Fiskefartøjet ”Emanuel” af Langli 

Den 21. juli 1903 kl. 8 blev der af bådmand N. Chr. Jensen meldt, at et fiskefartøj sad i stranden. Inden redningsmandskabet blev alarmeret, erfaredes det, at besætningen på 4 mand var landet ved egen hjælp i Sønderho havn. Fiskefartøjet var ”Emanuel” af Langli pr. Esbjerg, der var sprunget læk på fiskepladsen natten forud og med nordlig vind kunne man ikke nå Esbjerg. Skipper Ebsen satte derfor fartøjet på grund på 3. revle, og der blev det slået til vrag. 

Grundstødning. Damperen ”Vesta” af Bremen 

Damperen ”Vesta” af Bremen løb onsdag den 16. marts 1904 ved halvtretiden på grund ca. 100 alen syd for Lomundens tønde. Lodsen, der havde kommandoen ombord, forklarede, at damperen på grund af tyk tåge havde ligget for anker en tid, men så snart det klaredes lettedes atter, men under manøvren ved at vende lystrede damperen ikke roret hurtig nok, men løb med forenden op på Søjorden. Efter at nogle lægtere fra Nordby i de sidste par dage har taget en del af ladningen, lykkedes det i går ved yderligere anden assistance at få skibet løs. Det er nu i Esbjerg med sin ladning, korn og foderstoffer. 

Fiskefartøjet ”Emanuel” af Esbjerg 

”Skib i stranden” sådan lød det i Sønderho mandag morgen den 16. maj 1904. Skarer af folk løb ud på bjergene for at iagttage begivenheden, mens redningsmandskabet ilede til redningsbåden. Langt ude mod syd så man fra bjergene en fiskekutter med nødflag oppe; den lå helt ude på den anden side af Knudedybet.  

Hurtig kom forspandet af 6 heste med redningsbåden til stranden, og ved middag nåede den ud til kutteren, som viste sig at være ”Emanuel” af Esbjerg. Besætningen gik straks i båden, da kutteren huggede svært i den høje søgang på Knudegrunden, hvor den var grundstødt og havde mistet roret samt fået en lækage. Man satte fra kutteren med redningsbåden og indad til Sønderho, men imidlertid observeredes mellem 13 og 14 en damper, Nordsøen, fra Esbjerg, og fører og mandskab ønskede nu at vende tilbage til kutteren. Så kom de atter om bord i kutteren, da de jo helst ville til Esbjerg.  

Nordsøen, inspektionsskib, bygget på Helsingør skibsværft i 1898.Her i Dokhavnen i Esbjerg omk. 1910. 

Men da damperen ikke kunne flyde Knudegrunden nærmere end ca. 500 favne, måtte den opgive forsøget med bjergning. ”Emanuel”s besætning vovede da selv det farlige forsøg at sætte sejl til for at komme ud af brændingen, og forsøget kronedes med held ved hjælp af redningsbåden, der fungerede som ror. ”Emanuel” nåede ind i Knudedyb og fik en god ankerplads mellem ”Stjernten og ”Sønderjorden”, her forlod redningsbåden kutteren og satte kursen mod land, som den nåede ved 17-tiden; men det havde været en drøj tur for besætningen, en brådsø tog således årerne på den ene side, og knækkede dem som glas.  

Tirsdag morgen var vinden tilpas for skibet til at sejle ad Esbjerg til, og det lettede derfor anker ved 18-tiden, en kæde udenbords måtte tjene til styreapparat i stedet for ror, og således klarede den sig helt ind til Jerrik. Her sattes nødflag og den store Fanøfærge kom da og førte kutteren til sit hjemsted, hvor den nu skal repareres. Skibets ejer og fører er fisker Hans Nielsen, dets besætning består af fem mand. 

Fiskekutteren ”Borea” 

Fiskekutteren ”Borea” som strandede i begyndelsen af marts 1905 her på stranden lidt syd for hotellerne, er nu sat på ruller, og der er gjort flere forsøg på at få den flot, men hidtil har man kun opnået at springe et par trosser. Så længe østenvinden holder sig, vil man ikke gentage bjergningsforsøget, da der er for lidt vand. 

”Nordby” af Fanø.

Fiskekutteren ”Boreas” kom endelig ud den 28. marts om aftenen ved  20-tiden. Færgedamperen ”Nordby”, som havde ligget derude hele dagen, lykkedes det heldigvis at bjerge den, da havet ved 20-tiden rejste sig. Da kutteren var vel anbragt ved siden af færgen, gik turen rask mod Esbjerg havn, som nåedes ved midnat. Onsdag morgen blev kutteren halet op på beddingen i fiskerihavnen. Undersøgelsen viser, at den ikke har lidt ret meget; bjergelønnen er akkorderet til 45 % af vurderingsværdien. Taksationsværdien blev sat til 7.500 kr., deraf får bjergerne 45 %.