Galeasen ”Anne”

Den 31. oktober 1863 strandede galeasen ”Anne” ført af skipper Hans Johansen yngre af Sønderho på Kjeldsandet ved Sønderho. Den var på rejse fra England til Ribe og lastet med salt. Skibet sank kort efter grundstødningen og mandskabet klyngede sig til rigningen, hvor de sad i flere timer indtil Niels Sonnichsen og andre behjertede mænd fra Sønderho under største livsfare, nåede de skibbrudne med en lille jolle og fik dem reddet.

Galeasen ”Maria”

Skipper Peder Jensen Jacobsen af Nordby, førende galeasen ”Maria” gik ud fra Nordby havn den 8. december 1867 med en last af 497 fustager saltet flæsk bestemt for London. Efter i 8 dage, at have kæmpet med storm og modvind i Nordsøen, fik han havari på skibet og blev med stærk sydvestenvind slået tilbage og strandede på Sønderho strand. Da skibet sank, måtte besætningen sidde 4 timer i rigningen, til en båd ført af Niels Sonnichsen fra Sønderho, kom ud til vraget og reddede folkene.

Galeasen ”Patrioten”

Galeasen ”Patrioten” af Sønderho, ført af Niels Anthonisen ældre, strandede den 11. april 1876 på Peder Meyers Sand, syd for Sønderho i en forrygende storm. I kikkerten kunne man se mandskabet der havde surret sig fast til rigningen, hvor de sad i flere timer. Der manglede bestemt ikke vilje hos Sønderho beboerne for at komme de skibbrudne til hjælp, og skibsfører H. H. Frederiksen fik også samlet et mandskab, men til sidst fandt man det umuligt at komme gennem det frådende hav og ud til vraget. Man gjorde et forsøg, men en stærk haglbyge tvang jollen tilbage til Sønderho havn. Netop da, sloges skibet i stykker og hele mandskabet omkom for øjnene af den store folkemængde der var samlet på stranden

Briggen ”Der Schwan”

Den 6. oktober 1885 strandede briggen ”Der Schwan” ført af kaptajn Meggerse af Lybæk, med en ladning træ mellem Sønderho og Mandø.

Rindby redningsbåd kom sammen med sit mandskab til Sønderho strand kl. 02.00 om natten, i mørke, regn og uvejr. Redningsbåden kunne først søsættes kl. 6 om morgenen, men man kunne ikke se det strandede skib, derimod fik man øje på nogle folk, der gik inde på Peder Meyers sand, der er tør ved ebbetid. De havde forladt skroget, da det brækkede over om natten, og mandskabet, 7 mand, der stod på agterdækket, da dette skete, flød bort på dette og landede på sandet. Mandksabt blev i meget forkommen stand taget op i redningesbåden og ført til Sønderho. Kokken var kommen i skibsjollen lige efter grundstødningen, men den blev straks ført væk fra vraget, og næste dag fandt man jollen på østsiden af Fanø, men en meget forkommen kok, der også blev ført til Sønderho, hvor han sammen med det øvrige mandskab kom i kærlig pleje, og snart var alle kommet til hægterne. 

Brig ”CHOLMLEY” af Newcastle 

Den første stranding i Sønderho stations historie blev observeret og meldt af blikkenslager Jens Dækker den 27. juli 1888 kl. 7.30. Et brigskib sad på yderbankerne cirka 2 sømil SWTW for stationen. Redningsbåden blev sat ud, men 1/8 mil fra stranden mødte man bådene fra briggen med hele besætningen, vendte om og fulgte dem ind til stranden. Det viste sig at være den engelske brig ”CHOLMLEY” af Newcastle, capt. Jemmeson, der kommende fra London for Danzig med en ladning asfalt, var kommet i ”uformodet Strømsætning”. Briggen blev slået til totalt vrag. 

2 mand eftersøges 

”Den 16. November 1888 Kl. 12 ½  Eftermedagen sattes Redningsbaaden atter i Gang paa grund af indløbne Ordrer”.

2 mand fra Sønderho, som dagen i forvejen var udgået fra Sønderho Havn til Peder Meyers Sand på stranderi, savnedes, men redningsmandskabet fandt hverken mænd eller båd, da ”Sanden var hel underløben og Stod i et Braad”. De to eftersøgte mænd var om formiddagen landet velbeholdne midt på østsiden af Fanø efter at have tilbragt 27 timer i åben båd! 

En tilsvarende aktion fandt sted den 15. januar 1890, hvor 2 mænd fra Sønderho savnedes. Redningsbåden landede efter 4 timers forgæves eftersøgning – ”den 16^de dennes Eftermedagen Kl. 7 indløb Tillegram fra Bramming Station at de 2^de Eftersøgte Mænd var landet der paa Kysten i Levende Live og havde tilbragdt 32 Timmer i dette Aaben baad” 

For sådanne redningsaktioner udbetaltes 12 kroner pr. mand. 

Barken ”Mary Ann” af Sundsvall 

Den 12. november 1891 Kl. 9 om formiddagen indløb telegram fra Mandø og samtidig meldte en af stedets beboere, at der var et barkskib i Sønderho Strand. Kl. 10.30 var båden i flot vand bemandet med 13 mand. Skibet stod 1/16 mil fra land. Søen var så høj, at man ikke kunne borde skibets sider, men måtte holde ved agterskibet, hvor båden var 11.15. Hele besætningen firedes ned over agterende, og kl. 11.45 nåede båden lykkelig i land med hele besætningen på 10 mand. Det strandede skib var ”Mary Ann” af Sundscall, kapt. O. Svensson på rejse fra Grenvik til hjemstedet i ballast. Årsagen til strandingen var ”uformodet Strömsætning og Tykning”.

Bark ”Elisabeth”

Til Nordby strand kom den 5. januar 1892 en meget skrøbelig båd med 8 mand, der kom fra barken ”Elisabeth” af Malmø, der var forlist i Nordsøen. Skibet førtes af kaptajn Joh. Jansson og var bestemt for Helsingborg med en ladning kul. Da skibet var ved at synke sprang 8 mand af besætningen i skibets jolle, der allerede da var ødelagt af en styrtsø. Kaptajnen og hovmesteren nægtede at forlade skibet og gik ned med dette. 

De 8 mand kom først næste formiddag ind til stranden.