Jagt ”Mette” af Sønderho”

Den 3. december 1909 blev der sidst på dagen under en orkanagtig storm observeret et lille fartøj liggende for anker indenfor øen – tilsyneladende i stor fare.

Kl. 19:30 mødte stationens mandskab, dog var 2 sygemeldt, 1 var på rejse til Esbjerg og 2 på strandvagt. Den ene af de to sidstnævnte nåede at komme med, mens de øvrige fraværende erstattedes af andre erfarne Sønderho-søfolk.

Sønderho redningsbåd

Redningsbåden blev kørt til nærheden af det sted, hvor fartøjet var set, og kl. 22:30 var den i vandet. Der affyredes signalraket ”for at henlede de pågældendes opmærksomhed, ligesom der også afbrændtes 2 Strandingslys – N^o 2382 og N^o 2383”. Man nåede fartøjet efter en halv time, men på grund af høj sø og stærk søndenstrøm kunne man ikke få forbindelse med skibet. Kl. 6 om morgenen, aftog vinden, og 2 redningsmænd blev sat over for at afløse de 2 ombordværende, der var helt udmattede, efter at have stået ved pumpen hele natten.

Kl. 10:30 nåede redningsbåden med de 2 reddede vel i land i Sønderho havn – efter 12 timer i mørke, storm og regn og haglbyger. Det undsatte fartøj var jagten ”Mette” af Sønderho på rejse fra Esbjerg til hjemstedet.

Damperen ”Rex” af Norge strandet

Damperen ”Rex” fra Kragerø i Norge, med Swolles som kaptajn var på rejse fra Bristol til Esbjerg med Soyakager. Strandingen foregik søndag ved 19-tiden 27. februar 1910 med klar luft og fint vejr; kaptajnens forklaring på, at man strandede under disse omstændigheder, var en forveksling af fyrskibene ”Vyl” og ”Grådyb”, men alligevel er det ikke let at forstå strandingen, idet han har måttet kunne skelne fyrskibene fra hverandre på topbetegnelsen. At kaptajnen yderligere havde været i farvandet 2 gang før, gør det endnu mere ufklarligt.

Damperen strandede på Sønderho strand, lidt syd for Pælebjerg, på den yderste revle. Først var redningsbåden fra Sønderho ude ved skibet og senere kom båden fra Esbjerg til stede, men i begge tilfælde afslog såvel kaptajnen som besætningen, 21 mand, at gå fra borde.

Damperen har 7 år på bagen, 600 tons stor, og lasten var på 8 – 900 tons. Lastens værdi ansattes til ca. 150.000 kr.

Mandag morgen blev Svitzerdamperen ”Ægir”, som lå i Lemvig, tilkaldt og ankom samme dags aften til strandingsstedet og ankrede op i nærheden af ”Rex”. Samme aften kom 20 mand fra Sønderho ombord på damperen, for at assistere ved bjergningen pg tirsdag morgen kom der yderligere 10 mand fra Sønderho ombord.

”Ægir”, bjergningsfartøj. Bygget på Kjøbenhavns Flydedok & Skibsværft, 1906. Svitzer.

”Ægir” førte tirsdag morgen den 1. marts en trosse ombord på ”Rex”, og arbejdede med fuld kraft hele dagen, men ”Rex” var strandet ved højvande, så det blev endnu vanskeligere, at få den flot.

Fra Nordby og Sønderho valfartede mange mennesker til strandingsstedet, dertil kom badegæsterne, som for en gangs skyld ”oplevede” noget ved Fanø Vesterhavsbad.

Hen på eftermiddagen blæste det en del op med vestlig vind. Dermed forøgedes vandstanden, men samtidig fulgte en del sø, hvilket fik damperen til at hugge dybere ned i sandet.

Ved 21-tiden var det højvande og kort før havde redningsmandskabet lastet en del af ladningen overbord, ca. 70 tons. Nu arbejdede ”Ægir” med fuld kraft, men ”Rex” lod sig ikke rokke. Men pludselig begyndte den at gå fremefter og slap grunden og stod ud efter med stor fart.

Begge skibe kom ved midnat indtil Esbjerg, medfølgende mandskabet fra Sønderho, som havde haft gode dage – det menes, at hver har tjent mindst 150 kr.

Dykkeren fra ”Ægir” undersøgte nordmanden uden at finde nogen skade.

