Følgende er et
eksempel på en søret omkring en uenighed i selve bjergningsforløbet.
B.87.33. Søretsprotokol
for Fanø birk 1810-1816 fol.162 b.
År 1814 den 9,
november blev i Tingstuen på Fanø af øvrigheden, birkedommer Nørup i
overværelse af 2de festes M.A. Nørup og Søren Mandøe ibd. afholdt et
søretsforhør i anledning, at for Blaavand i Vester Herred under
strandingsfare af skipper Peder Svendsen her af Fanø med 16 mand bjerget
og den 22 f.m indbragt kongelig engelsk Slup Ski b Royal Escape, der
førtes af capitain John Morris bestemt med forråd for de engelske
krigsskibe ved Stade og Helgoland, hvorom comparenten P. Svendsen under
29 f.m. har givet forestilling til AMTET, angående at udvirke passende
belønning derfor. Denne forestilling er sendt birkedommeren til
betænkning; men han i henseende for sagen har funden fornøden ved dette
forhør, så meget muligt at gjøre sig bekendt med samme.
Til den ende var
bemeldte P. Svendsen nærværende, og af hans til bjergningen brugte
mandskab mødte efter indkaldelse:
Nr.1. Peder Nielsen
Pedersen
nr.2. Jes Nielsen
Jessen
nr.3. Jens Sørensen
Esberg
nr.4. Niels Nielsen
Pedersen
alle boende her på
Fanø.
Desuden mødte
tilfældigvis:
Nr. 5. Jess
Christensen Tane
Nr. 6. Niels Nielsen
Ravn
Nr. 7. Knud Jensen
Simonsen
alle af Blaavand i
Vester Herred, samt
nr.8. Niels Nielsen
Fane af Oxby i samme herred,
hvilke hører under
det antal, som have deltaget i andragen indbjergning. Alle disse blev
formanede at forklare således, som de når forlanges med god samvittighed
edelig kan bekræfte, hvilke de lovede.
Nr.1 fremlagde
eet af ham, samt nr.2. 3 og 4 dags dato understående forklaring over det
passerede, benævnte indbjergning betræffende, der blev læst og lyder
fol.163. LINK
Samme erklærede
nr.5. 6 og 7 at være i alle måder rigtig og sandfærdig, såvidt de have
deltaget, nemlig skibets farlige beliggenhed og udsættelse for at
strande, samt det øvrige passerede, indtil det for lykkelig blev
indbragt. Nr.6 og 8 forklarede, at de anden dagen før skibet
hidbjergedes var under livsfare med '3 af skibsmandskabet på forlangende
ude ved skibet for at bjerge noget af deres tøj, og besværlig fik
bjerget en kuffert, et skrin og en skrivepult, samt 2 sække med tøj
gangklæder, så og en oktant, en blikdåse, der ansås at indeholde
søkorter og 2 kikkerter.
For nr. 8, der
forstod det engelske sprog havde skibets lods erklæret i overværelse af
nr.7. som denne og nu bekræftede, at alle mand havde forladt skibet af
frygt for, at det skulle hugge i stykker, da det natten forud havde
hugget to timer i grunden og det tegnede til storm, regn og tyk luft.
Benævnte nr. 7 og 8,
samt nr. 5 og 6 forsikrede eenstemmigen, at stedet er yderst farlig,
hvor skibet var ankret, og at, hvis det ikke den dag var bleven bjerget,
havde det, efter det vejr, som var og påfulgte uden redning været total
forlist.
Retten fandt sig
beføjet at fordre deponenternes forklaring om, hvad de antoge det
indbjergede skib og dets ladnings værdi at være? De svarede, at skibet,
der i alle måder var vel udredt med sejle, ankere og touer m.v., og
antages at være omtrent 30 commerce læster, anså de således at være af
værdi 5000 rbd.rede sølv, og efter hvad de havde erfaret om ladningen,
der tildels skal have været proviant og andre fornødenheder til de
kongelige engelske krigsskibe. For nr.1 havde den engelske lods endog
erklæret, at de havde vine og rom inde, mente de sikkert at kunne
antage, at ladningen mindst var af lige værdi, nemlig 5000 rbd. rede
sølv.
Endelig på
tilspørgende forklarede de, nemlig nr.1 - 7, at roret var beskadiget og
lugerne ikke behørigt skalkede, da de kom til for at bjerge skibet.
