2m fiskekutter ”Eirene” af Grimsby strandede torsdag morgen den 13.
september 1923 ved Sønderho. Den stod helt oppe ved stranden ved
11-skift vejen, og ved lavvande kunne man gå tørskoet ud til kutteren.
Da kutteren strandede, havde den kun én mand af den oprindelige 4 mands
besætning ombord, de andre tre var sejlet ind til Sild efter olie og
proviant. Den reddede mand kom i land ved egen hjælp umiddelbart efter
grundstødningen og blev observeret af strandvagten, som ledsagede ham
til Sønderho.
Derefter kom strandfogeden fra Sønderho tilstede og gik om bord i
kutteren, som lå med forrevne sejl, men så vidt man kunne skønne havde
kutteren ingen videre skade taget ved strandingen.
Kutteren havde ca. 30 kasser fisk i lasten, og havde været på havet i 18
dage. Orkanstormen den 30. august red kutteren af på ”Horns rev”, men
her mistede den sine ankergrejer. Det var den reddede mands mening at
sejle kutteren til Esbjerg, men da dens rorgrejer gik i stykker, kunne
manden ikke styre skibet og måtte derfor strande. Den reddede hed
Jansen, født i Hull. Han havde sejlet med Fanø-skippere og kunne tale
dansk. Der blev sluttet akkord med Sønderho Bjergelaug om at bringe
kutteren flot. Senere gik entreprisenLINK til Claus Sørensen, Esbjerg,
der allerede ugen efter strandingen var i fuld gang med
bjergningsarbejdet sammen med Sønderho lavet. Ugen efter var der storm,
og ”Eirene” sad nu helt oppe ved klitterne, man afventede østlid vind.
I
begyndelsen af december var trawleren ”Eirene” bragt ud til 1. revle og
skulle have været bugseret af en motorkutter til Esbjerg, men så blev
det snestorm og ”Eirene” var tilbage på sin plads ved klitterne.
Først i marts 1924 fik Sønderho Bjergelaug held til at bringe ”Eirene”
flot og Claus Sørensens bjergningsbåd. Bjørn, fik den bugseret til
Esbjerg.
Billede: Fiskeri- og Søfartsmuseet
Claus Sørensen beretter
følgende om bjergningen af ”Eirene”:
Under august-stormen 1923 strandede den engelske fiskekutter ”Eirene” af
Grimsby på Sønderho Strand. Det store højvande satte kutteren nær op til
klitterne. Det var under samme storm, at i alt 19 digearbejdere druknede
ved Rejsby. Jeg fik i entreprise at bjærge fartøjet. ””Eirene” skulle
løftes op af sandet, repareres og sliskes ca. 400 meter, før der var
flydevand. Der blev sluttet akkord med Sønderho Sogns Bjærgelaug om at
udføre det grovere, manuelle arbejde.
Billede: Fiskeri- og Søfartsmuseet
”Eirene”, der standede ved Sønderho 1923, blev sat på slisker og trukket
ud af ”Bjørn” i 1924. dette var vort bjærningsskibs første bjærgning.
Sønderho Sogns Bjærgelaug ses i forgrunden.
Min broder Mads, dykkeren, et par medarbejdere fra Esbjerg samt jeg selv
startede arbejdet. To gange med et vist tidsrum fik vi skibet slisket de
400 m ud over revlen. Trækkraften foregik med et gangspil, men hver gang
vi fik kutteren flydende, kom der storm, før vi kunne nå at bugsere den
væk. Altså måtte ”Eirene” strande igen, denne gang helt oppe ved
klittterne. Vi opgav, til vi fik ”Bjørn” leveret fra skibsværftet, og
til vinteren kom med bedre vejr. For tredje gang slæbte vi kuetteren de
400 m på slisker ud over revlen, så ”Bjørn” ved højvande kunne hale den
ud. På grund af den flade strand ved Sønderho måtte vi pumpe vand af de
store tanke på bjærgningsbåden, så vi kunne gå ind på 6 fod vand. I
kraft af lange ankerkæder kunne vi risikere at gå så langt ind. Vi kunne
altid hive os ud ved højvande.
Bjærgningsforsøget var dog også nær glippet denne gang, idet stille
østenvind og frost slog om til storm fra sydvest med snebyger, men vi
nåede dog at få den 1200 m lange slæbetrosse fast på havaristen, og i
den mørke nat hev ”Bjørns” kraftige spil båden ud. Det var vort
bjærgningsskibs første bjærgning, og jeg førte selv ”Bjørn” på turen. På
grund af snetykningen måtte vi lodde os op til Grådyb Barre og kom til
Esbjerg havn igennem isdrift i Grådyb kl. 3 om natten.
Folkene i havaristen var våde og forfrosne. Min broder Mads og jeg tog
dem med hjem privat, beværtede dem og skaffede dem logi. ”Bjørn” havde
vist sine gode egenskaber som bjærgningsbåd, men arbejdsudgifterne til
Sønderho Sogns Bjærgelaug kunne knapt dækkes af bjærgelønnen.
I 1923 byggede Claus Sørensen Danmarks første motordrevne
bjergningsskib. Skibet Bjørn havde en 300 HK-motor og spil med trækkraft
på 25 tons.
HJEM