Bjergingsentreprise

Sø- og Handelsretten tilkendte den 15. december Svitzers Bjergningsentreprise 22.000 kr. for bjergningen af damperen ”Rex” af Kragerø, der i februar strandede ved Sønderho; deraf bliver Sønderho Bjergelaugs bjergeløn 15 % - en brøkdel af diverse omkostninger eller omkring 80 kr. pr. mand. Udbetaling skete ved juletid.

Grundstødt damper

Torsdag aften den 13. oktober 1910 ved 23-tiden iagttoges en damper med tre master udfor Søren Jessens Sand. Den lå med to røde lanterne hejst. Det vides ikke om den samtidig førte agterlanterne, i så fald betød signalet ”Jeg er på grund”. Havde den derimod kun røde lanterner, betød det: ”Jeg er ikke under kommando”.

Dagen efter stod den stadig på grund, men man kunne ikke se navnet, og næste dag kom den ved egen hjælp af grunden og gik ind til Esbjerg.

Det kunne nu oplyses, at damperen var tysk, bestemt til Esbjerg med foderstoffer, og at der havde været lods ombord, men på grund af en stor læk, turde lodsen ikke lade den sejle videre, og satte den derfor på grund.

Besætningen havde losset så meget af lasten, at skaden var oven vande, og ved højvande fik man skibet flot, så det kunne sejle ind til Esbjerg.

Storm og stranding

 I november måned 1910 havde det i længere tid stormet omkring Fanø, og den 9. november drev en skonnert ind på sydsiden af Mandø. Den hejste nødflag og tændte senere blus, som kunne ses frem til kl. ca. 22, og man mener, at søerne på dette tidspunkt har knus skibet. Fra Rømø og Sønderho kunne redningsbådene ikke gå ud i den høje sø. Fra Esbjerg gik både ”Guldborgsund” og vagerdamperen ”Nordsøen” ud for t assistere, men begge vendte tilbage uden, at have set skonnerten. Dens besætning der menes at have været på 8 – 10 mand er utvivlsomt omkommen.

Skonnerten ”Katharina Johanne”

Torsdag den 10. november 1910 strandede skonnerten ”Katharina Johanne” af Gesternmünde på Stejlen, inden for Grådyb Barre. Den var på rejse fra Skotland til Bremerhaven med kul. For at få den flot begyndte man, at losse kul i lægtere. Mandskabet, 6 mand, var om bord.

Ugen efter kom skonnerten fri af grunden og blev slæbt ind til Esbjerg. Den havde ikke lidt skade, og tog derfor sin ladning ombord igen og sejlede mod Bremerhaven.

Stranding ved Mandø

Midt i marts 1911 strandede ved Mandø dampskibet ”Brage” af Tvedestrand, Norge, på rejse fra Hull til Esbjerg med en ladning oliekager.

Redningsbåd går ud

Sønderho redningsbåd gik ud om natten ved 4-tiden og kom tilbage dagen efter ved middagstid. Kaptajnen og besætningen blev ombord. Der er engageret 20 mand fra Mandø for at hjælpe med losning. Svitzer kom til stede, men blev ikke antaget, da skibet ved denne vind er uden for fare.

Lodskutter river sig løs.

Midt i stormen i begyndelsen af november 1911 kunne lodskutteren ikke holde sig på sin station ude ved Skallingen. Den kom allerede i drift kl. 20.30 5. november, og for at undgå, at drive ind på de nye havneanlæg ved Fiskerihavnen sattes den på land. Man kunne ombord ikke se, hvor det var, men det viste sig senere at være ud for Strandby Fyr.

Lodskutteren bliver aldrig til kutter igen og blev solgt på auktion. Skibshandler Th. Brønnum fra Frederikshavn blev højestbydende med 3.500 kr. Kutteren kostede for 25 år siden 20.000 kr. at bygge.

