Stationen blev oprettet som bådstation i henhold til lov af 1. april 1887. I 1887 opførtes et skifertækket bådhus for 1875 kr. af Stein, Viborg. I følge grundlejekontrakten af 22/7-1887 betales en årlig leje af 8 kr.

Både.

RRB 57:  Bygget 1887 på Orlogsværftet. Af konstruktion var båden som de i de senere år til Redningsvæsenet leverede, længde 30 fod. Der anskaffedes en transportvogn og andet tilbehør til båden.
I september 1926 blev båden efterset, renset og malet. Der blev sat ny bund i den agterste bundkasse, en del klinker blev fornyet og slingrekølen blev repareret.
I juli måned 1938 blev båden kasseret og solgt til højstbydende, Hr. værkmester O. R. C. Mogensen Varde, for 503. Kr.
Som erstatning herfor blev den fra den nedlagte station Anholt ledige redningsbåd, RRB.84, anbragt ved station Sønderho.
 

I november 1946 blev redningsbåd, RRB.84, kasseret og solgt til Grønlandske Handel for 1000 kr. uden sejl og rig. Samtidig overførtes redningsbåden, RRB.80, fra Lyngby i nærheden af Hirtshals, til stationen. 

Redningen af besætningen på ”SWELL II” den 7. juli 1956 skulle blive den sidste med ro-redningsbåd fra Sønderho stationen. I efteråret 1958 drog redningsmændene Poul Andersen, Hans Marius Hansen og Peder With Thygesen til Frederikshavn for at hente den nye motorredningsbåd MR 27, hvormed de efter næsten 4 ½ døgns rejse ankom til Sønderho den 19. oktober. 

Den nye redningsbåd skal kun have en fire mands besætning, men har plads til 10 – 12 skibbrudne. Den var af træ og forsynet med en 45 hk. Benz dieselmotor, var udstyret med en radiosender og modtager, ratstyring, lille mast med spidssejl og projektør m.m. Den var synkefri, idet den er bygget på luftkasser af plastic og er selvlænsende. Båden der bærer mærket MB27 er bygget på Lürzens værft i Bremen. Den nye redningsbåd var på 3 tons og delvis overbygget. 

Foruden ovennævnte to bådmænd skal også bådmand Jens Anton Iversen høre til besætningen samt skipperen H. M. Hansen. De øvrige besætningsmedlemmer på den gamle redningsbåd vil ikke blive afskediget, før de når aldersgrænsen, de skal indtil da besørge vagttjeneste ved stranden og havne. 

Den 1. december 1962 blev den 3 T MRB.27 der i nogle år (fra 19 oktober 1958) havde været prøvestationeret ved stationen fast stationeret ved stationen, og den 18. december samme år bortsolgtes roredningsbåden, RRB.80, til Grønlandske Handel for 2000 kr.
En del af robådsmateriellet overførtes af Redningsvæsenet til Belgien, i det Sønderho nu alene var forsynet med en motorredningsbåd. 

Øvrig materiel 

Til stationen var ikke blot anskaffet båd og hus, men materiellet omfattede ifølge Inventarielisten bl.a. også: 2 ror med tilbehør, 17 årer, 1 mast, 1 sprydstag, 1 sprydsejl, 1 stagfok, 1 bundt takkelads, 1 kompas, 1 dobbelt marinekikkert.. og til huset: 1 flag, 1 flagstang, 1 flagline, 1 pengeregnskabsprotokol, 1 inventarieprotokol, 1 folkelisteprotokol og 10 stk pemmefjer.

Første redningsbåd i 1887 

Da den første redningsbåd skulle stationeres i Sønderho, blev den kørt fra havnen til bådehuset. Undervejs hertil gjorde man et kort ophold udenfor den tidligere redningsmand, den 93-årige, L’loyds agent, Niels Sonnichsens hjem. Han, der så mange gange havde været med til at redde liv, var dybt rørt, og han gik hen foran stævnen på båden og løftede begge hænder i vejret, som om han ville velsigne båden, samtidig med at han sagde: ”Gid den gode Gud aldrig vil lade den vende tom tilbage”. 

