Mågekolonien

På den skønne slette syd for plantagen ved Pælebjerg var der i umindelige tider en stor koloni af måger.

Forfatteren Andreas Sørensen skriver i sin bog ”Ved det yderste hav” (1953) følgende interessante skildring af mågekolonien, hvoraf jeg citerer:

”Fanø er Maagernes Eldorado. Midt paa Øen, hvor der kun kommer faa mennesker, lægger de deres Æg i de laadne Klitter. Det er ikke en Fugl med Sans for hjemlig Hygge, for dens Rede er kun en Fordybning i Sandet. Dette Maage-Reservat laa paa Klitvæsenets Domæne, saa det var forbudt at tage æggene, men vi gjorde det alligevel. Vi samlede i Tusindvis af de blaa-graa Æg med de sorte Pletter, medens rasende Hun-Maager skreg og hvæsede og næsten baksede os om Ørerne med Vingerne. Luften kunne være helt hvid af Maagebryster. Vi prøvede Æggene i en Pyt Vand. De, der flød ovenpaa, var der Unger i og derfor usælgelige, medens de der gik til Bunds, var friske. De daarlige Æg tilintetgjorde vi, men til Trods herfor var der næste Aar lige saa mange Maager i Luften over Øen. Blommen i et Maageæg er næsten blodrød, nogle spiser dem med groft Køkkensalt til og synes det er en Delikatesse, men vi solgte dem til Bagerne, som brugte dem i Kager forsi et Maageæg farvemæssigt gør det ud for tre-fire Hønseæg”.

Mågeægindsamlingen i 1937 har været god. En del måger som ved udhugsten har fået forstyrret deres koloni er nu ”udvandret” til et område i Sønderhodistriktet sydvest for fuglekøjerne. regner man den lille koloni med, der i de senere år har været i de lave sænkninger syd for Klingebjerg, kan Fanø nu opvise tre mågekolonier, af hvilke den gamle mågedal stadig er den største og mest kendte.

I 1943 blev der nedlagt forbud mod færdsel i Mågekolonien og mod indsamling af mågeæg - begge dele er for at søge kolonien oprettet igen, til samme omfang, som den havde før besættelsen.

Og i 1948 gik det så som så med overholdelsen af forbuddet. I pinse­dagene bortvistes ca. 70 personer, som overtrådte forbuddet. I søndags var der derimod ingen uvedkommende at se derinde - og havde vi truffet nogen, da var der også faldet bøder. Men nu fra den 25. maj er det jo en alvorlig affære at indsamle mågeæg, hvilket fra denne dag også er forbudt i henh. til Jagtloven, og gribes så nogen derinde, bliver det en dyr historie for de pågældende.

Plantør Nielsen udtaler: ”Det er mit indtryk, at der i år er flere måger end sidste år, men det er ligesom om der ikke er så mange reder, som der egentlig skulde være i forhold til antallet af måger. Det hænger måske i nogen grad sammen med, at der gennem krigsårene ikke blev udruget så mange mågeæg. Der skal således antagelig gå nogle år, inden kolonien igen bliver så stor som tidligere - men mågerne skal have ro i rugetiden.

Mågekolonien er gået meget stærkt tilbage her i 1949, - så stærkt at jeg næsten er bange for, at den helt forsvinder. Den opnåede sin kulmination i 1943; da blev der indsamlet 8240 æg her i plantagen og så var der endda en masse unger om sommeren, så det var næsten som om jo flere æg vi indsamlede, des flere lagde mågerne, og der var faktisk ingen større partier i plantagen, hvor der ikke rugede sølvmåger. - Da tyskerne begyndte at bygge kanonstillinger og bun­ker i det dejlige areal, hver mågerne særlig holdt til, kom der en streng tid for mågerne. Efterhånden blev det meste af dette areal spærret så kun tyskere og deres kumpaner måtte færdes der. Så længe tysker­ne regerede der, kan man vist godt gå ud fra, at der ikke er levnet mågerne mange æg til at sikre bestanden med.

Efter kapitulationen kom optagning af minerne, der i stort tal blev kørt til stranden vest for Pæle­bjerg, og sprængt sammen med store partier ammunition af forskellig slags. Det bevirkede, at en stor del af mågerne flygtede til øen Langli i Ho-bugten. Jeg har hørt et tal på omkring 150 par. - Resten af mågerne fører en kummerlig tilværelse. - Ægindsamlingen har været standset siden 1943 og arealet har i de sidste to somre været spærret for publikum i mågernes rugetid og til trods herfor går det stadig nedad med antallet af måger.

Jeg tror det er kragerne og rævene, der tager æggene. Går man gennem arealet, findes der mange æggeskaller og man kan ligeledes se kragerne luske omkring, og finder den en rede, hvor mutter ikke er på æggene, hakker den hul og æder indholdet. Jeg har også set en ræv gå fra rede til rede og æde æggene.”