Den vej de havde
således indbjerget benævnte skib, anså de at være 5 sømile, tildels
gennem farlige sandbanker, og nærmere og sikker havn var ikke at få.
Bjergningen og indsejlingen var derfor lige så farlig som besværlig, men
at skibet imidlertid ved forenet opmærksomhed og anstrængeIse lykkelig
indbragtes, viser sig deraf, at det allerede og kort efter igen gik til
søs.
Da retten ikke fandt
anledning at spørge videre, eller søge nøjere forklaring bleve
deponenterne demitterede og forhøret sluttet.
Fanø den bemeldte 9.
november 1814
Exp. til Stiftet
Nørup
Overværende Peder
Svendsen
Festes: M.A. Nørup
S.H. Mandøe
B.87 33. Søretsprotokol for Fanø birk 1810-1816,
fol.163
Forklaring
vedrørende
bjergningen af det kongl.engelske Slup Skib Royal Escape taet syd for
Rifshorn (Horns Rev)
Det var bleven os
bekendtgjort, at et engelsk slupskib den 18 f.m. tæt sønden
Rifshorn på det farligste sted af kysten, og at samme slup var bleven
forladt af samtlig mandskab, besluttede vi uagtet forsøget var
forbunden med livsfare at vove og redde skibet, idet vi stolede på
vores velbesejlede fartøj og nøjagtig kundskab om grunden. Desårsag gik
vi den 21 f..m. om aftenen 9 mand stærk fra Fanø Havn og ankom
næste dags morgen kl.5 til skibet. Vi befandt da, at skibet lå for 2de
ankere, dog uden at være fortøjet på 2 favne vand ved lav vands tid, og
uden mandskab, samt at der var vand i kahytten, dog uden at skibet kunne
skønnes at have skade udefra. Man befandt storlugen uskalket, og lugen
til folkelogaren uden præsenningog tillige meget utæt.
Da det ej var dag
besluttede vi at oppebie samme. Imidlertid ankom kl.6 ½ en båd fra
Blaavand med 7 mand, hvoraf de 4 var fra Blaavand, de andre 3 gav sig ud
for at være kapitainen, styrmanden og lodsen på skibet, dog uden at have
nøgler med til kahytten, da de straks efter brækkede døren op til samme,
for at komme ind. Styrmanden og de 4 mand fra Blaavand foer straks i
land med samme båd, som havde sat dem ombord.
Efter at have
betydet kapt., som han foregav at være om farligheden af at ligge der,
satte han straks skiøds til efter mandskabet, som var i land, og vi
begyndte med kapitainens gode villie, at vinde ind og fik den ene anker
op før folkene tillige 4 mand fra Blaavand kom ombord, som skete 1 times
tid efter at båden var gået fra borde.
Imidlertid
tilspurgte kapitainen os, da han foregav han ingen penge havde, om vi
ville modtage en anvisning fra ham på nærmeste engelske consul, hvortil
vi svarede Ja.
Vi gjorde da sejl så
snart ske kunne. Vinden S.W. tyk luft, en halv storm med svære regnbyger
og huul søgang, kunne vi besejle Graadyb, vendte vest over. En times tid
vendte igen S.O. over.
Ankom aftenen kl.5 ½
lykkelig til ankers på Rheden ved Fanø.
At således er
tilgået er vi underskrevne villig til med lovens eed at bekræfte, når
forlanges. Fanø
den 9 november 1814.
Peder Nielsen
Pedersen, Jes Nielsen Jessen, Jens Søren Esberg, Niels Nielsen Pedersen
Indlemmet
FORKLARINGEN på Fanø den 9. november 1814
Nørup
B.87. 33. Søretsprotokol for Fanø birk
1810-1816, fol.202.
År 1815 den 4. dec.
blev i Fanø Tingstue af øvrigheden, birkedommer Nørup med 2de af
stokkemændene Søren Mandøe og Niels Pedersen ældre indsat et F O R H Ø
R efter CANCELLIE befalingen af 7. okt. og 25. f.m., samt STIFTAMTETS
ordre af 12. okt. og 28 f.m., for ifg. deri påberåbte andragende at
optage nøje FORHØR og oplysning angående det af Peder Svendsen om sagen
fra okt. f.å. her indbragte af kapt. Jo h n Morris førte engelske Slup
Skib Royal Escape.