1. øvelsestur 

Allerede den 5. oktober blev båd og metriel afprøvet første gang, og opsynsmand J. N. Jensen indførte øvelsens forløb i Indberetningsprotokollen: 

”Aaret 1887 den 5. Ogtobet fantes Wind og Wærlig passende til at foretage fornödenst Øvelsestuur med Redningsbåden Lod Manskabet tilsige Som mötte alle til den Bestemt Tid kl 12 Medag Winden NW stiv Kulling og meget hvisöe, Baaden Kjørtes fra Huset til Stranden med 4 par Heste, vi af satte Baaden paa det törre og bragte den i vandet på Sliskene flodt, Manskabet bleve iförte de andordnede Belter tillige med Opsynsmanden, stagede og Roede ud igjennem Brændingen og Holte Øvelse med at indöve i Roen og Chaste med Kastedræggene var til ankers med Baaden, og til satte Seil Manövrede dermed siden Roede i Land benyttede Baaslapen saa vel som udgyderring af Olie ved Landgangen igjennem Brændingerne, - Slæbede Baaden op paa Landet blev paalæsset og Kj¨rt til Baadhuset og btagt paa sin plads. Opsynsmanden var med i Baaden og var Tilfredse med Øvelsen, Redningsbaaden Saavelsom Samtlige Redeningsapperater var i Brugbarstand;

kl. 5 Eftermeddagen var færdigt.

                                                                 Redningsstationen Sønderho 5 Ogtober        

                                                                 Udskriftens Rigtighed bekræftes

Til Vitterlighed                                                                                        J. N. Jensen

J . S. Frederiksen 

Opsynsmanden havde åbenbart ikke fulgt de officielle forskrifter tilstrækkeligt nøje ved indberetningen, for hele beretningen blev overstreget, tilføjet ”Se paa overstaaende Side”, og en ny, mere fyldestgørende beretning blev nedskrevet på side 2.

Nye øvelser gennemførtes derefter med ret korte mellemrum, ofte hver måned, og ofte i hårdt vejr. Mange erfaringer indhøstedes i roning gennem brændingen, brug af ankerdræggene, kastelodder og –dræg, sejl, udgydning af olie til dæmpning af søen, bådslæb m.m., og båden viste sig at være tilfredsstilende i ”Et og Alt”.

Mandskabet fik for hver øvelse 9 kr. og for transporthestene betaltes 6 kr. pr. gang. 

Sønderho redningsbåd forulykker 

Den 28 maj 1942 under en øvelse kæntrede redningsbåden, 3 mand blev fanget under båden, men det lykkedes dem at komme ud, og det lykkedes mandskabet at komme op på båden hvor de klamrede sig til kølen. Det tog fire timer før Rindby roredningsbåd var fremme og fik bjærget redningsfolkene.

Mandskabet i 1942

Den mest bevægede dag i Sønderho redningsstations historie blev ubetinget den 28. maj 1942.

På denne dag havde opsynsmanden, sognefoged Jes P. Sonnichsen, beordret en rutinemæssig øvelsestur med redningsbåden, som det var sket utallige gange før. Vejret var ret hårdt denne dag med vind fra SV og nordgående strøm. Redningsbådens fører var gårdejer Peder J. Brinch, og det øvrige mandskab bestod af tøndelægger Hans Pedersen, chauffør Hans Jensen, strandfoged Jens Johannes Jensen, toldopsynsmand Christian Munch, snedkermester August Petersen og dennes søn, snedkermester Max Petersen, arbejdsmand Poul Andersen, landmand Axel Brinch, gårdejer Fritz Brinch, gårdejer Erik Nielsen og gartner Kristian Iversen.

Båden blev planmæssigt kørt til stranden og sat ud kl. 14. opsynsmanden forblev i land, men fulgte bådens færd i kikkert. Uden for revlerne var der en svær dønning, men ingen bråd, så bådformanden havde ingen betænkelighed ved også at indøve sejlads med sejl. Alt forløb som det skulle, men pludselig så opsynsmanden til sin store forfærdelse, at båden efter en vending krængede mere og mere før den igen fik vinden rigtigt i sejlene, og derefter gik den helt rundt med kølen ret op. Hele mandskabet kastedes i det oprørte hav, 3 mand var ved kæntringen kommet ind under båden.

