I 1860’erne anlagde gårdmand og skibsreder Anders Hansen Rødgaard, Sønder Storetoft 2 forsøg med plantning på et ca. 2 ½ td. land i området Torp. Forsøget var ikke en ubetinget succes, måske nok mest fordi Rødgaard manglede erfaring med skovdrift.

Han solgte senere arealet til et konsortium, Interessantskabet ”Torp Plantage”, bestående af overlærer N. A. Lauridsen, læge Petræus, konsul J. K. Borck, toldforvalter Launy og kaptajn S. Brinch Hansen. Konsortiet sørgede for indhegning af jordstykket for at skåne beplantningen for løsgående får og kreaturer. De foretog også en del nyplantning. Kammerherre Rosenørn Teilmann til Nørholm skænkede 5000 stk. bjergfyr og østerrigske fyr til interessantskabet. Til en begyndelse anvendte man 288 Rdl. til vedligehold og nyplantning. Man ansøgte amtet om støtte, som imidlertid afslog, men en indsamlingsliste, som konsul Borck lod cirkulere i Nordby, blev modtaget med velvilje og indbragte et pænt beløb til foretagendet. Siden trådte familierne Winther, Duysen og Enné til med støtte med møller D. Thyssen som leder. På en generalforsamling i april 1899 forslås en udvidelse af  arealet der udvidedes til at omfatte ca. 4 td. land. På samme generalforsamling enedes man om at opkræve 4 kr. pr. aktie til plantagens drift og vedligehold.

Grundlovsfest ved Torp Plantage i 1899, der var arrangeret af de større foreninger i Nordby. Der var taler af birkedommer F. Bülow, pastor Holck og forstander L. Nic. Sørensen. Publikum medbragte madpakker og the, kaffe, øl og sodavand kunne købes på stedet.

Omkring århundredskiftet undrer mange sig over plantagens forfald, den henligger nu i et vildnis og aktieselskabet opfordres til at sælge, så en ny ejer kan rette op på plantagen og skibsreder D. H. Duysen køber den 31. maj 1902 på en auktion plantagen for 460 kr.

Den 28. juni i 1902 skriver redaktionen af Fanø Ugeblad:

”I den første tid, der er forløbet siden auktionen over Torp Plantage, er der nu sket stor forandring, idet den er bleven solid og forsvarlig indhegnet, en del af det gamle udhugget, de forskellige ødelagte steder, er bleven dæmpet, kort sagt, den ny ejer har lagt sig en ære ind, ved at handle så hurtigt og ved at sætte plantagen i ordentlig stand, udrettet en del, som med tiden kan blive til dens forskønnelse. Et hus er ligeledes bleven tømret op, som vi dog ikke kan give vores bifald; det burde have haft lidt mere arkitektonisk udseende, og så lidt mere fikst, men måske er det ikke færdigt. Lidt udskæringsarbejde, et par vinduer o.s.v. ville alt sammen pynte, ligeledes en anden farve ville bidrage til, at det kom til at harmonere med omgivelserne. Og til slut en snarlig udvidelse af vor ældste plantage, hvortil der knyttes så mange minder fra fortiden”.

I 1870’erne tilplantede gårdejer Jens Nørby en del klitter omkring sin gård og anlagde samtidig et gartneri.

Meldbjergdal Plantage

I 1888 – 89 anlagde skibsreder M. M. Andersen og enkefru Maren Clausen en plantage på 10 td. land i den nordre del af Melbredal.

”Deklaration for plantagen anlagt af skibsrederne M. M. Andersen og Søren P. Clausens enke, Maren Hansdatter Bork Clausen, dateret den 23. august 1890, går ud på, at det dem tilhørende, og indhegnede og tilplantede grundstykke nord for Badevejen og et mindre stykke syd for samme vej, bestandig skal forblive henliggende som lystanlæg til forskønnelse for øen, og det skal blive mere og mere beplantet, så det i sin tid kan blive til forskønnelse for vor kære fødeø Fanø.”

Plantagen blev anlagt i 1888. Det meddeles at indhegning og plantning har kostet 2000 kr, grunden kostede i 1850 100 Rdl., at plantagen nu er Hedeselskabets opsigt.

I 1888 anlagde gårdejer H. N. Sørensen i den midterste del af Melbredal en lille plantage.

I 1900 anlagde boghandler Jes Nielsen Hansen en plantage på 12 td. land i den sydlige del af Melbredal, tilplantet og anlagt som have med to fiskedamme, hus m.m.