Derved var tilstede
benævnte Peder Svendsen. Og til forklaringen indkaldede og mødte Jes
Nielsen Jessen, nu nylig fra islandsfart hjemkommen, Jens Søren Esberg,
der og for kort tid siden var hjemkommen fra Norge, Peder Nielsen
Pedersen, Anders Hansen Andersen der sidste fredag hjemkom fra Hamborg.
Der foruden følgende: Niels Nielsen Pedersen, Gregers Hansen og Hans
Søren Lauridsen.
Følgende spørgsmål
blev stillet:
1. Var deparenten
med P. Svendsen i okt.f.år, at indbringe det engelske skib Royal Escape?
2. Hvad var
capitainens navn?
3. Hvad anledigede
denne indbringelse eller indbjergning?
4. Skete det imod
capitainens vilIie?
5. Var det da vind
og vejr at gå tilsøs?
6. Fik skibet skade
ved indsejlingen?
7. Blev det her
repareret?
8. Er Peder Svendsen
lods?
9. Hvorlænge lå
skibet her på Rheden?
10. Var der nogen,
og da hvem? Som hindrede dets afsejling?
11. Var Capt. ikke i
land med Peder Svendsen medens skibet lå heri
12. Hvad passerede
da mellem disse?
13 Var deparenten
ude med skibet, da det gik til søs?
14. Hvad passerede
da?
15. Blev capt. nogen
sinde eller i nogen måde slet begegnet af P. Svendsen og medbjergerne,
og hvori bestod da sådant?
16. Klagede capt.
ved indsejlingen hertil over ophold eller slet behandling?
17. Klagede han i så
måde medens skibet lå her til øvrigheden?
18. Ved deparenten
at capt.J.Moris lovede P. Svendsen noget og hvormeget i
indbjergningspenge.
19. Når og hvor
skete dette?
20. Skete det
villigt eller tvungen?
21. Hvori bestod
tvangen?
22. Var det engelske
skibsmandskab fornøjet med indbjergningen?
23. Var deparenten
vidende om og tilfreds med capt. løfter?
24. Forstår
deparenten engelsk?
25. Forstod capt. og
mandskab dansk?
26. Hvorledes
tolkedes det passerede?
27. Ved deparenten
mere til oplysning denne sag betræffende?
De fremmødte bleve
herved betydede lovens eeds vigtighed, og formanede til hver for sig, at
forklare således, som de, når forlanges, eedelig kunne bekræfte.
Det lovede de, og
bleve derefter ene tilstede.
(De blev afhørt hver
for sig.)
Nr.1. Jes Nielsen
Jessen,
som svarede på 1ste spøgsmål: Ja!
2 sp. John Moris.
3 sp. Da man hørte,
der lå et skib uden for, synes folk, troede de sig både pligtig og
berettiget om muligt at frelse samme.
4 sp. Nej! thi capt.
tog selv del i indbjergningen, såfuldt som de andre.
5 sp. Nej!
ingenlunde til den tur han skulle gå, thi det var storm og modvind.
6 sp. Nej! thi
rorets skade anså deparenten, det før havde.
7 sp. Nej! ikke det
deparenten ved.
8 sp. Nej!
9 sp. 3 - 4 dage,
men uden for loen, det for modvind længere tid.
10 sp. Nej!
11 sp. Ja!
12 sp. De samtalede
om forening om bjergeløn, men blev ikke enige. capt. første gang var
udsejlet
N.B. Dette skete
efter at capt. Første gang var udsejlet og stannet.
13 sp. Ja, da det
første gang gik ud
14 sp. Såvidt vides
blev capt. da standet for en søret.
Kammerråd Tetens og
P. Svendsen kom omborg, men skibet var og blev under fuld udsejling.
15 sp. Nej! Og han
viste ejheller nogen misforbielse
16 sp. Nej! ikke det
deparenten ved.
17 sp. Ikke heller.
18. Ja! han lovede
noget, men ubestemt, hvorover man skulle henholde sig til vedkommende
engelske commissaier
19 sp. Da man var i
med at lette anker, hvor skibet første gang1å.
20 sp. Det skete
villigt 21 sp. besvaret.
22 sp. Ja, især
lodsen var godt fornøjet
23 sp. Det ved dep.
ikke.
24 sp. Ja, meget
lidet.
25 sp. Ved ikke!
