Redningsvæsenets organisation 

Reglement

for

det ved redningsstationerne ansatte mandskab.

1955

§ 1.

Det ved en redningsstation ansatte mandskab er for­pligtet til af yderste evne at virke til skibbrudnes redning. Det har i så henseende nøje at efterkomme de ordrer, som gives af bestyreren for redningsvæsenet, af den ved enhver station ansatte opsynsmand eller under hans fraværelse af bådformanden eller den, der ellers måtte være bemyndiget til at fungere for opsynsmanden. 

§ 2.

Ved de med redningsbåd forsynede stationer vælger mandskabet med forbehold af bestyrerens godkendelse mellem sig indbyrdes en bådformand. Denne formand er fører af båden og tager bestemmelse om det sted, hvorfra båden skal gå ud. I øvrigt varetager han i opsynsmandens fraværelse dennes forretninger. 

§ 3.

Så snart redningsmandskabet er kommet til kundskab om, at et redningsforetagende er nødvendigt, skal det straks begive sig til redningsstationen og, for så vidt redningsma­teriellet tages i brug, være behjælpelig med dettes hurtigst mulige transport til strandingsstedet.

Det er, hvad enten redningsbåden anvendes til redningsbrug eller til øvelser, forbudt at optage uvedkommende personer i den, ligesom den ikke må anvendes til bjergning af gods o. lign. 

§ 4.

Når øvelser med redningsmateriellet skal foretages, har mandskabet at indfinde sig ved stationen til den tid, som af opsynsmanden bestemmes, og der tage del i alt det arbejde, som opsynsmanden i anledning af øvelsen måtte beordre. 

§ 5.

Når redningsmateriellet har været benyttet i anledning af strandinger eller øvelser, skal mandskabet føre det tilbage til redningsstationen og uden ophold give sig i færd med at ordne og bringe på plads enhver ting, som har været i brug.

Tovværk - herunder ganske særligt raketliner - samt sejl, redningsveste o. lign. må dog først lægges på plads efter at være godt tørret. Det må iagttages, at båden tøm­mes for vand, og at redningsmateriellet i det hele rengøres omhyggeligt.

På redningsstationerne er tobaksrygning, brug af åben ild og henlæggelse af redningsvæsenet uvedkommende gen­stande forbudt. 

§ 6.

Mandskabet skal efter yderste evne søge at tilegne sig den nødvendige indsigt og færdighed i brugen af alt ved stationen værende redningsmateriel, ligesom det nøje skal gøre sig bekendt med indholdet af de udleverede vejled­ninger m. v. - herunder specielt anvisningen angående oplivningsforsøg, hvori tilfredsstillende færdighed skal søges opnået.

Under øvelserne skal bådmandskabet af motorpasseren gøres fortrolig med motorens behandling.                                              

                                               § 7.

         Såvel under redningsforetagender, som under øvelser skal enhver af bådmandskabet være iført den anordnede redningsvest. I opsynsmandens fraværelse påhviler det båd­formanden at påse overholdelsen af denne bestemmelse.

§ 8.

Uden forud indhentet tilladelse fra opsynsmanden eller i hans fravær fra bådformanden eller den, der ellers måtte være bemyndiget til at fungere for opsynsmanden, må red­ningsvæsenets personel ikke for længere tid end 24 timer fjerne sig mere end 10 km fra redningsstationen og skal ved sådan fraværelse endvidere stille en efter opsynsman­dens og formandens skøn pålidelig stedfortræder.

Bortrejse fra stationen på længere eller ubestemt tid for at fare til søs eller for at udføre arbejde andetsteds vil ikke kunne tillades nogen i redningsvæsenets tjeneste ansat mand. Derimod vil orlov til bortrejse fra stationen for at kunne drive fiskeri udenfor stationens område kunne gives til indtil halvdelen af betjeningsmandskabet ved en station for et tidsrum af højst 6 måneder samme år. En sådan orlov vil dog kun kunne tilstås personel, der har været ansat i redningsvæsenets tjeneste i mindst 1 år. Ansøgning om orlov sendes, ledsaget af vedkommende opsynsmands ud­talelser, til redningsbestyrerens afgørelse, og ansøgningen vil kun kunne ventes tilstået, når ansøgeren er i stand til at stille en efter opsynsmandens og - hvor en sådan forefindes - ­formandens skøn skikket mand. Under fraværelse oppebærer stedfortræderen den lønning m. v., der ville tilkomme den bortrejste.                                             

                                              § 9.