Jes Sonnichsen løb nu til det nærmeste alarmeringshus ved ”Krydset”, og fik herfra forbindelse med Sønderho, hvorfra der straks gik alarm videre til Rindby og Esbjerg redningsstationer.

Det alarmerende budskab spredtes som en løbeild gennem Sønderho og skabte stor frygt for den 12 mands store besætnings liv. Læge Trolle og sygeplejerske Karen Thøgersen samt busser og lastbiler med hjælpemandskab beordredes til stranden. Alle, som kunne krybe og gå, tog af sted for at være behjælpelige.

Rindby Redningsstations mandskab, som selv lige havde afholdt en anstrengende øvelse og endnu var ved bådehuset, satte straks båden i vandet, og stred mod vejr og vind ud til den kæntrede Sønderho-båd, der drev nordpå.

Det var lykkedes hele mandskabet at komme op på båden og klamre sig til kølen, hvorfra de måtte afvente assistancen. Men det varede 4 timer inden Rindby-båden nåede frem og kunne bjerge hele besætningen i land – til stor lettelse for alle. Det vakte dog nogen ængstelse, at en af Sønderho-mandskabet, August Petersen, blev båret i land i bevidstløs tilstand. Lægen og sygeplejersken gav ham kunstigt åndedræt, hvormed det hurtigt lykkedes at bringe ham til bevidsthed, så han kunne føres til sit hjem. Dagen efter var han tilsyneladende rask, men det menes, at den hårde tur afkortede hans liv – han døde senere på året.

I nattens løv var den kæntrede båd drevet ind på stranden helt oppe ved Rindby, hvor den næste middag blev hentet og kørt til bådehuset. Senere sammen dag ankom redningsbestyreren og en ingeniør fra Orlogsværftet, som straks indledte en nærmere undersøgelse af båden. Næste dag sattes den i vandet fra sydstranden, og da undersøgelserne var afsluttede, blev ”dommen” afsagt: ”Sådan en båd må i aldrig bruge i jeres farvand!”.

Kort efter fjernedes ulykkesbåden fra Sønderho, og i stedet fik man fra Nr. Lyngvig en anden ro-redningsbåd af samme type som den oprindelige 1887-båd, men i en nyere og forbedret udgave. 

Ved stationens oprettelse den 1. oktober 1887 ansattes følgende mandskab:

Alle var de befundet i Helbredstilstand: GODT, i Tjenesten: DUELIG, Udenfor Tjenesten: AGTVÆRDIGT og om Ædruelighed: MEGT GODT.

Omkring midten af 1930’erne så bådbesætningen sådan ud:

Dekorerede redningsmænd:

Jes Sonnichsen Frederiksen dekoreret med den Prøjsiske Røde Ørns Medalje i Guld samt Dannebrogsmændenes Hæderstegn.
Deltog i redningen af 90 skibbrudne

Peder Brinch dekoreret med Prøjsiske Røde Ørns Medalje i Guld samt Dannebrogsmændenes Hæderstegn.
Deltog i redningen af 83 skibbrudne

Jes Sonnichsen Brinch dekoreret med Prøjsiske Krone Orden samt Dannebrogsmændenes Hæderstegn.
Deltog i redningen af 83 skibbrudne

Jes Peter Sonnichsen dekoreret med Dannebrogsmændenes Hæderstegn.

Peder Jessen Brinch dekoreret med Dannebrogsmændenes Hæderstegn samt Prøjsiske Krone Orden.
Deltog i redningen af 27 skibbrudne

Jens Anton Bagger Iversen dekoreret med Fortjenstmedaljen i Sølv.

S P Thomsen dekoreret med Prøjsiske Krone Orden.

Vagn Fischer dekoreret med Forsvarets Fortjensttegn.

