HJEM

                                         

Links og litteraturliste
Indholdsfortegnelse
Fanøs historie
Fakta om Fanø
Lokalhistorisk forening
Tema
Fanø i sejlskibstiden

Vælg mellem bogmærker

Niels Jacobsen overtager kroen(top)

 

Niels Jacobsen overtager kroen 

Efter Hans Ditlev Dams død overtager stedsønnen Niels Jacobsen kroen og får 6. november bevillingen overført til sig. Han søgte samtidig om bevilling til "Brændevinsbrænding med ½ Td. Kedel", men fik afslag.

Den 2. oktober 1798 får han bevilling på handel, den første af sin art på Fanø, og bevilling på færgefart mellem Fanø og Strandby.

Niels Jacobsen bliver senere strandingskommissionær for Fanø og Vester Herred, hvis forstrande han sammen med skibsreder Peter Thomsen, Sønderho, o. fl. I flere år forpagtede. 

Efterhånden bliver han også en betydelig skibsreder og handelsmand med store pakhuse på Fanø og I Varde. Sendte også skibe på robbe-fangst i Nordishavet. Han var næsten i stand til at sætte hele Fanø's befolkning i arbejde.

Foruden de skibe han selv ejede eller havde størsteparten i, tog han gerne anparter i ethvert skib, hvor han havde tillid til skipperen. Hans navn som forretningsmand var kendt både i ind- og udland. Hans foretagsomhed gavnede ikke alene Fanø men også omegnen på fastlandet. Under krigen 1807 - 1814 samlede han, der begyndte uden kapital, sig en betydelig formue. 

Da Fanø i 1800 blev et eget branddirektorat, blev Fanø Krogård vurderet til brandforsikring som følger:   

Vaaningshuset med 2 Etagers kvist, Stue, Gæstekamre, Køkken, Skænkestue og købmandshandel

490 kvadratalen (42 ½ X 10 ½ )

1100 Rdl.

Det nordre Hus 5 østre fag (12 ½ X 11) og en Udbygning (7 X 6 ½ ) til Bryggers og de 6 vestre Fag (15 ½ X 11) til Tørvehus og Port

460 Rdl.

Det vestre Hus,  nordligste Fag (21 X 11 ½ ) til Avl og Stald, 4 Fag (11 ½ X 8 ½ ) næst til Syd til Pakhus for Drikkevarar og sønderste Fag (11 ½ X 11) til Rullehus Og Melkammer

840 Rdl.

Det søndre Hus, Børnekammer, Kontor, Mælkestue og Forstue (13 X 12)

480 Rdl-

Det Ved Gaarden staaende Pakhus, dels til Skolestue for Jacobsens egne børn, Køkken og Forstue, dels til Materialer (25 ½ X 10 ½)

300 Rdl.

1 Pakhus, nørom ved Odden, til Købmandsgods (25 ½ X 10 ½ )

540 Rdl.

Det store Pakhus norden for Odden, deraf de 5 sønderste Fag til Værelser og Bageovn, de 2 nordligste til Kammer og de 11 mellemste til Brændsel, Tømmer og Port (44 ½ X 16 ½ )

1290 Rdl.

 

Da Jacobsen i 1782 overtog Krogården bestod den kun af Vaaningshuset, vurderet til 100 Rdl.. De øvrige bygninger er blevet opført i takt med at forretningen blev udvidet. 

Niels Jacobsen døde 13. juni 1815 under et ophold hos sønnen Jacob N. Jacobsen i Varde. Sønnen drev købmandshandel i det "Kampanske hus" på Store gade. 

Niels Jacobsens grav.

 

Niels Jacobsens død bekendtgjordes i "Ribe Stifts Adresseavis" således: 

Kjøbmand Niels Jacobsens Død.  

Sørgeligst maa vi herved bekendtgjøre fraværende Slægt, Venner og Bekendte, at den grumme Død gjorde den 13. juni her i Varde en salig Ende paa vor uforglemmelige Fader, Hr. Kjøbmand Niels Jacobsen af Fanø, hans 14 Ugers vedholdende Svaghed og mange haarde Lidelser. Alle og Enhver, som stod i nogen Handelsforbindelse med vor salig Fader, haaber vi, ifølge hans bekendte Redelighed, Uegennyttighed og Tjenestagtighed tage oprigtig Del i vor højeste Sorg uden skriftligt at forvisse os derom, da samme kun vil tjene til at oprippe de Saar, en -evig elsket Faders Død har forvoldt os og alle, der kendte den salig Faders Dygtighed, Driftighed, Virksomhed, Hjælp, Gavnelyst, Redelighed og daadefulde Vandel, vil tilstaa at vi have mistet den bedste Fader og derfor begræder hans Bortgang med salte Taarer. Dog, som hans Liv var, var og hans Død: stille, rolig, mild  og salig, hvorfor 4 uforsørgede Børn raabe af et saare bedrøvet Hjerte: Ak vor ejegode Fader, der er borte! Fred være over hans Støv!  

Varde, den 15. juni 1815. J. N. Jacobsen, Anne, Mette Kierstine og Karen Evert Jacobsen.  

Niels Jacobsen efterlod sig altså 4 børn; sønnen Jacob, døtrene Anne 24, Mette Kierstine 23 og Maren Evert 20.

Mette Kierstine blev gift med prokurator J. C. Sørrensen (med to r) i Varde og efter fortællinegn skulle han have friet til Mette Kierstine noget før faderens død og da skulle han have sagt: 

"Tag Pigen og hjemfør hende, men husk paa, at hun er en af Niels Jacobsens Æt, en flot Sejler, ballaster med Sølv, og far i Mag med hende, at hun ikke en Gang i Modvind sætter ham et X for et U, inden han faar Stunder at parere med et Pro kuratorkneb!" 

Niels Jacobsen ville til tider gerne prale med sin formue og kunne da med henvisning til dens sikre anbringelse udtale, at hverken ild eller vand kunne ødelægge ham. Han blev aldrig udsat for dette men ved storbankerotten i 1813 blev hans formue betydeligt formindsket, og sønnen Jacob endte efter fejlslåede spekulationer som fattig. 

Niels Jacobsen kunne også, når han var i godt humør, tænde sin pibe med en pengeseddel. 

Mette og Anne, der havde gået i skole i Fredericia blev gift samme dag, 29. juni 1816, og viet i hjemmet. Mette med prokuratr Jens Chr. Hammer Sørrensen og Anne med grænsekontrollør Carsten Anton Bruun i Linstrup.

Maren Evert bliver gift med en bror til prokurator Sørrensen, proprietær Søren Sørrensen.

Tilbage Fremad