    P. H. Clausen og Jørgen N. Hansen med familier i Melbjergdal plantage

P. H. Clausen anlagde en plantage på ca. 2 td. land i et område der støder op til Melbredals plantage, tilplantet med frugttræer og sirbuske.

Uddrag af arkivalie A260, Nordby Sognearkiv.

P. H. Clausen, fader til Max Clausen, passede plantagen indtil sin død i 1924. Søren Clausen kiggede på plantagens papirer ved sin hjemkomst i 1946 og i 1949 snakkede han med Max Clausen om de manglende penge til skatter m.m., og at han ville forsøge at få plantagen ind under klitvæsenet. Men da statutterne for plantagen siger at alle arvinger skal være enige i beslutninger omkring plantagen, og da nogle fra Andersen-siden ikke ønskede at gå ind på dette forslag stoppede sagen der.

Augusta og Carl Henry Beck betalte i nogle år skatterne og penge til forbedringer, og fik pengene refunderet af købmand H. Toftgaard, der er så uheldig, at hans sommerhus er anlagt på plantagens grund, men han har fået tilladelse til at blive boende. Han gjorde et meget stort stykke arbejde derude, såsom dækning af klittsandflugt, opsætning af hegn langs Strandvejen, oprydning, beplantning af træer, buske og græs i veste del fortsættende øst på, såvel som at holde publikum i ørerne, disse tror at det er deres ret at færdes der, men tilladelsen skal faktisk gives af familien.

Og her stod sagen, indtil der i 1977 kom et møde i stand med overplantør Feilberg, Oxbøl, og plantør Grøntved, Fanø. Plantagen blev synet og man luftede ideen om, at arbejdet kostede langt mere end de 8000 kr., der stod på kontoen. En skovarbejder får ca. 2000 kr. om ugen, men måske kunne arbejdet udføres af arbejdsløse med statstilskud. Man håbede fra familiens side at arbejdet i plantagen kunne foregå under plantørens opsyn og regnskab og lønudbetaling kunne gå over statsplantagens regnskab.

Boghandler Hansens plantage står der i gamle kort, men er senere angivet som Melbjergdal Plantage (nyere navn for Mellembjergedal). Torp er det helt gamle navn, men det gælder for hele dalen og området. Torp er et mindre skovstykke øst for vejen ”Ved Skoven”, som nu er fyldt med sommerhuse.

Torp plantage til højre og boghandler Hansens plantage midt i billedet.

Klitvæsenet overtog den 1. juli 1950 vederlagsfrit ejerskabet efter seks forskellige arvinger, og herved forsvandt jagtretten for Fanøs jægere. Senere er brugsretten overtaget af Skov- og Naturstyrelsen ved Oxbøl Skovdistrikt.

Sø og kanalanlæggene i den sydlige del af skoven blev renoveret, gravet og genanlagt med håndkraft i løbet af 1930’erne af boghandlerens egne folk.

Da boghandleren var jagtinteresseret, har formålet med vandet måske været andejagt eller opdræt, men i optegnelserne står de angivet som fiskedamme, og er blevet udvidet flere gange. I 1995 blev kanalanlægget maskinelt oprenset af Skov- og Naturstyrelsen, og der blev etableret nye gangbroer mellem øerne i plantagen.

I den nordlige ende er der en mindre sø, og blev der af skovens folk i 1990’erne etableret en grillplads.

Jørgen N. Hansens plantage

I 1890’erne anlagdes plantagen ”Dora” af skibsreder Jg. N. Hansen, på ca. 10 td. land. Plantagen var under Hedesleskabets opsyn og plantedes med tilskud derfra. I plantagen fandtes der fiskedamme og et hus. Jg. N. Hansen tilplantede desuden et stykke udfor den gamle Mortensens mølle (forlængst nedbrudt), og et areal ved Kikkebjerg, hvor Martin Klindt i sin tid havde påbegyndt plantning.

Boghandler Hansen havde ikke mindre end fire anlæg (foruden det store i Melbredal), til dels plantet med fyr og gran og løvtræer og anlagt som have med frugttræer, buske og grøntsager.

I Sønderho udsendte skibsreder Jens Svendsen og købmand S. M. Kromann en ansøgning til sognerådet, om at få ”Skifterne”, et område langs Vesterstranden, beplantet. Sognerådet turde ikke binde an med sagen, og senere var det kun skibsreder A. M. Knudsen der anlagde et lille stykke mellem klitterne vest for Sønderho.

Fuglekøjerne indeholder flotte beplantninger af løv- og frugttræer.