Bent Graversen dekoreret med Forsvarets Fortjensttegn

Se medaljerne her. 

Bådformand Peder Brinch’s søn Peder J. Brinch – kaldet ”Pitter” – ansat den 1. oktober 1904, og sammen med slagtermestrene Sonnich Sonnichsen ældre og yngre var der nu 2 par ”far og søn” i båden – tilmed af samme navn. Brincherne virkede sammen i 8 år, mens Sonnichserne nåede op på 13 år.

Sonnichsen drev slagterforretning i Sønderho i 33 år, og han var som handelsmand kendt langt ud over Fanø.  Han havde således gennem årene gjort indkøb til sin forretning ikke alene i Esbjerg og på det nærmest liggende fastland, men også på vores naboøer længere sydpå, Mandø og Rømø. I sin fødeby Sønderho har han altid haft ord for at være en ualmindelig dygtig slagter, der til fulde forstod sit håndværk og behandlede sine varer med den største akkuratesse. Ved siden af sin slagterforretning har Sonnichsen også haft andre bestillinger. I 31 år var han således forbjerger i Sønderho Bjergelav, og der var han en brav og uforfærdet mand, der ikke var bange for at vove pelsen. I 1911 lod han på værftet i Sønderho bygge motorskibet "Alfa", der i de påfølgende år sejlede grus og sten til kammerslusen ved Ribe Å. "Alfa"  skal være det første der her i Danmark indregistrerede lastmotorfartøj. Med sin afrejse fra Sønderho til København 1932 nedlægger Sonnichsen sine mandater som medlem af lægeforeningens bestyrelse, turistforeningens bestyrelse og sin stilling som formand for Sønderho socialdemokratiske forening. Endvidere fratræder han som socialdemikartiets repræsentant i sognerådet. Hans efterfølger i sognerådet bliver efter de derom gældende regler postkører Marinus Pedersen, der som bekendt var nr. 1 på socialdemokraternes liste ved sidste sognerådsvalg. I 11 år var Sonnichsen i redningsvæsenet, og fra 1916 til 1924 var han ejer og fører af kutteren "Emma", desuden var han i 10 år en udmærket formand for Sønderhos andelshus. 

Redningsvæsenet i Sønderho fejrede i oktober 1912 25 års jubilæum. Af redningsmandskabet holdt følgende også 25 års jubilæum: 

Niels J. Anthonisen

Jes P. Brinch

Peder Brinch

Jes Frederiksen

Slagter Sonnichsen, ældre. 

I den forløbne tid er der reddet 81 mennesker. 

Til bådmænd tiltrådte den 1. oktober 1912: August Pedersen og gæstgiver Sonnich Thomsen. LINK

Den 30. november 1912 havde Peder Brinch og Jes Brinch været 25 år i redningsvæsenet og blev udnævnt til dannebrogsmænd.

Fra 1. oktober 1914 er J. H. Pedersen og S. Sonnichsen afskediget efter ansøgning og fra samme dato er J. J. Hansen og H. Pedersen ansat ved bådmandskabet. 

Kapt. Niels J Outzen og Anth. Brinch er fra 1. oktober 1916 ansat i stedet for Niels Hansen og N. J. Anthonisen, som begge fratræder på grund af alder. 

I november 1919 fik Søren Fischer ansættelse som bådmand i stedet for Anth. Brinch, som fik ansættelse ved statsfærgen Korsør – Nyborg. 

Formand Frederiksen indgiver sin afsked til 1. oktober 1920. I stedet for Jes Frederiksen bliver fhv. skibsfører Jes P. Sonnichsen valgt til formand. 

1. oktober 1931 er sømand Sigvald Sonnichsen antaget som bådmand i stedet for Søren Fischer, der søgte afsked p. gr. a. alder.

Efter 36 års tjeneste har S. P. Thomsen fra 1. oktober 1934 trukket sig tilbage fra sin stilling som bådmand. I hans sted indtræder fiskehandler Hans Jensen.

Den 1. oktober 1935 har gårdejer P. Brinch og bilejer N. Henrik Hansen 25 års jubilæum i Sønderho redningsvæsen.

