Strandingslovens paragraf 4: 

§4[23] Langs kysten kan der oprettes Bjærgelav,[24] naar der andrages om dette af mindst 60 i det paagældende Distrikt bosatte arbejdsdygtige og uberygtede[25] Mænd, der maa anses for egnede til at være Bjærgere, og som erklærer sig villige til at indtræde i Lavet. For saa vidt Andragerne godtgør at have Overenskomst med et indenlandsk Bjærgningsselskab om Samarbejde ved Bjærgningen, kan det mindste Antal af Bjærgere til Dannelsen af et Bjærgelav nedsættes under den foreskrevne Grænse, naar Politimesteren skønner, at der efter Kontraktens Indhold og de øvrige Oplysninger foreligger Sikkerhed for, at der derved etableres en efter Forholdene effektiv Bjærgningshjælp, som med kort Varsel kan træde i Virksomhed, Politimesteren godkender[26] Bjærgelavene og fastsætter Grænserne for Bjærgelavsdistrikterne; for hvert Bjærgelavsdistrikt kan kun godkendes eet Bjærgelav. Et Bjærgelavsdistrikt kan omfatte flere Kommuner eller dele af en eller flere Kommuner.

Stk.2 For saadant Bjærgelav, der skal forestaas af en eller flere Forbjærgere, forsynede med fornøden Fuldmagt til at optræde paa Lavets Vegne, skal der udfærdiges en Vedtægt. Forslag til denne forelægges Politimesteren til Stadfæstelse; den skal indeholde Reglerne angaaende Adgangen til Bjærgelavet, Valget af Forbjærgere, Omgangen ved Udtagelse af Mandskab og Materiel til det enkelte Bjærgeforetagende, det Materiel, der staar til Raadighed, samt Bjærgelønnens Fordeling. I Bjærgelavet kan kun optages Mænd, der fyldestgøre de ovenfor angivne Betingelser, ligesom enhver i Distriktet bosat Mand, der er i Besiddelse af samme, har Ret til at optages i Lavet; Enken efter et afdød Medlem har Ret til at forblive Deltager i Lavet, naar hun for sig stiller en Mand med de fornødne Kvalifikationer. Spørgsmaalet om, hvor vidt nogen er berettiget til at optages i Lavet eller har mistet nogen af de for Optagelsen foreskrevne Betingelser og dermed Retten til at forblive i Lavet, afgøres i Tvivlstilfælde af Politimesteren. Paa de private Forstrande[27] kunne saadanne Bjærgelav kun oprettes, for saa vidt det af Justitsministeriet findes fornødent, med Forbehold af Forstrandsejernes Ret til med egne Folk at bjærge og opbevare det løst paa deres Forstrand fra Havet uden levende Folks Medfølge opdrevne Stykgods eller Vrag.

Stk.3 Hvor Bjærgelav er oprettet, tilkommer og paahviler det Lavet at besørge al Bjærgning af Skib og dertil hørende Ladning, som ved Bistand, der ydes fra Land, finder Sted paa Kyststrækningen i det paagældende Distrikt,[28][13] dog at det er en Skipper, hvis Skib er kommet paa Grund tilladt at benytte enhver tilstedekommende Hjælp til at bringe Skibet flot. Finder den, der leder Bjærgningen, at Stedets Bjærgelav ikke er tilstrækkeligt, og at yderligere Hjælp andetsteds fra maa tilkaldes, ere Bjærgelav i de tilgrænsende Distrikter pligtige at yde en saadan Hjælp, naar Politimesteren paa det Sted, hvor Bjærgningen sker, mener, at der er Grund til at forlange den.

Stk.4 Bjærgelavets fornævnte Ret og Forpligtelse omfatter ogsaa Hjælp, der behøves fra Land til Bjærgning, foretagen fra Søen. Med Hensyn til Bjærgelavets Vederlag for den ydede Hjælp forholdes i fornødent Fald efter Reglerne i Sølovens § 228 jf § 229.[29] Under Bjærgning hører ikke Bistand til bjærget Skib, som er bragt i Havn eller paa anden Maade i Sikkerhed.

Stk.5 Bjærgning af løst Gods, Vrag eller Vragstykker, der inddrive paa Forstranden, tilkommer alene Strandfogden.[30] Hvor et fra en tidligere Stranding hidrørende Vrag eller Dele af samme drive i Land, og Ejeren af det i Land drevne eller en Repræsentant for ham er til Stede og har legitimeret sig, har Strandfogden dog intet dermed at skaffe, medmindre hans Bistand begæres.

Stk.6 Hvor Bjærgelav ikke findes, eller hvor der ikke raades over de til Bjærgningens tilbørlige Udførelse fornødne Kræfter, antager Politiet den fornødne Bistand til de Bjærgninger, der ledes af samme.[31] Hvis Omkostningerne herved ikke dækkes af Bjærgningsmassen, udredes det manglende af Statskassen. Politiet er derhos berettiget til at fordre, at Baade og Redskaber, som Ejeren ikke selv benytter, stilles til Raadighed ved Bjærgningen mod Erstatning, der fastsættes og udredes efter Reglerne i § 3, sidste Stykke.[32]  

Bjergelaugenes organisering:

De af justitsministeriet stadfæstede vedtægter for bjergelavet for øen Fanø i året 1935.  

