Foreslået bevilling i 1882

Staten foretager sig intet førend i 1882, hvor indenrigsministeriet foreslår en bevilling på 90.000 kr. til indkøb af arealer, opførelse af en plantørbolig og beplantning af det indkøbte areal, men forslaget blev ikke bevilget, og grunden var alene den, at beboerne stillede sig noget køligt overfor statens forslag om plantning.

Staten køber areal i 1892

Men staten gav ikke op, og i 1892 køber man et areal på 1004 td. land til træplantning. Arealet lå på begge sider af sogneskellet mellem Nordby og Sønderho. Man betalte 40.000 kr. for et område, der for en væsentlig del bestod af åbne, sandfygende klitter, hedelavninger, lave sumpe og partier med vand stående på året rundt, altså gennemgående det allerdårligste jord på øen.

De første spadestik til klitplantagen

I foråret 1893 ansættes plantør Heegaard Christensen, som ankommer til Fanø den 5. maj, og samme dag går han i gang med forberedende kulturarbejder, såsom anlæg af planteskole, samt opførelse af en plantørbolig, omtrent midt på øen, og i 1903 opførte man en assistentbolig i Sønderho Marken.

I de følgende år beplantedes ca. 80 td. land årligt efter at klitterne var blevet nedskårne med 30⁰ og dæmpede ved påførsel af lyng. Lavningerne blev afvandet og bearbejdet med plov og spade, samtidig med at der anlagdes et net af veje, opdyrkedes tjenestejord samt anlæggelse af en have ved plantørboligen.

Til at begynde med var betingelserne for at fremelske skov ikke gunstige, og dertil kom at adskillelige 100.000 planter fik deres banesår af harer og kaniner.

Til venstre klitspaden eller vrikkespaden, vægt 3 ½ kg. Den er helt i jern, bladet er ret. Når det stikkes i sandet og vrikkes frem og tilbage dannes en spalte, som man planter i. Meget brugt til plantning af hjelme og træer. Til træplantning bruges ofte tungere klitspader. Et dagsværk er 2000 spalter. Før da brugte man plantepind, hulspade eller spiralspor. Til højre en hedetørvsspade, til afskrælning af hedetørv, blandt andet brugt til sanddæmpning. Vægt 3 ¼ kg. Efter: Poul Wegge: Lærebog for Skovgogeder

Billedet viser prikling af gran med priklebrædt

Men beplantningen begyndte at grønnes og det viste sig, at der mange steder var udmærkede betingelser for god klitskov på øen. Da bunden først var lukket og lyngen kvalt, skød træerne kraftige og smukke skud og viste, at der i det fine sand, der både er kalkholdigt og stadig fugtig, er god næring at finde for træerne.

Bjergfyrren var den træart det først lykkedes at få til at gro. I læ af denne etableredes bevoksninger med skovfyr, contenta fyr, østrigsk fyr og sitkagran. Der findes dog også forskellige løvtræarter som birk, eg og bøg i mindre bevoksninger rundt i plantagen.