Jeppe skal ikke saadan til Overflod tappe mere og saadan fremture tvært imod Politiforordningen".

Ikke alle adlød og birkefogeden indberetter derefter sagen til Stiftsamtmanden von Calnein,  der skal tage en afgørelse, hvordan den falder ud, vides ikke.

Men værten gjorde i hvert fald modklage og skrev bl.a.: "På dette ejland skal man for fiskeriets skyld gøre opvartning nat og dag, når fornødenhederne kræver det". Og han sluttede sin skrivelse med disse bevingede ord: "Gud styrke retten og dens elskere".