I. Distriktets område.                     

§ 1.

Bjergelavets distrikt omfatter kyststrækningerne henhøren­de til Nordby og Sønderho sogne. 

Lavet arbejder i 2 afdelinger, 1 for hvert sogn, idet sog­negrænsen mellem Nordby og Sønderho sogne danner skellet mellem de to afdelinger; hver afdeling har sin selvstændige le­delse og sit særlige regnskab for sine medlemmer og de i sog­net forefaldende bjergninger. Når der stilles krav herom, er bjergelavet i det ene sogn pligtig til i fornødent omfang at stille mandskab til rådighed i det andet sogn. Dette mandskab op­pebærer dagløn for sit arbejde, men får ikke andel i overskuddet. 

II. Adgangen til bjergelavet. 

§ 2.

I bjergelavet kan kun optages de i Sønderho og Nordby boende uberygtede mænd, der skønnes egnede til at kunne ud­føre de ved bjergning forefaldende arbejder. Enhver i et af sognene boende egnet mand har ret til at blive optaget. Tvivls­spørgsmål med hensyn til retten til at være eller blive medlem afgøres af politimesteren i Esbjerg. Enken efter et afdød med­lem har ret til at forblive deltager i lavet, når hun for sig stil­ler en kvalificeret mand. 

III. Valg af forbjergere.

§ 3.

Som ledere af bjergelavet vælger dette blandt medlemmer­ne 2 forbjergere i Sønderho og 2 i Nordby, samt suppleanter for disse, hvoraf den i hvert enkelt tilfælde fungerende har fuld­magt til at optræde på lavets vegne. Valget sker ved almin­delig stemmeflerhed, og i tilfælde af stemmelighed ved lodtræk­ning, og de valgte er pligtige at modtage valg. Beretning om valghandlingen indføres i bjergelavets protokol og bekræftes af den eller dem, der har ledet valget.

§ 4.

Måtte forbjergerne vise sig uduelige, eller måtte de gøre sig skyldige i misligheder eller forsømmelighed, kan de afskedi­ges af politimesteren. 

IV. Omgangen ved mandskabets udtagelse.

§ 5.

Forbjergerne fører en af politimesteren autoriseret protokol, hvori alle medlemmer opføres, efterhånden som tilgang finder sted. Ved bjergningsforetagender, der ledes af politiet, bestem­mer politimesteren, efter aftale med forbjergerne, hvor mange bjergere, der skulle benyttes, i andre tilfælde bestemmer forbjer­gerne selv antallet. 

§ 6.

Bjergerne tilsiges af forbjergerne eller ved disses foran­staltning, og bjergerne kan ikke forlange noget varsel, når øje­blikkeligt møde skønnes nødvendigt eller ønskeligt. I alle an­dre tilfælde, og navnlig ved fortsat bjergning, skal som regel gives aftens varsel. 

§ 7.

Tilsigelse bør ske i rigtigt omfang efter medlemmernes lø­be-nr. i protokollen, således at ingen bjerger kommer til at ar­bejde mere end en dag, så længe der er ubrugte numre tilbage. Ved hver ny bjergningsforretning begyndes med det næste løbe­nummer. . 

V. Regler om bjergelønnens fordeling.                     

§ 8.

Skulle et bjergningsforetagende ikke indbringe tilstrække­ligt til at afholde de i nærværende bestemmelse omtalte udgif­ter, afholdes det manglende af bjergelavets kasse, så snart den­nes beholdning tillader det.                       .

Medlemmernes dagløn udgør den til enhver tid for arbejds­mænd gældende tarifmæssige timebetaling med tillæg af enhver art, herunder vand- og smudstillæg ved særligt arbejde. Til medlemmer, der møder med beordret køretøj, ydes den til en­hver tid for vognmænd gældende tarifmæssige betaling. Tiderne regnes til og fra arbejdspladsen, dog beregnes for påbegyndt arbejde mindst timebetaling for 6 timer og for unyttig tilsigelse 5 kr. til hvert tilsagt medlem.                     

§ 9.

Den et medlem tilfaldende dagløn og andel i overskuddet udbetales kontant til de pågældende, dog at de medlemmer, der har benyttet en af forbjergerne anerkendt stillingsmand blandt medlemmerne kun erholder 1/3  såvel af dagløn som overskud, hvorimod de 2/3 udbetales stillingsmanden.

Kun de hjemmeværende medlemmer, der ved bevisligt lov­ligt forfald er forhindrede i at være til stede ved bjergningen, kan lade møde. ved stillingsmand, der må opfylde de alminde­lige betingelser i § 2 for at være bjergere.

§ 10.

Forbjergerne fører lavets regnskaber og dets eventuelle kontante beholdning indsættes i en solid sparekasse eller bank. 

VI. Forbjergernes pligter.                     

§ 11.

