Tyveri fra
bjergningen af lasten. Selv blandt højtstående embedsmænd findes
skyldige.
Den 2. december 1664 strandede Carsten Sonnichsen af Føhr, på
rejsen Amsterdam – Ribe. Lasten bestod af tobak, sild, sirup, håndsæbe
og en del sydfrugter, bestemt for jøden Nathan Moses, Ribe.
Strandingen skete på ”en Sand mellem Mandø og Fanø”, formentlig på det
sydligste punkt af Kjeldsand, da man ved lavvande kunne gå ud til skibet
fra Sønderho.
En time efter skibet havde taget grunden, ankom en båd fra Sønderho,
bemandet af lodserne Jørgen Sørensen, Jes på Bjerget, Peder Kræn
og Søffren Jessen, der forsøgte at få skibet ud i Ribe dyb,
hvilket dog ikke lykkedes, og båden returnerede til Sønderho, mens
besætningen blev tilbage på skibet. Næste dag blæste det op til svær
storm, mesanmasten knækkede og besætningens skæbne så faretruende ud. En
større båd med flere mænd gik nu ud til skibet og fik besætningen, der
var stærkt forkommen, indbjerget til Sønderho, hvor de fik god pleje, så
de hurtigt kom til hægterne igen. De blev anbragt i præstegården og hos
strandfogeden, Jens Nielsen Sonnichsen.
Lodserne fik hver 2 daler for deres redningsdåd.

Stranding ved den jyske vestkyst. Tegning af C. Neumann i Illustreret
Tidende 13.1.1867.
Mange gik nu i gang med at bjerge lasten ind til Sønderho, og det viste
sig, at fristen var for stor, så en del fik stjålet noget af ladningen.
Birkedommeren fik høre om sagen, og der blev afholdt forhør, hvor det
kom frem, at de 15 bådes besætninger, der havde deltaget i bjergningen,
alle havde forgrebet sig på ladningen. 9 bådes besætninger blev dømt til
at betale ½ mark dansk, 5 hver 1 daler plus sagens omkostninger, en båd
med ”Jes Jessen og hans Consorter skal for deres gjentagende Usandheder
og ustadige Bekendelser betale som for almindelige Tyveri og erstatte
Ladningens Ejer hver med 4 daler”.
Selv strandfogeden, Jens Nielsen, havde ikke rent mel i posen,
men han ser ud til at have klaret frisag, ved at skyde skylden over på
nogle slægtninge, som han siger har fjernet 37 kasser tobak, der var
oplagret hos ham. Hans broder Thomas, der havde stjålet 2 kasser tobak,
måtte fordi han løj under forhørene, betale 10 sletdaler og 5 i
omkostninger og levere det stjålne tilbage.
Birkedommeren, Søren Sørensen Dunch, måtte lide den tort, at hans
hustru blev beskyldt for tyveri sammen med nogle af deres venner. Han
var sammen med sin hustru straks kommet til stede da bjergningen
påbegyndtes, og de havde selskab af amtsforvalter Jens Christensens
datter, Clara, der var på besøg og kromanden fra Nordby, Peder
Gallesens hustru.LINK Birkedommerens hustru skulle have beordret et
læs sendt til Nordby ”til Undersøgelse”, og bjergerne troede at han
optrådte på vegne af sin mand.
Varerne skjulte hun forskellige steder, efter at hun havde givet en del
af læsset til Gallesens hustru, og til et bryllup i Nordby skænkede hun
en del sydfrugter. Amtsforvalterens hustru havde tilegnet sig sæbe og
citroner.
Under de følgende forhør, måtte birkedommeren vige sædet og en
sættedommer sattes i hans sted.
Dommen
faldt den 29. maj 1665 og den ikke alene pure frikendte de anklagede,
men de fik også tilladelse til, med rettens hjælp, at opspore
rygtemagerne. Det ses nu ikke, at de gjorde brug af denne, og de har
sikkert været mere end lykkelige for frikendelsen, som sikkert kun blev
givet på grund af deres høje stillinger.