Damperen ”Koldinghus”s stranding

DFDS’s damper ”Koldinghus”, kapt. H. Kolster, strandede om morgenen den 5. januar 1903 syd for Sønderho.

Strandingen opdagedes først af en mand fra Sønderho, der fik øje på blus og raketter som skibet sendte op. Han alarmerede straks redningsmandskabet og kl. ca. 8 blev redningsbåden sat ud og bjergede 19 passagerer fra skibet. Senere på dagen bjergedes mandskabet og passagerernes rejsegods.

Grunden til strandingen antages at være strømsætning, der har sat skibet ud af kurs og på grund af mangelen på sømærker. Efter sagkyndiges mening kunne strandingen være undgået, hvis der havde været et fyr på Fanøs sydspids eller et fyrskib sydligere end ”Vyl”.

Svitzers bjergningsdamper blev tilkaldt og der blev skuttet kontrakt med dette selskab, om at bjerge skibet, som stod temmelig højt oppe i havstokken og hurtigt sank stadig dybere ned i det løse sand og med en flere dages vestlig storm med højvande kom skibet til at ligge med bredsiden udad. Ved lavvande kunne man gå tørskoet omkring skibet.

Bjergning af inventar og gods blev sat i gang og kørt til Nordby. Hele kulladningen, ca. 600 tdr., skulle kastes overbord sammen med andre foranstaltninger for at hæve skibet.

Det skulle vise sig, at bjergningen af ”Koldinghus” blev omend meget vanskelig, bl.a. på grund af et ugunstigt vejrlig. Ugen efter strandingen var man stadig i gang med bjergning af inventaret som blev bragt iland og opmagasineret i Sønderho Afholdsforenings bygning. Et bjergningslaug på ca. 30 mand fra Sønderho påtog sig bjergningen af inventar mv., for en andel på 20 – 25 % af Svitzers entreprise. Til at begynde med havde de 30 mænd 50 øre i timen, men den indgåede kontrakt med Svitzers var nok endnu bedre.

Vejret blev mere roligt og bjergningslavet og bjergningsdamperen ”Frederikshavn” indledte de forberedende arbejder for at få ”Koldinghus” flot. Der blev bl.a. udsat 2 ankere med lange trosser og kæder, gravet svajebassin m.m.

I begyndelsen af februar 1903 var ”Koldinghus” blevet svajet og trukket ca. en kabellængde udefter. Under en svær storm, var skibet nær gået helt op i stranden for anden gang, men bjergningsmandskabet fik løsnet styrbords anker og man havde held til at undgå, at skibet drev indefter.

Bjergningsdamperen kunne endnu ikke komme langt nok ind, men forventningen var at ”Frederikshavn” sammen med bjergningsdamperen ”Øresund” i forening skulle få ”Koldinghus” flot. Men allerede ugen efter var ”Koldinghus” nu strandet for anden gang og sad igen oppe på sin tidligere plads på Sønderho strand. Ankerkættingen sprang under forsøget på at hale ”Koldinghus” ud og det i forening med en voldsom sø, fik skibet til at glide gennem ”Renden” op på sin tidligere plads.

For bjergningsmandskabet betyder det om igen. Drøje dage og nætter har været hverdag for bjergningsmandskabet gennem de 4 uger de nu havde arbejdet med bjergningen af damperen. Man besluttede at lægge flere ankere ud og føre en del trosser mellem ”Koldinghus” og ankerene.

I midten af marts var ”Frederikshavn” ude med kul og fortøjningsgrejer til ”Koldinghus”, som stadig lå så langt inde, at man ved lavvande kunne gå et stykke udenfor skibet. Endelig i begyndelsen af april nåede ”Koldinhus” ud til tredje revle, og ugen efter var den bragt flot og bugseret ind til Esbjerg.

Svitsers Redningsselskab udbetalte 4000 kr. til bjergningsmandskabet fra DFDS’s ”Koldinghus” i marts 1904. Retten har endnu ikke afgjort bjergelønnens størrelse, men nævnte beløb er sammen med et tidligere (på ca. 2.500 kr.), at betragte som et forskud. Endnu har bjergerne kun erholdt 2 ¾ kr. i arbejdsløn pr. døgn, hvilket må siges at være for lidt, når arbejdets art tages i betragtning.

"Koldinghus"