Sognefoged Jens Sonnichsen, Sønderho, kunne den 1. januar 1937 fejre et 25 års jubilæum som opsynsmand i Sønderho redningsvæsen. Gennem 25 år har Sonnichsen været med til at redde 14 menneskeliv, og han har taget mangen hård tørn med storm og bølge for at komme nødstedte søfolk til hjælp.

Sønderho Redningsvæsen’s 50 års jubilæum

Sønderho Redningsvæsen kunne den 1. oktober 1937 fejre sit 50 års jubilæum. Samtidig havde to medlemmer af redningsmandskabet 25 års jubilæum, nemlig skipper P. J. Brinch og bådmand August Pedersen. I stedet for bådmand Peder H. Brinch (Bakkely), der på grund af sygdom tog sin afsked ansattes dennes søn fisker Aksel Brinch.

På jubilæumsdagen flagedes der i hele Sønderho, og der blev nedlagt blomsterbuketter på 19 afdøde redningsmænd. Derudover afholdes der en fællesmiddag.

Onsdag den 6. oktober 1937 på Sønderho Badehotel fejredes Sønderho redningsstations 50 års jubilæum af samtlige ved stationen ansatte og forhenværende redningsmænd med damer. Derudover deltog kollegerne fra redningsstationen i Rindby i festen der havde samlet i alt hen ved 100 deltagere. Den eneste tilstede fra den første tid, var ravarbejder Niels J. Anthonisen. Hotellets sal var smukt pyntet i redningsbådenes rød-hvide farver, på bordene var der anbragt redningsbåde i miniature fyldt med efterårets skønne blomster, og ved hver kuvert var der lagt en lille redningskrans til festtegn.

Under festen sang man bl.a. denne hyldest:

Hil være I, Mænd af vort Redningslaug!

I  har alle røgtet jert Kald med Ære!

- de ældste af jer har høstet den Lære

- den saare bitre; Et fraadende Hav

paa faa Sekunder kan slukke de Liv,

der, ak! Saa afmægtig mod det vil stride –

I føler dybt med deres Sjælevide,

bemander Baaden, - om Kulingen stiv

vil trodse hvert af jert Redningsforsøg –

I strider jer frem med blændede Øjne –

I søger ej Ros for Standen at højne,

nej, indestængt Bøn: ”Os Kræfterne øg”

. I Sled, saa Blodet fra Neglene sprang!

Under Bølgefraaden og Stormenes Hvinen

I tilkasted Mandskabet Redningslinen

og bjerge skibbrudne Gang paa Gang.

Paa 50 Aar – næsten hundred mandag

I frelste fra at blive Dødens Bytte!

Mens eders Kvinder stod – hjertensforknytte,

stumt hændervridende inde paa Land –

De fulgte i Rædsel jer’ Heltedåd,

naar stejlt I trodsed stormbrølende Vande.

Men først, naar de saa jer lykkelig lande,

forstaar de, hvad mest giver Livet Værd,

det nemlig: med uselvisk Dødsforagt

at vove sit Liv for nødstedte Næste!

Da har du udløst i dig selv det bedste,

Gud har i hver Menneskesjæl nedlagt

Med Tak vi hylder hver Redningsmand,

- de ældre først! Ja, men ogsaa de unge,

der ”pipper saa smukt, hvad de gamle Sjunge!.

I pryder alle eders Ø og Stand! 

Erik Nielsen, søn af sognerådsformand M. Nielsen, blev i oktober 1938 ansat som bådmand i stedet for Sigvald Sonnichsen, der p. gr. a. sygdom måtte fratræde.

Fra 1. oktober 1939 fratræder p. gr. a. alder bådmændene kapt. N. J. Outzen og Jens Jensen Hansen. Outzen har gjort tjeneste i 23 år og Hansen i 25. I deres sted er fra samme dato ansat hotelejer Peder With Thygesen og gårdejer Fritz Attermann Brinch.