Skibsbrand på damperen ”Calabria”

Damperen ”Calabria” blev onsdag den 15. april 1914 sat på grund på Søren Jessens sand, på grund af brand ombord. Skibet var på rejse fra Riga til Leith med en ladning stykgods, bl.a. tændstikker. Om tirsdagen ca. 200 sømil vest for Skagen, opdagedes ilden i lasten i forskibet. Slukningsforsøg mislykkedes og kaptajnen bestemt sig derfor til at sejle mod Esbjerg. Onsdag eftermiddag telegraferedes fra ”Vyl” til Esbjerg om den brændende damper, og såvel lodskutteren som vagerdamperen ”Nordsøen” gik straks ud for at yde hjælp. Ved 21-tiden sattes damperen på grund, og mandskabet samt kaptajnen gik i deres egne både, der assisteredes af lodskutteren og hele besætningen – 19 mand – blev senere overført til ”Nordsøen” der sejlede dem til Esbjerg.

Man kendte ikke helt hvad der forårsagede ilden, men det antages, at tændstikkerne ved skibets bevægelser kan have været antændte.

Fra høje punkter i Nordby, fx Navigationsskolen, kunne man se det brændende skib og mange tog ud til stranden for på nærmere hold at se branden.

En af Svitzers bjergningsdampere ankom den 17. april til ”Calabria”, men sejlede igen, da det stod klart, at der ikke var meget at gøre. Forskibet brændte stadig og vinden gav ilden spillerum, så der var sandsynlighed for at hele skibet ville udbrænde.

Om lørdagen bugserede Svitzer damperen ”Ægir” ”Calabria” over til Skallingen, hvor den blev pumpet fuld af vand. Det var dog tvivlsomt om noget af lasten kunne reddes, ligesom skibet mentes at blive flammernes bytte.

Ugen efter forhandlede Sønderho Bjergelaug om i entreprise at overtage bjergningen af ”Calabria”s last.

Tysk flyvemaskine nødlandet

En tysk flyvemaskine, bemandet med en officer og hans montør, begge unge mennesker, faldt lørdag eftermiddag den 28. november 1914 i vandet syd for Sønderho, og blev bjerget af beboerne; maskinen fik man derimod ikke med. Man håbede at få den bjerget og istandsat og myndighederne skulle da have fulgt reglerne for et orlogsskib, der under krig kommer i neutral havn med haveri. Kan det ikke i løbet af 24 timer istandsættes, så det kan stå til søs, må det blive i havn og mandskabet interneres.

Da det ansås for umuligt t reparere flyvemaskinen indenfor de 24 timer, førte man de uheldige flyvere til Nordby, hvor de blev indlogeret på ”Færgegaarden”, anbragt i hvert sit værelse med vagt udenfor dørene og vinduerne.

Torsdag formiddag blev officeren overflyttet til Odense og montøren til Randers.

I Sønderho arbejdede man på at bjerge maskinen, men storm og høj sø, vanskeliggjorde i høj grad arbejdet. Om mandagen lykkedes det at indbjerge maskinen til Sønderho og oplægge den der. Motoren der havde en værdi af flere tusind kroner var uskadt.

Haverist, dampskibet ”Nygaard”

Dampskibet ”Nygaard”, der omkring oktober måned strandede ved indsejlingen til Esbjerg, lastet med bomuldsballer, harpiks og foderstoffer, blev opgivet af Svitzer, da det er sunket, så kun de øverste dele af det rager over vandet.

I begyndelsen af december 1914 gjorde man et forsøg på at redde en del af ladningen, der var af meget stor værdi. Man begyndte den 10. december, men det lykkedes kun at redde en 10 – 12 baller og n 10 sække med foderstoffer. Det hårde vejr gjorde, at man måtte udsætte forsøget. To af Svitzers redningsdampere ”Viking” og ”Ægir” samt to dykkere deltog i arbejdet, ellers var mandskabet fra Nordby, ca. 50 mand fordelt i 2 hold.

Svitzers redningsskib S/S VIKING. Skibet blev taget af den græske regering den 7. april 1941 og krigsforliste senere ved Piræus.

Sidst i december lykkedes det at bjerge ankere, kæder og forskellige andre dele af vraget, men det var måske også det sidste man kunne redde, idet der stadig var meget høj sø.

Bjergningen af bomulden viste sig, mod alle odds, at blive en virkelig god forretning. Alle deltagere havde fået udbetalt 5 kr. om dagen og senere udbetaltes en større bonus, så hver af bjergelavets 46 medlemmer fik udbetalt 100 kr. ekstra.

I november 1915 forelå bjergeregnskabet fra ”Nygaard”.:

Det blev til en dagløn på 15 kr. eller et gennemsnitsudbytte på 484,31 kr. pr. medlem