Foruden det årlige vederlag, der udbetales månedsvis forud, tilkommer der mandskabet en nærmere fastsat ekstra­betaling i følgende tilfælde:

1. For redningsforetagender og redningsforsøg, når mate­riellet er betjent af mandskabet på tilfredsstillende måde. Ekstrabetalingens størrelse fastsættes under hen­syn til redningsarbejdets art og varighed.
2. For virksomhed ved indtrufne eller befrygtede strandinger (»forgæves møder«).
3. For alle øvelser, hvorunder redningsmateriellet har været sat i bevægelse.

d. For alle møder i øvrigt - på stationen eller andet steds i redningsvæsenets tjeneste - når de får en varighed af mere end 4 timer.

                                              § 10.

For den i § 9 omtalte ekstrabetaling skal mandskabet bringe redningsmateriellet tilbage til redningsstationen og foretage den i § 5 påbudte rengøring m. v., selvom om­stændighederne måtte medføre, at delle arbejde først kan udføres den følgende dag eller senere. Det beror på be­styrerens eller opsynsmandens bestemmelse, hvorvidt hele mandskabet eller kun en del af dette skal anvendes til arbejdet; i sidste fald bliver en passende tørn ordning at iagttage. 

§ 11.

Når materiellet eller stationshusene skal underkastes istandsættelser, og disse på forsvarlig måde kan udføres af det til stationsmandskabet hørende personel, vil der på skift blive givet dem fortrinsvis adgang til den heraf flydende fortjeneste.

§ 12.

Redningsmandskabet kan ikke uden lovligt anmeldt forfald vægre sig ved efter tilsigelse at udføre vagttjeneste på stranden, når vejrforholdene efter opsynsmandens skøn er af den beskaffenhed, at vagt bør udsendes.

Vagtens længde og de vagtmandskabet påhvilende pligter meddeles dette af opsynsmanden i henhold til den ham givne instruks.

Betaling for vagttjeneste udbetales månedsvis bagud. 

§ 13.

. Afskediges nogen af mandskabet af redningsvæsenets tjeneste på grund af alder, svagelighed eller anden ham utilregnelig årsag har han adgang til at opnå understøttelse efter de til enhver tid gældende regler. 

§ 14.

Indtræffer der i tjenesten et ulykkestilfælde, hvorved nogen af redningsvæsenets personel kommer til skade, mod­tager den pågældende hjælp (dagpenge eller invaliditetserstat­ning) i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning om forsikring mod følger af ulykkestilfælde.

Begrunder tilskadekomsten i henhold til ovenstående krav på invaliditetserstatning fastsættes denne under hensyn til de i lov af 26. marts 1852 § 6, 4. marts 1857 § 1 og 17. marts 1882 §§ 2 og 3 fastsatte regler.

Begrunder tilskadekomsten ikke krav på invaliditets­erstatning, men medfører den afskedigelse af redningsvæ­senets tjeneste tilkommer der den pågældende en i over­ensstemmelse med understøttelsesreglementet fastsat under­støttelse.

Når en i henhold til reglerne i ovenstående stk. 3 understøttet person afgår ved døden, ydes der den even­tuelle enke en nærmere bestemt understøttelse, dersom ægteskabet er indgået før tilskadekomsten. 

§ 15.

Dersom nogen af redningsvæsenets personel mister livet i redningsvæsenets tjeneste ydes der den eventuelle enke en i overensstemmelse med understøttelsesreglementet fastsat understøttelse, hvorhos såvel enken som eventuelle børn under 18 år tillægges en understøttelse i henhold til de ovennævnte love af 1852, 1857 og 1882.

                                              § 16.

         Reglement for det ved redningsstationeme ansatte mandskab af 2. oktober 1947 ophæves.

Forsvarsministeriet, den 1. oktober 1955.

Chr. Christiansen.

Vemer Christiansen. 

I februar 1920 fik redningsmændene bedre vilkår, idet myndighederne indså, at til trods for, at det ikke er en heltidsbeskæftigelse, at være redningsmand, er det et særligt anstrengende og farligt job, som bør lønnes noget højere. 

I finansudvalget vedtog man en lønstigning for bådmændene og raketstationers besætning på henholdsvis 180 kr. og 60 kr. årlig til 420 kr. årlig. Formandens løn fastsattes til 560 kr., opsynsmændene til 720 kr. årlig. Ændringerne trådte i kraft fra 1. oktober 1919. 

Desuden blev timebetalingen for vagttjeneste om natten og i usigtbart vejr med 25 øre. Og endelig er man gået med til at forhøje understøttelserne til afgåede redningsmand fra 26.412 kr. til 41.812 kr. årlig.