Frits Brinch var en ægte sønderhoning. Som ung overtog han en mindre gård, som han drev i nogle år, inden han byggede "Enggården". Siden blev gården indrettet som entreprenørforretning, og denne forretning drive Frits Brinch, nu sammen med to sønner.

Frits Brinch har livet igennem været en særdeles udadvendt og aktiv natur. Han har siddet i sognerådet, menighedsrådet og brugsforeningens bestyrelse. Også i redningsbåden har han taget sin tørn, og han var i en årrække bådsmand.

Under stormfloden 1981 ydede Frits Brinch endnu en meget stor indsats. Han satte entreprenørforretningens maskiner ind, og det lykkedes med sand at dæmme op for vandmassernes indtrængen og dermed en katastrofe i Sønderho.

Mest kendt er Frits Brinch utvivlsomt som gæv spillemand. Utallige er de gange han har glædet andre med sin violinmusik. Undertiden alene, men oftest sammen med sin bror Søren Brinch. De blev i 1974 hædret med dronningens fortjenstmedalje for at have gjort deres til, at de gamle Fanø-melodier er bevaret for eftertiden.

Frits Brinchs kunnen på den gamle fiol er blevet udsendt i radioen og er indspillet på både bånd og plader. Han har ved sit djærve væsen, vundet sig mange venner, og de skal nok forstå at fejre ham på behørig vis. 

I september 1939 fejrer 2 bådmand 25 års jubilæum. Fhv. fyrskibsmatros Jens Jessen Hansen; tøndelægger Hans Pedersen, ansat fra 1914. Hansen tager på samme tid sin afsked. De to jubilarer har i de forløbne 25 år været med til at redde ikke så få skibbrudne, og de har deltaget i samtlige redningsøvelser og vagter. Skudsmål for begge: flid og troskab.

Gartner Christian Iversen, Sønderho, er ansat som bådmand i april 1942 i stedet for afdøde snedkermester Lambert Lambertsen.

I september 1944 faldt hidtidig opsynsmand ved Sønderho redningsvæsen, sognefoged J. P. Sonnichsen, for aldersgrænsen. I hans sted er optaget redningsbådens mangeårige skipper, gårdejer J. P. Brinch.

I begyndelsen af oktober 1944 valgte Sønderho redningsmandskabet enstemmigt tilsynsførende ved Vagervæsenet, Hans Pedersen, til skipper på redningsbåden. Pedersen afløser J. P. Brinch som netop er blevet opsynsmand. Den ny skipper har i en lang årrække været bådmand ved Sønderho Redningsvæsen.

Den 1. marts 1945 kunne bådmand Jens Johannes Jensen fejre sit 25 års jubilæum. 1. marts 1929 afløste Jensen daværende kroejer Sonnich Thomsen som bådmand.

J. var født i Sønderho som søn af gårdejer Peder Jensen og hans fødegård var beliggende, hvor nu ”Fanøfarmen” er opført. J. var i sine unge år landmand, men havde også stor lyst til søen, og han brugte flittigt sin båd fra Sønderho havn især til sælhundefangst og fiskeri. I 37 år var han ansat som bådmand ved Sønderho redningsvæsen og præsterede det i den lange årrække ret enestående, at han ikke én eneste gang forsømte sin tjeneste, hverken til vagt, øvelse eller når der skulle ydes nødhjælp. Han blev da også tildelt redningsvæsenet jubilæumsmedalje i sølv for lang og tro tjeneste. J. var i en periode strandfoged.

I 1949 havde formanden for Sønderho redningsvæsen, P. J. Brinch, været ansat i 45 år, deraf de sidste 5 som formand. Vagertilsynsmand Hans Pedersen har samme år været ansat i 35 år, heraf de sidste 5 som skipper.

