Sogneforstanderskabets ansøgning til ministeriet af december 1854:

”Tilskyndet ved de i flere Retninger kendelige Vidnesbyrd om, at Regeringen med gunstigt Blik betragter den paa forskellige Steder i de senere Aar opvaagnende Sans for Træplantningen og villig rækker Haand til de ved samme foraarsagede Bekostninger, vover Sogneforstanderskabet for Nordby Sogn underdanigst at fremkomme med et Andragende i saa Henseende.

Øen har en fuldkommen Mangel paa Træplantning. Indtil for faa Aar siden var et Træ her en stor Sjældenhed. I de senere Aar har nogen Plantning funden Sted i de i Reglen højst ubetydelige Haver. Denne fuldkomne Mangel paa Træer bliver et saa meget større Onde, som Øen ligeledes er yderst fattig paa andet Brændselsmateriale. Her gives kun en ringe Slags Lyngtørv, og det i højst utilstrækkelig Maade. Af Tørvemoser findes her slet ingen — Brændsel, Tørv, Lyng og Brænde maa derfor til uhyre Summers Beløb hidføres fra Fastlandet; har ogsaa hidentil, skønt alt i flere Aar til stedse højere Priser, været at bekomme i de nærliggende Sogne. De sidste Aar har derimod gjort det saa vanskeligt at erholde Brændsel, at det snart truer med at blive aldeles umuligt, eftersom Bonden paa Grund af Arbejdskraftens Kostbarhed og hans egne saa meget forbedrede Kaar ikke vil have at gøre med og kan afse Indtægten af den besværlige Brændselsproduktion. Man har endog sidste Aar til Sognets Fattig- og Skolevæsen maattet hidforskrive Tørv fra Elben. Under saadanne Forhold forstærkes den alt i nogle Aar stedfundne Tilbøjelighed til at gøre noget mere for Plantning; og hvad der vel i Begyndelsen kun gjorde sig gældende som en Lystsag, er bleven gjort til Genstand for en alvorligere Overvejelse i Kommunerne. Maatte det nu lykkes at vinde Regeringens Gunst og Bistand herfor; thi uden kraftig Bistand ser man sig ikke — navnlig under de nærværende Forhold, da Kommunen er bebyrdet med en betydelig Gæld til et med Hensyn til Bygninger nyfødt Skolevæsen og en i dette Aar, købt, bygget og indrettet Fattiggaard — i Stand til at magte Sagen, men maatte lade den falde, hvad man saare nødig ville, da man for Øjeblikket kan regne med nogen Sans og Velvilje derfor hos Sognets Beboere. For nogenlunde at vise, at det fra Kommunens og dens Repræsentanters Side er Alvor med Sagen, er man betingelsevis traadt i Forhandling med en Mand om et Stykke Grund, der maa anses meget passende til Plantning. Det antages at udgøre ca. 10. Td. Land og kan købes for ca. 300 Rdl. Det er beliggende lige op til de højere Klitter, er vel af forskellig Beskaffenhed, dog alt brugeligt og i det hele saare vel skikket for Hensigten, ligesom det vil kunne udvides til begge Sider. Man tør i saa Henseende støtte sig til, og haaber det stadfæstet af Hr. Kammerherre Riegels, hvem man alt forrige Aar fik Lejlighed til at gøre bekendt med Planen og paavise Stedet.

Hvad der imidlertid her paa Stedet vil gøre en slig Plantning mere kostbar end de fleste andre Steder er, at der maa sørges for aldeles og paalideligt Hegn deromkring. Øen er nemlig, som det høje Ministerium bekendt, holdt uden for Lov af 26. Marts 1852 angaaende Sanddæmpningen, og idet man selv varetager dette, er Foraars og Efteraars Løsgang af Faar og Kreaturer ikke saaledes forment her som andet Steds. Det første, som derfor maa gøres, er at indhegne den hele Plads og derhos ved at anbringe det lettest og hurtigst voksende Hegn og Lætræer.

Vor underdanigste Begæring er derfor denne, at der maatte naadigst af Statskassen forundes os et Tilskud til derfor at se rejst det fornødne Hegn, samt at vi derhos maatte faa de til den paatænkte Plantning udfordrede Træer gratis udleveret. Det skønnes tilfulde, at Hjælp til selve Plantningen og dens Vedligeholdelse vil være saare ønskeligt for ej at sige nødvendig, thi her paa Stedet, hvor Arbejdskraften er saa højst ringe og kostbart, vil dette Arbejde andrage en betydelig Sum, og Sognets Repræsentanter maa være meget betænkelige ved at paaføre Kommunen videre Gæld, om end Sås gen tor anses ønskelig og saadan, at man turde love sig god Frugt deraf.

Saaledes anbefaler vi Sagen til det høje Ministeriums Naade og Gunst bedende, at der maa blive taget det bedst mulige Hensyn til vor underdanigste Begæring."