Foreslået bevilling i 1882
Staten foretager sig intet førend i 1882, hvor
indenrigsministeriet foreslår en bevilling på 90.000 kr. til indkøb af
arealer, opførelse af en plantørbolig og beplantning af det indkøbte
areal, men forslaget blev ikke bevilget, og grunden var alene den, at
beboerne stillede sig noget køligt overfor statens forslag om plantning.
Staten køber areal i 1892
Men staten gav ikke op, og i 1892 køber man et
areal på 1004 td. land til træplantning. Arealet lå på begge sider af
sogneskellet mellem Nordby og Sønderho. Man betalte 40.000 kr. for et
område, der for en væsentlig del bestod af åbne, sandfygende klitter,
hedelavninger, lave sumpe og partier med vand stående på året rundt,
altså gennemgående det allerdårligste jord på øen.
De første
spadestik til klitplantagen
I foråret 1893 ansættes plantør Heegaard
Christensen, som ankommer til Fanø den 5. maj, og samme dag går han i
gang med forberedende kulturarbejder, såsom anlæg af planteskole, samt
opførelse af en plantørbolig, omtrent midt på øen, og i 1903 opførte man
en assistentbolig i Sønderho Marken.
I de følgende år beplantedes ca. 80 td. land årligt
efter at klitterne var blevet nedskårne med 300 og dæmpede
ved påførsel af lyng. Lavningerne blev afvandet og bearbejdet med plov
og spade, samtidig med at der anlagdes et net af veje, opdyrkedes
tjenestejord samt anlæggelse af en have ved plantørboligen.
Til at begynde med var betingelserne for at
fremelske skov ikke gunstige, og dertil kom at adskillelige 100.000
planter fik deres banesår af harer og kaniner.

Til venstre klitspaden eller vrikkespaden, vægt 3 ½ kg. Den er helt i
jern, bladet er ret. Når det stikkes i sandet og vrikkes frem og tilbage
dannes en spalte, som man planter i. Meget brugt til plantning af hjelme
og træer. Til træplantning bruges ofte tungere klitspader. Et dagsværk
er 2000 spalter. Før da brugte man plantepind, hulspade eller
spiralspor. Til højre en hedetørvsspade, til afskrælning af hedetørv,
blandt andet brugt til sanddæmpning. Vægt 3 ¼ kg. Efter: Poul Wegge:
Lærebog for Skovgogeder

Billedet viser prikling af gran med priklebrædt
Men beplantningen begyndte at grønnes og det viste
sig, at der mange steder var udmærkede betingelser for god klitskov på
øen. Da bunden først var lukket og lyngen kvalt, skød træerne kraftige
og smukke skud og viste, at der i det fine sand, der både er kalkholdigt
og stadig fugtig, er god næring at finde for træerne.
Plantagen indeholdt da rene fyrrebevoksninger som
blandingskulturer af fyr og gran eller fyr og birk.