Vagertilsynsførende, dannebrogsmand Hans Pedersen fratrådte den 1. oktober 1950 sin stilling som skipper ved Sønderho Redningsstation. Hans efterfølger som skipper af bådmand Hans Marinus Hansen og som ny bådmand er antaget chauffør Svend Gravesen. Den afgåede skipper, Hans Pedersen, var ansat ved redningsvæsenet i 36 år, nemlig siden 1. oktober 1914, da han overtog sin fars plads som bådmand. I de senere år var Hans Pedersen skipper i redningsbåden, som han passede med dygtighed, god indsigt og pligttroskab. Den 21. januar 1950 fik Hans Pedersen overrakt dannebrogsmændenes hæderstegn for lang og tro tjeneste. Den ny skipper, Hans Marinus Hansen, havde tidligere været sømand i 20 år, og redningsmandskabet i Sønderho anså ham for en dygtig mand, der var velegnet til at overtage stillingen som skipper.

I februar 1951 blev opsynsmand Peder Jessen Brinch tilkendt dannebrogsmændenes hæderstegn for sin mangeårige tjeneste i redningsvæsnet.

I april 1952 blev alle med 25 års tjeneste i redningsvæsenet tildelt sølvmedalje:

I Sønderho var det opsynsmand Peder Jessen Brinch og bådmændene Jens Johannes Jensen og Chr. Munch.

Følgende afskedigede redningsmænd med 25 års tjenestetid bag sig modtog også medajlen:

Bådformand Hans Pedersen, opsynsmand Jes Peder Sonnichsen og bådmændene Peder Hansen Brinch og Jes Jessen Hansen.

I oktober 1952 fratrådte Peder Jessen Brinch på grund af alder efter 48 års tjeneste. Strandfoged Hans Jensen blev nyvalgt til opsynsmand.

Tirsdag den 1. marts havde bådmand i redningsvæsenet, Jens Johannes Jensen, 35 års jubilæum. J. har præsteret det ret enestående, at han i den lange årrække ikke har forsømt sin tjeneste i redningsvæsenet én eneste gang, hverken til vagt, øvelse eller nødhjælp, og ofte har han endvidere med sin egen lille båd ydet hjælp på søen. 

Et udsnit af nogle af de redningsforetagender der har fundet sted 

Der er ved Stationen Sønderho reddet i alt 101 skibbrudne (1887 til 1954) alle med redningsbåd.
Desuden har stationens apparater i 15 tilfælde været sat i bevægelse uden at benyttes af de skibbrudne.(1927)

Stationen i dag: 

I 1974 blev det gamle bådehus nedlagt, den veltjente redningsbåd var sendt til Grønland, og stationen flyttede ind i den nyopførte rutebilstation. I 1985 blev motorredningsbåden med en gummibåd. 

Rutebilstationen opfyldte efterhånden ikke længere kravene til en bygning decideret indrettet til opbevaring af redningsmateriel, idet der ikke var varme, ingen affugtningsanlæg, ingen tørreskabe til de livsvigtige redningsdragter. Dette medfører store omkostninger og risiko for mandskabets sikkerhed. Motorpasser Poul Sonnichsen, Sønderho redningsstation havde et indlæg i Fanø Ugeblad nr. 10, 10. marts 1994, om disse problemer. 

I 2000 ønsker Farvandsvæsenet at nedlægge Sønderho redningsstation, idet man mener at med en redningshelikopter i Skrydstrup er området dækket ind. Denne helikopter blev nu overført til Karup, med mindst en halv times flyvning fra Fanø. Farvandsvæsenet ønskede ikke at indgå i en dialog med Fanø Kommune. 

Lederen af Redningsstationen i Sønderho, Hans Fischer, var meget skuffet over beslutningen om at nedlægge stationen, da det betyder en stor forringelse af sikkerheden i Vadehavet. Her færdes rigtig mange jægere, lystfiskere og sejlere, for hvem et uheld nu kan få skæbnesvangre følger. 

Ordførerne i forsvarsforligspartierne besluttede sidst i 2000, at Sønderho redningsstation skulle bevares.

Udstyr: Stationen er udstyret med en let redningsbåd og en redningsbil (Geländewagen) samt en gummibåd på trailer (ZODIAC) med 55 HK påhængsmotor.

Redningsmuseum.

I 1987 lykkedes det Fonden Gamle Sønderho som havde overtaget huset fra Farvandsvæsenet, at få indrettet bådehuset til et lille museum.