Galeasen ”Helene Charlotte” strander

Den 15. november 1824 strandede galeasen ”Helene Charlotte” på rejse fra Ålborg til London, om aftenen på en udsande mellem Fanø og Mandø. Skibet var lastet med korn og havde allerede 4 fod vand i lasten og sank øjeblikkeligt. Mandskabet søgte tilflugt i storvantet med undtagelse af én mand der allerede var bukket under af kulde og anstrengelse. Under store lidelser og opbud af de sidste kræfter holdt de sig fast til næste eftermiddag, hvor de blev reddet af et fartøj fra Sønderho.

Redningen skete med toldkrydserens jolle og blev ført af skibsfører Niels Jensen Sonnichsen, der havde to krydsbetjente med samt Niels Hansen Anthonisen og Jens Hansen Jessen.

N. J. Sonnichsen forklarede i retten, at han den 15. november 1824 fik øje på en galease der var strandet på et udsande 1 mil syd for Sønderho. Det var en dag med stærk storm af N:V. Da vejret klarede noget op kunne man i kikkerten se, at der sad 5 mand i rigningen på galeasen.

Sammen med de ovennævnte mænd gik Sonnichsen ud med toldkrydserens jolle, men på grund af storm og haglbyger kom de først ud kl. 12. Efter en ganske hård tur med klodsrebede sejl og indtil flere brådsøer, nåede man frem til de skibbrudne kl. 14.30.

Under første forsøg med at få et tov over til de skibbrudne faldt Sonnichsen i søen, men blev straks reddet op i jollen. 3. gang er lykkens gang og det lykkedes at få et tov over til galeasen. Mandskabet der, var dog så udmattede, at 2 redningsmænd måtte gå over i galeasens storvant og hjælpe de skibbrudne over i redningsjollen.

Stormen tog til, og i stedet for at sætte kursen mod Sønderho havn måtte man sejle i retning af Ribe Å, som man nåede kl. 18.

Birkedommeren indstiller N. J. Sonnichsen ”til Stiftamtmandens formaaende Naade, da han for øvrigt er bekendt for sin Redebonhed med Hjælp, hvor der er Livsfare på Færde”.

De øvrige redningsfolk, krydstoldbetjent Krogsgaard, sømand Niels Hansen Anthonisen, senere skibsfører, d. 1882, og sømand Jes Hansen Jessen, senere skibsfører, d. 1903, fik alle tilkendt en præmie på 16 Rdl.

Endnu en af Niels J. Sonnichsens redningsaktioner skal nævnes her – foruden at han i en lang årrække altid stod i spidsen for redningsforsøg ved strandinger. Sonnichsen fik den 26. juli 1858 en brig i sigte vest for Rømø med nødflag på masten. Det var et forrygende stormvejr, så det var forbundet med stor livsfare, at gå ud med en jolle for at redde de skibbrudne.

Ikke desto mindre fik han samlet et redningsteam der tog af sted med kurs mod briggen, der viste sig at være ”Alvina” næsten fremme ved briggen, så man at mandskabet var gået i skibets jolle. Skibets last bestod af kobber og jern, og blev senere indbjerget til Rømø.

Russisk brig ”Port Revil”

Den 19. september 1845 strandede en russisk brig ”Port Revil” på Nordby strand. Skibet blev ført af kaptajn Chernetsky der sammen med sin besætning blev reddet af en båd ført af skipper Niels. Søren. Brinck, der desuden havde Jørgen Chr. Beck, J. M. Lauridsen, A. M. Pedersen, H. H. Christensen, S. Andersen, J. S. Daumann og Hans Søren Brinch med i båden.

N. S. Brinck, f. 6. juni 1822, d. 7. august 1883, skipper, lodsformand og gårdmand i Nørby, galeasen ”Apis”.  

Redningen blev udført under meget vanskelige og farefulde forhold, og N. S. Brinck blev hædret af kongen med medaljen for Druknendes Redning med tilladelse til at bære det anordnede bånd for hæderstegnet af 1801. Det var en gul langbåd, ”Den gode Hensigt” der blev anvendt ved redningen.

Jørgen Chr. Beck, der under redningen fik en hånd kvæstet, fik af det danske Kancelli tildelt en årlig understøttelse af 20 Rdl., foruden den traditionelle pengegave på 16 Rdl., som også tildeltes resten af redningsmandskabet.

N. S. Brinck blev derudover dekoreret med den russiske medalje for Drunkendes redning i guld og at bære i St. Anna Ordensbåndet. Jørgen Chr. Beck fik af den russiske regering tilkendt 50 sølvrubler som påskønnelse af redningsdåden.

Der blev skrevet en sang om begivenheden og i Kromann’s Fanø Historie er følgende vers gengivet:

Derfor, Niels Brinck, en Dannemand

Vi kalder dig forvist,

Vi her den Pris dig sjunge kan,

Men Lønnen venter hist

Thi den, der af sit Hjertes Drift

For andres Skyld i fare gaar,

Hans Navn derfor med Stjerneskrift