26 sp. Ved
adskillige af de interesserede, der nogenlunde forstod engelsk
27 sp. Nej ikke
videre, end hvad forhen er forklaret.
afskediget!
Nr.2. Hans Sørensen Esberg her af Fanø
svarede også på alle
spørgsmålene overensstemmende med nr.1.
Nr.3. Peder Nielsen
Pedersen her af Fanø, ligeså.
Sp.nr.5. Nej,
aldeles ikke, thi han kunne på ingen måde klare Landet, det var storm
med bøer af N.S.W.
Sp.nr.18. Han lovede
noget men ubestemt, capt. sagde, han ingen penge havde hos sig, men
ville anvise på den
engelske consul i
Hamborg eller Kjøbenhavn.
Sp.nr.22. Ja, såvidt
deparenten mærkede, og styrmanden sagde, de ønskede hellere en Havn, end
stranden, hvor de var udsatte for skibets tab.
Sp.nr.24. Ja, noget
afskediget!
Nr.4. Anders Hansen
Andreasen her af Fanø ligesom nr.1. afskediget.
Nr.5. Niels Nielsen
Pedersen her ibid.
Sp.nr.13. Ja, han
var ude, da kammerråd Tetens en stævning til cap., men skibet var tilsøs.
Sp.nr.14. Kammerråd
Tetens og P. Svendsen blev da indbuden i kahytten, hvad der passerede
ikke. Kort efter ankredes for modvind.
Nr.6. Gregers Hansen
her ibd. svarede til
Sp . nr . 1
. N e j
Sp.nr.2 - 12.
Forbigået!
Sp.nr.13. Ja som
edsvoren stævningsmand var han ifølge med afdøde Stævningsmand Hans
Anthonisen ude at forkynde en stævning for omspurgte engelske capitain,
og da var med hr. kammerråd Tetens og P. Svendsen. Stævningen blev
oplæst for capt. og samme leveret engelsk og dansk genpart. Capt. gik da
med kammerråden i cahytten, men hvad der passeredes vides ej.
Sp.nr.26. Ved
forbemeldte kammerråd
Sp. nr. 27 Nej
!
afskediget!
Nr.7. Hans Søren
Lauridsen her ibd. svarede til
Sp.nr.1. Nej!
Sp.nr.2. John Moris
Sp.nr.13. Ja
deparenten var som lods på skibet forlangt af capt.
Sp.nr.24. Lidet
Sp.nr.25. Nej! ikke
så vidt deparenten mærkede.
Sp.nr.26 Såvidt
skibet vedkom, kunne deparenten det fornødne, og han mærkede også at
kammerråd Tetens kunne engelsk.
Til sp.nr.27.
Kuns dette, at
deparenten af capt. var forhyret som lods herfra og til Helgoland,
hvorhen han og lykkelig bragte skibet. Capt. gav ham der et bevis at
have hans acorderede lodspenge 20 £ i sølv hos havnemesteren, selv var
han ikke i land, men da han efterladt det anførte lodspengenes sum,
ville havnemesteren ikke betale. Skibet sejlede imidlertid til Flade og
han blev nødt til at hyre en båd, der kostede 5 rd.sølv, for at nå capt.
og få sine lodspenge. Han nåede skibet, noget på den anden side Flade,
men blev nødt til at følge derhen og videre med capt. til Hamborg, hvor
endelig efter nogen ophold den engelske consul lod ham pengene
udbetale.
afskediget
P. Svendsen
benægtede aldeles på nogen måde at have begungen opholdt eller slet
begegnet capt Moris eller mandskab.
Han henholdte sig
iøvrigt til det af birkedommeren med til dette F O R H Ø R S følge
fremlagde beretning med bilage fra hr. kammerråd Tetens, og ventede, når
sagen således upartisk blev gennemgået og forklaringerne modholdt
hinanden, det da ville erfares, at capt. og mandskabs beretning ikke
medfører sandhed, thi da burde han jo her for øvrigheden meldt sig med
klage, og ikke nu bagefter fraværende, fremført samme.
Han håbede at nyde
lovlig beskyttelse og lovbillig løn for hans møje!
Da intet videre ved
dette forhør var at oplyse, blev det sluttet og med underkrifter
bekræftet.
Fanø Tingstue
den 4 december 1815
Nørup Exp. til STIFTET
Festes:
S.H. Mandøe
Niels Pedersen,
ældre
HJEM