Forbjergernes pligter er:

a. at foranstalte de fornødne valg af forbjergerne, jfr. § 3.

b. at føre nøjagtig protokol over mandskab og materiale i den orden, hvori dette skal udtages til arbejde.

Ved hver bjergningsforretning fungerer kun den ene forbjer­ger som sådan, og de skiftes i funktion, hvis de ikke på anden måde kommer overens.

Den fungerende forbjerger har endvidere:

c. at møde uopholdelig ved hver indtræffende stranding, stadig at være til stede under bjergnjngen og at drage omsorg for,                   at denne på bedste og mest hensigtsmæssige måde fremmes.

d. at repræsentere bjerglavet ved afslutning af akkorder. Lavetforpligtes ved hans underskrift.

e. at bestemme, hvor stort mandskab, der skal benyttes hver bjergningsdag, og foranstalte det mødepligtige mandskab til­sagt, jfr. § 5.

f. at påse, at udtagelse af mandskab og materiale sker i den rigtige orden og at ingen af mandskabet forbigås, jfr. § 7.

g. at foranstalte og ordne på bedste måde alt med hensyn til bjergningen, derunder også eventuel leje af yderligere materiale og mandskab, end det bjergelavet råder over.

h. at affatte regnskab over bjergningen og fordele bjergelønnen samt udbetale enhver bjerger det ham tilkommende, jfr. § 10, 

VII. Redningsmateriellet. 

§ 12.

Ved bjergelavets oprettelse forefindes følgende materiale: 2 både, 2 ankere med kæder, 2 økser, 2 save, 2 lænse­pumper samt flere heste og vogne. 

VIII. Medlemmernes pligter.                     

§ 13.

Medlemmernes pligter er under ethvert bjergningsforeta­gende:

a. at møde efter forbjergernes tilsigelse på det sted og til den tid, der er forlangt, hvadenten det er helligdag eller søgnedag.

b. at udføre det arbejde, som forbjergerne pålægger dem, og vise disse ubetinget lydighed under arbejdet.

Bjergere, som ved drukkenskab, forsømmelighed eller op­sætsighed er uskikkede til at deltage i et bjergningsarbejde, bør af den fungerende forbjerger bortvises fra arbejdspladsen, det samme gælder med hensyn til de for deltagerne mødende stil­lingsmænd.

§ 14

I tilfælde af, at forbjergerne skulle være fraværende under indtrædende stranding, træder suppleanterne til, disse udrustes med de samme rettigheder og pligter som de egentlige forbjer­gere og fungerer som sådanne, indtil forbjergernes tilstedekomst. 

§ 15. 

De af lavets medlemmer, der ejer heste og vogne samt både og pramme er pligtige at stille sådant materiale til rådighed i fornødent omfang.. 

§ 16.

Bjergelavet har såvel ret som pligt til at besørge al bjerg­ning af skib og dertil hørende ladning, som ved bistand, der ydes fra land, finder sted i distriktet, dog at det er en skipper, hvis skib er kommet på grund, tilladt at benytte enhver til stede kommende hjælp til at bringe skibet flot. Bjergelavets fornævnte ret og pligt omfatter også hjælp, der behøves fra land til bjerg­ning foretagen fra søen. 

IX. Almindelige bestemmelser.                 

§ 17.

I årligt kontingent betaler hvert medlem 50 øre, der er­lægges til forbjergerne i hvert års januar måned. Restance med kontingent for længere tid end et år forelægges for generalfor­samlingen, der ene kan afgøre, om et sådant medlem bør ud­slettes af lavet.                     

§ 18.

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i maj måned, skiftevis hvert andet år i Rindby og Sønderho forsamlingshus, dog første gang begge steder i oktober 1935, anden gang i 1936 i Rindby og 1937 i Sønderho og så fremdeles. Tilvarsling sker ved direkte meddelelse til medlemmerne med 3 dages varsel.

På de ordinære generalforsamlinger vælges for 2 år ad gangen forbjergere, suppleanter og en revisor, genvalg kan finde sted, første gang foretages valgene for Rindbys vedkommende for 1 år.                     

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når forbjergerne eller mindst 20 medlemmer fremsætter skriftlig begæring herom.

Resultatet af forhandlingerne på generalforsamlingerne ind­føres i lavets forhandlingsprotokol og underskrives af de tilste­deværende medlemmer.                     

§ 19.

Tvivlstilfælde om forståelsen af denne vedtægt forelægges generalforsamlingen og afgøres af politimesteren, eventuelt af amtmanden.

§ 20.

Denne vedtægt træder straks i kraft. Den trykkes på lavets bekostning og uddeles gratis blandt deltagerne. Tilføjelser og rettelser i denne vedtægt kan foretages på generalforsamlingen under godkendelse af justitsministeriet.                     

§ 21.

Overtrædelse af denne vedtægt straffes med bøde og even­tuelt med udelukkelse af lavet, sagerne behandles som politisa­ger, jfr. strandingslovens § 22. 

Stadfæstede af justitsministeriet 19. sept. 1935 og 8. dec. 1950.